Åh, pis.
Den slags grundig hjemmearbejde, havde Zirra ikke forventet, han havde lavet. Bare det at have spurgt et par andre, inden han fik fat i hende, kunne hun havde sagt sig selv, han nok havde gjort. 
"Hvorn-" begyndte hun, da han gik om bag hende, men nåede ikke videre, før hendes finger brækkede med et alt for hørbart knæk i det stille rum. 

Zirra trak vejret skarpt ind og kom med et kort udbrud, før hun bed tænderne sammen og lukkede øjnene stramt i. Tårer samlede sig i øjenkrogene. 
Træk vejret, træk vejret, træk vejret, messede hun for sig selv og spændte i hele kroppen, mens hun forsøgte at trække vejret nogenlunde kontrolleret. Det var tricket til det meste smerte og tortur, havde hendes lærere sagt. Ikke at hun var blevet særligt meget mere hårdfør af den grund. Hun vidste godt, at hun ikke var den bedste til at holde til tortur. Hun håbede stadig en smule på at kunne få Thanos til at tro på en af sine løgne. Uanset hvad hun fortalte ham om Cetus, ville det være en løgn alligevel.

"Det sidste han sagde til mig var Lazura," gispede hun og holdt sig til sin historie. Skiftede hun emne nu, ville Thanos stole endnu mindre på hendes udsagn. "Han kan have sagt noget andet for ahhht..." Hun snappede kort efter vejret. "... at, at vildlede konkurrerende handlere."

Det tog hun nu meget pænt, at få brækket en finger. Men Thanos skulle nok få knækket hende, stille og roligt, det var han ikke i tvivl om.
Med let sammenknebne øjne lyttede han til hendes ord. Der var logik bag dem og Thanos kunne ikke vide, om de var sande eller ej. Det kunne da sagtens være, at denne Hark valgte at lægge et røgslør ud. Lidt undersøgende så Thanos på hende, inden han accepterede, at lige nu kom han nok ikke videre end det. Men natten var lang, så han skulle nok få at se, om han kunne få noget mere brugbart ud af hende.

Med et lille nik viste han, at han var tilfreds for nu, inden at han gik hen til sin oppakning, der lå ved det lille bord, og hev en lille læderpose op, der klirrede ildevarslende. Ud af den tog han et lang syl med et træhåndtag. 
"Det virker umuligt at finde nogle detaljer om hr. Hark. Hvor bor han henne?" Han vendte sig mod hende og så afventende på hende.
Han havde hverken kunne finde ud af, hvor han var, hvor han boede, hvilken familie han havde, hvis han havde nogen. Zirra her var den første, han havde under kærlig behandling, resten havde været spørgsmål til forskellige af hendes kollegaer under helt normale forhold. Ingen havde kunnet fortælle noget af betydning, hvilket undrede Thanos. Også derfor at han havde valgt at kidnappe denne kvinde, hun lød til at være en af dem, der var tættes på Cetus.

Phyyh...
Zirra åndede lettet en smule op, da Thanos så ud til at godtage hendes halve forklaring. Uvidende sekretær havde hun altid været god til at spille. Men der var bare ting, en sekretær burde vide. For eksempel, hvor han boede. Den offentlige adresse for Cetus var en mørklagt bygning, som til tider blev brugt til møder for spionerne. Alt var fuldt møbleret, men der var aldrig nogen hjemme.

Zirra sank en klump. Sylen, Thanos hev frem, var alt for spids til at hun havde lyst til at lade være med at svare på det spørgsmål. Hun blev nødt til at skabe en historie om Cetus, der fik det til at virke realistisk, at han aldrig var til at få fat på. Og hun blev nødt til at lade Thanos selv komme frem til konklusionerne, så hun selv virkede uvidende og ikke som en del af hele komplottet.
"Hans adresse er Sølvstræde 13," sagde hun, og hendes stemme var mærket af, at hun prøvede at glemme den dunken, hun kunne føle i sin finger. "Men-men-men!" skyndte hun at tilføje, da Thanos kom tættere på. "Jeg ved godt, han sjældent er der. Jeg har prøvet at banke på i hans fritid, tro mig."
Hun tog en dyb indånding, og lagde et forpint og forvirret udtryk over sin ansigt. Som om hun prøvede at finde bare et eller andet at give Thanos. Som om hun virkelig gerne ville fortælle ham, hvad han var ude efter.
"På det seneste er adressen Kærrevej 47 dukket op i mange af hans returadresser. Måske er det noget? Jeg ved det ikke, jeg har ikke spurgt ham, manden vil ikke snakke om sit privatliv jo!"

