Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 13.02.2018 13:38
Jarko lyttede opmærksomt til de højlydte stemmer, mens Maya klatrede. ".. BLOD UD OVER HELE SENGEN. HAN LIGGER BARE DER - DØD!" Råbte en kvindestemme et sted, og lyden af en dør, der blev smækket op med et brag samt løbende fødder efterfulgte, da gorillaerne tvang sig adgang til bygningen. Han trykkede sig længere ind mod muren i halvmørket og håbede, at ingen ville kigge ind i gyden og få øje på den spinkle skikkelse, der var i færd med at klatre op på taget. 

Ville rygterne snart begynde at svirre i byen om, hvem der havde dræbt Øglen? En del af ham ville gerne gøre det kendt, at man ikke løb om hjørner med ham - eller Maya - på nogen måde, samt der var en vis ære i at have dræbt så forhadt en person. På den anden side kunne man også hurtigt skaffe sig fjender - Gorillaerne, der ikke længere havde en arbejdsgiver eller folk, som Øglen skyldte penge, og som pludselig mente, at det var deres skyld, at de ikke fik dem..

Han skævede opad og så Maya forsvinde over kanten til taget. Øjeblikket efter havde han forvandlet sig til en krage og fløj det korte stykke op. Kragen landede foran Maya og betragtede hende et øjeblik med hovedet på skrå, det svage månelys glimtende i de blanke fjer. Så forvandlede han sig tilbage, og i stedet for fuglen stod der igen den lurvede, men muskuløse mandeskikkelse. Han kastede et kort blik ned på gyden og kunne se, at et par stykker af dem fra bordellet, var begyndt forsigtigt at undersøge området.. Hastigt bakkede han en smule længere ind på taget.
Jarko Ralon - "Kragen"

Maya

Maya

Tyv og Eventyrer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 165 cm

Hobbit 18.02.2018 23:22
Maya brugte sin koncentration til at komme op af muren. Hun ville ikke kigge ned, eller tilbage. Det kunne ikke nytte noget, andet end at distrahere hende fra at nå de sidste sten inden hun kunne komme over kanten og føle sig en smule mere i sikkerhed. Forvirret havde hun skævet over kanten, uden at turde at stikke hovedet for langt frem. Hvor fanden var den lumre laban blevet af?! Hun bed sig let i læben. Der var ingen i gryden. Ikke endnu. Var han flygtet af en anden vej?

Hun drejede hovedet til siden som en fugl unaturligt landede så tæt på hende. Hun stirrede på den et øjeblik, forvirret, før han selv valgte at komme til syne igen. Praktisk! Meget praktisk. Et øjeblik af misundelse over at han havde sådan en evne, meldte sig i hendes træk, men situationen var heller ikke til misundelse og udmelding om hvor uretfærdigt hun synes det var at hun havde været nødt til at forstrække en eller anden fiber for at nå op hurtigt.

Maya fulgte hans eksempel med at bakke væk, ved først at kravle baglæns siden hun havde sat sig for at kigge over kanten, og derefter ved at rejse sig og gå ind til midten. "Okay... Hvad nu? Vi kan ikke blive her for længe.. De er snotdumme, men kloge nok til at vide at tagende er forbryderens bedste ven, når gyden ikke længere holder.." han kendte til det her, det måtte han! Alt andet ville simpelthen være for underligt. En ting måtte hun dog se sig ganske taknemmelig for. Han var ikke bare fløjet og havde ladet hende i stikken, trods han havde evnen til det. Måske ganske dumt, men hun var taknemmelig for det.

She's beauty • She's grace • She'll stab you in the face
Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 01.03.2018 12:04
Jarko kunne ikke få sig selv til at efterlade Maya og flyve bort. De havde været sammen om dette her fra starten - planlagt mordet, og nu følte han et vist behov for at beskytte den unge pige, som var blandet ind i konflikten. For nu ville det være klogest at holde lav profil - gorillaerne skulle nok finde andet arbejde, og bordellet ville fortsætte sin normale dagligdag. 

