det var en varm og vind stille dag i Medanien, og græsmarker så langt øjet rakte udentaget for et enkelt piletræ og en sø ved siden af. Der var så stille at man kunne høre træet knirke, ,men stilheden blev brudt af et lille plop og et stærkt lys glimt, hvor der nu stod en mand.

Adriel dukkede op ude efter at have teleporteret, han kiggede rundt og huskede stedet som var det igår, duften af den friske græs og så over på piletræet hvor der var indgravet et hjerte med bogstaverne A og M, han satte sig og drømte sig tilbage til da han var her første gang. Der gik noget tid mens han bare sad og nød stilheden, men han havde fået det meget varmt og besluttede at hoppe i sø, så han rejste sig tog alt tøjet af, og tog en lang frisk svømmetur og plaskede lidt rundt, og da han var kølede af, gik han op igen, og glimte i solen, han brugt sin ild evne til at tør sig ved at fordampe alt vand på overfladen af hans hud og tog sit tøj på igen...

Sommeren var ankommet til Medanien. Kvinder og mænd stod i markerne, og arbejdede med at få høsten bragt i hus. En kornblond mand, med strålende blå øjne rettede sin opmærksomhed mod grusvejen ikke så langt derfra. Svedstriber ned af ansigtet afslørede hans brune glød bag ved skidtet, der efter en hård dags arbejde havde lagt sig.
Den fangende hændelse som der havde gjort at bonden var stoppet op med sit arbejde, i første omgang, var synet af en hest der galoperede i fuldfart. Flagrende brunt hår, var at skimte kortvarigt, men det var skriget der virkelig fortalte en historie. Historien, om en kvinde der ikke havde styr på sin ganger. Også var hun væk.

Tatiana havde fået nok den dag; hendes onkel havde været efter hende lige fra morgenstunden. Så gjorde hun ikke det godt nok, så var det andet helt forkert. Det sidste strå havde dog været, da han havde annonceret at en mand af adelig herkomst ville gøre dem selskab til aftensmaden. Endnu aftalt ægteskabstilbud, havde de sidste fire mænd ikke været nok? Nu sad hun så her, med vinden der piskede imod hendes ansigt. Tårende der pressede sig uvilligt frem, mens hun prøvede at styre sin hingst Tovalt til at sætte farten ned.

Hun vidste ikke hvor længe hun havde reddet, eller bedre beskrevet, klamret sig fast på hesteryg. Før at hun pludselig fløj hen over hoved på Tovalt og endte i en sø. Spruttende, med tang der hang ned af hendes nu plaskvåde hår, vente hun sig med et opgivende udtryk imod hesten.
,,Virkelig!? Det sådan at du prøver at gøre min dag bedre?’’ Tatiana kom op og stå på nogle vaklende ben, dryppende med alt det vand som hendes kjole havde suget til sig. Og opdagede først nu, manden der sad op af træet. ,,Oh undskyld jeg forstyrrede dem.’’ en smule rød farve havde krøbet op i de runde kinder. Hele situationen var absurd dette var hendes tanke, mens hun kluntet prøvede at komme hen til hesten igen.

Adriel havde kun noget at få sine sko og bukser på, da han høre en hest i vildt gallop komme mod hvor han var, som hesten kom nærmer kunne han sin en kvindelig skikkelse klamre sig til sin gangers ryg. Hesten havde nu retning mod søen og før Adriel kunne nå at gøre noget, havde hesten smid kvinden hen over sit hoved ud i vandet med en ordenligt PLASK. Kvinden eller som han nu så unge dame, rejste sig ude i vandet, drivvåd med tang der hang i hendes håret, og kjolen der sad helt tæt på grund af vandet. Hun begynde at skældud på hesten, der gik lige lidt før hun så sig rundt og fandt ud af, at Adriel sad på hug opad træet, som stadig var skjorteløs.

