De næsten ret så ynkelige mænd der allesammen troede de var så stærke, og kunne tæske alt og alle vidste sig at være svage i forhold til Deavás, og de havde endnu ikke prøvet at angribe Taori, så hun behøvede ikke gøre noget, dog kunne hun godt se at en af mændene der så ud til ikke at have noget balance siden han vaklede frem og tilbage, og hikkede nogle gange, ja det var da tydeligt at manden havde alt for meget at drikke, han sejlede rundt, og prøvede at virke truende overfor Taori, men det sukkede hun lidt over, og hun fik drukket det sidste i kruset der stod på bordet foran hende, der havde været lidt øl i, og det var fint nok at hun lige kunne drikke det, inden hun faktisk valgte at slå kruset hårdt ind i mandens hoved, så kruset gik i stykker, og manden sikkert enten var død, eller faldet hårdt ned på gulvet. Han blødte fra hovedet, specielt fra panden, og det var smukt, det var ikke fordi hun følte med ham, hun havde ikke ondt af ham, hun kunne så se at han var tæt på at kravle hen mod hende, men hun kiggede på Deavás og tilbage på manden, hvorefter hun sparkede hårdt til ham. Det var ikke fordi hun var svag, nej Taori kunne godt gøre mere end hvad hun gjorde, hun var dog ikke ligeså stærk som Deavás men stærk det var hun, men hun behøvede heller ikke være virkelig stærk"Det er næsten morsomt at se de mænd være så svage når de virkede så stærke"sagde hun bare og kiggede rundt på mændene der yndede sig, og jamrede, men nogle så også ud til at de ville på benene.

Efter at have kigget lidt på mændene der var så ynkelige, og den ene mand der blødte vildt meget fra hovedet, og panden, var det virkelig det værd at prøve at lege med dem, de kunne sikkert ikke gøre ret meget. Selvom de faktisk allesammen havde virket så stærke, og pumpet sig så meget op, det var næsten sjovt at lege med dem, ja Taori kunne godt lide det, og det så ud til at Deavás også godt kunne lide det, og hans kommentar over hvor god skammel han havde kunne hun ikke lade være med at grine over, det var ganske sjovt, og han havde da ret manden virkede til at være en ret god skammel"De er næsten for kedelige at lege med"sagde hun og sukkede lidt, hvorefter hun satte sig bedre tilpas på stolen med armene hvilende over kors. Hendes blik faldt på manden der ikke gav op, blodet var landet ldit hist og her på gulvet ved ham, og det var tydeligt at det var slemt, dog betød det ikke noget for hende, hun bekymrede sig ikke om det, og måske det kun var et spørgsmål om tid før krofatter ville komme ned til dem, og bede dem om at gå ud, eller sparke dem ud af kroen.
"Tænk at sådan noget skulle føltes godt"sagde hun og kiggede på Deavás med et lille smil.

En latter spredte sig i kroen, som Taori tømte krusset og hurtigt besluttede sig for at smadre det ned i hovedet på manden under hende. Det var ganske morsomt og Deavás kunne ikke helt holde latteren tilbage. Det var forholdsvis nemt at slappe af i hendes selskab og det var længe siden, at han havde sluppet tøjlerne på denne måde. Det var rart til en forandring, at han ikke behøvede at være så seriøs hele tiden. Han vred skulderne let, for at løsne op i leddene, som blikket fortsat hvilede mod Taori og langsomt dalede mod manden, der var endt på gulvet. Det blødte fra hans baghoved, men Deavás lod ikke til at bekymre sig om det, som der fortsat hvilede et smil over hans læber. Manden forsøgte at komme igen, men Taori sparkede til ham, som han atter faldt tilbage mod gulvet. Denne gang blev han dog liggende, som han ømmede sig. Det så ud til at sejle for ham, som han trillede om på ryggen og udstødte et smertefuldt støn. Han nikkede roligt af hendes ord, som de gyldne øjne fandt hendes blik igen. Deavás bekymrede sig ikke for andre racer, han respekterede ganske få racer og havde ikke meget tilovers for andre end dæmoner. Så Taori var heldig, også selvom hendes personlighed var ganske interessant. Hendes krop ligeså..