Han rømmede sig. Krageforvandlingen havde en uheldig vane med at give ham en skræppende, hæs stemme. "Vi kan tage tilbage til kroen. Du ved, der hvor vi planlagde det. Og så holde lav profil et par dage." svarede han. Han kastede også et kort blik ud over tagkanten. Det var ganske rigtigt almindeligt, at de mere adrætte kriminelle brugte dem som en hurtig flugtvej. Heldigvis vejede Øglens kumpaner så meget, at de nok ville have lidt sværere ved at lege klatretyve, men det betød ikke, at der ikke kunne sendes andre efter dem..

Hans blik gled rundt i mørket og faldt på det næste tag - i så kort afstand, at et let hop kunne bringe én videre. Han gjorde et kast med hovedet i retning af det.  
Jarko Ralon - "Kragen"

Maya

Maya

Tyv og Eventyrer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 165 cm

Hobbit 01.03.2018 20:52
Maya bemærkede godt at hans stemme lød underlig. Påvirket af den yderst effektive forvandlingsevne han havde sig. Hun nikkede til ham, som svar, trods hun et øjeblik ikke var helt sikker på om hun havde lyst til at bruge sin - for hende - nyfundne formue på at bo på en kro. Men selvfølgelig hellere det end at blive indfanget af de store gorillaer og gennemgå tæsk. Ingen. "Okay.. lad os gøre det" Hun fulgte hans blik og hovedkast mod det næste tag. Forstod hentydningen og nikkede.

Maya tog afstand til afsatsen, for at danne tilløb, inden hun satte i overraskende lydløs løb og hoppede over afsatsen og landede ved at gå i hug på den anden side, og ganske roligt lunte videre på taget, ventende på at Jarko fulgte efter hende. Enten i menneske eller fugleform. Hun dannede sig overblik over byen, ved at spejde rundt i mørket. Søgende efter den mest praktiske vej tilbage, uden at hun skulle ud på store omveje over tagene. Hvorefter hun gjorde klar til at hoppe over til den næste.

Det tog et par afsatse, inden de var langt nok væk fra Bordellet, før at Maya kravlede ned af siden af et lavstammet hus. Tilbage ned i gyderne, der var henlagt i total mørke, så hun kunne snige sig fremefter, tilbage til den skumle men trods alt sikre kro.

She's beauty • She's grace • She'll stab you in the face
Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 08.03.2018 18:37
Jarko betragtede Maya hoppe hen på det næste tag. Den ubesværede måde, hun gjorde det på, fortalte meget om, at det langt fra var første gang, hun klatrede rundt heroppe. Han selv - der med sin noget tungere skikkelse ikke havde lyst til at gøre hende kunsten efter - forvandlede sig igen til krageformen. Fuglen cirklede over Maya, mens de tilbagelagde vejen hen til Den Syngende Satyr. Af og til mistede han synet af hende i gyderne, men han vidste, at hun nok skulle finde vej.

Kroværten var ikke specielt tilfreds med at se dem. Især ikke, da de endnu engang dukkede op - lettere blodindsmurte. Han gennede dem begge ind i køkkenet, kastende et hurtigt blik over skulderen på de få krogæster, der sad med deres ølkrus i hænderne, og havde kigget en anelse nysgerrigt op, da den lurvede mand og unge pige trådte ind.
"Mad .. øl .. vi skal nok betale." Brummede Jarko og vinkede afværgende af kroværten. Mandens anspændte holdning så ud til at blødes lidt op ved ordet 'betaling'. Øjeblikket efter kom han da også med vand og sæbe, så de kunne få vasket blodet af sig. Der blev ikke nævnt noget om, hvis blod det var.

"Så.. hvad har vi fået kløerne i noget af værdi?" Spurgte Jarko, da kroværten igen var ude af syne, hentydende til pungen, Maya havde stukket til side. Han puffede vandspanden hen til hende for, at hun kunne komme først til. Hans anspændte krop begyndte at slappe en smule af, nu hvor de var i sikkerhed i varmen.
Jarko Ralon - "Kragen"

Maya

Maya

Tyv og Eventyrer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 165 cm

Hobbit 09.03.2018 21:37
Det var helt underligt at have en krage til at kredse over ens hoved. Det fik i hvert fald den unge teenager til at smile skævt som hun begav sig ned af gaderne, med kursen til kroen hvor de før havde siddet. Hvor de havde aftalt af øglen skulle bøde for det han havde gjort. Denne gang var hun dog i langt bedre stand, ud fra at hun ikke havde en brækket næse og solide blå mærker på kroppen.

