OOC: .. O_O EVUL!

IC: Han fik endelig rejst sig klodset op og stod halv hængende og med tungt åndedrat, hvor han så ondsskabsfulgt på hende.
Hun skulle dø. Han ville simpelthen ikke lade hende overleve det her, det var for ydmygende.
Dog da han ville havde tændt ild over hende, kom der kun kort en lille flamme som hurtigt gik ud med et lavt puff.
Irriteret vendte han ryggen til hende og prøvede hele tiden at skabe en ordenligt flamme mellem hans hænder.. Det gik simpelthen ikke.

(( Aldrig, det er jo ikke sundt .. ^^ ))

Sala ser undrende på ham, men vælger slet ikke at kommentere det, at ilden ikke virker.. Ild mod vand er jo heller ikke den bedste kombination, det er da klart. Hun overvejer igen muligheden, der ligger i at svømme over på den anden side og løbe - nedstemt alligevel. Kyo har vinger, og som han pointerede før, er hans vinger meget hurtigere end hendes korte ben.

OOC: .. Ondskab er sundt n________n Og sjovest.

IC: Muggent sad han irriteret og prøvede at skabe sig bare en åndssvag lille kugle af ild.
Det var simpelthen umuligt og han var begyndt at få ondt i hovedet af det, endte med surt at se hen på Sala igen.
Virkede til at ville sige noget, men holdt alligevel kommentaren tilbage, inden han bredte vingerne ud og hoppede op i luften inden han surt fløj væk derfra.

(( Narharj ... -.- ))

Undrende ser hun efter ham, men bryder så ud i et stort smil , og en smule lalleglad drejer hun rundt i vandet og plasker med det, inden hun hopper i land igen.
Hun løber så en runde om søen, for at løbe sig så tør, som det er muligt, og forsvinder så ind i skoven .

Amaya sidder og ser lidt.. dum ud enlig, men det er fordi hun koncentrere
sig, hun har begge hænder ude foran sig selv hvor en lille let lysende kugle
svæver.. hun har øvet sig så utrolig meget her på det sidste.. hun vil gøre
sin far og mor stolte! eller det vil sige Icaricia og Elizeph.. som er to
demoner som ikke er såååå glade for hinanden, men de tag sig begge af
Amaya.. hun bider sig let i under læben.. hun kan mærke at hun snart ikke
kan holde den mere og den vil eksplodere, men hun vil altså holde den
det længere denne gang! hun nægter at give op denne gang.. men.. det
skulle hun havde gjordt.. den eksplodere og det er ikke en lille eksplotion..
den får hende til at flyve er godt stykke tilbage og nærmest trille lidt rundt
på græsset.. da hun ligger stille, ligger hun med ansigtet nede imod jorden
og ellers bare som en dukke, en eller anden har tabt.. hun har skræmmer i
hovedet og hendes hænder er forbrænde.. hendes fine tøj som hun havde
fået af sin far er også mere eller mindre gået i stykker..

Nimue kommer gående stille og roligt, mens som altid nynner en lille melodi for sig selv.
Udover sit normale hverdagstøj, har hun idag også en varm kappe udover, eftersom vejret stadigvæk er lidt køligt, trods sneen er væk nu.
Hun er i rigtig godt humør, og et langt ude af sin depression nu, som ellers var lige ved at få hende til at rejse herfra, og tilbage sin forsvundne fortid.. men hun kunne alligevel ikke vise sit ansigt dér, uden at blive jagtet bort igen på få sekunder!
Men det hele er nu også meget rart for tiden, og det eneste triste i hendes liv for tiden er vejret, som hun sagtens kan leve med - sommeren nærmer sig jo med hastige skridt, og med sommer kommer der sol og glade ansigter.
Hun går temmelig hurtigt, fordi hun har meget energi idag.
Hun har ingen steder at gå hen, så hun ville bare gå en fredelig tur i skoven inden hun skal hjem og lave noget mad til sit eget gode selvskab.
Der går lidt tid før hun får øje på Amaya, og standser op da hun endelig ser den lille blonde pige, der åbenbart sidder og laver en form for magi.
Hun ligger hovedet lidt på skrå. Små piger som hende burde ikke være herude helt alene! Skoven er trods alt et ret farligt sted, med alle de rovdyr der lure.. og alle de onde mennesker, man kan risikere at støde ind i.
Nimue beslutter sig derfor får at gå ned og sige det til hende, men i det samme hun tager det første skridt, eksplodere Amayas angreb med et mindre brag, og Nimue er lige ved at falde om af forskrækkelse.
Hurtigt styrter hun ned til der hvor Amaya ligger, og vender hende hurtigt om, for at se om hun stadig er i live.
,,E-er du okay!? Du godeste! Kom nu sig et eller andet!" siger hun højt i en blandig af forvirring og desperation.
Hun aner ikke hvad der skete, men er virkelig bekymret for Amaya lige nu..

