Ileanas brystkasse bevægede sig let, selvom det slet ikke var nødvendigt, men selv efter 700 år var nogle kropslige vaner svære at slippe af med. Plus hun havde fundet ud af, at hendes partnere følte sig bedre tilpas, hvis hun udviste nogle mere levende fysiske reaktioner, så hun forsøgte ikke at bremse sig selv. Hun fugtede kort sin underlæbe, der bar tegn efter de spidse tænder, der havde været trykket ned i den. Et svagt smil lå om hendes læber, da hun fandt mandens ansigt med sit blik. Der var nu noget charmerende over ham, noget de fleste mænd ikke havde. En form for selvtillid, der på en måde ikke var arrogant. Forfriskende. 

Hun gav ham ikke bange øjeblikket til at trække vejret, i stede rakte hun ud og greb fat i halsåbningen af hans trøje, inden hun hev ham helt ind til sig. Lukkede den anden hånd om hans nakke og trak ham ind i en fast kys. Hun ville have mere og hun lagde ikke skjul på det. At han gik op i hendes nydelse havde hun fanget tidligt og hun var ikke for god til ikke at benytte sig af det. De fleste mænd ville bare have uden at give, så hun var ikke bleg for at tage, når hun mødte en, der lige så gerne ville give. Hun skyldte ikke nogen noget, de skulle være glad for, at hun sagde ja til at ville dem.

Hendes hånd gled ned fra hans brystkasse, kærtegnende, krævende, og fandt frem til fronten på hans bukser. Hvad han gemte bag stoffet var, hvad hun var efter. Med faste bevægelser fortsatte hendes kærtegn og hun kunne konstatere, at hun ikke var den eneste, der var klar til mere.
Hendes læber slap hans og hun førte dem mod hans øre, som hun gav et lille nap, inden hun hviskede i mod det.
"Kunne De andet end at danse?" Der var en lokkende undertone i hendes sensuelle hvisken og bare for at drille, lod hun tungen glide op af hans kind, inden hun så på ham med et lidt større smil og et provokerende blik.

Man kunne ikke undgå at være selvtilfreds som kvinden hev fat i hans skjorte og hev ham ind til sig, næsten inden han overhovedet havde nået at få luft ned i lungerne. Den tunge luft der osede af en forhøjet luftfugtighed jo længere tid de befandt sig her. Indtil videre kunne han heller ikke høre fremmede der eventuelt kunne forstyrre denne stund, og for at være ærlig - bekymrede det ham heller ikke lige nu.

Hun havde virket ganske tilfreds med hans lille nummer undre kjolen og håndens faste bevægelse over stoffet, fik hans vejrtrækning til at blive tungere. Hun vidste lige præcis hvad hun skulle gøre for at fortsætte den pirrende leg der havde kørt fra start! Som deres læber slap hinanden igen, efter en hvis grådighed var kommet frem i Kierans bevægelser, som han havde taget fat om kjolens stof for at trække den til side og afsløre mere af den blege hud. Han smilede til hende, med den lette drengede kækhed der afslørede hans selvtillid og ikke mindst at han nød denne fine leg de havde gang i.

Efter at have befriet hendes brystkasse noget mere, for at få sig et smukt udsyn til hendes veldefinerede former, løftede han igen op i kjolen, fik sine egne bukser presset tilstrækkeligt ned og førte sig helt ind til hende. "Du kalder ikke dette en dans?" hviskede han tilbage, med en let stakåndethed, som han fandt vejen ind som hans krop hungrede efter at tilegne sig plads. En hånd greb hårdt fat om hendes lår og førte de ben rundt om sig, inden hans mund fandt frem til hendes ene bryst. At holde fingrene fra hende, eller finde et andet sted at fuldføre akten, kunne ikke komme på tale for ham lige nu.