Ikke at det gjorde kroværten ret meget mere glad for at se dem, selvom hun gjorde sit for at smile stort til ham. Noget der naturligvis mere resulterede i et dybt suk. Oh den stakkel da. Hun fulgte med ind, lod Jarko om at tale og genfandt derefter sin tidligere skammel fra sidst, ude i det halvbeskidte køkken.

Maya havde taget imod kluden og var begyndt at bløde den op, da Jarko spurgte ind til rovet. Hun smilede kækt til ham, og fik hevet pungen ud igen fra gemmerne under tøjet og kastede den over til ham. "Der skulle gerne være en god mængde krystaller. Han ville jo nødig løbe tør" hun vaskede sine hænder, og tog i processen også noget skidt af i ansigtet. Maya var langt fra så blodig som Jarko, mest fordi det ikke var hende der reelt set havde udført drabet. Hun skrubbede lidt, og så sig derefter tilfreds og buffede spanden ganske let tilbage med den ene fod. "Tror du vi bliver afsløret?"

She's beauty • She's grace • She'll stab you in the face
Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 26.03.2018 10:01
Jarko morede sig en smule over Mayas påtagede venlighed over for kroværten. Han kunne godt have advaret hende om, at det ikke virkede - den stakkels mand forsøgte at køre en normal virksomhed, men pengemangel havde fået ham i kontakt med Dianthos' lyssky typer, og nu kunne han ikke rigtig komme ud af det igen. 

Jarko havde en smule ondt af manden, men ikke nok til, at han ikke ville udnytte ham. Han kastede et kort blik over mod døren for at sikre sig, at der ikke var nogen, der kiggede, idet han greb pungen og åbnede den. Et lille smil gled over hans læber ved synet af krystallerne i den - de fleste var jadestykker, men han skimtede også enkelte safirer i pungens indhold. Alt i alt en god sum penge, der kunne holde dem begge fra gaden i et godt stykke tid. 
"Ikke dårligt." Brummede han. "Vi deler indholdet 50/50 - hvis det er i orden med dig, unge dame?" Han begyndte hastigt at tælle krystallerne op, ivrig efter at få dem af vejen, før kroværten dukkede op igen. Han ville sandsynligvis finde Jarkos betaling knap så generøs, hvis han så indholdet af pungen.

Han stoppede spanden med foden, men fortsatte pengeoptællingen. Det var trods alt vigtigere, end at blive ren, men så op, da Maya talte igen. En lille rynke viste sig mellem hans øjenbryn. "Måske. Der kommer nok til at gå mange rygter, og jeg ved ikke hvor god din veninde på Hoften er til at holde tæt.. under alle omstændigheder er det nok en god idé at holde lav profil. Selv om de fleste vil være glade for at Øglen er væk, er der også mange, som han skylder penge - og når de finder ud af, at han er død, så kommer de efter os for at få en del af rovet.." Der var ikke nogen grund til at holde noget tilbage fra Maya. Hvis hun var i fare, skulle hun vide besked.  
Jarko Ralon - "Kragen"

Maya

Maya

Tyv og Eventyrer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 165 cm

Hobbit 27.03.2018 14:07
Maya holdte øje med hvad Jarko foretog sig. Nok havde de lige udført et mord, berøvet samme mand, stukket af igennem gaderne og sad nu i selv samme kro som sidst de havde haft med øglen at gøre. Men det betød helt ærligt ikke, at hun ikke mistænkte ham for at ville stikke af med hele rovet. Hun havde været alene på gaden for længe til andet. Maya fik et skævt kækt smil på læben, og man kunne tydeligt fornemme balladen i hendes træk. "Synes du nu også det er helt fair. vi skal bestemt køre 60/40" grinede hun lavmælt, men hendes træk afslørede også at det var for sjov. at dele halv halv, var vel planen fra start. Det havde det været i hendes hoved.

