"Hmm," svarede Cayden til rygtet om det løvelignende dyr. Usædvanlige skabninger var altid af interesse, om ikke andet så fordi de ville blive et godt skind at have liggende på gulvet i sit palæ.

"Xia?" gentog han. Denne information virkede mere værdifuld, selvom den også var mere upræcis. "Ved du noget som helst andet om denne Xia? Hendes efternavn? Om Xia selv er en elver? Eller om hun er med Kiles Orden?" Disse information ville have stor værdi for ham, men selv uden var det god info. Med bare dette kunne Cayden altid finde ud af resten alene, men der var ingen skade sket ved at spørge Myssa først. 

"Ja, Xia." svarede Myssa roligt, mens hun betragtede sine beskidte negle. Som om hun ikke vidste værdien af den information, som hun lige havde delt med Cayden. Men oh, jo hun vidste godt, at hun havde ramt et elelr andet værdifuldt. Om ikke andet, så i hvert fald på hans gentagelse af navnet. Måsek det var bekendt for ham?

"Det ved jeg faktisk ikke." sagde Myssa i et lidt sørgmodigt tonefald, og så på Cayden "Eller jeg ved, at det ikke er en elver. Det tror jeg i hvert fald ikke. Det lød ikke sådan på dem. Men jeg ved egentlig ikke engang, om det er en han eller en hun." 

Hun nikkede let af sine egne ord, og så på Cayden.

"Giver det noget ekstra?"

Cayden var yderst tilfreds med den information Myssa havde solgt ham. Det var ledetråde som han nemt selv ville kunne følge op på, og hun havde allerede vist sig at være meget mere nyttig at have i baghånden, end hvad han havde regnet med at et gadekøter som hende ville være.

"Her," sagde han og gav hende endnu to jadestykker. Informationen var måske ikke helt dét værd, men hellere overbetale sine spioner end at risikere, at de hellere ville arbejde for en anden. Desuden var en god betaling, en god måde at opfordre spioner som Myssa til at opsnuse endnu mere.

"Du gjorde et godt stykke arbejde i dag," roste han hende og var nødt til at stoppe sig selv for ikke at klappe hende på hovedet, som den hund han nu engang så hende som. "Vi ses her igen om 2 uger, okay?" spurgte han, egentlig ikke særlig interesseret i hvad hun havde at sige om det, udover en bekræftelse af deres aftale.

Myssa så grådigt på jadestykkerne, og stoppede dem hurtigt i en lomme under blusen. En lomme som hendes BH havde. Det var det bedste sted at gemme ting af værdi, havde hun lært. Ellers ville tyve og rakkerpak bestjæle hende, helt uden at hun opdagede det. Og det var altså ikke det hun ønskede. Slet ikke!

"Vi ses," nikkede hun og så sig om, hvorefter hun sprang frem i hundeskikkelse, og løb sin vej.

// Jeg tænkte lige, at vi skulle have tråden afsluttet ordentligt. //