Den flotte kjole, der tidligere havde trukket blikke til sig, var nu kun i vejen, men det lykkedes han at bane sig vej ind bag korsaget og finde frem til de blege skatte, der havde gemt sig derinde. Hun var blevet forvandlet i sin bedste alder og hendes krop kunne ikke være bedre. Og hun vidste det, så hun viste den gerne frem.
Hendes hænder kærtegnede hans krop og bare hud og det var nok ikke svært at mærke utålmodigheden fra hendes side. Endeligt hev han op i hendes kjole og hevet ned i sine egne bukser. Hendes hænder fandt frem til hans skuldre som han pressede sig i mod hende. Et svagt støn kom fra hende, som han fandt vej og hun løftede med glæde benet, som han hårdt tog ved det. Blå mærker var ikke et problem og hun havde ikke noget i mod at folk forsøgte at give hende det.

Hendes fingre borede sig ned i hans skuldre og hun bed sig kort i læben, inden hun lænede sig ind og svarede ham.
"Nej. Dette er dyrisk leg, en leg der ikke kan blive vild nok." Hendes vejrtrækning var tung og hendes krop understregede hendes ord. Hun ville have ham. Hårdt. Hendes skarpe negle bed i hans hud og lysten til blod kom kort over hende igen, men ikke nu. Måske hvis de fortsatte til mere private omgivelser, det var at udfordre lykken til for meget, at spise på paladset. Sex kunne bortforklares, morderiske tendenser kunne ikke.
Så hun nøjedes med at nyde ham, indsnuse hans fysiske duft og lytte til hans hjerte og tunge vejrtrækning. Klynge sig til ham og styre sine lyde, så de ikke blev opdaget.

Den tunge vejrtrækning og ordene i hans øre sendte en sitren ned af rygsøjlen. Afslørende at en dans var for fin og rolig til hvad hun havde i tankerne. Det var en god faktor til at kunne få hans krop til at reagere mere end den i forvejen gjorde bare på hendes lokkende tilstedeværelse. De skarpe negle der greb sig fat i hans hud og torturerede hudens overflade, var nok til at han for et kort øjeblik skar tænder - ikke i smerte, men mere spændingen over at en så fin kvinde havde denne dyriske side.

En dyrisk side han hjertens gerne ville udforske og tilfredsstille. Kieran var alt andet end nænsom efter det. Hans fingre havde hårdt fat i hende, og læberne der gik på udforskning ved hals og bryst, begyndte at blive mere bidende, som både fart og hårdhed steg.
Chancen for at blive opdaget, var større jo mere de udfoldede sig, men Kieran havde ingen intentioner om at holde tilbage, som han pressede sin nuværende partner op af muren bag hende og grådigt gjorde præcis det hans krop forlangte af ham. Hans vejrtrækning var tung og varm mod hendes hud, mens hjertet holdte den solide fart for at lade det varme blod pumpe hurtigt og effektivt ud i kroppen, så længe det var ham muligt at holde før han måtte indse at følelsen hun gav var for behagelig og overdøvende til at kunne holde sig tilbage fra forløsning.

Hendes ord havde åbenbart deres konsekvens. Og hendes dansepartner viste sig at være lidt mere mand end hun måske havde troet. Hendes hænder havde godt ved hans skuldre og hun kunne kun være glad for, at han havde ved hendes ben, det hjalp med balancen. Muren var koldt i mod hendes bare hud på hendes ryg og stenene ru under bevægelsen, han skubbede hende ud i. Men det betød intet. Hans hårde bevægelser i mod hende og hans læbers hårde kærtegn var alt, der betød noget i det øjeblik.
På et tidspunkt gled hendes hånd op til hans nakke og tog et solidt tag i hans hår. Små lyde kom fra hende, selvom hun tilbageholdt så meget hun kunne, men vildskaben var næsten for meget.

Hun kunne mærke på hans krop, da det var ovre. Noget der næsten kun kunne ærgre hende, men hun tvivlede på, at de var færdige endnu. Sådan som han havde lagt sin grådighed frem for hende. Et let smil spillede om hendes let adskilte læber som hendes vejretrækning afslørede, at hun havde nydt deres fysiske udfoldelse. Hun lænede sig frem og lagde sine læber i mod hans øre, sugede hans øreflip ind og lod tungen glide over den, inden hun trak sig lidt tilbage igen og betragtede hans ansigt med et glimt i sine kønne blå øjne.
”Jeg er… imponeret.” Der var en drillende tone i hendes stemme. ”Kan du fortsætte sådan hele natten?” Hendes hænder kærtegnede blidt hans skuldre og nakke næsten som undskyldning for den hårde behandling.