Desuden var halvdelen af pungens indhold noget hun kunne leve for i længere tid! Måske endda få sig noget nyt og varmere tøj, eller et godt varmt måltid mad. Det hjalp at tænke på de ting. De lagde mordet lidt på afstand. Blodet og det tomme blik. Maya var en hård negl, men hun kunne ikke benægte at mindete var skummelt og ubehageligt.
Ærligheden var faktisk rar. At han ikke pakkede hende ind som et barn der ikke kunne tåle at høre sandheden men derimod lagde kortene på bordet for hende. "Hun plejer at holde munden godt lukket.. Det er mere alt andet ved hende der står piv åben" kommenterede hun brummende og tørrede sig over næsen der stadig var en smule øm. "Tror du ikke de jagter hans banditter lidt? Dum og dummere, der nok før har været henne ved hans skattekammer?" der var en forhåbning i hendes stemme, der afspejlede hvor ung hun egentlig var. Det var ikke fordi hun var bange - det ville hun i hvert fald ikke vise. Men hun foretrak at være udenom problemerne af enhver art. Få lov at bruge sine krystaller og derefter slappe godt af uden at kigge sig over skulderen konstant.

She's beauty • She's grace • She'll stab you in the face
Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 03.04.2018 13:30
"Ja, til mig?" Jarko så op fra pengetællingen med et lille grin. Det var godt at se, at pigebarnet ikke havde mistet sin humor oven på den makabre oplevelse. Så længe hun ikke blev alt for glad for at gå rundt og stikke knivsblade i folk - det var ikke en vej i livet, han ville ønske for nogen.
Da han var færdig med et tælle op, stak han halvdelen i sin egen bæltepung, hvorefter han hældte resten af dem tilbage i Øglens pung og smed den i retning af Maya. "Brug nu ikke det hele på en gang." Brummede han, og vendte nu opmærksomheden mod spanden og begyndte at vaske hænder og ansigt. Blodpletterne på tøjet, var der ikke så meget at gøre ved, men sæbevandet begyndte at få en tilfredsstillende, beskidt farve. 

Et blanding af et fnys og et grin kom ud af hans næse, ved hendes kommentar om den prostituerede. Hans erfaring med den type kvinder var dog også, at munden plejede at løbe, men hvis hun mente at pigen holdt tæt, var det vel det. Jarko havde under alle omstændigheder tænkt sig at holde lav profil.
"Ikke usandsynligt. Men lad os undgå at tiltrække os for meget opmærksomhed for en sikkerheds skyld." Svarede han, bevidst om vægten af krystaller, der pludseligt var blevet tilføjet hans pengepung. Han kunne sagtens holde ud at være indespærret på et værelse i lidt tid, hvis han havde råd til at få bragt mad og selskab.
Tanken om Øglens skatkammer fik et kort øjeblik et blik af fristelse frem i hans ansigt, men det var en dum, dum idé. Havde de måske ikke allerede fået rigeligt ud af deres lille mord?
Jarko Ralon - "Kragen"

Maya

Maya

Tyv og Eventyrer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 165 cm

Hobbit 06.04.2018 21:10
Maya rakte tunge næsten promte som han udtalte ordene. Men det var med et smil på læben. Det kunne godt være at han var en klam gammel onkel, men han var sjov. Hun ville nok aldrig indrømme det direkte, men hun kunne godt li den lurvede mands selskab. Hun tog imod pungen med halvdelen af deres tilragelse, selvom et lille stik af tvivl omkring den andens optælling nåede hende. Noget hun ikke lod sig vise eller tage initiativ på. Når det kom til stykket ville hun ikke ligge sig ud med ham, og ud fra tyngden af pungen havde hun ikke lyst til at brokke sig. Der var penge nok til lang tid! Noget der skulle gemmes men også udnyttes.

