Torbjorn forholdte sig tavs, langsomt spisende mens jarlen talte. Det var underligt for ham at være i søgelyset på denne måde. Torbjorn havde alle dage holdt sig i baggrunden og ikke opbygget store forventninger eller heltemodige dåde han skulle udføre i livet. Det havde været hans lillesøster. Torbjorn var en smed, og god til det. Torbjorn brummede som svar til kommentaren om at han måtte kunne slå hårdt ud fra hans smedeevner. Det ville være løgn at påstå andet, men taktikken ville stadig være en hindring.

Torbjorn tog en dyb indånding. Et øjeblik tænkte han på den rødhårede kvinde fra en anden klan. Han vidste at alle klanerne lige nu var samlet og anført af Baldr. Desuden var det lige nu ikke mere end et flygtigt bekendtskab. Torbjorn løftede blikket fra det fyldte bord og så alvorligt på Baldr. "Jeg er ikke en helt. Jeg udføre ikke glorværdige bedrifter - jeg er en smed. Men har du brug for mig, er jeg der. Og hvis det betyder jeg er en hirdsmand er det hvad jeg er." det var et blandet svar. Et svar der afspejlede at Torbjorn var loyal, og skattede det højt. Han ville beskytte sin klanleder med livet, og Baldr var først og fremmest hans klanleder før han blev Jarlen. Men Torbjorn ønskede ikke at blive tilbedt som en helt små børn satte livet på spil for at blive.

De snakker lidt, får spist, kommer med et par gode vikinge jokes, all is good

/Afsluttet efter aftale