Blikket gled mod manden, som Deavás havde placeret sine fødder på, han trak let på skulderne, som han dog nikkede til hendes ord. De kunne sikkert finde på noget mere interessant at lave, men lige nu lod han mændene tomle rundt på gulvet. ”Mon ikke vi kan finde noget mere interessant at lave?” spurgte han med et nik, hvis krofatter alligevel ville ende med at smide dem ud, så kunne de lige så godt vælge at gå selv før det kom så vidt? Det afhang selvfølgelig af hendes ønsker for aftenen. De havde jo lidt ødelagt chancen for at kunne overnatte på kroen, men det var ikke den eneste kro i byen, så de ville sagtens kunne finde et andet sted at slå sig ned for natten. ”Føler De dem værdsat på kroen, eller skal vi finde et andet sted?” spurgte han med et smil, som han dog pressede hælen ned i mandes ryg, så han begyndte at ynke og jamre igen. Han kunne sagtens gå alene, men det ville da være sjovere, hvis han kunne få hende med. Hun var et ganske underholdende indslag. Taori var et uventet element.

Sjovt det var det helt bestemt at se mændene tumle rundt på gulvet, de kunne slet ikke komme op at stå, det var som de både var alt for fulde, men også var blevet alt for svage til at rejse sig op, og heldigt at krofatter ikke havde haft set noget af scenariet , for det kunne måske godt ende med at de ville blive smidt ud fra kroen. Men to dæmoner lave ballade sammen, de kunne sikkert godt finde en masse ideer til at slippe ud af problemerne der måske måtte komme, de kunne sikkert også hurtig få drejet samtalerne væk fra nogle af de ting der måtte komme fra måske krofatter, eller de ynkelige mænd, der bare nærmest ikke var den store modstand sig selv. Taori kiggede ned på manden hun havde slået med kruset, stakkels krus, hvad nu hvis hun havde lyst til mere at drikke, hun sukkede lidt, og kiggede hen mod krofatter som bare så ud til at betjene nogle kunder, og det ville ikke hjælpe hvis hun ville prøve at få hans opmærksomhed, især hvis hun nu ville have lidt mere at drikke, men hun bukkede sig lidt ned ved manden der blødte fra kruset, og hun kørte en finger hen over panden på manden, der bare lå på gulvet og kiggede forvirret rundt, det var sjovt, ja de andre mænd var ligeså dumme, ja de lignede generelt allesammen nogle fordrukne idioter, der havde fået alt for meget, de havde ikke været den helt store modstand, hvilket kedede hende, og sikkert også kedede Deavás"Jeg er enig vi kan sikkert godt finde noget mere interessant end de her fjolser"sagde hun og kiggede på Deavás med et lille bredt smil.

At overnatte for natten var en god idé, men om chancen var ødelagt af dem vidste hun ikke, men de kunne nu også bare stjæle et værelse, uden at krofatter ville opdage det, men det kom self an på hvad tanker Deavás havde, og hvad han havde lyst til, for Taori kunne nok godt være fristet til at stjæle et værelse, men der var nu også flere kroer end den her, det var hun næsten sikker på"Vi kan godt finde en anden kro, men vi kan også stjæle et værelse uden nogen opdager det"sagde hun og kiggede på ham med et lille smil, og lagde sig lidt tilbage på stolen, og efter at hun havde kørt hendes finger hen over mandens pande, slikkede hun på fingeren hvor blodet var, tja det var ikke fordi det var noget dårligt blod manden havde, det var da lidt lækkert. Han duede heller ikke til meget andet end at være føde, og bløde, det var hvad hun syntes, og mente. Dog ville hun ikke undvære hans selskab endnu, det hele var blevet langt sjovere efter at hun havde mødt ham, og han var kommet ind på kroen, så om de skulle finde en anden kro, eller blive var det store spørgsmål, men det kom an på hvad han tænkte, hun lagde en hånd på bordet, og holdte blikket på ham"Du bestemmer, jeg vil følge med dig hvis du beslutter at forlade kroen her"sagde hun og sendte ham et skævt smil.