Zirra håbede ikke det var for meget. Hun eksalerede sin stemmes panik, som Thanos kom tættere på hende for at give et indtryk af, at hun ville tale for at undgå skarpe genstande. Han havde brækket hendes finger, men den der syl kunne gøre noget seriøs skade på hende. Skade hun helst ville være foruden, hvis hun kunne få ham solgt på historien. 
Kærrevej 47 var et sikkerhedshus, hun skulle komme til, hvis hun havde problemer. Der var altid folk stationeret der, og hvis Thanos dukkede op der spørgende efter Cetus, ville de vide, at noget var galt. De ville måske ikke vide, at Zirra var involveret, og hvis Thanos besluttede sig for at gå ud og tjekke adressen nu, mens hun stadig sad bundet her, ville han måske ikke fortælle dem, hvor hun var, men det var hendes bedste træk lige nu.

Det hjalp åbenbart at finde sylen frem, bare synet af den virkede til at skræmme hende. Der kom i hvert fald straks en adresse fra hende. Han noterede sig den og og den næste mentalt. Selvom hun skulle lyve, ville han tjekke det ud alligevel. Han var en grundig mand. Og det gjaldt også, når han skulle have informationer, så han havde ikke tænkt sig at tage hendes ord for gode varer. Der var et eller andet, der nagede ham omkring hende, men han kunne ikke sætte en finger på hvad. Måske den måde hun reagerede på. Eller ikke reagerede på. Han vidste det ikke rigtigt.

Én ting vidste han dog. Hun slap ikke, bare fordi det villigt væltede ud af hende. 

Han var tavs, som han gik op ved siden af hende og tog et fast greb i hendes skulder. Der sad en nerveklump i samlingen mellem nakke og skulder og det gjorde vanvittigt ondt at blive stukket der. Han havde selv prøvet det mere end én gang. Med et par ublide fingre fandt han frem til stedet uden på hendes tøj og han satte sylens spids i mod det. Stadig tavs, for hvad var der at sige, pressede han det tynde, spidse stykke metal igennem hendes tøj og ind i hendes kød, stadig med et godt, fast greb i hendes skulder.

Det gjorde ikke noget, at hun skreg. Ingen reagerede på det i dette område alligevel. Selv byvagterne holdt sig væk. Så han borede den et godt stykke ind, holdt den der for nogle sekunder og trak den så ud igen, inden han trådte et skridt til siden, så han var placeret sådan, at hun kunne se ham, inden han satte sig på hug og betragtede hendes ansigt med sine døde øjne.
"Hvor kan jeg finde Cetus Hark?"

Et par svedperler dukkede op på Zirras pande, og hun fugtede sine læber. Havde han godtaget adresserne? Ville han have mere? Hans kolde, døde øjne var ikke til at læse, og Zirra var sikker på, der foregik noget inde bag det ulæselige ansigt. Hun rykkede lidt på sig under rebene, da han kom tættere på med sylen hævet. Hun havde nok håbet på, han ville lægge den tilbage igen, hvis hun gav ham et eller andet. 

"Er det virkelig nødvendigt, jeg mener, jeg har givet di-AAAAAAARHH!" Zirra skreg af sine lungers fulde kraft. Smerten overvældede hende, og hun rykkede i kroppen for at komme væk fra den, men Thanos holdt hende for godt fast. Det var kun få øjeblikke, men det føltes som om hun var dyppet i kogende tjære i en evighed, før han endelig trak sylen ud og gav slip. 
Med nogle anstrengte vejrtrækninger bøjede hun sig så langt forover med overkroppen, som hun kunne og stirrede ned i gulvet. Thanos spørgsmål lød langt væk, og hun trak vejret i hårde stød. At brække noget eller blive slået på, havde hun efterhånden vænnet sig til, men at blive stukket og skåret i... Det var hun virkelig ikke god til. Hun glemte helt, at han havde brækket hendes finger tidligere, og blev mindet om det, da hun kom til at bevæge hånden, men smerten i nakken var alt for overvældende til, at hun tog sig af fingeren.

