Krystallandet
jack 05.08.2018 18:27
Jack kunne ikke lade vær med at smile og kikket lidt mod den stig de fulgte ” jaa det er det har været mange steder--- men det menst interessante sted er elvebyen ” svaret han stille og rolige mens man kikket lidt og rystede lidt på hovdet for at få tankerne væk ” der er så fredliget der men de er ikke så vilde med vilde dyr som mig ” svaret han stille og rolige og grinte hans mave rumlet lidt han var ved at blive sluten måske skulle han finde noget en lille kanin eller noget i den stil for hans mave rumlet lidt men han kunne holde sig lidt i nu. Jack puffet lidt drille til Elmira mest for at sige at han var oki ved hinden men også for at se hvad hun sagde til en om gang ta fat dog var han ikke helt sikker men han lod nu det være det for nu jack tog stille kulden af nakken og lage den i lommen for den ikke skulle falde ud af hans lomme hun var nu skøn Elmira når man nu kom lidt tætter på men jack ville nu også høre Emlira hvor hun hadet været henne i verden men han ville vente med det til senere. det kunne jo være han fik lov til at blive hos hinden lidt ekser jacks smile var varm og i møde komme mod Elmira han kikket lidt op og ned af hinden og sagde så med et " du er smuk " en lille rømden kom over hans kinder men han 
Black Phoenix 05.08.2018 21:30
Elmira kunne ikke skjule sin overraskelse, da han forklarede at han var mest begejstret for elverbyen. Hvordan var han mon kommet ind der? Hun var godt klar over, at de var noget så forsigtige med hvem de lukkede ind, så hun forstod ikke helt hvordan han kunne være kommet ind. Nok var det en anelse dømmende, men hun sagde intet til det. Hun smilte blot og nikkede. ”Elvere er meget.. traditionsbevidste” forklarede hun med et høfligt smil på læben. De ville helst gerne værne om deres traditioner og holdt gerne portene lukket hvis de fik chancen. Hun skævede kort mod ham, som hun kunne høre maven rumle. Hun kommenterede ikke yderligere på det, da hun ikke havde tid til at stoppe op for at finde et måltid. Elmira havde mad derhjemme, som ventede på hende. Så det ville være spild af energi at kigge efter noget i skoven.Hun blev dog lettere overrasket, som han valgte at puffe til hende. Straks kiggede hun ned for at se, om det var fordi hun havde været ved at træde i noget og han ville forhindre det. Men hun kunne intet se. I stedet kiggede hun lettere forvirret på ham. Hun skjulte det ikke. Rosen fløj lige hen over hovedet på hende. Hun stoppede kort op, som hun lagde hovedet på skrå og tyggede på ordene for en stund. ”Øhm..” var det eneste hun fik sagt. Hun havde svært ved at se hans rødmen, men hun var ikke født i går, så hun kunne godt fornemme hvor det bevægede sig hen. Uden rigtig at vide hvorfor. ”Har De ingen familie, kone eller børn?” spurgte hun roligt for at få nogle andre emner på bordet. Han lod til at være gammel nok til at være startet på familielivet, men han havde ingen nævnt.
