Havnen havde altid været et knudepunkt for handlen i hele krystallandet. Det var herfra at varene blev ført videre til de små øer og de fjerne destinationer. Et utal af kasser blev hver dag slæb rundt af store muskuløse mænd og læsset på imponerende skibe eller fortræffelige hestevogne.
Det var dog ikke kun varer der blev fragtet rundt, specielt tidligere havde slaver været en meget almindelig vare på havnen og med mørkets tiltag var denne tradition ved at genopstå og mens tiden stadig var, måtte Jina hellere få gjort de nødvendige indkøb, man kunne jo ikke have at mørket skulle træde tilbage og hun så skulle stå uden hjælpere bagefter.

I et mørkt hjørne stod de på linje. Mænd, kvinder, dværge, elvere og selv krystallianere. Alle bar stod de nøgne, intet dækkede deres krop. Kunderne skulle jo kunne se hvad de betalte for.
Jina, der ikke ligefrem var nogen høj pige, stilte sig straks hen foran den øjensynligt største af mændene. En bjergelver med hud der tydeligvis var hærdet af mange års hårdt arbejde. Med rutinerede bevægelser følte hun hans krops muskulatur. Arme, ben, mave og ryg. Hun klemte om musklerne for at mærke deres spændstighed alt imens hun afventede en reaktion, men der var ingen.
Et øjensynligt sikkert køb, men prisen ville sikkert være derefter.

Jina trådte videre til den næste i rækken. En lille rødhåret dværg, hvis skæg var blevet barberet lidt for voldsomt væk, hvilket havde efterladt et par mærker fra den skarpe kniv. Jina betragtede ham kort, men rystede så opgivende på hovedet. Nej han var ikke noget værd. For korte ben og for lidt liv tilbage i sig. Nej hun måtte finde noget yngre.

Catherine forlod roret efter at skibet havde lagt til havn. Hun sprang ned på gangbroen og spejdede ind i havnen hvor livet gjorde sin daglige gang. Kroerne var der allerede godt gang i og folk var startet tidligt med drikkeriet, men efter hendes egen mening var der intet galt i den gerning, det kunne selv en kvindelig pirat finde på at gøre. Hun kiggede ned på flasken i hendes ene hånd, tog den op til munden og bundede resten der var i den og smed den fra sig.

Hun traskede langsomt op på havnen i søgen efter nye forsyninger til skibet. Hun kiggede rundt efter de rigtig handelene, på hanven kunne man skaffe sig alt, man skulle bare finde de rigtige mennesker. Hun spottede et mørkt hjørne hvor flere typer stod samlet på linje.. Måske det rette sted at finde sig en ny besætning?
Hun rettede blikket hen imod hjørnet og gik stille hen imod..

Den tredje på linjen var en kvinde, men hendes fysiske form kunne med lethed hamle op med enhver mand. Nyfanget, det var tydeligt. Hendes helbred virkede til at være fint, men Jina brød sig ikke om øjnene. De udstrålede en rebelskhed, som kunne give mere besvær en kvinden ville gavne.
Jina havde dog ikke i sinde at bakke tilbage og greb fat i kvindens kraveben for at mærkemuskulaturen.
Der gik et sæt igennem den nye slave, der sendte en unge køber et hårdt blik, men det stoppede ikke den brunhårede Possum. Tværtimod glædede det hende, hun havde trodsalt en plan. Kunne hun bevise slavens rebelske adfærd ville prisen falde markant!
Fra skulderen forsatte hendes hånd op til hovedet, hvor hun uden større besvær splittede de stærke læber og kastede et blik på tænderne. Igen var det tydeligt at slaven var ny. Tænderne var i alt for god stand og havde endnu ikke taget skaden af den hårde kost og den dårlige hygiejne, som man fandt hos mange slavehandlere. Dette glædede Jina, men raseriet sprudlede gennem kvinden.

Jina forsatte sin undersøgelse. Skubbede til næsten, tvang øjnene op. Alt sammen var ganske normalt, men hun vidste at en ny slave ikke havde vænnet sig til det endnu, ellers havde deres personlighed hvertfald ikke. Det ville være for vanærende til en fri person.
Med et ryk gav det pote.
Kvinden kunne ikke længere klare provokationerne og med et ryk skød den brune hånd gennem luften i en direkte linje imod Jinas ansigt. Hun ville med lethed kunne tvære Jina ud med et enkelt slag, men Jina kendte stedet.
En svirpende lyd skød gennem luften og hånden stoppede få centimeter fra Jinas ansigt. En pisk havde lynget sig om kvindens arm og med en voldsom kraft blev slaven revet tilbage, så hun dumpede om på jorden.

Dette var Jinas sejr og et lille smil blev sendt til hendes beskytter. Slavedriveren, der straks trådte frem i håb om at udbedre skaden. Han var dog ikke glad, han kendte risikoen og vidste dette var hans nederlag, til trods for at angrebet var blevet afværget.

Hun lagde mærke til de små optøjer som var under opsejling henne ved slaverne. Det er godt der sker lidt her i byen tænkte hun til sig selv og fik smilet til at bredde sig på hendes læber.
Samtidig holdt hun øje med lette mål til små rapserier, men det ville ikke være nemt ved de stærke sømænd som gik rundt hernede, så skulle nok helst ind på en af kroerne hvor de fleste sømænd væltede rundt i fuldskabens tegn.