Det havde ikke krævet meget før Kieran havde givet slip på hæmninger der eventuelt kunne være tilstedeværende for at tilfredsstille den anden, før han gik hårdt til værks. Nogen kvinder foretrak man var mere nænsom ved dem. Flink og blid, så at sige, men efter den andens ord var blevet ytret, var det langt mere tydeligt at det ikke var en nødvendighed her. Hans vejrtrækning var hård og varm imod huden på hendes hals som han fik sin forløsning. Han stod lænet op af hende, genvandt styrken i sine ben, før han trak sig en smule væk fra hende for at se op op hende med et veltilfreds udtryk og kækt glimt i øjet.

At hun ligeledes så ud til at have nydt denne lille forestilling bag den tunge og luftdæmpende gobelin, havde sin positive indvirkning på knægten. En ung dæmon ville mange nok kalde ham, trods en solid alder, men manglende erfaring med grusomheder. Han var stadig pure ung af sind, og dermed svær at slå selvtilliden ned på. "Godt" svarede han tilbage med tung stemme, lukkede øjnende en smule i, som hun nussede ham i nakken og ved skuldrene. "Nu skal jeg ikke overdrive mine egne evner, men med en pause med jævne mellemrum, vil natten være ganske aktiv og begivenhedsrig" selvtilliden fejlede virkelig intet - men han var heller ikke uden grænser! Han behøvede også et hvil i ny og næ! Hvor meget han end bare ville fortsætte i al uendelighed.

Ileana fortsatte med at nusse den, hvad der så ud til at være, unge mand i nakken og på skuldrene. Små rolige bevægelser, der skulle få ham til at slappe af igen, fortælle ham, at han havde gjort det godt. Når hun nu havde lyst til at lege videre med ham, måtte hun hellere gøre ham tilpas. Give ham lyst til at fortsætte. For hun havde lyst til at dræne ham for den sidste dråbe energi han havde. Energi, ikke blod for én gangs skyld, selvom hun havde en fornemmelse af, at han også ville miste lidt af de dyrebare dråber. Men én ting af gangen. Nu skulle de først ud herfra og derefter finde et sted at være. 

Hun kom med en dæmpet lyd af morskab over hans ord og smilede lidt af ham. Selvtilliden fejlede ikke noget. Gad vide, hvor gammel han var? Hvilken race? Han var ikke menneske, det kunne hun ikke tro, men hvad kunne være mere nærliggende? Han virkede så ung og så alligevel... hun lænede sig lidt frem og trak vejret ind igennem næsen, lidt koncentreret. Dæmon. En konklusion, der ikke rørte hende, at lege med den race var langt fra ukendt for hende. De hørte til i samme kategori, den mørke side af livet. 
"Jeg vil glæde mig, forretten har været... underholdende." Hun rettede sig op igen og lagde hovedet lidt på skrå. "Hvor skal vi fortsætte vores lille dans?" Hun foretrak mest, at det ikke var i hendes kroværelse, især nu hvor naborummet hørte til hendes udlejers søn, men så igen, kendte hun ham ret, var han selv travlt optaget senere, blot med samme køn som han selv. Ileana havde ikke noget i mod at holde den del af turen hemmelig, den unge mand betalte for hendes stilhed. Ikke i krystaller.

Blidt skubbede hun lidt til nattens underholdning, så hun kunne komme til at rette på den store kjole og derefter lidt på sit hår, der dog stadig sat flot opsat i fletningerne. 
"Jeg har et værelse i en af de dyre kroer uden for paladset, men jeg ved ikke, hvor passende det er at tage mandligt bekendtskab med op." Hun fik det til at lyde som om, at hun nødigt ville stemples for det hun var, en skøge, men ærligt talt var hun ligeglad. Kunne han ikke tilbyde et sikkert sted, blev det der.