"Je-Jeg ved det ikke," stønnede hun og prøvede at købe sig selv lidt tid. Han var så fikseret på Cetus. Hvem havde overhovedet hyret Thanos til at finde informationer om en adelsmand? Hun skulle virklug have en snak med sine overordnede om, hvor gennemført det her dække var. Lidt for gennemført virkede det efterhånden til.

Kvindens skrig rungede i mellem murerene i den lille bygning og skar i Thanos' ører. Eller, det sang nok nærmere, som han fandt lyden perfekt. Det var lige sådan det skulle være. Han var ikke så bekymret for, om nogen skulle høre hende. I denne del af den store by, holdt folk til sig selv, og han kunne gå ud og skære kropsdelene af hende et efter et midt ude på gaden, uden nogen ville røre en finger. Selv byvagterne kom her kun, hvis det var højest nødvendigt. Men selvfølgelig var han opmærksom mod de to indgange til huset, i tilfælde af, at nogen alligevel ville få den dumme idé at blande sig i, hvad der skete i det lille faldefærdige hus.

Hendes svar var ikke tilfredsstillende. Et eller andet sagde ham, at det ville blive noget sværere at få de oplysninger, han var betalt for at skaffe, end han havde regnet med. Om hun virkeligt ikke vidste, hvordan hun fik fat i sin arbejdsgiver eller om hun løj så det drev, det kunne han ikke helt finde ud af. 
Thanos betragtede hende lidt og overvejede, hvad han skulle tænke og tro, men tog en hurtig beslutning om, at han lige så godt kunne se, om der kom noget andet ud af hende, hvis han fortsatte. Han havde hele natten. 

"Det ved du ikke? Hvordan kan du ikke vide, hvor din arbejdsgiver er?" Hans ene hånd fandt frem til fronten af hendes hofte og flyttede lidt på hendes tøj, inden han satte sylen mod endnu en nerveknude.
"Du må give mig et bedre svar end det." Og så trykkede han sylen igennem stoffet i hendes kjole og ind i det bløde kød foran hendes ene hofteskål. Endnu et sted, hvor smerten ville brænde sig ud i hendes krop. Han havde endda oplevet, at nogen mistede kontrollen over deres blære, når han stak dem der. Tænk at sådan et lille spidst stykke metal kunne skabe så meget ravage i en krop.

Lazura. Hun havde sagt at Cetus var i Lazura, ikke? Og Thanos havde hørt andet fra andre sekretære. Hun blev nødt til at holde fast på sin historie, hvis han skulle tro hende, og hun skulle slippe herfra i ét stykke. Smertens efterdyndinger sitrede stadig ud igennem hendes skulder, og hun blikede hårdt for at samle tankerne. Lazura. Hvis hun kunne tale ham ind i historien kunne hun måske få Cetus til at se ud som om han var den skumle, og ikke at det var hende. Thanos virkede bare til at have fanget, at noget var galt med hele historien. Og det virkede oprigtigt til, at han faktisk var hyret til at få fat i manden der ikke eksisterede. 
Det var et ret stort problem at det kunne ske overhovedet. Lige nu var Zirras største problem den syl. Hendes øjne fulgte den, mens Thanos gik rundt om hende og talte. Pis også at det lige skulle være ham, der havde fået fingrene i hende. Især på den baggrund. Havde han fanget hende, fordi han vidste, hun var spion, ville det her have været meget nemmere. Hun begyndte at tale, mens han stadig var i gang med sin sætning. Hun kunne godt se, hvor han var på vej hen. Smerte først, svar senere. 

"Jeg sagde jo jeg ved, han er i Laz-Nejnej! Thanos, jeg beder dig, jeg kan-AAAERH!" Han stoppede ikke sin handling bare fordi hun talte, og Zirras skrig fyldte igen rummet.
Noget prikkede lidt i hendes sind. En tanke om at hun lige havde talt over sig. Men den var intet i forhold til den skarpe smerte der eksploderede ud fra sylen. 
Hendes hænder og overkrop rev og sled i rebene, og lyset i rummet blev ujævnt, som hendes stadigt lysende hånd åbnedes og lukkedes i smertekramper. Blod åd af stoffet i en cirkel rundt om sylen, og en umiskendelig luft af tis steg op i rummet. 

