Krystallandet
Laiza 19.04.2019 22:14
Endelig lod hun til at have opgivet at kæmpe videre. Eller.. Opgivet var måske det forkerte ord, for hun virkede ikke særligt tilfreds med det. Måske var hun bare tilpas intelligent til at indse, at hun havde tabt denne omgang. Ved alle guder, hvor var de lyskugler irriterende! Han kastede igen en illusion af mørke omkring hver enkelt kugle og rummet henlage igen i mørke. Han så sig omkring et øjeblik og rakte derefter ud med den hånd, han ikke brugte til at holde hendes hænder. Han kunne lige nøjagtigt nå gardinsnoren ved vinduet og med et kraftigt ryk fik han den hevet til sig. Og meget møjsommeligt fik han bundet hendes håndled ordentligt sammen. Da han var færdig løftede han nok op på sig selv til at kunne få fat i hendes fødder, hvorefter han bandt dem i den anden ende af snoren. Da først alt dette var klaret, skubbede han hende om på siden og lod endelig usynlighedsbesværgelsen falde. "Og nu vil du måske være så rar at give et mere ærligt svar på, hvad du laver i mit hus?" Hans vejrtrækning var let overfladisk, men han var tydeligvis ikke for alvor udmattet efter det korte slagsmål.