jack 05.08.2018 22:43
Jack kunne ikke lade vær med at smile over at hun ikke regtit vidste hvad hun skulle svare og det var et eller andet sted nu meget sødt, jack kikket og nikket lidt ” jeg har min søster og bror og far og mor ” svaret han lætter gald over smilte hans søster kunne han gøre alt sammen med stoset og hans bror var god til at træne med jack smilte dog lidt skævt da hun måske tænke om noget andet jack rystede på hovedet ” nej har ikke en kone eller børn jeg har ikke tralvt som sådan selv om min far nok snart ser jeg finder mig en mage men jeg må skuffe ham lidt i nu ” svaret han med et smil over læben og satte blomsten stille på hindens øre hånden kørte han rolige ned af Elmiras kind men tog den stille til sig jack hadet efter hånden lært at når det galte kvinder måtte man være toldmodige han hadet haft foget alt for mange på siden af hovedet til at ville glemme det mennesker var nogle underlige nogle hos deres art skulle man næsten slås om sin kvinden men jack hadet valgt at lade det komme naturlige jack sukket stille og lod blikket glide rolige ned men ønsken om en familie var stadige en tanke som han gjorder sig dog men ikke lige nu der var så meget der skulle ses
Black Phoenix 05.08.2018 23:57
Det lod ikke til at han havde forstået hendes spørgsmål. Elmira havde godt forstået på ham, at han havde noget familie af blod, men hun var mere interesseret i hans eget liv og det liv, som mange valgte at starte i hans nuværende alder. Elmira havde ikke planer om at starte et liv med nogen, mest af alt fordi det ikke var muligt og hun ikke følte at den slags følelser var noget for hende. For hvordan skulle det overhovedet kunne lade sig gøre? Hun virkede overrasket over det svar hun havde bedt om, som hun rynkede let på næsen. Så han havde ingen at vende hjem til? Hvad lavede han så? Måske det ikke var underligt at hans far var efter ham, når han ikke førte slægten videre? ”Alting til sin tid” svarede hun i en rolig tone, som hun nikkede mod ham og atter begyndte at gå.Berøringen fik Elmira til at rykke sig fra ham, hvad havde han gang i? Hun kiggede forbavset på ham. Var det takken for at hun havde hjulpet ham, tog han det som en slags invitation til at røre hende? Hun rynkede på brynene. ”Vil De venligt lade vær” svarede hun stille, næsten nervøst, som hun forsøgte at ryste berøringen af sig. Det passede hende ikke rigtig.
jack 09.08.2018 17:16
Jack så hun virkede lidt bange og trak sig stille tilbage men nikket ” unskyld det var ikke for at være ond ” svaret han ærlige men vendte sig rolige om for at gå lidt videre han gætte sig på de skulle gå den vej men han var ikke sikker på hvor hun boete at denne kvinde ikke var vand til man gjorder søde ting var en ting jack lige måtte vende sig til. Jack kikket spørgerne på hinden og tænke hvad han skulle sige ” er du oki ??” spurte han stille og rolige mens for at sikker sig at hun ikke lige pluslige faret i hovet på ham.jack så lidt undskylde ud i hovdet og smilte så stille det var svært at have en med som ikke var så glad for kærtegn.jack tænke mere over hvad han skulle gøre men lige nu skulle han nok ikke sige så meget. Jack ventede rolige på hun ville forklare sig men han kunne næsten gætte sig til historien. Jacks kappe hang flot rundt om ham det var begyndt at blive mørkt men det gjorder jack ikke noget for så var det delige koldt når han skulle hjem igen et varmt smil km over ham og han lod også tungen glide rundt om sin mund det var delige at stå her nu hvor det var ved at blive koldt
Black Phoenix 09.08.2018 21:24
Det var ikke en behagelig følelse, som strømmede over hende. Hun var nød til at trække sig fra berøringen, som hendes vejrtrækning blev tung og dyb. Hun skævede mod jorden, som det føltes som om hendes ben rystede, men det var kun i hendes tanker. Elmira var virkelig nød til at tage sig sammen for ikke at knække sammen. Manden havde jo ikke gjort det i en ond mening, han kunne jo umuligt vide, hvad hun havde været udsat for. ”Selvfølgelig ikke, hr.” fremstammede hun med en ryst i sammen. Hun slog armene om sig, som hun trak nogle dybe vejrtrækninger for at få sig selv under kontrol igen. Der gik noget tid, før at hun atter rettede blikket mod Jack. Hun bed sig svagt i underlæben. ”Ja..” der var mere kontrol over hendes stemme igen. Hun var stædig nok til at pakke det væk, som hun atter begyndte at gå, denne gang ventede hun ikke på ham. Hun gik bare videre.”Tid.. sådan en finurlig fornemmelse” hun mumlede for sig selv, som hun lod blikket vandre mod himlen over dem. Hun gøs let ved tanken, men forventede ikke at han hørte hende, hun havde bare lige brug for at tænke for sig selv. Elmira rettede atter de grønne øjne mod stien foran hende. Der var ikke langt igen, så hun ville snart være i sikkerhed. Hun lukkede langsomt af for sine følelser og sin tilstedeværelse.
