Krystallandet
Tower 18.06.2016 20:09
Flammerne fra de magiske ildkar flakkede og dansede omkring dem og røgen pulserede op og formede et dystert malstrøm som den søgte mod hullet i loftet. Luften var gloende hed, den topaliske sommer stod på sit højeste og præsternes hud skinnede blankt af sved, men de messede stødt videre. Sharatemplet hold sig normalt ude af konflikterne, men de to stammers krig havde nu var hundrede år og var begyndt at påvirke landets andre beboere. En skrøbelig fred, en eksplosiv alliance, et ægteskab med en høvdings søn og en andens datter, det hele hang i en tynd tråd. Så Topalis' mest magtfulde præster og præstinder, troldmænd og troldkoner havde mødtes og fundet en løsning. En besværgelse der ville binde den unge brud og brudgoms skæbner uundgåeligt sammen og sikre et livslangt ægteskab.
I timevis havde ritualet stået på og solen stod snart højst på himlen. Hvert et ord, hver en gestus var nødt til at være eksakt ellers var det ikke til at sige hvilke effekter det kunne have. En træt mathed var ved at sætte ind i alle de deltagende, både fysisk, psykisk og magisk, men alligevel steg dansen og sangens intensitet op mod et uundgåeligt crescendo da..
Ah-tjuh!
En ung troldmand kunne ikke holde et nys tilbage netop som besværgelsen nåede sin afsluttelse. Et øjeblik tøvede alle som afventede om kosmos havde tænkt sig at opsluge dem for den fejl, men det lod til at ritualet havde været uden effekt. Den gamle ypperstepræst var den første der talte:
"For helvede, Zerda!"
I timevis havde ritualet stået på og solen stod snart højst på himlen. Hvert et ord, hver en gestus var nødt til at være eksakt ellers var det ikke til at sige hvilke effekter det kunne have. En træt mathed var ved at sætte ind i alle de deltagende, både fysisk, psykisk og magisk, men alligevel steg dansen og sangens intensitet op mod et uundgåeligt crescendo da..
Ah-tjuh!
En ung troldmand kunne ikke holde et nys tilbage netop som besværgelsen nåede sin afsluttelse. Et øjeblik tøvede alle som afventede om kosmos havde tænkt sig at opsluge dem for den fejl, men det lod til at ritualet havde været uden effekt. Den gamle ypperstepræst var den første der talte:
"For helvede, Zerda!"
Evangelina sov ikke længere, men hun tillod stadig sig selv en times.. inaktivitet i døgnet. En pause hvor hun satte sig på sin briks, enten for at meditere eller bare at have en stund hvor hun ikke behøvede.. være. Denne gang var dog anerledes; hun havde næppe lukket øjnene før bevidstløsheden gjorde krav på hende for første gang i århundrede.
Hun vågnede, liggende på siden på en stenoverflade i et mørkt rum. Hun satte sig hastigt op og så sig omkring i de fremmede omgivelser. Den eneste belysning kom fra en sprække i loften og som hun havde måtte erfare gang på gang hele sidste uge, kunne hun ikke fremkalde lysets gave. Hun kom på benene og fandt at hun havde ligget på et stenalter af en slags, dekoreret med et relief af.. Lystige folk.. Tydeligvis slidt tyndt af tidens gang. Som hendes isblå øjne tilvænnedes mørket bemærkede hun et lignede alter få meter derfra, på hvilket der lå en anden.. sovende skikkelse. Hvad var der sket? Hvor var hun? Tankerne virrede rundt i hendes hoved, men kom aldrig i nærheden af hendes stoiske ansigtsudtryk. Hun var iført sin simple kjole i ufarvet uld men hendes våben og rustning var ingen steder at se. Hun hørte den anden skikkelse begynde at vågne, og satte kurs derover for forhåbentligt at få nogle svar.