Kieran var på det punkt en lydig lille hund. Når først man gav ham anerkendelse og ros, havde man ham mere eller mindre i sin hule hånd. At mærke hun synes han havde været dygtig, igennem den lette nusning i nakken, gjorde ham utrolig veltilpas og ganske ivrig efter at blive ved. Vise hende at han sagtens kunne mere end bare det! Han kunne blive ved hele natten, og var nok også for stædig til at give op når kroppen skreg på hvile. Han kunne sove når han blev gammel!

Et kækt smil og blink med det ene øje var et tydeligt svar på hendes spørgsmål. Selvfølgelig skulle de danse videre! vildere, længere og intenst! Dansen var knap nok startet. Ivrig og helt igennem tilfreds med at havde fundet hende til dette bal, var slet ikke til at tage fejl af. Kieran kørte en hånd igennem håret, savnede let hornenes tilstedeværelse for en stund, men lod sig ikke videre mærke af det. Som hende fik han rettet lidt på tøjet, så det i hvert fald ikke var helt lige så synligt hvad de lige havde foretaget sig, trods han ikke kunne fjerne glimtet i øjet.

"Intet problem, kære, jeg er skam ikke uden et tilholdssted mig selv" Lyttende til gangen, før han fjernede gobelinen til side, tog han imod luften som der kom ham i møde ved at fjerne den til siden. Ingen i nærheden. Høfligt og ganske charmerende tilbød han hende sin arm. Kieran var ikke fattig, selvom han ofte gjorde sig i at rejse med gøglerne fra Rubinien og igennem landet. Men denne gang havde han faktisk taget rejsen med sin mors rigdomme tæt ved kroppen. "Ingen skal stille nedrige spørgsmål til Deres tilstedeværelse, når De følges med mig" mest af alt fordi kroejeren var en bekendt af Kierans mor, og selvom kroen var dyr, fin og yderst tilfredsstillende på livets goder, som mad, fin drikke og luksus, stilte manden eller hans ansatte ingen spørgsmål til denne families foretagende. Og hvis skønhedens ord var oprigtige om ikke at ønske at blive bedømt for sine kødelige lyster, så ville han sørge for det. "Vil De gøre mig følge til anden agt af dansens udfoldelser?" jo før de kom derhen des bedre, trods han da ikke fremstod utålmodig. Han så blot frem til en nat han regnede med blev uforglemmelig.

Den unge mand så ud til at have mere i tankerne end det, de blot havde lavet og hun kunne lide den måde, han så på hende på. Han ville have hende og hun elskede at føle sig ønsket. Der var lidt ekstra selvkontrol ind over som hun holdt hænderne for sig selv og ikke lod dem glide over hans bare bryst. Hun ville også have mere. Nu. Men det måtte vente lidt endnu.
"Det lyder godt." Hun var tilfreds. At hun fulgtes til herrens opholdssted var altid bedre end at de så, hvor hun boede. Det var også nemmere at afslutte natten ved at snige sig ud, tidsnok til at hun kunne nå tilbage til sit eget sted. Ikke alle værelser i byen var lavet til at holde solen ude og hun ville nødigt fanges i et soloplyst værelse.

"Med glæde."
Hun lagde en hånd på hans arm og lod ham føre hende ud fra mørket og den klemte luft bag goblinen. Gangen var tom, ganske heldigt. Turen ud føltes næsten helt som et lille eventyr i sig selv, næsten som om at de gjorde noget forkert, og Ileana kunne godt lide den følelse. Havde hun haft sin ungpigetid i frihed, ville hun sikkert kunne huske en lignende følelse, men for hende hørte den voksentiden til.
Mens de gik lagde hun mærke til deres omgivelser, men hun skævede også lidt til ham. Han var en lille smule mindre end hende, men det gjorde hende ikke noget. Hun havde set og mærket de dele af ham, der var vigtige og hun var ganske godt tilfreds. Han virkede så ivrig og hun kunne næsten ikke vente med at se, hvad han kunne tilbyde hende, når forholdene var mere optimale.