,,Nej de forstyre skam ikke, jeg havde lige tænkt at jeg manglede lidt selskab, men jeg mente ikke på denne måde.’’ svarede Adriel, med et smil på læben. Han kunne se at hun var blev flov over at han havde set hvad der skete og hvordan hun så. Han så hun prøvede at komme over til sin hest og rejste sig og gik ud til hende i vandet ,,om forladelse frøken’’. kom det fra ham og løftede hende op i sine arme med den ene under hendes ryg og den anden under knæ, mens han kiggede ind i hende smukke dybe øjne, og bære hende ind til træet. Han sætter hende blidt ned på det varme græs, og går over efter hesten, og tøjler den til træet.

,,lad os få dig tørret dig i en fart’’. sagde Adriel og fandt sin taske frem og tog et tyndt tæppe fra og rakte det til hende, og fiskede også en flaske med noget vin, og også noget brød, kød, ost og vindruer. ,vil de også have noget, frøken øh hvad må jeg kalde dem?.’’

Hun smilede skævt til ham. Det var tydeligt at han prøvede at gøre hende i bedre humør, men hvad der virkelig fik kinderne til at blusse op. Var da hun lagde mærke til at han næsten intet tøj havde på. Også blev hun pludselig løftede op! Hun hvinede let og skulle lige til at forlange ham at putte hende ned. Da hendes blik fangede hans nøgne bryst presse imod hendes gennemblødte stof.
Ved alle guder, hun havde aldrig været så tæt på en mand før. Blikket blev fanget af hans og hun fandt sig selv i en situation hvor hun virkelig ikke vidste hvad hun skulle sige. Da han satte hende ned igen, måtte hun bruge kort tid på at samle sig. Følelsen af jordens varme, imod hendes nedkølede våde kjole, som var begyndt at suge sig helt ind til hendes spinkle krop. Blinkene betragtede hun manden, hvis navn hun endnu ikke kendte tage hendes stædige hingst og uden problemer fik den tøjlet op af træet så den uartige krikke ikke forsvandt nogen steder hen.
,,Tak’’ fik hun endelig frem og tog imod tæppet han rakte til hende. Det mest optimale ville være hvis hun kunne klæde sig af. Men blot tanken fik den brændende fornemmelse i kinderne til at komme frem igen. Og hun duppede sig rundt omkring for at få suget noget af vandet ud. Derefter begyndte hun at fjerne det tang som der havde placeret sig i håret og andre steder på kroppen som hun kunne finde.
,,Jeg kunne da ikke sådan byde mig ind på deres mad’’ sagde hun høfligt med et smil. Mens fingrene fermt begyndte at åbne op for hendes fletninger og inden længe hang det brune hår og krøllede ned over hendes ryg og skuldre. ,,Mit navn er Tatiana’’ smilede hun lidt bredder ,,Tak for deres venlighed’’ sagde hun derefter og rakte det nu våde tæppe tilbage. Lidt flovt over at bryde ind på hans rolige eftermiddag på denne måde.

Adriel sad og så hvordan hun tørret vandet af sig og fjernede tangen der hang over det hele, mens han skænkede vin op i to krus. ,,De byder dig skam ikke på, min mad frøken.’’ sagde Adriel som svar og forsatte ,,jeg kunne godt tænke mig noget selskab, og de se ud til at skulle slappe af plus de er jo stadig ret våd og burde tør før de skulle forsætte.’’. Hun åbnede nu hende fletning og så endnu smukkere ud og præsenterede sig hende navn var Tatiana, hvilke et dejlig navn, han tog tæppet igen da hun rakte det til ham og puttede det tilbage i tasken.

Adriel rakte ud mod hendes hår og sagde ,,Mit navn er Adriel.’’ og fjernede et stykke tang der var bleven over set. Han tog sin skjorte på, og rakte hende et af de to krus med vinen, og tog en tår af sit egne krus. ,,Men hvad laver de her ude Tatiana? og med den fart de havde på? hvis de ikke har noget i mod at jeg spørg.’’ spurte Adriel nu mens han kiggede mere spørgerne på hende.