Det var tilfredsstillende som det lille spidse stykke metal kunne få hende til at skrige så meget. Mens Thanos var ved at presse sylen ind i hendes kød, slog det ham, at hun havde sagt hans navn. Han havde ikke fortalt hende sit navn, det gjorde han aldrig, medmindre der var en pointe med det. Så hun kendte ham? Hvorfor kendte en lille ubetydelig sekretær hans navn? Havde hun set det på en af efterlysningsplakaterne? Han tvivlede. Men hvorfor vidste hun så, hvem han var? Dette blev mere og mere mystisk.

Han trak sylen ud igen og så lidt spekulativt på hende. Lugten af pis lå nu om kvinden, men det rørte ikke Thanos. Han kunne altid gå ud og vaske sig selv ren senere, når han var færdig med hende. Nej, lige nu var det vigtigere at finde ud af, hvad han skulle arbejde med. Hendes mangel på viden om sin egen chef eller hvor hun mon kendte til Thanos’ eksistens fra? Der var intet, der hang sammen og han havde en stærk fornemmelse af, at han var sendt ud på et falsk spor. Men det var ikke fordi, at der ikke var noget, han skulle bare finde ud af, hvad.

”Du ved, hvem jeg er. Interessant.” Han var alligevel en smule nysgerrig om, hvorfor hun vidste det, så han valgte at udspørge hende om det først. Men han var færdig med at stikke. Nu var det tid til noget andet.
Thanos forlod hende for et øjeblik, som han gik over til pejsen, hvor ilden brændte lystigt. Han satte sig på hug og stak spidsen af sylen ind i gløderne. Det tog ikke lang tid, før metallet begyndte at skifte farve fra gråt til rødt, og han trak den ud igen, inden han rejste sig og gik tilbage til hende. Om bag hende. Med den frie hånd trak han hendes kjole til siden, så hendes kraveben var fri.
”Hvorfra ved du, hvem jeg er?” Han førte det glohede metal ned mod hendes sarte hud ved siden af kravebenet, men brændte hende ikke endnu. Han ville se, hvad hendes svar var først.

Zirras hjerne kunne ikke tænke. Smerten havde overvældet hende, og hun nåede knapt nok at få sit hamrende hjerte og forhastede åndedræt under kontrol, før han var henne ved hende igen, og hendes krop helt af sig selv trykkede sig tilbage mod stoleryggen og hans overkrop for at komme væk fra det varme metal. 
Hvor hun kendte til ham fra? Pis, hun skulle bruge flere forklaringer. Lugten af pis og følelsen af at have tisset ufrivilligt på sig selv var allerede blot en eftertanke, fordi Thanos var videre til næste torturmetode. Zirra ville også langt hellere tisse lidt på sig selv end at blive stukket mere i. 

Hun fugtede sine læber.
"Jeg.. En plakat, ja, eh, en af de der-eh, sedler med navne på, tegninger..." svarede hun usammenhængende og med bævende stemme. 
Det var næsten den første sandhed hun havde fortalt hele natten. Hun havde faktisk set ham på en af de tegninger, der var bare ikke de officielle, der nogle gange hang på opslagstavler nær lejesoldaternes yndlingskroer, men nogle lidt bedre tegnede billeder for at spionerne kunne genkende ham og de andre væsner, de absolut skulle holde sig langt væk fra. 

Hendes krop rystede, og hun bed sig selv hårdt i læben og lænede hovedet lidt tilbage i et forsøg på at holde vejret, så hun ikke kom til at trække det for hårdt ind og dermed kom for tæt på den glohede syl. Hun var forfærdelig bevidst om, at de informationer, hun havde, ikke var dem, Thanos ledte efter, og efterhånden var hun begyndt at tvivle på, at hun ville komme herfra helskindet. 