At de forlod ballet før tid rørte hende ikke. At han ikke virkede rig og derved ikke tilbød de muligheder, hun normalt kiggede efter, var også til at leve med. Adelige var ikke det, der manglede og hun skulle nok finde nogle gode forbindelser hen af vejen. Denne gang var det den fysiske morskab hun havde fundet og det så ud til at blive ganske godt. Ellers måtte hun jo bare drikke til hun var mæt og lede efter det hun ville have et andet sted.

Man kunne roligt sige at Kieran var veltilfreds. Som en tilfredsstillet teenager der gik en begivenhedsrig nat i møde. Han havde dog sin værdigheden i måden han gik og opførte sig for omverden, men det var skuespil for hendes skyld mest af alt. Han var en charmerende knægt, han vidste det og udnyttede det! Men han var praktisk talt en knægt. Men han opførte sig pænt som han førte hende ned af gangen, videre gennem paladset og til sidst ud der fra. Han følte stadig han havde vundet i lotteriet. Hun var skøn og var ikke bange for at bruge sine evner indenfor netop det bedste område i verden! nydelsernes verden. Oh det skulle blive en nat han sent ville glemme! på mange fronter! mest fordi hun var som hun var - ejede de adelige og fine træk, men stadig vidste sig at være lige så glad for netop det område han skattede højt.

Stedet de ankom til kort tid efter, gik ikke ned på finhed. Nok var Kieran ikke rig, men det var hans mor, og det smittede af på ham. Han havde sine muligheder og selvom stedet var fint og af højere klasse, var det alligevel også et sted hvor spørgsmål ikke blev stilt. Han fik uden problemer lov til at vise hende op til værelset, der nok ikke var det største hun havde set i sin levetid, men heller ikke var i mangel. Tunge farver, bløde puder. Der var det hele af hvad i hvert fald han selv kunne ønske sig! afspejlende den Rubinske kultur han var opvokset med. "Damerne først" Han vidste hende ind, og gik ind bagefter og lukkede derefter døren til deres eget lille hemmelige gøremål.

Ileana fulgte med ham til hans kro, elegant gående i den store kjole. Hun manglede uden tvivl en jakke til vinterens kulde, men hun mærkede den ikke. Om den hun havde haft på til paladset var tabt eller om hun ville sende nogen til at hente den til hende, var uvist og ikke noget hun tænkte over nu. Lige nu var den iskolde luft forfriskende efter deres lille gemmeleg og med en arm i den skønne mands, nød hun den lille gåtur. De skulle ikke så langt og hun kunne med et let smil konstatere, at han havde god smag i kroer. Hendes egen var en af de lidt finere, men i den centrale del af byen. Hun var ikke i besiddelse af så mange krystaller for tiden og det kunne være svært for hende at finde en kro, der lukkede vampyrer ind i den Øvre bydel. Men kroen levede op til hvis standard og hun var tilfreds. For nu.

Der var ingen, der så skævt til hende eller hendes følgesvend, da de kom ind og drog op til hans værelse. Perfekt. Hun løftede lidt op i kjolen med den ene hånd for ikke at træde i den på vej op ad trappen, noget hun ikke tænkte nærmere over. Hun boede næsten i denne slags kjoler, måske knapt så prangende til hverdag, og de sad helt naturligt på hende.

Værelset var ikke det største, der var blevet hende tilbudt, men det havde, hvad hun havde brug for. En seng. Og et vindue, der var skoddet til, sikkert for at holde kulden ude. Hun ville være i sikkerhed her når solen stod op, hvis hun blev så længe. Det måtte tiden vise. Stilen i rummet virkede sydlandsk. Ikke at hun havde været forbi grænsen mellem Medanien og Rubinien, det ville være det rene selvmord, men hun havde mødt rige folk fra syden. Slavehandlere, sheiker og andre, der befandt sig vel i varmen.
Efter at have vurderet rummet lidt, vendte hun sig i mod sit nye bekendtskab. Et let smil spillede om hendes læber og hendes hænder fandt frem til ryggen af kjolen.
”Ikke værst, men det trænger til noget… pynt.” En række små klikkende lyde lød, som hun fik åbnet den første hæfte og derefter rykkede resten fra hinanden. Sekunder senere gled stoffet ned over hendes hofter og hendes meget hvide, fejlfrie hud lyste næsten op i det lidt dunkle rum. Hun havde intet på under kjolen og lod sig selv vise frem for dæmonen. De hvide hugtænder glimtede kort i det svage lys.