Hvis hun begyndte at snakke, skulle Maya nok sy hendes mund sammen med en grov slidt nål. Og det var præcis hvad skøgen vidste. Man gik ikke imod Maya uden at føle for det bagefter. Det var helt sikkert. "Jeg tror jeg tager til Medanien. Der gider de nok ikke lede" svarede hun med et skuldertræk. Hun havde ikke lyst til at bruge alle sine krystaller på kro og service fra forskellige folk. Hun havde vigtigere ting at bruge pengene på. Et ordentligt våben var i hendes tanker. Den halvsløve dolk var efterhånden ikke nok til at klare sig.
"Du ligner en der har forstand på våben..." begyndte hun efter en pause med en dyb indånding. Det var ikke fordi hun havde brug for hjælp. Men nu han var her.

She's beauty • She's grace • She'll stab you in the face
Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 11.04.2018 11:18
Jarko blev færdig med at vaske blodet af hænder og ansigt. Han så ikke ligefrem ren ud, men pletterne på skjorten kunne på en vis afstand godt gå for at være sovsepletter, og han havde alligevel tænkt sig at smide den ud, så snart han kom hjem. Han havde ikke lyst til at eje noget som helst, der havde Øgle på sig - altså andet end krystallerne.

"Udemærket sted.. Der er ikke så meget ballade dernede. Og ikke så mange byvagter.." Svarede han. Det var meget længe siden, han selv havde været i Medanien. "Bare du ikke ender med at kede dig alt for meget.." Tilføjede han med et lille glimt i øjet. Der var krudt i røven på pigebarnet, og han havde en fornemmelse af, at det var begrænset, hvor lang tid hun ville være i stand til at holde det landlige liv ud..

Han skubbede spanden fra sig, dens indhold nu alt andet end rent, før han med et løftet øjenbryn vendte sig mod Maya igen. "Det kan man godt sige." Han afventede roligt, hvad hun mere ville have at sige. Han havde ikke tænkt sig at lære hende at stikke folk til døde, men hun ville have godt af at have noget at forsvare sig selv lidt bedre med. Hendes næse bar stadig præg af mødet med Øglen.
Jarko Ralon - "Kragen"

Maya

Maya

Tyv og Eventyrer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 165 cm

Hobbit 19.04.2018 21:47
Generelt var ren nok ikke noget man kunne definere nogen af dem for at være. Maya skjulte nemmere alt det beskidte med i forvejen at have en ren brun hud, men hendes tøj var altid beskidt. Heldigvis for hende, var det begrænset hvor meget blod der havde ramt hendes klæder. Hun havde ikke ligefrem nogen at skifte ud med. Desværre, men så igen. Krystallerne som lå tungt i skuldertasken kunne hjembringe nyt tøj. Noget hun bestemt så frem til.

Maya grinede et ganske let grin og kunne ikke dy sig fra at række tunge af ham igen. "Mon ikke jeg finder noget ballade dernede på den ene eller den anden måde" det var hyggeligt, på et eller andet plan. Han forsøgte ikke at lege den klogere forældre der skulle diciplinere barnet. Han kunne godt fornemme at hun var en gadetøs der stjal med arme og ben, og så ikke ligefrem ud til at have noget imod det. Han var jo heller ikke ligefrem ærlig og uden forbrydelser i sit liv, heller!

Hun kiggede lidt undersøgende på ham, mens hun gumlede ganske let i sin egen kind. "Det har jeg tydeligvis ikke.. Jeg har den her" hun fandt den gamle, en smule rustne kniv frem som hun havde truet øglens ædlere dele med tidligere. Den kunne sagtens give et solidt sår, men det var jo bare en kniv. "Jeg kan ikke blive ved med at klare mig med den... Ikke som jeg bliver ældre" der var en hentydning i hendes ord og et let løftet øjenbryn. Som piger blev ældre, udformede dig sig også i et andet og mere tillokkende billede. Hun kunne godt bruge noget træning i våbenbrug. Det var ikke fordi hun ville sige, at hun stolte på den lurvede mand foran sig. Men han var trods alt hendes bedste bud lige nu.

