Det var dog ikke kun varer der blev fragtet rundt, specielt tidligere havde slaver været en meget almindelig vare på havnen og med mørkets tiltag var denne tradition ved at genopstå og mens tiden stadig var, måtte Jina hellere få gjort de nødvendige indkøb, man kunne jo ikke have at mørket skulle træde tilbage og hun så skulle stå uden hjælpere bagefter.
I et mørkt hjørne stod de på linje. Mænd, kvinder, dværge, elvere og selv krystallianere. Alle bar stod de nøgne, intet dækkede deres krop. Kunderne skulle jo kunne se hvad de betalte for.
Jina, der ikke ligefrem var nogen høj pige, stilte sig straks hen foran den øjensynligt største af mændene. En bjergelver med hud der tydeligvis var hærdet af mange års hårdt arbejde. Med rutinerede bevægelser følte hun hans krops muskulatur. Arme, ben, mave og ryg. Hun klemte om musklerne for at mærke deres spændstighed alt imens hun afventede en reaktion, men der var ingen.
Et øjensynligt sikkert køb, men prisen ville sikkert være derefter.
Jina trådte videre til den næste i rækken. En lille rødhåret dværg, hvis skæg var blevet barberet lidt for voldsomt væk, hvilket havde efterladt et par mærker fra den skarpe kniv. Jina betragtede ham kort, men rystede så opgivende på hovedet. Nej han var ikke noget værd. For korte ben og for lidt liv tilbage i sig. Nej hun måtte finde noget yngre.
Krystallandet