jack 09.08.2018 22:00
Jack så lidt bange ud den måde hun begyndte at bevæge sig på der måtte virklige ha været sket hinde noget slemt jack så lidt medlidenhed mod hinden men sukket så stile men også lidt skuffet over sig selv. Jack kikket bare ned mord jorden og sagde ikke noget i et godt stykke tid men da hun så sagde noget igen begyndte han at at mulme lidt for sig selv men de mullme bliv så til ord det var som om han forstod det hun mente
DIGTET
”Tiden løber som perler på snor
tiden løber.som vand gennem jord
nogle gange snegler den sig af sted som en Bille
men tiden står aldrig stille
nogle gange løber tiden i galop
du forsøger.at råbe stop du ønsker. At du kunne sidde fast i en rille
Men tiden står aldige stille
tiden er som et lærred uden motiv
uden indhold,mål og liv
Du bestemmer selv,hvor du er om et år
for tiden bare går og går
Timerne bag dig bliver fler og flere
og pludselige er der ikke mere ”
jack tav lidt det var et digt han hadet gået og tænk længe over hvordan han skulle sige det men det lød nu meget godt den måde han hadet fremsaget det på diget i sig selv var noget som han hadet oplevet meget af men det betød også man ikke skulle glemme den eller gennem den væk ej heller sine føleres jack kikket rolige mod Emira og smilte ” ja jeg har også en lille digter inden i mig ” svaret han med et skævt smil jack sukket rolige han måtte forstå Elmira og spurte så stille ” er det noget du har lyst til at snakke om ” svaret han stille og hentyde til hindens lille ting fra før
Black Phoenix 09.08.2018 22:14
Elmira havde ingen ide om hvad hun havde fået startet, hun havde blot mindes en tid, hvor det hele var langt mere simpelt. Hun havde ikke haft en fysisk krop at bekymre sig om, der havde ikke været nogen grund til at frygte en berøring, en stemme eller et blik. Hun gøs ved tanken, som hun lagde armene om sig. Hendes skridt var hastige, men hun gik i stå, som Jack atter talte til hende, eller hun følte det lidt sådan. Digtet handlede om tid, hun følte at hun kunne erstattet ordet tid med sig selv. Hun følte sig ramt og hun vendte sig mod ham. En tåre trillede ned ad hendes kinder, hun faldt ned på knæ og begravede hænderne i jorden. Jorden hvori hun var blevet til. Elmira trak nogle dybe vejrtrækninger, som hun pev let. ”Du skal mindes fortiden, leve i nuet og tænke på fremtiden” hun lukkede øjnene hårdt i, som hun tog nogle dybe vejrtrækninger og bed sit i underlæben.Efter noget tid rettede hun blikket mod Jack, hun rystede stadig, som hun trak hænderne til sig. Samtidig med at hun gjorde det begyndte græsset under Jacks fødder at forsvinde. Det hele visnede og forsvandt, til der kun var jord tilbage. ”Ord kan ikke beskrive, hvad jeg føler” lød det stille fra hende, som hun løftede hænderne og foldede hånden ud.. I håndfladen holdt hun blomsterfrø, som hun pustede ud imellem dem. Det var den samme art, som den han havde plukket. Hun havde udvundet det af blomsten for at sprede dem nær hendes hjem. Men hun følte at hun var nødt til at give noget tilbage. Så hun rejste sig og samtidig rejste blomsterne sig fra jorden. Området blev forvandlet til en eng af blomster. Hun tav og kiggede blot på ham. Lettere forgrædt.
jack 09.08.2018 22:28
Jack stod bum stille og hans øre lige op i luften mens hånden kom frem han var ved at lave sin even men da hun kastede de frø ud fra den blomst han hadet givet hinden måtte være teng på hun holdte af ham af lige vel jack sukket og tog en dyb indåndinge til sig og satte sig på hug mod hinden ” det må ha været ret slemt..” stille kikket jack ned mod den grædne Elmira han hadet ikke set en kvinde græde overhovet det var kun et digt om ham menst fordi han også følte sig tom inden i nogle gang. ”Elmira..du skal vide jeg holder af dig og ville ikke skade dig på nogle måde....digte var om mig ” svaret han stille og rolige han ville give hinden et kram mens for at støtte hinden men han var også sikker på at hun ville gå mere af mork af hinden jack sukket og vidste ikke helt vad han skulle sige men starte med at stå tæt på hidnen hun kunne noget med tid det hadet jack gætte sig til men hun behøvset ikke at stå aflene overhovet hun skulle vide han stod ved siden af hinden.
