Stians øjne var plantet med et sympatisk udtryk på Ella da hun fortalte og viste sin hånd frem. Han følte at det var en meget uretfærdig skæbne, at denne unge pige havde fået tildelt sig. Tænk at have en magisk evne, for at den så bare skader en del af den som bærer evnen. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige til hende. Ord som, det var da synd, eller jeg har ondt af dig, hjalp jo ikke ligefrem på hendes situation. De rigtige ord var svære at finde, og derfor valgte han bare at tie lidt, "Men du behøver vel ikke at bruge din evne? Hvis den gør dig ondt?" Han hævede et spørgende øjenbryn, men så kom han til at tænke på at den udløste sig selv da hun blev vred.. så den var måske også svær at styre? Han kløede sig lidt ved tindingen og tænkte; Han ville gerne tage sine dumdristige ord tilbage. "Eller.. Den udløste jo sig selv da du blev vred.." Skyndte han sig at tilføje, "Så evnen kan du vel ikke helt styre som du vil, gætter jeg på?" 

Stians krop stod stadig i fuldkommen klar stilling til at forsvare sig mod, eller angribe hvad det end var; hvis det nu var noget faretruende altså. Han så mod retningen Ella gjorde, og missede øjnene skarpt sammen for at se om han kunne fornemme en skikkelse derovre. Og jo, var der ikke noget?--- "Huh?" Han blev rystet ud af sin koncentration og det gippede i ham da han hørte et arrigt skrig komme frem fra skyggerne. Han så kort på Ella for at forsikre at hun var okay, man kunne jo aldrig vide om der var et bagholdsangreb på vej.

Han kiggede tilbage til mørket, og da så han en af sine kollegaer komme til syne og næsten gå forbi ham og Ella i sin kamp om at holde.. kvinden fast så hun kunne blive slæbt afsted med ham. 

"Dwualin?!" Sagde Stian chokeret og gik med faste og hurtige skridt hen mod dem, "Hvad foregår der? Hun er blot en kvinde?" Han så på sin kollega med foragt i blikket. Hvordan kunne han slæbe en kvinde afsted på den måde? Var hun virkelig den der var sluppet forbi, og hvis hun så endelig var.. hvorfor behandle hende således? Jovist var hun smuttet forbi uden tilladelse.. men stadigvæk? Hun var bare en ung pige. 

Ella åbnede munden for sige noget mere til Stian, men nåede aldrig så langt, da en stemme udbrød ”nu har jeg dig!” Forvirret så Ella sig om for at finde kilden til lyden og fandt frem til endnu en byvagt. At dømme ud fra tonen, han havde brugt, var han ikke ligefrem en, som Ella ville bryde sig om. Det var dog ikke dette, der overraskede hende, men at han kom slæbende med noget – nej, nogen. Ella måtte knibe øjnene lidt sammen for bedre at kunne se skikkelsen. Det stod nu klart for hende, at det var en kvinde. Hun var desuden tydeligvis yderst utilfreds med den måde, som byvagten behandlede hende på, hvilket blev understreget af hendes skrig, som syntes øredøvende i den før stille gade. Ella farede sammen da hun hørte dette. Hun kunne sagtens forstå hendes reaktion.
 
Da Stian gik efter byvagten – Dwualin – kunne Ella egentlig sagtens været smuttet sin vej. Der var ikke langt til hendes værksted herfra, men noget fik hende til at blive stående. Hun kneb munden sammen for en kort stund, inden hun satte i samme retning de andre. Havde det været hende, som var blevet trukket afsted på den måde, ville hun ikke nødvendigvis sætte pris på at møde endnu en byvagt. Tværtimod.

Stian havde allerede sagt rigeligt, så hun forblev tavs.

Myssa blev trukket af sted ved armen, mens hun hidsigt gjorde udfald mod den overmodige fyr, Dwualin åbenbart, og råbte skældsord af ham som: Slip mig dit skrog! Dit fæ! Og lignende ukvemsord. Hun langede ud efter ham, da hun blev slæbt over til, hvad hun gik ud fra var, en byvagt og en fremmed kvinde - eller i hvert fald fremmed for Myssa.

"Hun stak af, jeg fulgte efter. Det var jo meningen, at vi skulle have fat i hende, ikke? Jeg mener... hun smuttede jo indenfor efter lukketid?" Dwualin, som han hed, smilede fjoget af sin medbyvagts ord, men virkede ikke til at forstå hvad problemet var. Han havde placeret den ene hånd i siden, selvsikkert men også lidt fimset, mens han holdt den anden højt med Myssas arm i sin barkede næve. Til trods for, at han sikkert kun var en teenager, så så han pænt hærget ud. Sikkert en eller anden knægt fra en af de nærliggende gårde.