Svaret hun kom med var meget tilforladeligt, hun kunne vel godt have set hans ansigt på en plakat. Men et eller andet føltes ikke rigtigt. Der var noget ved hele den her situation der var forkert. Det irriterede ham, at han ikke kunne regne ud, hvad det var. Manglen på arbejdsgiver, det hun sagde og gjorde. Ja, hende. 
Han så lidt ned på hende, inden han bukkede sig ned og talte ud for hendes øre.
"Jeg er træt af at høre dine løgne." Og så pressede han det glohede metal mod den sarte hud ved siden af kravebenet. Det var lige så man kunne høre huden syde.

Han flyttede den ret hurtigt igen, men det fik hun ikke fred af. I stedet flyttede han den op på siden af hendes hals, ikke så langt under øret. 
Og så gik han væk fra hende for at smide sylen på det lille bord, hvor den straks brændte et mærke i træet. Ikke at han var færdig med hende, men der var så mange andre metoder til at få information ud af en som hende, og han var villig til at prøve dem alle. Tasken raslede lidt, som han hev den åben og kastede et blik ned i den. Hans blik gled over en tang, forbi kniven og endte på en bambuspind. Ganske uskyldig, men hvis man vidste, hvad man kunne bruge den til... Kniven gemte han til senere, det med at skære lemmer af svinede sådan.

Uden at tage sig af hende, hev han en lille skammel frem fra under bordet og trak den til foran hende. Han lagde pinden på jorden ved siden af, inden han bandt hendes venstre ben op og løftede det op i skødet af sig selv, hvorefter han begyndte at tage hendes fodtøj af. Hendes bare fod lagde han til rette hen over sit lår med et fast greb i hendes ankel, inden han samlede pinden op igen og så op på hende.
"Jeg anser mig selv for at være en tålmodig mand, men jeg kan ikke arbejde med løgne. Min arbejdsgiver hyrede mig til at finde ud af noget om Cetus Hark, hvilket ledte mig til dig. Men der er mere end bare en mand, der ikke vil snakke med folk her. Og jeg har tænkt mig at finde ud af, hvad der foregår, om det så bare er for at stille min egen nysgerrighed." Han kørte kort spidsen af pinden op af hendes fodsål. "Nu stiller jeg dig nogle spørgsmål, og hvis jeg ikke er tilfreds, kommer det til at gøre ondt. Forstået?" Han så afventende på hende, inden han stillede sit første spørgsmål.
"Arbejder du for en mand ved navn Cetus Hark?"

Skrigene rungede så i hendes eget hoved, at hun næsten glemte, at de kom fra hendes egen strube. Huden boblede op under sylen og efterlod et aflangt stykke hud hævet og væskende. Inden hun vidste af det, var det samme sket under hendes øre, og den tynde hud her veg hurtigt for varmen og lod sig gå i opløsning. Væske og blod løb ned over hendes hals, og hun trak vejret skarpt ind, da hendes trøje igen lå over stedet og straks klistrede sig smertefuldt ned i de små brændte hudbobler.

Hun ville have bedt om nåde, men hun var for optaget af at hulke.

Så var han over hende igen. Et kort øjeblik overvejede hun at sparke ud efter ham, men med resten af kroppen stadig spændt fast til stolen, ville det kun gøre ham arrig, og det var noget, hun ikke havde lyst til at fremskynde. I stedet undgik hun øjenkontakt, fokuserede på hans ene knæ og brugte al sin viljestyrke til rent faktisk at høre efter, hvad han sagde til hende. 
Han virkede til at have mistet det meste af sin tålmodighed, og Zirra vurderede, at det var bedst, hvis hun kom med et hurtigt svar. Hvad som helst. Holde ham til at stille sine spørgsmål, og måske finde på noget undervejs.

"Hnng," Hun trak på det. Det var tydeligt, at hun vejede sine ord, men havde svært ved at samle tankerne ovenpå alle smertesignalerne. Hendes tæer spredte sig lidt, som hun spændte op i benet. "O-Officielt arbejder jeg for Cetus, ja." 
Zirra anede ikke selv, hvor hun ville hen nu. Det var lidt som at fortælle ham, at hun havde løjet hele tiden, men det havde han jo efterhånden også luret. Hun var ved at løbe tør for gode ideer, og hendes krops nervesystem var blevet belasted grusomt af sylen, så hendes tanker var ikke så fattede, som hun kunne ønske. 
Måske ville hans næste spørgsmål give hende en ide til, hvilken vej, hun skulle prøve at føre ham nedad med nye kringlede historier. På nuværende tidspunkt tvivlede hun dog en smule på, at det ville virke.

