Isis havde igen fået rodet sig ind i en gudsforladt skov, hun gav en irriteret knagende lyd fra sig. Det skete altid for hende og ikke bare sådan hver gang hun gik ind i en skov, næh nej, hver gang hun var på landjorden gik det galt, hun mistede stedsansen. Under vand var det let at finde vej, efter hendes uheld som yngre havde hun lært at læse strømmen stimerne af fisk og klippernes forskellighed, men oppe på overfladen lignede det hele sig selv.
Gnavent stoppede hun op ved et træ hun bestemt havde set før, hun blinkede med de gule øjne og overvejede et kort øjeblik at gro et par vinger, men det ville gøre det for let for hende, dét var endnu en ting ved havkvinde, hun var fandens stædig.
På trods af at det var vinter havde Isis altid utroligt lidt tøj på faktisk var det kun en ganske simpel togalignende beklædningsgenstand, der dækkede det mest essentielle på hendes nogenlundende menneskelignende krop.
Kort vippede hun lidt på fødderne, hun blev hurtigt træt af at gå, da hun sjældent gjorde det, men der var hun én vej frem og det var ikke at pive over sine midler, næh, Isis var faktisk heldig både at få lov til at opleve overfladen og havbunden.
Hun skulle lige til at tage endnu et skridt da noget eller rettere én hagede sig fast på hendes skuldre, hun nåede ikke andet end at give et kort overrasket udbrud fra sig, før et sæt spidse tænder borede sig igennem den ellers stærke hud. Dette satte forvandlingen igang, ualmindeligt hurtigt sank hun i knæ, hvorefter hendes ben groede sammen og tykke skæl groede frem rundt omkring på kroppen, mens horn overalt begyndte at mase sig igennem huden.
Isis greb hurtigt fat om ansigtet på personen eller rettere vampyren der havde haget sig fast i hendes hals, og med sine enorme kræfter kylede ham forover så han forhåbentligt ville slippe sit tag i hende, og ikke nok med det, lande hvor hun ville have ham, lige foran sig.
"Du har valgt et forkert offer!" rungede den ru hvislende stemme der kom helt nede fra halsen af. Isis var datter af en sirene, hvilket normalt gjorde hende charmerende når hun ville være det, men lige nu var alt hun ønskede at sætte en skræk i livet på denne igle der prøvede at leve af hende.