Det var næsten blevet en standard ting for Sigrun, at når rådsmøderne var slut, så skulle hun over at drikke, for selvom hun elskede sit job som klanleder, så var nogle af de gamle mænd i rådet, som bare ikke var til at hugge og stikke i, og det gjorde det svært at komme frem til noget, selvom Sigrun havde det endelige at skulle have sagt. I dag havde det dog fået hende til at miste temperamentet fuldstændig og havde stået og råbt og skreget af de gamle tosser, som da også så noget chokeret ud, ikke fordi det var første gang hun havde gjort det, og så han hun sagt hvad hun ville gøre, og gik for at efterlade dem. Heldigvis var den halv-lange tur til kroen en god måde at køle sig selv ned på, især når vinden var bidende kold, og hun prøvede da også rimelig hurtigt at få taget sin hætte på igen, så det blev lidt bedre at holde ud.

Hun sparkede en isklump der lå på vejen, og kiggede op på den mørke himmel. Det virkede som om at det snart ville sne igen, og så ville gaderne blive forfærdelige at gå på igen, men det var efterhånden en ting man var vant til, når man havde boet 27 år i det barske klima.

Hun nåede endelig den lidt snuskede kro, men det var den eneste de havde i byen, siden byerne heroppe Nord på ikke var specielt store, især når man ikke boede i Norvik. Men Sigrun holdt nu af sin landsby og den var jo heller ikke for lille. Hun sparkede næsten døren op, og var hurtig til at lukke den igen, så den kolde vind ikke kom ind i den dejlig varme krostue, og var hurtig til at åbne sin tykke jakke. "Et krus mjød," kaldte hun til bartenderen og tog plads ved et af bordene. Der var ikke specielt mange, og hun kunne ikke umiddelbart se nogen hun gad at gå hen og have en samtale med, men hun havde intet imod at andre kom over og satte sig ved hende. Hendes jakke røg hurtig af og hun tog også en stor slurk da hun fik placeret mjødden foran sig.

Jenko havde søgt jagt længere nord på, der gik et rygte om der skulle være en sne leopard på disse kanter, men Jenko vidste det ikke passede men alligevel havde han bevæget sig nord på, han havde gået i dage og kulden havde sat sine spor på ham, dog var det ikke noget der slog ham ud, for hans tanker var et helt andet sted.
Han havde mistede en kvinde i hans liv som havde fået vendt op på hans liv og han havde nærmest ikke drukket i flere år på grund af hende, så da han kom forbi kroen og kiggede op på skiltet som hang og dinglede, overvejede han virkelig skæbnen.

Jenko gik ind af døren og lukkede stille døren efter sig, han kiggede rundt kort men der var ikke mange mennesker at kigge på, han satte sig op i baren og bestilte et krus mjød, han sad længe og kiggede på sit krus skulle han virkelig drikke sin tanke væk, om den smukke elver kvinde som døde og uden at fortælle hans følser for hende var hun væk, og dette var starten til han tog mjød kruset og bundede det lige så hurtigt som han bestilte et nyt.
Han drejede sig om og fik øje på en rødhåret kvinde, og besluttede sig for at gå hen til hende hans tanker var væk ide han stod lige foran den rød håret kvinde.
" må jeg sætte mig her " sagde han kort inden han satte sig ned ved hendes bord.
Et lille smil fra kommet frem på hans læber " skål " sagde han og løftede hans krus.

Jenko sad og stirede med hans blå øjne ind i hendes, hans øjne var utrolig blå så man vil nærmest ikke kunne undgå at ligge mærke til dem.

Sigrun havde godt nok ikke fået lov til at sidde lang tid alene, før der var en der kom og spurgte om han måtte sætte sig ved hendes bord, men hun havde intet imod det og nikkede til ham. Det var nu hyggeligere at drikke med andre, men hun var noget overrasket, da hun kiggede op på manden og blev mødt af et par meget blå øjne, og generelt et udseende hun ikke havde set før. Det var ikke ofte de fik fremmede til byen, da den var lidt længere ude end Norvik, og ingen begav sig herud uden en grund. Det var ikke fordi at nogen af nordboerne faktisk var fjendtlig sindet overfor fremmede, men det var stadig en ting der fik de fleste af dem til at kigge.

"Skål," sagde hun med et smil på læberne og løftede hendes eget krus og tog en stor tår af mjødden, før hun endelig satte spørgsmålstegn ved manden. "Du er ikke far omkring her, er du? Hvad bringer dig så langt nord på?" spurgte hun. For nordboerne klædte sig alligevel meget karakteristisk og han klædte sig ikke på samme måde som dem, så hun ville næsten vædde med at han var fra syd af.

overraskende nok fik han lov til at sætte sig ved bordet selvom han allerede havde gjord det, og denne kvinde var faktisk venlig selvom de ikke kende hinanden, hendes røde hår var flot og hun mindede ham om nogen, han betragtede hende medet længe før han svarede på hendes spørgsmål " du har ret jeg er ikke her fra, jeg er på jagt i dette område men jeg følte for at få forfriskede mig selv lid op, også ende jeg her " han lænede sig tilbage og tog en slurk af kruses og så på hende med et smil på læben, hans meget blå øjen og hans hvide smil skinnede virkelig igennem " hvilken del afslørede mig så at jeg ikke er her fra ".