Der var ingen grund til at påtage sig skylden for mændenes uheld, for de havde bogstaveligt talt selv bedt om det.. Mon ikke de bare selv var væltet rundt på gulvet og nu forsøgte at rejse sig igen. Ved et uheld var Deavás bare kommet til at bruge den ene mand som skammel. Ej, det var nok ikke helt nemt at forklare det på den måde, som mændene beklagede sig og forsøgte at hive sig op ved at gribe fat i bordkanten. Deavás løftede det ene ben for at hamre hælen ned i mandens fingre, så han skreg op og faldt sammen på gulvet, da han endte med at give slip bordet. Bump.. Det var en tung lyd, som han dog rullede om på ryggen og næsten lagde hele hånden i munden for at lindre smerten fra sine fingre. Deavás trak benet til sig, som han lod blikket glide retur på Taori. Smilet havde ikke forladt hans læber, men det var kun henvendt til hende. De havde taget ejerskab over bordet, så mændene skulle da ikke forsøge at genvinde pladsen også selvom bordet var al for stor til kun 2 mand, så så Deavás det ikke som et problem. Tværtimod. Han nikkede til hendes ord. Det var da altid noget at hun var enig i hans iagttagelse, ikke at det var svært at se at mændene lidt havde opgivet og faktisk ikke ville komme særlig langt, ikke før at ham og Taori gik deres vej igen.

Tilbuddet kom en anelse bag på ham, men det var bestemt ikke noget han havde nogen indvendinger imod, som smilet på hans læber blev bredere. Et stille nik blev det til, som han fjernede benene fra manden og skubbede ham med en fod imod siden, så han faldt ind imod bordet. Derfra valgte Deavás at placere mod gulvet, som han rejste sig op og gik over til hende. Højre hånd blev rakt frem imod hende, den anden placeret imod ryggen, som han smilte til hende. ”Vil De gøre mig den ære?” spurgte han. Tonen bar præg af morskab, som han forsøgte at lyde højtidelig, men bestemt ikke var det. Ikke lige nu. Ikke i hendes selskab i hvert fald. Deavás bukkede sig let frem imod hende, som han kiggede hende i øjnene. ”Hvilke planer har De for vores ophold på værelset?” spurgte han lokkende. Stemmen var fokuseret og rolig, men der var et tydeligt glimt i hans blik, som han ventede på at hun ville lægge sin hånd i hans. Om hun stadig havde blod på fingrene eller ej, ville ikke være et problem for ham. Han kunne arbejde med begge dele. Blod skræmte ham bestemt ikke. Hans eksperimenter ville nok overgå hendes vildeste fantasi, i hvert fald hvis han havde bedømt hende korrekt, medmindre at hun overraskede ham?

Hendes hånd blev lagt i hans hånd, som han havde gjort tegn til det, og det var ikke fordi det var noget hun havde noget imod, så det gjorde hun bare. Nu lå hendes hånd i hans, og hun lod være med at kigge rundt på mændene der næsten ikke kunne andet end at kravle, og glide rundt på gulvet, det var morsomt, og på samme tid dumt, men så igen det var sjovt hvordan de slet ikke kunne gøre noget, men de havde også undervurderet to dæmoner, nemlig hende og Deavás, de skulle aldrig have ønsket at ende i krig med sådan noget. Specielt ikke dæmoner, fordi det ville kun ende galt, især for dem, fordi der skulle meget til for at skade hende, og sikkert også Deavás, så de mænd kunne gøre hvad de ville, det ville ikke hjælpe, og nogle af kvinderne som sad ved nogle borde tæt på kiggede på mændene, og op på Taori, og hun sendte ikke engang et smil til dem, og undskyldte, fordi hun var ligeglad, det havde været hyggeligt at lave lidt kaos, og ballade, det kunne hun godt lide, og hvem kunne ikke det. Hendes blik rettede sig hen på Deavás, og hun fik hevet ham med hen mod trappen der førte ovenpå, og hun sagde ikke noget som hun gik derhen, og valgte at gå op ad trappen. Da de så kom ovenpå, kiggede hun hen hen på ham, og hun fandt et bredt smil frem på læben.