Thanos var klar til at løfte pinden og lade den suse mod hendes fodsål. Det virkede måske ikke som af meget, men der sad åbenbart nerver under foden, der trak ud i hele kroppen. At blive slået under foden var overraskende smertefuldt.
Men til hans overraskelse virkede hendes svar ganske ærligt. Officielt arbejdede hun for Cetus. Hvad betød det? Han sænkede pinden lidt som tegn på god vilje.
"Hvad mener du med officielt? Uddyb." Hans stemme var lige så flad og rolig, som den hele tiden havde været. Men hans øjne havde et let glimt, der kunne tydes som både nysgerrighed og forventning. Ønskede han at slå på hendes fod? Ja. Men lige nu var det en handel. Hun fortalte noget, han kunne godtage som sandheden, og han ville ikke slå på hende.

Det blev mere og mere mystisk. Det var ikke længere bare jobbet, nu var det nysgerrigheden. Det fornuftige i at få hele sandheden ud af hende, se om der var nogle oplysninger han kunne bruge. Alting var til salg, især information. Det var ikke sikkert, at han ville fortælle sin arbejdsgiver andet end det, han havde betalt for at vide. Men der var helt sikkert andre, der kunne bruge hvad end, Thanos ville få ud af denne lille session. Om det så bare var ham selv.
Det vippede lidt i pinden, som han ventede på hendes svar.

Så langt så godt. Hun havde ordet og det uden at han havde stukket i hende. For første gang i lang tid havde hun en reel chance for at samle tankerne. Okay, noget om hende selv. Fokus væk fra Cetus, det var nok bedst. Imaginære mænd var ret sværere at holde lange samtaler om, og den her samtale havde allerede varet alt for længe. 

"D-dække," fremstammede hun. 
Det var jo egentlig sandt nok. Thanos havde vist sig uhyggeligt god til at spotte hendes huller, men han havde også lavet et gedint godt stykke forarbejde med at opstøve hele hendes familie, inden han havde nuppet hende. Hvis hun nu gik ad en vej, han ikke umiddelbart kunne verificere, havde hun måske en chance. 
"Han-han har givet mig et dække," sagde hun og holdt fast i at hr. Hark fandtes. "Så jeg kan sige jeg er sekretær, mens jeg laver-eh, mindre lovlige ting..."

Det sidste lod hun stå lidt åbent. Sørgede for ikke at give det helt villigt, så ville det nok lyde mere sandt. Især fordi det var overraskende sandt. Ofte indvolverede hendes arbejde en eller anden form for lovbrud, hun havde bare praktisk nok immunitet over for de fleste af dem, så længe hun rapporterede det hele og der ikke blev blandet alt for mange civile ind i det. 
Fokusér! tænkte hun vredt ad sig selv, da tankerne vandrede. Bliv på historien!
Zirra prøvede at tvinge sig selv til ikke at tænke for meget på sit rigtige arbejde. Hvis hun kunne skabe sig en knapt så lovlydig persona, der havde en korrupt kriger fra Lyset til at dække over sig, kunne hun måske overbevise Thanos om, at han ikke havde meget mere at bruge hendes informationer til.

Et dække. Thanos kneb øjnene en smule sammen, som hun fortalte, at hendes job som sekretær var et dække, så hun kunne lave mere ulovlige ting. En overraskende troværdig forklaring, der gav svar på noget af hans undren. Havde han kunne føle følelsen, ville han måske have været helt skuffet over ikke at kunne få lov til at slå til hende, men lige nu var information vigtigere end fornøjelse.
Han betragtede hende for et øjeblik, inden at han besluttede sig for, at forklaringen var troværdig. Om den var sand, vidste han ikke, men der var ikke noget, der tydede på at den ikke var. Men det ville han nok finde ud af, som han stillede flere uddybende spørgsmål.