She's beauty • She's grace • She'll stab you in the face
Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 30.04.2018 14:13
Jarko nikkede, munterheden tydelig i hans øjne. Han var ikke den mindste smule i tvivl om, at hun nok skulle være i stand til at finde på noget ballade. Men hun ville nok også ende med at længes efter byen.. det gjorde han i hvert fald selv, i de perioder, hvor han befandt sig i Krystallandets mere landlige egne. Der var simpelthen bare for .. stille. 

Heldigvis var balladen efter Øglens død nok kølet af til den tid. Han strakte sig, vrængede ansigt da det gamle knivsår gjorde ondt af bevægelsen og betragtede pigebarnet med armene lagt over kors. 
"Du har brug for at kunne forsvare dig selv." Nikkede han. Han trak en af sine adskillige knive fra fra bæltet, legende med den i hånden. Et øjeblik var hans ansigt en smule fraværende, før han igen så på den unge pige foran sig. "Jeg kan lære dig nogle fifs.. men kun til forsvar. Ikke noget med at rende rundt og snitte kønsdelene af folk.. medmindre de virkelig har fortjent det." Hans tone blev en anelse belærende, mens han afventende så på hende - halvt forventende, at hun ville begynde at protestere over hans måde at tale til hende på.
Jarko Ralon - "Kragen"

Maya

Maya

Tyv og Eventyrer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 165 cm

Hobbit 03.05.2018 22:22
Maya var måske blevet en smule overmodig af at det var lykkes, men forhåbenligt ville realiteten ramme hende før eller siden. Lade fornuften tage styrre. Hun havde trods alt en egenskab til at overleve, og det var fordi hun faktisk tænkte sig om. Når munden ikke løb af med hende.
Maya nikkede til hans ord, og udviste faktisk alvor. Hun havde ikke planer om at give op uden kamp ligemeget hvad, men det ville være nemmere at få en overhånd hvis hun faktisk havde noget ordentligt at forsvare sig med. Og kendte nogle tricks.

Den krølhårede pige fortsatte med at kigge på den lurvede mand. Ventende på at han skulle holde op med at lege med en kniv og se så skide åndsfraværende ud. Hun var ikke en tålmodig sjæl, men lige nu så hun mest af alt bare alvorlig ud.
Noget alvor der gled til side ved lyden af hans belærerende ord og hun kunne ikke, om så hendes liv afhang af det, hindre at hun himlede med øjnende. Hun havde lyst til at gå imod, men besvarede det mest med et fnys.  "Okay.. men hvsi han virkelig har fortjent det, er der ingen kære mor" hvornår man virkelig havde fortjent det måtte jo så være en vurderingssag.

She's beauty • She's grace • She'll stab you in the face
Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 23.05.2018 09:38
Jarko kunne ikke lade være med at more sig lidt over pigebarnet. Han nikkede: "Nogle gange, så har de virkelig fortjent det." Sådan nogle som Øglen, f.eks. Eller den slags mænd, der ville overfalde piger på Mayas alder i gaderne. Hans blik blev en smule alvorligt, idet han betragtede hende. Hvis hun skulle fortsætte livet som gadebarn, så ville det blive nødvendigt, at hun kunne forsvare sig. Hun ville blot begynde at tiltrække sig mere opmærksomhed, som hun blev ældre.

Han rakte kniven frem mod hende, skæftet først. "Vi må skaffe et hylster til den, så du kan gemme den under tøjet. Det er altid en fordel, hvis angriberen ikke ved, at du har en kniv." 
Han skubbede spanden med sæbevandet væk med foden og rejste sig så op, en smule langsomt, da hans sår stadig smertede ham. "Lad os gå ud i gården." Brummede han. "Så kan jeg vise dig et par tricks."
Jarko Ralon - "Kragen"

Maya

Maya

Tyv og Eventyrer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 165 cm

Hobbit 25.05.2018 21:49
Det kunne der ikke være nogen tvivl om. Mængden af rødne mænd hun efterhånden havde mødt i denne forpestede by, var langt over gennemsnittet af hvad en pige i hendes alder burde. Men heldigvis ejede hun stadig en del af det barnlige udseende der forhindrede mændene i at ligge interessen et helt andet sted. Men den var start væk. Væk, som formerne begyndte at tage for megen fart og hendes ansigt blive mere markant uden hvalpefedt i kinderne. Maya var ved at blive en kvinde. Og det var møg forværdeligt.