Overmodige fjols, tænkte Myssa med en besk smag i munden, men sagde ikke noget. Han virkede lidt for dum til at være en byvagt, mente Myssa, men hvad vidste hun også om professionen? Hun rystede på hovedet. Men hun forsøgte forsat at vriste sig fri af byvagtens greb. Hendes skulder gjorde ondt, og der hvor han holdt om hendes arm, var armen begyndt at blive lidt blålig. Et nydannet blodansamling. Det fik Myssa til at klynke lavt, men ikke stoppe med at forsøge at komme fri.

"Jeg har ikke gjort noget!" peb Myssa lavt efter lidt tid, fordi hun fandt, at hun ikke kunne komme fri, og derfor hellere måtte forsvare sig verbalt.

Stian så ud af øjenkrogen at Ella havde fulgt med ham hen til den anden byvagt og pigen som blev holdt i et fast greb, men hans blik landede hurtigt på Dwualin, med sit fjogede grimassebelagt ansigt som altid. Stian løftede sin hånd op til ansigtet og lagde pege og tommelfinger på hver side af sin næseryg imens han lukkede øjenne for at holde sit temperament på rette køl; Ikke at han var særligt temperamentsfuld, men Dwualin kunne altid gøre ham en smule vred, på grund af den dumdristighed som var malet udover hele hans aura. Han sukkede og slap grebet på sin næse for at rette sig op igen. Han så koldt på den anden, der var ikke et snert af humor eller sympati at finde i hans blik for Dwualin. 
"Hør." startede han ud med en hårdfør stemme og tog endnu en dybindånding inden han forsatte, "For det første, løb, hvem det nu end var, ind i byen før solnedgangen.. Og, for det andet, så lod De og Ken bymuren stå fuldkommen ubemandet! Havde det ikke været fordi jeg var kommet forbi, kunne hvem som helst have sjokket ind i byen." Den sidste kommentar lød vrissende og mindre kontrolleret end starten af hans tale. Og hvor var Ken overhovedet? Allerede gået til fyraften muligvis. Han kiggede på pigen som vred sig for at komme fri, "Og hvem ved om det overhovedet var pigen dér som var løbet ind i byen?" Han hævede et øjenbryn, og så fra den rødhårede pige til Dwualin. 

Stian gik helt hen til Dwualin, som kun var et par få centimeter højere end ham selv, og tog et hårdt tag fat om mandens håndled, ved den hånd som havde tag i pigen, "Lad hende gå." Hans nøddefarvede øjne mødte den andens blik med kølighed, "Der er ikke noget truende ved hende." 

Myssa skævede irriteret til det store lokum som hed Dwualin. Hun forsøgte forsat at komme fri. 

Det stoppede dog, da den asiatisk-udseende fyr begryndte at tale. Han så ud til at være byvagt. Han så også sympatisk ud på en eller anden måde. Måske var det bare de smalle øjne der gjorde det, sådan at han så meget venligere ud, når han spærrede øjnene op i overraskelse eller irritation. Det var det der var det mest spændende ved den mennesketype. Ikke at hun vidste så forfærdelig meget om den stamme som 'smaløjerne' hørte til

Elverne var forlængst glemt af byvagterne, men Myssa havde stadigvæk øjnene på dem, mens hun lyttede til den blonde fyr. Forhåbentlig gjorde det han sagde snart noget ved Dwualins hårde tag i hendes arm. Da de sidste ord var faldet, sled hun sig fri.
Dwualin så først overrasket, men så vred ud. Hans grove ansigt fortrak sig i irritable folder, og han slog de barkede næver sammen, mens hans øjne nærmest slog gnister.

"Og hvordan kan du så vide, at det ikke var hende? Jeg fandt hende med den her!" Dwualin hev en sølvkæde frem fra Myssas lomme i den pjaltede nederdel.

((Vi er rimelig langt væk fra byporten lige nu, da de næsten er nede ved Ella's butik, så elverne kan ikke ses, og de er blevet lukket ind i byen, men pyt <3)) 

Stian bemærkede pigen vride sig fri imens han forsat havde fat i Dwualin's håndled. Hans blik veg dog ikke fra den anden mands ansigt, bare for at være sikker på at den anden ikke gjorde noget overilet og dumdristigt: Man kunne jo aldrig vide med Dwualin. 
Da pigen var kommet fri fra grebet, slap han selv sit eget på den anden byvagt. Han tillod sig at træde et fattet skridt tilbage, og så kortvarigt på pigen med et fuldkommen seriøst, og overlegent udtryk i øjnene, eller snarere et køligt blik. 

Da Dwualin hev en sølvkæde frem fra pigens lomme, kunne han ikke lade være med at se undrende fra kæden til Dwualins ansigt og derefter hen på pigen for derefter at møde mandens blik igen, "Jeg kan ikke se hvad det har med sagen at gøre?" Hans øjenbryn var hævet i en spørgende mine.

// Da jeg skal erklære Myssa død, så har jeg besluttet mig for at lukke tråden, da ingen synes at bruge den. //