Uden at slippe hendes ankel eller sænke pinden helt, brugte han et par sekunder på at komme frem til næste spørgsmål.
"Hvorfor har Cetus Hark brug for, at du laver "mindre lovlige ting"? Hvad laver du for ham?" Igen virkede Thanos meget tålmodig, som han så afventende på hende efter et svar. Virkede denne rolige taktik ikke, kunne han altid begyndte at stresse hende. Men han havde allerede bevist for hende, hvad han kunne gøre ved hende, så nu fik hun chancen for at give ham oplysningerne frivilligt.

Zirra slappede lidt mere af, som hun mærkede Thanos tage hendes information for gode vare. Endelig noget, der virkede! Tankerne var begyndt at samle sig lidt mere, og hun begyndte at planlægge fremad. Hun skulle have et svar på, hvad hun lavede af ulovlige aktiviteter, det ville han nok spørge om. Skulle hun sige, at hun samlede information? Nej, det lå for tæt på den spionage, hun rent faktisk lavede. Noget tyver? Nah, for almingeligt. Stofsalg? Det kunne måske...

Spørgsmålet kom bag på hende, og hun blinkede et par gange. Tilbage til Cetus. Kunne han ikke snart holde op med at ville tale om ham? 
"Han... Han er ikke så glad for min far, sådan startede det," sagde hun, og prøvede at få sin tunge på gled. "Og jeg er ikke så glad for min far, så det var noget vi kunne enes om. Og så udviklede det sig, fordi Cetus ikke følte, han kunne stå inde for Lysets ting mere, og så kunne han dække over mig, og nogle gange kunne jeg så hjælpe ham med småting. Det var været alt muligt, han lige har haft brug for. Mest noget, jeg kunne få fat i eller vide noget om, fordi min familie render rundt på paladset."

Hun rablede tingene af sig så hurtigt, at hun håbede, han ville se det som om hun talte sandt og var samarbejdsvillig, i stedet for at det dækkede over hendes forsøg på at finde på noget rimeligt sammenhængende rigtig hurtigt. Hun anede ikke, hvad han ville med den pind, men hun ville virkelig gerne kunne bruge sine fødder i morgen. Og komme væk herfra så der var i et i morgen i det hele taget.

Thanos kunne mærke i hendes ben, at hun begyndte at slappe mere af. Godt. Det var der, folk begyndte at fejle i at lyve. Så han gjorde stadig ingen tegn på at ville gøre hende ondt. Lige nu. Lod hende tale. Og som hun da begyndte at snakke.
Koncentreret fulgte han med i hendes ord. Et lille stik gik igennem ham. Dér. Hun lavede en fejl. Han var næsten i tvivl, om han havde hørt rigtigt, men hun havde sagt det. Cetus følte, at han ikke kunne stå inde for Lysets ting mere? Men Cetus arbejdede ikke for lyset, ikke som hendes far. Eller gjorde han? Mulighederne fór rundt i Thanos' hoved og han forsøgte at finde den bedste indgangsvinkel.

Pinden holdt sig i ro endnu, selvom han havde fanget hende i en løgn. Måske det var bedre at være flink mod hende. Få hende til at tale over sig igen og igen, bare for ikke at flå slag.
"Så Cetus arbejder for Lyset? Jobtitlen er måske bare et dække også?" Han flyttede lidt på sig selv og hendes fod, men uden at slippe sit faste greb. "I modarbejder måske begge Lyset?" Det var da interessant. Thanos var hverken med Lyset eller Mørket, men han tog da gerne jobs for Mørket. Og han var sikker på, at de ville betale en høj pris for at få navnet på folk inden for Lyset, der arbejdede i mod Lyset.

Zirra spændte i kroppen igen. Ganske kort, men det var der. Så tvang hun sig selv til at slappe af. Ikke give for mange signaler. Åh hun havde lavet en fejl. Hvorfor havde hun også sagt Lyset? Hun begybndte at rode rundt i ting, og Lyset havde ikke noget at gøre med Cetus. I hvert fald ikke officielt. Og den historie hun nu bryggede på, var allerede kommet ud af kontrol. Hvis hun skulle holde den i ét spor, skulle hun til at tage sig sammen. 