Maya tog fascineret imod kniven han ragte frem, og begyndte at nærstudere. Men hun var stadig opmærksom. Sugede guldkornene til sig, nu der endelig var en der faktisk lærte hende noget brugbart! Kvinderne på bordellet havde en hel anden ide om hvad hun skulle bruge sine 'talenter' til. Maya var langt mere taknemmelig og begejstret for kniven i hendes hånd, der rent faktisk kunne bruges til at beskytte sig. "Vil det være bedst at have den ved overkroppen eller ned af benet?" hun havde ikke megen erfaring på at skjule våben. Hun havde en urtekniv i tasken - vel og mærket den som var blevet brugt til at torturere et noget ømfindigt sted på øglen, men den var jo ikke særlig god i længden.

Maya nærmest sprang op som Jarko nævnte gården. Hun lyste op med stor interesse og rent faktisk glæde over at nogen tog hende seriøst nok til at lærer hende et par tricks eller to til forsvar. "Fedt!" Maya blev mere og mere begejstret for den lurvede ældre mand! Mest af alt fordi, han på ingen mulig måder havde gjort sig tilnærmelser mod hende!

She's beauty • She's grace • She'll stab you in the face
Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 06.06.2018 12:19
"Det er hurtigere at få fat i den, hvis du gemmer den ved overkroppen." Brummede han. Han betragtede hende spekulativt. "Hvis du på et tidspunkt skaffer dig flere knive, så kan det være en god idé at have en ekstra ved anklen, som folk ikke regner med.."
Han kunne godt lide, at hun behandlede våbnet med en vis respekt og var villig til at lytte. Mange unge gadebørn så sig for kloge til at lytte til de ældres erfaringer - noget, der ofte kunne koste dem dyrt.

Han skubbede køkkendøren op og gik ud i den lille baggård. De omkringliggende huse rejste sig omkring dem og fik gården til at henligge i skygge. Et forfaldent plankeværk skærmede af for gaden. Her var en umiskendelig lugt af pis og køkkenaffald.
Han stillede sig over for Maya. "Du er lille, så du vil ofte være ude for, at en større mand forsøger at tage fat i dig. Når det sker, skal du i en hurtig bevægelse lægge kniven mod hans.. ahem.. ædlere dele, før han opdager, at du er bevæbnet."
Jarko Ralon - "Kragen"

Maya

Maya

Tyv og Eventyrer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 165 cm

Hobbit 07.06.2018 16:42
Maya så indtrængende på ham. Virkelig lyttende til hans or dog tog dem til sig. Dette var ikke nogen leg! Nok var hun et barn, men hun var fanme også et barn der var vant til at stå på kant af lov og orden! Og ofte med sit eget liv i farezonen. Og det der var værre. Hun nikkede og drejede kniven lidt i hånden, vejede den, som hun forestillede sig hvor den skulle sidde ind til overkroppen for at den var nem at få fat i. Nok i venstre side, så hun nemmere kunne få fat i den med sin højre hånd.

Maya fulgte med ham, spændt på hvad han kunne lærer hende. Det var ellers ganske normalt at Maya anså sig selv for at vide bedst, men lige nu, måtte hun erkende at hun ikke havde nær den erfaring hun burde! Hun skulle lærer det, og hun ville fanme lærer det rigtigt til at starte med! Det kom hun mindst til skade af.
Maya gik fra at have et alvorligt udtryk til at et skævt smil voksede frem på hendes læber. "Hvad hvis det er en kvinde" mænd og deres ædlere dele! Oh det var og blev deres svage punkt, og det skulle udnyttes. "Må jeg prøve?" hun havde sjovt nok ikke tænkt sig at kastrere ham, men det hjalp en del at vide hvad der vil være bedst at gøre hvis hun stod i situationen. Og Jarko. Ja, Jarko var en mand, og langt større end hende. Det ville være god træning!

