Alisana trak en smule på skulderen, på en måde ja og nej. ”Jeg har de ting som der gjort mig til den person som jeg er i dag,” sagde hun. Hun var ikke den samme naive pige som ville falde for en vampyrs charme i disse dage, ”Alt hvad der sker i livet, er på måde en lektion som vi tager med videre, hvad jeg lært fra mit tidligere liv bruger jeg i dag på helt andre måder,” hun havde lært sig selv at dræbe vampyrer, at genkende dem fra skyggerne.
”Der er naturligvis ting i mit liv, som jeg ikke kan indrømme at jeg stolt at, men alle de blodsugere som jeg sendt i den evige grav, er jeg dog stolt af,” hun havde ikke været sig selv i den tid, slet ikke. Hun ville ikke genkendes at vampyrerne, der havde hun tog identiteter frem for en. At kunne være begge køn var partisk ind i mellem. ”Mit liv er to person, der kvinden du ser nu, også der manden som er kendt for hans talent som vampyr jæger” hun havde dog ikke tænkt sig at ændre den fysiske form, det ville tage en hele nat at skifte over til hans mandenlig krop.

Sarril lyttede til hende og så på hende. hun forstod det godt. hun så på stoffet og så på hende. hun kunne godt lave tøjet nu. men det ville tage lidt tid at sy det så om morgnen ville hun nok være færdig. hun var dog glad for at alissa ville forklare hende noget omkring døden og livet der kom efter man var død. så man var ikke den samme på samme måde.
hun havde hørt om nogle der havde mistet hukommelsen når de blev engle. men det var nok ikke sket her.
"jeg  forstår" Sarril gik roligt over til hende og så lidt op og ned af hende. hun var alsår høj. "jeg er sikker på jeg kan ha ha deres tøj færdigt til i morgen. vis De kan komme der så kan jeg lige se om noget skal rettes. men det hun lavede plejede sjældent at skulle rettes. hun var ret god til at ramme folks smag og stil.

I morgen, det passede Alisana helt fint, hun havde ikke mange ting at fortage sig i disse dage udover at skrive lidt i bøgerne her og der. ”jeg kan sagtens komme forbi her, det er intet problem, mine dage er ret tomme,” sagde hun kort.
Der var ikke mange ting som tidligere vampyr jæger kunne finde på at lave, hun havde set det meste og rejser var der ikke mange af planlægge. 
”Hvor mange krystaller skal jeg tage med?” sagde hun lidt der efter, bare så hun havde de rette penge med.

Sarril stod lidt og regnede på det da hun sagde hvor mange krystaler hun skulle ha med. ja der var for stoffet. tråden, og tiden. det måtte blive ca. 10 Safire. hun så på hende og og sagde så roligt. "det vil nok blive omkring 7 safire." det gav jo det fors stof og arbejdet. så det måtte vel række. Sarril vidste at det stof og det mønster hun skulle sy af var meget normalt og derfor ikke noget fint på eller noget fornemt ved det. det var helt almindeligt.