Så sparkede hun døren ind til et værelse, hvor der faktisk lå to kvinder i sengen, hun trådte ind, stadigvæk med hendes hånd hvilende i Deavás hånd. Så lukkede hun døren efter sig, og stod nu og betragtede kvinderne der kiggede undrende på hende, for hvad var det nu der skete, og gad vide hvad der nu skulle ske, det hele var malet på deres ansigter, de var bange, og undrende sig meget over hvorfor deres dør til værelset var blevet sparket ind. Taori vendte rundt mod Deavás, kiggede på ham"Velkommen til vores værelse"sagde hun bare med et lille smil på læben, og strøg en hårtot bagved det ene øre, og hendes blik gled så hen på kvinderne igen, hun var hurtig henne ved dem, og uden at sige noget, vred hun nakken rundt på den ene kvinde så hun døde"Du må gøre hvad du vil med den anden kvinde her, men vi overtager værelset her"sagde hun bestemt, og satte sig ned på sengen, og lagde det ene ben over det andet, og fik skubbet den døde kvinde lidt væk, så hun ikke var i vejen. Den anden kvinde græd, og var bange, hun rystede over det hele, og Taori ventede blot på hvad Deavás ville gøre, og det havde været tydeligt hun havde planer for hvad de skulle på værelset, eller det værelse som ikke var deres, men nærmest blev det. Intet skulle stå i vejen for hvad hun ville, og havde lyst til"Jeg tænker du gerne vil lege med hende her"sagde hun så og lagde en hånd på kvindens hals, og smillede koldt, nærmest legende.

Mændene på gulvet fik ikke meget af Deavás opmærksomhed, som han følte Taoris hånd i sin. Kort hvilede blikket mod hendes hånd, før han gav denne et klem og atter vendte de gyldne øjne imod hendes øjne. Der hvilede en underlig atmosfære over dem og stemningen i kroen havde forandret sig en del, men det var ikke noget som gik ham på. I stedet hvilede der et smil over hans læber, som hans blik mødte hendes. Hun var ikke helt til at læse, men han stod ikke imod, da hun først valgte at trække ham imod trappen. Blikket dalede dog igen, som han lod hende gå forrest og uden at skjule det, lod blikket hvile imod hendes krop. Som den svajede for hvert trin hun steg op af trappen indtil de nåede toppen. Indvendigt kunne Deavás ikke helt lade vær med at more sig, som han stadig kunne fornemme kaosset ud af øjenkrogen, men snart ville der falde mere ro på, så snart de, ham og Taori, havde fundet noget andet at vende deres fokus imod, hvis ikke hinanden, så nogle andre ofre..

Døren blev sparket ind, Deavás trak ikke en mine, som han fulgte efter og lod de rolige blikke møde kvinderne på sengen. Da spredte der sig et endnu bredere smil på hans læber. Hvad nu? Taori havde tydeligvis ikke planer om at booke sit eget værelse og de to kvinder, lod ikke til at have invitere hende heller. Så de var tydeligvis brudt ind i et værelse. Mon krofatter ville have tid til at beklage sig, eller ville balladen nedenunder være nok til at holde de ansatte beskæftiget?
Knæk.. Nakken blev vredet om på den ene kvinde, imens at Deavás endnu stod i døren og så til. Han var ikke synderlig påvirket af udfaldet og Taoris gerninger, i stedet smilte han blot direkte til hende, som han løftede venstre hånd og greb fat om ærmet på højre for at trække den lange jakke af. Den blev hurtigt smidt over det nærmeste møbel, før at han bevægede sig imod kvinden og Taori. Blikket var koldt, men man kunne også fornemme på dem, at de morede sig. Deavás stoppede op foran kvinden, der var halvt forgrædt, som han satte sig på hug og greb fat i hendes lår, blot for at sikre sig at hun ikke lige pludselig stak af. Kvindens kinder var røde og våde af hendes tårer, men det betød intet for ham, som han langsomt kom tættere på. Da han var hel tæt på, vendte han blikket imod Taori. ”Jeg formoder du gerne vil kigge på imens?” lo han stille, et ondskabsfuldt grin, fyldt med spor af dæmoniske træk. Den dæmoniske accent, som han havde brugt år på at skjule dukkede atter op til overfladen. Men kun kortvarrigt. Kvinden forsøgte at forsvare sig ved at bide ud efter hans ører. Et gys strøg igennem hans krop, som han rev øret til sig og borede fingrene ned i hendes lår. Neglene var lange nok til at prikke hul og hurtigt havde kvinden flere rifter på begge lå, som hun også røg ned på ryggen med sit underliv imod Deavás brystkasse. Der var et ben på hver side og hun var mildt sagt fanget. Hun skreg op, men det generede ham ikke, som han slap hende med den ene hånd og begyndte at rode i sin baglomme efter et værktøj, der kunne gøre eksperimentet eller legen nemmere. ”Hvis jeg var dig, ville jeg ligge helt stille..” kommenterede han køligt, som han trak skalpellen frem og placerede den imod hendes kraveben. Der blev stille for en stund, før at han pressede bladet imod knoglen og hun atter skreg og vred sig.