She's beauty • She's grace • She'll stab you in the face
Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 03.07.2018 11:09
Jarko betragtede Maya og kom af og til med en bekræftende brummen, mens hun vejede kniven i hånden. Det ville heldigvis ikke være svært at skaffe et hylster til sådan en lille kniv - det var en vare, der solgte godt i byens nedre distrikt. Han tænkte ikke længere over, hvorvidt det var det rigtige valg at bevæbne hende - han havde allerede set hende blive udsat for for meget til, at han fandt det vigtigt, at hun kunne forsvare sig selv.

"Så prikker du hende i maven eller låret i stedet." Svarede han med et lille smil. Man komme ikke rigtig uden om, at det i langt de fleste tilfælde var mænd, der overfaldt andre, men af og til kunne det godt være en kvinde. En sådan situation var altid lidt vanskelig for Jarko, som ikke rigtig brød sig om at slå på 'det svagere køn'.
"Naturligvis! Husk at dit primære formål er at overraske overfaldsmanden med, at du har en kniv, så du kan nå at stikke af." Han så ned på hende og nikkede kort, da det så ud til, at hun var klar til at forsøge. Han bevægede sig mod hende og greb ud efter hende med armene - han bevægede sig ikke nær så hurtigt, som han normalt ville, på grund af såret i siden, men det burde være godt nok til at lære hende, hvornår hun skulle reagere. 
Jarko Ralon - "Kragen"

Maya

Maya

Tyv og Eventyrer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 165 cm

Hobbit 07.07.2018 22:34
Maya nikkede, og dannede sig et indre scenarie af hvad hun skulle gøre hvis det var et sindssygt kvindemenneske der pludselig så sit snit til at angribe hende. Nok var kvinder som regel mindre og dermed nemmere at tage en mere retfærdig slåskamp med, men tanken om at bore en kniv ind i inderlåret eller maven kunne alligevel gøre at Maya følte sig mindre udsat. Hun var trods alt ikke voksen endnu, og manglede fordelene ved at være det.

Bare det at han gik imod hende, trods hun vidste det var træning, vækkede en del ubehagelige minder. Som omdannede han sig for øjnende af hende, til manden der styrrede bordellet, til fordrukne mænd i gyderne og andre større gadedrenge som havde forsøgt at få fingrene i hende. Alle som regel med forskellige agendas men ikke destro mindre havde det fremført et instinkt. Flugt. Maya bed tænderne sammen, blev stående for et millisekund og begyndte derefter at bakke, indtil at han fik fat i hende og kunne holde hende fast.
Kniven gled ned fra at havde lagt imod underarmen, og pressede spidsen ind imod præcis det område der var mest ømt på mænd. Hun holdte den måske en smule hårdere end hun burde, hvilket afslørede at bare grebet ud efter hende fik minder frem hun i sin alder ikke burde have. Det havde været instinktivt og hurtigt, men hun så usikkert op på ham, og kom i tanke om at lige nu jo var fint, fordi hun så ham komme og kunne reagere på det. "Hvad hvis du kommer bagfra.. Og holder mine arme fast.." nogen kunne kalde det at blive krammet bagfra, selvom det var en morbid sammenligning i Mayas hoved. Hun glemte at fjerne kniven, så længe han holdte fast - den gav hende en sikkerhed, trods hun i realiteten troede mere på Jarko end hun gjorde nogen andre mænd i hele Krystallandet. Han havde trods alt ikke været klam overfor hende - endnu.

She's beauty • She's grace • She'll stab you in the face
0 0 1


Trådnomineringer:



Nomineret af: Krystal
Nomineringsårsag:
“Denne her tråd var intet mindre end fantastisk! Øglen er en super klam fjende, og det har sjældent været så tilfredsstillende at slå en NPC ihjel - og når man så får en omgang karakterudvikling i forholdet mellem Jarko og Maya oveni, så bliver det ikke meget bedre.”

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Mong, Krystal , Lux , Echo
Lige nu: 4 | I dag: 12