Hun nærmede sig slaverne og var fast besluttet på at hverve nye medlemmer til skibet, måske hun kunne finde nogen som ikke var slaver, som bare havde lyst til at blive besætnings medlem på skibet, det ville jo være lidt sjovere.
Hun kiggede på de forskellige mænd og kvinder som stod på linjen og til sidst på den kvindelige køber, som var blevet overfaldet før, hvis Slavedriverne ikke havde stoppet angrebet med hans pisk, sikken nogen reflekser han lå inde med.
Er det slaver der duer til noget? Hah! spurgte hun den kvindelige køber, med et lille grin.

Jina hørte en stemme bag sig og drejede langsomt hovedet imod den nyankomne. En af havets kvinder uden tvivl. De lette tøj, der tillod bevægelsesfrihed og så den muntre mandlige påklædning gjorde det let at afgøre hun ikke var en gårdmands frue.
"Med lidt af et temperament ser det ud til"
Jinas stemme var rolig og lod ikke til at have bemærket episoden fra før. Hun havde oplevet det før og selv hvis slaget ikke var blevet stoppet, så var der intet sket. Kvinden var uden tvivl uden magi. Magikere blev jo ikke slaver, så hun kunne ikke have rørt Jina. Som en mide foran en løvinde.

Slavehandleren gav kvinden et spark da han gik forbi sin slave, men fjernede aldrig blikket fra de to potentielle kunder.
"En uheldig episode"
Hans stemme var dyb og hæs efter at have råbt af slaver hele livet
"Måske vi kunne glemme den fandt sted?"
Hans blik lå på Jina.

Jina smilte uskyldigt uden at sige noget for en stund.
"2 jader for kvinden"
Jina smilte forsat, men til trods for den uskyldige facade, så var der intet uskyldigt over hende. Hun afpressede manden, og han vidste det.
Et let nik var hans svar og øjeblikket efter blev tre små ædelsten lagt i hans hånd. Ejerskabet var herved overdraget. sammen med en lille seddel
"Mærk hende lige for mig"

Manden sagde intet, men trådte hen til kvinden.
Jina vendte sig imod den fremmede. Piraten.
"Men goddag, mit navn er Jina Possum" Jina smilte for sig selv, glad for handlen, der lige var gået igennem.

Catherine overvågede handlen og kiggede på den Jina's nye slave, Hun ser god og ung ud, det er en god slave du har fundet dig der.

Mit eget navn Catherine Hagerty, kaptajn over eget skib , hun pegede ned på det store skib som lå fortøjet fast til kajen, nu søger jeg blot en ny besætning efter jeg satte de andre fri, der er brug for nye kræfter på skibet, er du interesseret til at blive besætningsmedlem, anden kaptajn?

Hun lod hendes blik vandre fra slave til slave for at finde dem som nu ville passe perfekt til et langt liv til søs, det var ikke fordi at slaverne var i den bedste standard, men det så ud til at der var nogen store brød i mellem som ville være gode til besætningen. Hun gik hen til en stor og stærk bjergelver, han så ikke ud til at være ny i blandt slaverne.
Catherine kiggede hen på sælgeren, Hvad skal du have for ham her? Han kiggede hen på slaven og uvidende ud, men kom hurtigt med et svar 2 safir
Hun roede i sin lille bæltepung og fandt de resterende mønter op fra pungen.
Jeg har desværre ikke mere end 8 jader, kan det ikke gå an, selvom det er et stort afslag i prisen?Hun kiggede charmerende på sælgeren, og prøvede bestemt at fange hans blik. Der gik noget tid før sælgeren nikkede, Catherine gik over med pengene og så tilfreds ud.

Jina hævede et øjenbryn af den fremmede i takt med at hun gik over for at købe sin egen slave. Eller besætningsmedlem som hun nok kaldte den.
En skibsejer var i sig selv en meget ærefuld titel, som ofte medførte kaptajn titlen. Noget man ikke skulle tage for givet, men Jina forstod dog ikke hvordan denne fremmede ville slynge et sådan tilbud ud til en fremmed. Måske var det en joke, men det ændrede ikke faktummet om at Jina havde i sinde at afslå. Hun havde allerede et job og selv om hun ønskede det, så var der ingen måde, hvorpå hun ville kunne stikke af fra det og tage et nyt.

"Tror jeg må takke nej, har allerede ting, som optager mit liv og jeg kan ikke smutte fra det foreløbigt"
Jina fulgte efter kaptajnen. Hun skulle vente på hendes slave var blevet brandmærket, hvilket godt kunne tage lidt tid, jernet skulle jo lige være varmt.
"8 jader lyder som en fin pris taget hans tilstand i betragtning"
Jina kastede et vurderende blik på ham.
"Hans venstre arm er tidligere skadet"
Jina pegede let på et hårløst område på hans venstre arm. Der var ikke meget at se, men hårene var brændt væk og havde aldrig vokset ud igen. Der havde været en voldsom brandskade, men det betød ikke nødvendigvis at slaven var blevet svagere af den grund. risikoen var der blot og personligt ville Jina ikke løbe dem. Hun havde gennem tiden fået et veltrænet øje i næsten alle aspekter, som involverede penge. Det var hendes lidenskab og til trods for klanens store rigdomme, så prøvede hun at bevare så mange som muligt.