Black Phoenix 09.08.2018 22:43
Der var et naturlig flow i hendes bevægelser, som hun blot lod tiden udspringe fra hendes krop og påvirke sine omgivelser. Elmira var indbegrebet af tid, men det var ikke noget, som mange forstod. Mest af alt fordi ingen kendte sandheden. Hun holdt sine kor tæt på kroppen. Men noget hun altid forstod var hvordan tiden påvirkede naturen. Blomsterne udsprang af hendes sorg, som hun mindes sin forgænger, Emeriz. Hun nikkede stille til hans konklusion, for hun ville helst ikke drøfte det med nogen eller noget. Det var for smertefuldt. Kroppen var et skrøbeligt fænomen, men sjælen var faktisk endnu mere skrøbelig. Og Elmira havde ikke nogen måde, hvorpå hun kunne flygte. Medmindre hun gav slip og valgte at dø. Ja, det var et valg hun kunne tage, hvis det gjorde for ondt. ”Det er ikke Deres skyld” forsikrede hun stille, som hun lod blikket dale mod blomsterne, før at hun drejede rundt og strøg fingrene over sine kinder for at tørre tårerne bort. ”I er alle fanget i tiden.. I har alle noget at frygte, men ingen kan hjælpe jer, kun jer selv. Skæbnen har bestemt vejen for Dem, De skal blot følge den.” det lød som noget hun sagde i søvne, men det var en sætning hun ofte havde gentaget for sig selv, så den lød en anelse falsk efterhånden. Landets væsner lyttede aldrig efter.
jack 09.08.2018 22:52
Jack kikket lidt ned af hinden og sagde så med stille mine som om der ikke var sket noget ” jeg er ikke bange fortiden ” sagde han kært han ville så godt give hinden et kram bare så hun kunne mærke at han var der for hinden og at han ikke bare var luft for hinden stille sprete han sine armen ud og visket rolige til hinden ” er det i orden med et kram ” visket han stille menst så hun kunne føle og mærke ham tæt ind til sig han ville spøger for hun linget en som hadet brug for det også bare det hun skulle ikke føle sig ensom overhovet lige nu stille kikket han ned han følte sig så hjælpe løs lige nu han gøs stille og svedte også men det var mere aalt den magien der bliv brugt lige nu han var nevøs om han kunne klare den og om hans bror også hadet set den eller hørt det jack ville ikke give et kram før hun sagde ok for det jacks varme øjne søgte stille hindes, han ville godt være der for Emira det ville han virkelige godt han levet dog lidt længe i nu og måske hadet hun brug for sådan en som ham lige nu jack kikket rundt for at se om han kunne se hindens hjem eller noget de kunne sove i det var blevet for mørkt til at rejse videre lige nu
Black Phoenix 09.08.2018 23:17
Hendes blik fandt vej til hende, som hun rynkede på brynene. Hentydede han til hende eller tiden generelt? Begge dele kunne ramme hende, men det var ikke sikkert, at han forstod det, som hun bed sig svagt i læben og tog en dyb indånding. ”De talte om eventyr og familien.. De ønsker ikke at forlade Deres hjem, men hvad hvis skæbnen viser Dem mod en anden sti, end hvad De havde regnet med” De grønne øjne, slap ikke hans, hun var blevet langt mere alvorlig. Ville han være klar på at sige farvel til sin familie, hvis nu skæbnen bad ham om det? Det var ikke Elmira, som styrede skæbnen, hun kunne læse den, men hun var ikke i stand til at blande sig, hun ønskede ikke at blande sig. Det var forbudt. Hun bed sig hårdere i læben, som hun skævede mod hans åbne armen og førte det ene ben bagud, klar til at løbe.”Ét kram.. Men hurtigt” sagde hun en anelse sammenbidt, som hun drejede imod ham og bevægede sig ind i hans favn. Hun åbnede ikke sine egne arme, som hun følte at hun kunne bruge dem til at holde lidt afstand imellem dem endnu. Desuden så havde han ikke spurgt efter et kram fra hende, det var ham der insisterede på at røre hende. ”Vi er der næsten og så kan De gå hjem igen” forklarede hun stille, som hun placerede hænderne mod hans bryst for at skubbe sig ud af hans favn.