Kieran var ikke nervøs for at vise sit værelse frem, selvom det ikke var en stor balsal de trådte ind i rent størrelsesmæssigt. Det havde det vigtigste, og lidt ekstra til nydelsen. Der var hvad end en mand fra syden kunne ønske at der var! Ihvert fald i følge Kieran selv der satte pris på livets goder af flere afskygninger. Mad og drikke var ekseptionelt højt på listen ligeledes. Han var derfor heller ikke mærket af at hun tog værelset ind - det kunne godt ligne lidt om hun tog en vurdering inden hun valgte om hun ville acceptere betingelserne eller at det var for forrygt. Det morede ham.

Kierans blik fulgte hende som hun drejede sig imod ham og hvordan det lette smil nåede frem. Han så spændt på hende, nærmest slugte hende med blikket og han blev meget veltilfreds med lyden af hæfterne på kjolen der blev rykket fra hinanden, hvorefter den fantastiske nøgne krop til syne som stoffet gled ned. Kieran slikkede sig om læben, sulten på at smage pynten der var kommet ind i hans værelse.


Hans vejrtrækning var hurtigt, og rummet var mærket af den aktivitet der havde fundet sted for ganske nyligt, der stadig hang i luften. Kieran lå på ryggen i de bløde puder, dyner og tæpper med et meget veltilfreds og dovent udtryk i ansigtet, med armene ud til siden. Hans krop afslørede at de hvide hugtænder havde haft fat forskellige steder, men det var intet der var overdrevet eller generede ham det fjerneste. Faktisk fik det ham til at smile endnu mere drenget og tilfreds. Han havde da også udvist sine bedste sider hvis han selv skulle sige det.

Ileana havde lagt sig ned hovedet på hans skulder og en hånd på hans brystkasse. Lyden af hans hjerte dunkede i hendes ører og hun kunne mærke det under sin hånd. Men hendes sult var stillet for nu. Både den ene og den anden. Hendes flotte opsatte hår var blevet revet ud og lå nu rodet om hendes hoved og hendes krop bar tegn på deres aktivitet. Ikke så meget som hans dog, han havde været en sød dreng. Ikke som nogle af de andre, hun morede sig med, der var det lige før, at hun ikke kunne gå derfra. Der var ingen bevægelse i hendes brystkasse trods deres vildskab der kun lige var sluttet. Ilten var ikke nødvendig i hendes krop, selvom hun flittigt havde fyldt kroppen med luft for at udtrykke sin nydelse, mere eller mindre højlydt.

Tilfredsheden var tydelig i hendes øjne og udtryk, selvom hendes blik var tomt. Langt væk i tanker og minder. Hendes fingre kærtegnede hans bryst uden at hun tænkte nærmere over det. Neglene korte igen, uden planer om at lave flere røde striber i hans hud.
Langsomt trak hun sig selv ud af minderne og flyttede blikket mod hans ansigt i stedet. Åh, han så også tilfreds ud. Det fik et smil til at vokse om hendes kønne læber. Hun sukkede og flyttede lidt på sig, så hun kunne placere et blidt kys mod hans hage.
”Jeg håber at det er i orden, at jeg sover i din seng i dag, solen er stået op.” Det var ikke så ofte, at mændene sagde nej, og hvis de gjorde… ingen sagde nej til Ileana. Ind til nu havde hun virket sød og føjelig, men hun var farlig og ganske ligeglad med at slå ihjel. Men hun havde en fornemmelse af, at denne dæmon nok ikke sagde nej.

Det var en doven bevægelse som Kieran lod sine fingre glide let hen over kvindens hvide hud. I små blide, cirkulære bevægelser, uden at han helt ænsede hvad han havde gang i. Det var bare en rar følelse, specielt hele konceptet med at have en anden person til at ligge op ad sig. Nok havde hun ikke kropsvarme som et menneske eksempelvis, men det var stadig en ganske fortrinlig oplevelse, efter den fysiske aktivitet. Han selv måtte stadig trække vejret tungt ned i lungerne, som kroppen begyndte at forstå at han slappede af og ikke længere havde behov for at blodet pumpede heftigt rundt i kroppen.