Amaya ligger blot bevist løst, men da hun bliver vent om er det som om
hun bliver vækket lidt, og hun kan høre en eller anden sige noget.. men
personen virker ikke glad? hun knuger øjnene let sammen, men får dem
så ganske stille åbnet og kan se en eller anden, men hendes blik er
sløret.. "m.. Icaricia... mo.. mor...?" kommer det spørgende fra hende,
forde hun kunne se det var en kvinde skigelse.. lidt efter er hendes syn
blevet lidt bedre.. "du... du ikke..." er det eneste hun får sagt før hun
begynder at kunne mærke smerterne.. det begynder at løbe tåre ned af
hendes kinder og hun begynder at græde.. det er tydeligt hun har ondt...
og det meget!!

Nimue er en smule panikken lige nu, selvom hun er meget glad for at få et livstegn fra Amaya.
Da hun pludselig siger Icaricia, kan Nimue mærke et stik i siden af foragt for det navn
,,Icaricia!!? Jeg er sku ikke Icaricia!" udbryder hun, og kan mærke væmmelsen ved at blive forvekslet med sin "ærkefjende nummer et"
Hvilket i øvrigt minder hende om, at der er utrolig lang tid siden Nimue har set Icaricia.
Hurtigt vender hendes opmærksomhed tilbage på Amaya, og panikken breder sig igen.
,,Du.. du må ikke græde!! Bare rolig, d-det skal nok gå!! Jeg tager dig med til h-huset!" udbryder hun, og da hun siger det sidste holder hun fingeren op, som om hun netop fik en utrolig god ide.
Hun kan ikke heale sår på den her måde, og hun ved at dem fra h-huset ved hvad de laver.

"Ne~eeej.." græder hun og ryster på hovedet.. ".. jeg.. vil ikke.. der.. hen...
jeg vil ha' min mo~aar..." komemr det fra hende mens hun græder.. hun
tag sine hænder op for at gnide sig i øjnene, men stopper op da hun ser
sine hænder som har fået en ordenlig andengrads forbrænding, vilket også
får hende til at græde endnu mere.. hun har så ondt og kan slet ikke finde
rundt i hvad der enlig er sket lige nu.. hun ved bare at hun vil ha' sin mor -
Icaricia!! det er enlig utroligt at Amaya ikke besvimer over smerterne, men
hun har jo en healer evne, som allerede er begyndt at heale Amaya inde
fra, uden Amaya selv ved det..

Nimue bliver faktisk ret overrasket over Amayas reaktion, eftersom hun regnede med at hun selvfølgelig ville hurtigt hen til en læge
,,Jeg.. du.." siger hun, men der kommer ikke en rigtig sætning ud af det.
Hun må lige tage sig sammen, før hun kan huske hvad det var, hun ville sige.. hun kan virkelig ikke lide når Amaya græder, for så føler hun at hele er hendes skyld!
,,Jeg ved altså ikke hvor din mor er" siger hun desperat, og tør ikke røre ved Amaya lige nu.
Lige nu måtte Icaricia faktisk godt komme gående lige pludselig! Hun har faktisk brug for Icaricia... hvor nedværdigende.
,,Hvor er hun når man endelig skal bruge hende? Den dumme abe" tænker hun, og ser forvirret fra side til side, som om svaret var skrevet et sted på et træ i skoven.