jack 17.08.2018 18:39
Jack karmmet hinden ind til sig og lukket sine øjne stille mens han så gav slip for at trykke sig ud af sine arme et stille smil kom over ham,” se det var ikke så slemt var det ?” svaret han med et varmt smil dog nikket han til Elmira og gik stille ved siden af hinden hun var nu et smuk menneske på mere ind en måde dog skulle der måske arbajdes med Nolge små ting men ellers var hun en skøn person i sig selv. Hvad han skulle gøre efter han hadet fulgt hinden hjem var noget han måtte tænke over jacks halve favert lidt mens han gik der og tænke over hvad han skulle gøre for at få hinden til at stole på ham men lige nu måtte jack tage et skirdt af gagen et stille smil kom over ham og han sagde så stille ”du meget smuk ” svaret jack stille men gik stille og kikekt ned i jorden mens hans blik kikket rundt mod tæren og så mod hinden mest for at se hvad Elmira ville tag sådan ting som det 
Black Phoenix 17.08.2018 20:00
Den fysiske kontakt føltes ubehagelig og Elmira virkede lettet, da han endelig gav slip i hende. Hun slog stille armene om sig for at tage en dyb indånding. Måske hun aldrig ville kunne vænne sig til det. Uanset hvad så havde hun ikke tænkt sig at vænne sig til det lige nu. Det var alt for tidligt efter alt der var sket. Hendes grønne øjne søgte hans, som han atter talte til hende. Forsigtigt nikkede hun, men hun var ikke helt overbevist. ”Måske..” svarede hun i en lav tone, bange for at nogen skulle høre hende. Hun rystede let på kroppen for at skubbe fornemmelsen af sig og gå videre. Elmira løftede hånden op mod hendes hår og pillede lidt ved blomsten, hun havde sat i håret.Blikket dalede mod hendes fødder, som hun gik videre igennem skoven. Stien larmede under hendes fødder, men selvom der var småsten på stien, så generede det ikke hendes tæer. Hun var van til at gå uden fodtøj, da det var langt mere behageligt på den måde. Elmira rettede blikket mod ham, som han sagde at hun var smuk. Hun smilte stille til ham, men gjorde ikke tydelige tegn på at være forlegen, for det var hun ikke. Mænd havde før forsøgte at smigre hende, men det røg altid hen over hovedet på hende. ”Tak” lød det høfligt, som hun dog fik øje på den mindre hytte i det fjerne. Hun var snart hjemme! ”Tak for selskabet” lød det venligt, som hun retted blikket mod ham.
