Han lå på gulvet og stirrede op på generalen med sine gule øjne, der svagt lyste op i faklens skær. Halen trak han rundt om sig selv, mens halespidsen fortsat kørte lidt i cirkler. Nogle blev overrasket over den kontrol han havde over den hale, men den gjorde at han kunne bevæge sig steder hen uden problemer, da den øgede balance den gav, gjorde ham langt mere adræt end mange af tobenene.
En stødt knurren, der lidt lød som en hosten og hovedet der gyngede var et tegn på at han efterlignede tobenenes måde at le på, selvom de fleste blev skræmt af det, var en reaktion på generalens konklusion for hvorfor han var her. Han kunne lugte hendes usikkerhed uden problemer nu, og det var helt tydeligt for ham at hun ville have noget fra ham. "Det er lige netop derfor jeg er her, general." sagde han og rejste sig op før han satte sig ned og med den ene forpote fiskede efter en lille metallisk ting der var skjult i pelsen. "Og så den her. Det gør mig til den bedste jæger i hele skoven. Den vil jeg nødigt skilles fra." sagde han med en tydelig diabolsk tone. Man skulle virkelig være tungnem for at fornemme hvor meget han nød den magt som han havde fået siden han havde tilsluttet sig Mørket. Han slap amuletten igen og stillede sig på alle fire og strækkede sig. Han begyndte så med rolige skridt at nærme sig generalen og begyndte at luske omkring hendes ben. "Hvad med bare at komme til sagen, general? Frygter du at jeg vil forråde Mørket og gå til Lysets Dronning i hendes skinnende palads?" Han brummede tilfreds, mens han lige så stille fortsatte med at luske omkring hende. Han ville bare se hvor meget han kunne lege med hende. Han rørte hende ikke, ikke en gang hornene fangede hendes tøj.