Jenko selv var meget venlig når han havde fået noget af drikke, og hans mjød krus blev drukket hurtigere og hurtigere jo mere han snakkede, og efter de var tømt blev der blot serverede et mere, " hvad med dem frøken hvad er du så, en af de lokale eller er du også en der ikke komme på disse kanter så tit " Jenko tog sig til ansigtet og kløede sig lidt i sine øjne, han satte sig op igen og havde stadig hans blik på hende.

" Mit navn er Jenko for resten hyggeligt at møde dig frøken og tak for deres venlighed, lad mig bestille et krus til dig," sagde han bestemt og fik bestilt et krus til hende med hjælp af nogle arm bevægelser og et lille smil på læben.

Sigrun lyttede til manden tale. Der var en hvis interesse for fremmede heromkring, fordi det var så sjældent man så dem. De fleste valgte at tage til Norvik i stedet for denne sølle lille landsby. Især fordi man aldrig kunne regne med hvilke af nordboerne der var venligsindet og hvem der ikke var. Især i disse tider hvor Mørket havde lagt sig selv i Nordlandet, flere var suspekte omkring fremmede der kom derop, men denne Jenko så nu ganske okay ud.

"Dit tøj er anderledes og så har jeg aldrig set nogen der ligner der heroppe, og jeg kender alle familier her i byen," indrømmede hun og tog en stor slurk af sin mjød. "Jeg er født og opvokset her i byen, hvilket også er grunden til at jeg kender til alle heroppe. Mit navn er Sigrun," svarede hun med et stort smil.

Der var nu dejlig varmt i krostuen og Sigrun ville faktisk have foretrukket hvis hun kunne have taget sine overtræksbukser og støvler af, men det var ikke ligefrem tiden eller stedet at gøre det og så lang tid at hun ikke havde sin store jakke på indendørs, så var det ikke så slemt når hun skulle udenfor igen. Man vænnede sig i hvert fald til det. "Men hvad i alverden jagter du så langt nord på? Er der ikke bedre jagt muligheder længere syd på?" spurgte hun, for hun havde aldrig været længere end til Hovedstaden, men selv dernede af virkede det som bedre jagtmuligheder.

dråberne var begyndt at flyde stærkt og mere og mere mjød kom ned til deres bord, og flere af jenko's krus blev tomme og jo mere der røg ind jo kønnere blev den pige ikke fordi hun ikke var køn, men mere fordi det var det røde hår hun havde og mjøden der gjord han ikke havde nogen hæmninger tilbage snart, han kiggede på hende med et smil på læben " et meget smukt navn de har frøken " sagde han i hans egen beruset hed og forsatte " jamen jeg hørte nogle rygter on en sneleopard her oppe af, og har fået til opgave at finde den og slå den ihjel, og patere skindet af den sådan personen bag denne opgave kan få glæde af det "

han kiggede kort imod døren, for han havde allerede nu siddet for længe og endnu mere ind det så var han blevet, så han kunne faktisk ikke engang gå i gang med jagt, for i denne kulde gavnede det ikke at have drukket så meget som han havde, en kulde ville gør det hele meget mere slemt for hans helbred, og han ville risikere at blive syg eller værre for en kraftig lungebetændelse, som kunne medfør døden.

Jenko var blevet lidt lumre nu efter så langtid osse at hendes konstatering også blev forvekslet med et kæk spørgsmål " ja mit tøj er anderledes det kan jeg forstå, de fortrækker måske mere at se mig uden tøj " sagde han lumsk med et udfordrerne smil på læben.

Sigrun nikkede. Hun havde godt sneleoparden heroppe nordpå, men det var kun ude i horisonten. Han skulle nok bruge dage på at finde den, hvis han overhoved fandt den. Dyrerne heroppe var få og langt imellem. Det var derfor at det nogengang gavnede mere at fiske, da der i det mindste altid var fisk der kunne holde til de store mængder kulde, og de var dumme nok til at bide på krogen.

Hun hævede et øjenbryn på hans udfordrende spørgsmål. "Jeg er kun interesseret i rigtige mænd," sagde hun drilsk. "Og jeg har endnu ikke set en fra syden der var det" Det var måske også lidt udfordrende for ham, men nogen gange var det sjovt at se hvor langt mænd ville gå for at kæmpe for deres mandighed, og selvom Nordfolket kunne være ganske gæstfrie, så havde Sigrun måske et lidt forvrænget af folk fra syden. Det var ikke fordi hun hadede dem, men de manglede bare noget som de frie folk i Norden havde de. Det hjalp heller ikke at de virkede til at være ligeglad med hvordan Norden havde det.