jack 23.08.2018 19:47
Jack avet sig lidt over de skulle gå vær til sit men jack ville ikke prasse sig på han stod lidt og beunderet Elmira hun var smuk men også lidt tilbage Holdne han ville godt finde ud af hvordan hun var. Jack sukket stille og sagde så ” det var så lidt...jeg...jeg kan godt komme igen i morgen vis du har lyst” svaret jack stille mens blikket kikket ned i jorden men smilte så varmt mod hinden for det var jo sandt nok han ville godt lære Elmira at kendte dog skulle hans far ikke vide hun borde her det ville han bare få problemer af og det ønskede jack heller ikke jack bed sig igen i læben og kikket lidt på hindens rose den sad god til hinden blikket faldt ind i hindens øjne lidt mens halen og ørne lorvert lidt det var lige nu svært for jack at hvide hvad han skulle gøre for hun vikrede lidt ensom men også på en anden side ikke i værfald for jack og vis der var noget han ikke brød sig om så var det vidst folk ikke var glade. Jack vente stadige på hindens svær og tænke flere tanker om at han skulle ud og jage i morgen så kunne han altid lige vende til bage til Elmira vis det var ” det var rat at snakke med dig Elmira...virkelige det var det ” svaret han og ragte en hånd ud mod hinden, Black Phoenix 23.08.2018 20:18
Det var vel naturligt, at Elmira ikke ønskede at invitere ham indenfor? Hun kunne i hvert fald ikke se noget problem i, at de var nødt til at gå hver til sit. Egentlig havde hun ikke haft et ønske om at vise ham vejen til sit hjem. Men hun havde ikke fået chancen for at undgå det. Derfor bed hun sig også let i underlæben, som han foreslog at han kunne dukke op dagen efter. Blikket dalede mod jorden, som hun foldede hænderne foran sig. En mands selskab.. Hun var i tvivl og hun skjulte det ikke, som hun helst bare gerne ville trække sig fra samtalen. ”Jeg..” ordene formede ikke en sætning. Der var ikke flere ord. Hun var blank, hvad skulle hun svare til det? Han havde egentlig været flink nok, men hun var nervøs, nervøs for hvad der ville ske, hvis han dukkede op dagen efter. ”Jeg ved det ikke” svarede hun lavt. Elmira havde endnu ikke vendt blikket mod ham, i tvivl om hvordan han ville se på hende, hvis hun fortalte sandheden.Jack kom hende dog i forkøbet, som han hurtigt reagerede og straks forsikrede hende om at selskabet var blevet nydt. Hun trak let på skulderne, som for at sige, at det ikke var noget specielt. ”Jeg håber ikke, du får problemer med din familie” lød det stille fra hende. De grønne øjne blev endelig rettet mod Jack igen, hun ville helst ikke give ham problemer og han havde tidligere givet udtryk for at mennesker ikke var velkommen for hans far, så måske han fik problemer nu? For Jack kunne umuligt skjule at han lugtede af menneske, for Jack havde jo insisteret på et kram tidligere? Selvfølgelig lugtede hun ikke af menneske, men det havde Jack næppe overvejet.
jack 23.08.2018 20:26
Jack kunne ikke lade være med at smile lidt over hindens far han rystede på hovdet ” nej jeg få ikke problemer med min far jeg er ikke bange for ham som så mange ander måske ville blive ” jack kikket lidt ned og tænke lidt over om han skulle begynde at gå men han vente dog på et svar stadige for det hun kom med kunne han ikke bruge til noget overhovet blikket faldt lidt halen lorvert og han var usikker på det dog endte det dog med han vendte sig rolige om og nikket blidt til hinden hun måtte selv sige til.vis hun ville have et besøg af ham han var ikke bange for sin far overhovet. Jack kunne ikke lade vær med at føle sig Splitte det var blivet mørkt nu måske lidt sent men mørkt jack vidste at han måske ikke noget hjem i dag af lige vel men det var vel også i orden det var sært for jack hadet ikke følt sig så klumset i langtid men han stoppet stille op for at være sikker på hun måske endert minge om at han måske kunne komme inde for og blive for natten eller om jack kunne komme forbi i morgen.