Amaya sidder blot og græder med sine hænder foran sig.. smerterne er
tydelige og det er tydeligt hun ikke stopper sådan lige med det samme
med at græde.. og det med at svaret er i skoven.. det er det måske.. for
pludselig kommer en loss løbende i fuld fart mod dem og før Nimue nok
når at gøre noget står lossen på den anden side af Amaya, med et ben
hen over Amaya's og kurre af Nimue, vedt som om det er ehdne der har
gjordt noget.. Lyall/lossen ser så på Amaya og puffer blidt til hendes
ansigt, med din snude, men Amaya bliver ved med at græde.. dog er det
tydeligt at Lyall kender Amaya og ikke har tænkt sig at gøre hende ondt..

Nimue er virkelig fortvivlet, og sidder bare og glor dumt, fordi hun ikke aner hvad hun skal gøre.
Da lossen kommer løbende, kaster Nimue sig hylende tilbage, eftersom det nu er anden gang hun virkelig bliver forskrækket idag!
,,R-rolig misser! Jeg gør ikke noget!" siger hun stammende, og vifter med hænderne foran sig i skræk.
I starten overvejer hun at angribe den, men eftersom det er tydeligt at Lyall er venligsindet, er hun glad for at hun ikke gjorde noget.
,,Missekat.. jeg mener.. Store kat.. ting.. Altså... Hvad gør vi?" spørger hun lossen, som om hun er helt sikker på at den om lidt vil svare hende.
Hun har bare brug for en eller anden der kan gøre noget, eftersom hun selv er helt forvirret.

Lyall glor lidt på Nimue da hun siger missekat til den, men ser så på
Amaya og puffer blidt til hende igen, lidt efter lidt stopper hun med at hyle
og sidder blot og små græder med en masse tåre ned af kinderne.. Lyall
ser så på Nimue før den ser i den retning som h-huset ligger i.. Lyall ser
så igen på Nimue.. han ved godt Amaya ikke kan li det, men han ved også
at det vil være det bedste.. for selv om han er et dyr, så er han ikke dum..
han er jo vokset op med Amaya.. Amaya kan godt så hvilken vej det er
Lyall ser og ryster på hovedet, men siger ikke imod denne gang..

Nimue er ikke kendt for at være speciel hurtigt til fange hentydninger, men denne gang fatter hun det heldigvis hurtigt.
,,Okay" nikker hun og bliver alvorligt. Hun må tage sig sammen, hvis hun nogensinde skal virke som en respektabel byvagt.
,,Det.. det her kommer nok til at gøre en smule ondt, men jeg bliver nødt til at bære dig, okay?" spørger hun, og tager forsigtigt fat i Amaya, sådan så hun ligger i hendes arme.
Hun prøver desperat ikke at ramme hendes brandsår, og hun ser en smule desperat ned på Lyall.
Derefter nikker hun bestemt, og de forsvinder ned mod h-huset

//out

Amaya siger ikke Nimue imod denne gang, det er som om at Lyall har sagt
at Amaya SKAL tag med.. så hun nikker blot stille og holder mere eller
mindre sine hænder inde til sig selv.. hun kommer med et piv da hun bliver
løftet op, men siger ikke noget.. Lyall render efter Nimue..

//Out

Chii kommer stille gående. Hun har et lille smil bredt og læberne, og armene lagt om sig. For hende er det stadig en smule koldt.

Felix kommer surmulende gående
"fu**ing Meier.. han skal fandeme købe den horre tilbage, eller jeg smadre ham" mumler han arrigt, og har slet ikke fået øje på Chii

Hun vender sig hurtigt mod Felix, da hun hører ham. Hendes smil forsvinder hurtigt og hun lader armene hænge ned langs siden.
Hun vender derefter ryggen til ham, og ser mod jorden, som om hun ikke har set ham.

han ser op da han høre at der altså er andre end han selv
"ser man det.. endnu en lille horre" mumler han og går hen mod Chii
"Chii?" spørger han roligt og lyder helt som om han er venlig og god igen

Hun lukker øjnene, håber egentlig mest af alt, at han ikke ser hende, men da han nævner hendes navn, vender hun sig hurtigt mod ham og ser på ham, med lettere usikre øjne. Hun siger intet.