En krop der bar mærker efter at havde været indenfor kvindens rækkevidde. Noget han vidste ikke alle var lige tilbøjelige til at acceptere, men han absolut ingen problemer havde med. Det hørte alt sammen med til aktiviteten! Det havde ikke været direkte smerte, men en god stimulering!
Kierans øjne var næsten lukkede da hun flyttede let på sig, og fik ham til at åbne dem en smule mere igen. ”Du må blive så længe du lyster, min egen” brummede han dovent uden overhovedet så meget som at overveje muligheden for at smide hende ud. Hvad skulle han gøre det for? Han nød det nøgne selskab, og hvis hun stadig var her, jamen så var der mulighed for mere aktivitet. Man ville jo være et skarn for at spilde den mulighed.

Et tilfredst smil fandt sin vej til Ileanas læber, da den unge mand sagde, at hun kunne blive så længe, hun ville. Han skulle passe på, at hun ikke tog ham på ordet, han kunne både være hendes kilde til føde og sjov i mange dage, til han var drænet tør. Men hun havde andet at lave og ville nok forsvinde, når natten kom tilbage. Loke ventede derhjemme. Men lige nu nød hun at slappe af i en varm persons arme. Det holdt den ensomhed væk, hun ikke ville anerkende, at hun følte. Så hun puttede sig lidt bedre ind til ham og placerede et blidt kys mod hans bryst.
"Dejligt med en gentleman, der ikke jagter en uskyldig kvinde på porten." Ord der havde et svagt strejf af humor. Hun var i godt humør efter deres eskapader.

Men hun var også træt og hendes øjne gled i. Hun kunne godt sove i denne dæmons favn, hun følte sig tryg nok. Og hun sov alligevel ikke tungere, end at hun nok ville opdage, hvis han var ude på mindre gode ting. Men det tvivlede hun nu på skulle ske, han havde ind til videre virket meget uskyldig. Pirrende meget uskyldig, selvom han tydeligvis vidste, hvad han lavede. Fysisk og psykisk mæt af det, de havde lavet, kunne hun mærke søvnen presse sig på.

Hendes ene hånd fandt frem til tæppet, der var blevet skubbet til side og hun trak det op over dem uden at åbne øjnene. Hun var som sådan ligeglad med, om hun lå nøgen, men lige nu føltes det mere rigtigt med et tæppe over. Medmindre han gjorde noget for at holde hende vågen, faldt hun ret hurtigt i søvn, stadig med hovedet på hans brystkasse, lyttende til hans hjerte og vejrtrækning, mærkende hans varme krop i mod sin døde.

Kieran smilte tilfreds ved at have en krop liggende imod sig, selvom den ikke ejede kropslig temperatur som normalt. Det generede ham ikke det fjerneste. Han havde vel varme nok for dem begge to når det kom til stykket. Tilstanden af at fryse var alligevel ikke særlig normal for ham. Der kom et ganske let grin fra ham ved brugen af ordet uskyldig kvinde. Mange ting kunne man nok kalde hende, men efter denne omgang var ordet uskyldig nok ikke blandt beskrivelserne.

Trods han måske burde være mere skeptisk omkring fremmede han hev ind i sine gemakker og havde fysisk omgang med, var han stadig en naiv dæmon på det punkt. Trods de spidse tænder og erfaring med at intet var så ufarligt som det ofte kunne fremstå, var han ikke nervøs. Han faldte i søvn uden problemer, og det var ikke en let søvn. Han var træt i kroppen og trængte netop til at lade den slappe af og lade søvnen tage over. Han ville næppe vågne hvis hun flyttede sig væk fra ham, de første mange timer. Men selv i sin tunge søvn nød han den kropslige kontakt, og at have en i sin favn. Kieran ville ikke påstå at han var ensom eller bange for at være alene. Men verden drejede korrekt i sådanne tilfælde. En ensom seng alene bragte det hele i ubalance. Også selvom det kun var midlertidigt at han delte den med nogen.