Black Phoenix 24.08.2018 20:05
Havde hun forstået hans ord forkert tidligere? Uanset hvad, så havde han formået at få sin far til at fremstå, som et ondt væsen i hvert fald når det kom til mennesker. Men Jack selv lød ikke til at have problemer med ham, alligevel bekymrede det Elmira en anelse. Hun ønskede ikke at få problemer med nogen.. Men hun havde boet der i mange år, så hvorfor skulle Jacks far lige pludselig have noget imod hende? Hun sukkede stille, som hun bevægede sig mod døren ind til hendes hytte. Hun stoppede op, da hun nåede til den store trædør. Hun vendte sig mod Jack igen, et svagt og stille smil hvilede over hendes læber, hun bukkede svagt hovedet for ham. ”Heller ikke hvis du lugter af menneske?” spurgte hun, han havde antydet det tidligere, eller havde han allerede glemt det? Elmira glemte sjældent detaljer, når det handlede om andre end hende selv. Men hun skulle selvfølgelig ikke blive ved med at grave i det, for det ville hun ikke få noget ud af.Blikket blevet løftet mod himlen. Den var begyndt at blive godt mørk og Elmira var i tvivl om, hvor langt væk han faktisk skulle for at komme hjem. Men det virkede underligt at tilbyde ham, at sove i hendes hjem. Hun havde aldrig budt nogen med hjem, så hvorfor skulle hun begynde nu? I sin tvivl, begyndte hun at bide sig i læben, tankerne var splittet i to, for og imod. Det ville være ondt at få ham til at gå hjem selv på denne tid. Skoven var jo ikke fri for mørket.. Hun tog en dyb indånding. ”Okay..” lød det lettere bestemt fra hende, som hun knyttede hænderne sammen. ”Du kan overnatte på sofaen..” tilbød hun lavt, en svag mumlen faktisk, før at hun vendte rundt og låste døren op for at åbne den. Varmen indenfor var langt fra det samme som udenfor, den var behagelig og imødekommende. Ligeså var indretningen..
jack 05.09.2018 18:06
Jack kunne ikke lade vær med at smile stille over det så hun hadet vundet lidt mod stille kikket han sig over skulderen med et stille smil over sig ” tør du det ?” sagde han lidt i en sjov tone fal men bliket også til hinden der skulle også være plads til lidt hygge og sjov mellem hinanden dog vidste jack ikk helt hvordan han skulle takle denne kvinde men hun måtte vel bare komme til ham vis hun søgte nærhed elller noget i den stil rolige kikket jack sig om kring Elmira bode smuk ikke så stort som hans der hjemme det var næsten som et slot syntes han selv men det var vel nok også der for han ikke følte sig hjemme helt der han sukket lidt men fik rystede det af sig Elmira virkede sød nok men han kunne også mærke på hidnen hun hadet brug for en hun kunne komme til uden at være bange for ham men var han den person det vidste han ikke stille kikket jack nysgerige rundt hunden gik lidt op i ham " du bor smuk " svaret han dog varmt og vendte sig rolige mod hinden og kikket hinden i øjne han ville prøve at vække lidt varme i hinden men det ville nok blive svært 
Black Phoenix 05.09.2018 19:09
Det ville være ondt at tvinge ham til at gå hele vejen hjem igen, Elmira følte ikke at hun kunne bede ham om det, når han nu havde fulgt hende hjem. Desuden så var hytten stor nok til at de kunne sove i hver deres rum, så der var vel ingen fare for at det kunne ende galt. Hun ville nok stadig blokere døren, hvis hun stadig følte sig utryg, når hun skulle i seng. Men på den anden side, så slappede hun også meget mere af, da hun først trådte ind ad døren. Det var hendes hjemmebane.. Blikket blev vendt mod døren, som han trådte indenfor og talte til hende. Hun rynkede let på brynene. ”Jeg skal nok klare mig, tørrer du skoene af?” spurgte hun med et høfligt smil på læben. Elmira selv gik i bare tæer, men hun tørrede dem stadig af på måtten, som lå ved døren indenfor.Elmira gik længere ind i hytten, som hun gik over til et bord, der var fyldt op med ruller af papir og kul, som hun brugte til at tegne med. Hun strøg fingrene over papiret, som var rullet ud på midten af bordet og greb kullet, før at hun slog endnu en streg på det store papir. Hun slap kullet og vendte blikket mod ham igen. ”Tak.. Jeg har ikke brug for den store plads” indrømmede hun med et smil, som hun havde det bedst med ikke at have for meget plads, for hun vidste ærlig talt ikke hvad hun skulle bruge det til. Elmira gik væk fra bordet for at sætte sig ned i sofaen, der stod i det modsatte hjørne sammenlignet med bordet. ”Du må gerne sidde ned” sagde hun med et venligt smil og løftede hånden mod stolene, der stod foran sofaen. Han kunne selvfølgelig også sidde i sofaen, men det var lidt op til ham. Hun sad selv i den ene ende og trak benene op i sofaen for at læne sig imod ryglænet.
Chatboks
IC-chat▽