//Beklager længden og ventetiden.. Krea'en har ligesom hobet sig op i flere måneder x3

Lyden af kvinden der tydeligvis var i smerter gjorde at Taori smillede for hun kunne godt lide det, hun kunne generelt godt lide når andre var i smerte. Det gjorde hende glad mest fordi hun var så kold og grusom, dog var det her en interessant leg. Hun var jo også i godt selskab af Deavás, så bedre kunne det nok ikke blive, men det var aldrig til at vide jo. Lidt morderiske ting her og der skadede hvertifald ikke hende, langt fra. Hendes øjne hvilede sig på kvinden der nærmest mere og mere så fortabt ud, og lignede mest af alt en der ville væk, men det var nok rimelig svært for hende eftersom hun var i kløerne på hende og Deavás. Synet af ham der borede neglene ned i hendes lår gjorde at hun grinede lidt over smerten kvinden fik, for det var bestemt noget hun kunne lide at se, og det var skam også noget hun havde savnet at se. Hun gav et nik fra sig til ham, efter at han havde nævnt at han formodede at hun gerne ville kigge på, og det ville hun self godt. Så hun trådte lidt tættere på ham og kvinden, og foldede armene over kors hvilende og afslappende. 

Hun ville slet ikke hjælpe kvinden langt fra, hun skulle lege med hende, og det var Deavás også godt igang med. At hun var fanget af ham var underholdning for hende, hendes øjne elskede hver bevægelse der blev udført, og hun kunne godt lide at se kvinden være i smerter. Der var næsten intet bedre, og det her var skam noget hun kunne bruge timer på, bare nyde skrig, og smerte og hygge sig med personer der trængte til noget ondskab, og grusomme ting. Generelt kunne Taori godt lide at være ond imod dem som fortjente det, men det skete da indimellem at det blev til personer der ikke fortjente det, men sådan var det jo. Så nærmede hun sig da hun fik øje på skapellen og kunne slet ikke vente med at se mere af det, hun så frem til at se mere af hvad Deavás ville gøre mod kvinden. Hun bukkede sig ned mod kvinden, og greb hårdt fat rundt om kæben på hende"Du er uheldig, men det vil føltes godt"lød det fra hende, selvom det måske ikke helt passede for det var tydeligt at det gjorde ondt på kvinden. Det bekymrede ikke Taori, hun var helt fascineret af det der skete, og kunne slet ikke få øjnene væk fra det"Smerte betyder at man er i live hvis man kan sige det sådan"fløj det ud ad hendes mund før hun rettede sig op, og kiggede hen på Deavás"Du overrasker mig jo helt"hun sendte ham et lille bredt smil, hvorefter hun kørte en hånd igennem det sorte hår. 


//Det er helt iorden ^^ //

//Afsluttes efter aftale og pga. inaktivitet fra min side af x3