Hun fugtede sine læber og undgik øjenkontakt med Thanos. Ikke fordi hun ville dække over sine løgne, men fordi hun prøvede at spille lidt med på den frygt, hun følte, og måske få ham til stadig at tro på, hun talte sandt. 
"Han gjorde. Altså arbejdede for dem. Krigertype, du ved, men han blev såret og kunne ikke fortsætte, så de smed ham et godt arbejde i bygningsrenovationen." Godt, Zirra, den vej var der noget ved. Fik det hele til at køre tilbage til hendes arbejde. "Men han var ret muggen over at blive spist af med det og ikke rigtig have indflydelse. Og så fik min far også pisset ham af oveni."

Det var egentlig ikke med vilje, at hun sådan set ikke fik svaret på hans spørgsmål med om de begge modarbejdede Lyset, men hun følte, hun snakkede lidt for meget, og hun ville helst trække det ud, så hun ikke kom til at tale over sig og ødelægge sin egen gode historie nu.

Han mærkede det med det samme, da hun spændte op. Hun vidste, at hun havde sagt noget, hun ikke skulle.
Meget kunne man sige om kvinden i hans besiddelse, men hun var snakkesaglig. Og hun havde sine svar klar. Men det føltes forkert. Og noget af det, hun fik rablet af sig, hang ikke sammen. Hverken med det han vidste i forvejen eller det, hun havde sagt før. Det føltes næsten som om, at hun gravede sig dybere ned i en historie, der ikke var sand.

Han flyttede lidt på hendes fod igen. Det var vidst på tide at skifte taktik.
"Jeg har gravet så meget som jeg kunne komme til i Cetus Hark. Og intet har på noget tidspunkt givet mig et indblik i en baggrund hos Lyset. Du lyver." Og så løftede han hånden med pinden og lod den svirpe mod hendes fodsål. Og han slog ikke bare én gang, men tre gange.
"Fortæl mig sandheden. Eller dette her fortsætter hele natten." Tonen i hans stemme var skiftet. Den blev mere fast, mere kold. Truende, uden at være det direkte. 

Smerten var mindre end Zirra havde forventet. Hun havde egentlig troet, at han ville stikke pinden ind i hendes fod, og havde været meget mere skræmt over de udsigter. Det gjorde stadig pokkers ondt, men det fremkaldte ikke så høje skrig som da han havde gennemboret hendes hud. At blive slået kunne hun meget bedre håndtere, og svirpende grene var ikke nyt for hende. Under fødderne var nyt, og hun ville med sikkerhed kunne mærke det i lang tid efter, men det var ikke at blive stukket i, og det var en lettelse. 

Hans stemmeføring derimod. Den slog næsten hårdere end pinden, og hun mistede en smule af sin fatning ved hans trussel om at blive ved hele natten. Hun kendte til ham, og vidste, hvad han kunne finde på. Hele natten var lang tid.
Samtidig havde hun lavet en fejl og påtalt Lyset, og nu skulle hun til at rydde op i det også. 

"Ved Zaladin, Thanos, Cetus er mit dække! Manden findes ikke, og jeg kan ikke give dig hvadend info, du er efter!" sagde hun højt, næsten råbende. "Han er bare et navn!"

Slagene virkede ikke rigtigt til at have den ønskede effekt, men det skulle nok komme. Jo mere han slog, jo mere ville hun få ondt. Over det hele. Så det tog han ikke så tungt.
Men måske han havde taget fejl, for som han troede, at han skulle til at true hende noget mere, begyndte hun pludseligt at snakke. Og han var slet ikke forberedt på, hvad der kom ud af munden på hende.

Cetus eksisterede ikke? Han var bare et dække for hende? For et øjeblik blev Thanos' ansigt helt blankt, mens han lige drejede den oplysning inde i hovedet, men så brød han ud i latter. Noget der ikke skete ret ofte, men tanken om, at alle var blevet snydt af en mand, der ikke eksisterede, fandt han på en eller anden måde morsom. Latteren havde lige så mange følelser som alt andet, han lavede, men den var alligevel oprigtig. Selvom den klingede på en ubehagelig følelsestom måde.
"Det forklarer så mange ting. Manden eksisterer ikke." Han rystede svagt på hovedet og flyttede sin hånd fra hendes ankel op til at gribe fat om hendes fod.

"Jamen så er mit næste spørgsmål. Hvorfor har du brug for et dække. Hvem er du så?" Næsten som om, at han ikke tænkte over, det, kørte han sin tommelfinger op og ned af hendes svang.