Xenix trådte hurtigt ind gennem palæets store døre, og ind i hallen, hvor kaminens varme endnu ikke havde indfundet sig. Hurtigt så hun sig om før hun rømmede sig, "Saia!" snærrede hun med en hæs stemme, og i det samme kom en halvbuttet stuepige løbende, faktisk palæets første og eneste ansatte. Hurtigt tog Saia fat i Xenix's store hvide pelsfrakke og trak den af, hvilket afslørrelse Xenix's blodindsmurte arme og bryst, som den store sorte kjole lod være bare. "Er mit bad klar?" spurgte Xenix hurtigt og så ned på Saia som forsigtigt nikkede, mens hun tog imod handskerne og huen der matchede pelsfrakken.
Langsomt trådte Xenix op af den solide marmortrappe i hallens venstre side, og fortsatte ind ad den første dør på hendes venstre hånd, hvor der i rummets bagerste ende stod et stort kar, skårret ud af hvidt sten, og op fra det stod en ualmindelig tyk damp samt en duft af lyng. Xenix trak lidt på smilebåndet, Saia havde været præcis med hendes bad, ellers havde hun bare hældt kogende vand i karret følgende for at holde det varmt.
Hurtigt tog hun den store sorte kjole af og smed den den uden hensyn på gulvet for derefter at slentre ned til det store kar, som hun langsomt sank ned i. Det varmede med det samme, og det størknede blod farvede roligt vandet lyserødt. Xenix så utilfredst ned på det, havde den satan af en mandsperson ikke kæmpet imod da hun skar halsen over på ham, ville hun ikke være blevet så beskidt, men arbejdet havde været nødvendigt, netop dét mord havde givet godt, og Xenix havde brug for pengene efter at have opkøbt og renoveret palæet samt ansat Saia.
Xenix åndede tungt den tykke damp ind og lod sig henfalde i en lettere trance, hvor hun ikke tænkte på noget specielt, men hvor hun fandt indre ro, lige hvad hun mest havde brug for efter en lang dag.
Efter et par timer rejste hun sig, vandet var blevet halvkoldt og hun havde mest af alt brug for søvn. Hurtigt slog hun det fremlagte håndklæde om sig, og stoppede op udenfor badesalen "Saia!" snærrede hun endnu engang og ventede få sekundter før stuepigen igen kom rendende "Du kan tømme karret og rense min kjole, jeg får ikke brug for dig mere idag!" sagde hun så, denne gang mere venligt, før Xenix gik videre ned ad en lille gang, og op af en vindeltrappe, der førte op til hendes sovekammer i palæets eneste tårn, hvor hun lagde sig i den store himmelseng og kort efter faldt i søvn.

// Sover

Xenix red igennem den åbne port og op forean Palæ'ets dør hvor hun steg af og gav tøjlerne til Saia der kom ud for at sadle hesten af og stille ham tilbage i stalden. "De kan bare lade Deres hest stå, Saia vil tage sig af den!"" sagde Xenix så til Schwartz der var lige efter hende.
Hurtigt gik Xenix op til dørene i palæet og slog dem op, hvorefter hun gik direkte igennem hallen og ind i en stor stue, hvor der var dækket op med te og nybagte småkager, det var første gang at Xenix tillod nogle at komme ind i hendes hjem, men Schwartz lod til at være god nok, og at være venlig en gang imellem ville vel heller ikke slå hende ihjel.
"Velkommen, De kan bare lægge Deres overtøj på stolen der, Saia tager sig af det!" sagde Xenix med et lille smil, før hun satte sig over ved vinduerne, der havde udsigt så langt øjet rakte, og skænkede te op til dem begge, de havde sikkert brug for det, da turen havde været forholdsvis lang.

Alexander sadlede roligt af sin flotte hest og gav den til tjeneren, han havde ikke rigtig lyttet til hvad i alverden slavens navn egentlig var, men det var jo faktisk også temmelig irrelevant, han fulgte roligt trop og gik ind i det meget flotte palæ, han kiggede sig omkring og kunne ikke undgå at nyde arkitekturen som tydeligvis havde spillet ind i bygningens konstruktion, lugten af friske te, og.... småkager! fantastisk tænkte han, han havde altid elsket småkager temmelig meget uden egentlig at vide helt hvorfor, han var bare vilde med dem, han gjorde som hun nu engang sagde og lagde sin frakke pænt over stolen, den var for dyr til blot at smide, den ville bare blive grim og rynket tænkte han.
Alexander gik roligt hen og satte sig ved siden af Xenix, "så bor de her helt alene, altså selvfølgelig ud over deres slave, for jeg må sige det er et overdådig flot hus, ville ikke selv have noget imod at bo her" Sagde han og smilede til hende, og kørte sin hånd op for at bevæge håret tilbage, hvilket gjorde det mærkelig kors i midten af hans hånd synligt, det havde en mere brændt udseende end de normale symboler hans krop blev prydet af.

Xenix smilede det lille kølige smil til Schwartz før hun hældte op i kopperne, på det pænt dækkede bord, Saia havde haft travlt men det var også hvad hun fik sin løn for, så hun kunne ikke brokke sig.
"Ja jeg bor her alene, jeg opkøbte stedet for ganske nyligt, og det har så været under rennovering de sidste mange måneder!" sagde hun med et lille smil, før hun tog en lille sippet tår af teen, den var endnu dampende varm, heldigvis for Saias eget bedste.
"De spiser bare, der er rigeligt!" sagde hun og skævede ned til småkagerne, Xenix var selv ikke rigtigt til søde sager, men det var fint nok til tider, og især med Saias bagekunst, på trods af at Xenix som regl kun spiste og så trak sig tilbage, så sturpigen kunne rydde op og få fri for aftenen.
"Det er sådan set også derfor Saia både tager sig af hestene, rengørringen, oprydninge osv. jegh ar ikke fået mulighed for at ansætte flere!" sagde Xenix med en næsten undskyldende attitude før hun fik øje på Schwartz mærke i hånde, hun rynkede kort brynene før hun så op på ham "Hvad er det De har i hånden?" sagde hun så med en spørgende mine før hun stillede tekoppen fra sig, og lænede sig tilbage i den store lænestol

Han tog sig en lille tå af teen, og måtte konkludere at hendes slaver skam slet ikke var ubrugelig, det var en fantastisk god te og han nød hver enkel slurk han tog af den, "er det ikke temmelig ensomt at bo her helt alene, altså selvfølgelig har du din tjener, men regner ikke med du sådan socialisere med hende" Sagde han og grinede lidt ved tanken for derefter at tage en småkage og han måtte konkludere at denne også smagte fantastisk, han måtte huske på et tidspunkt at spørge hvor hun dog havde fundet så god hjælp, det var sjældent man fandt nogle virkelig dygtige tjenere nu om dage. "Ja jeg kan forstå hvad de mener, deres hushjælp er jo uden tvivl dygtig ihvertfald fra hvad jeg har set, men man kan jo også kun forvente så meget af en person, og at skulle sørge for hele dette hus helt alene er noget af en opgave" Sagde han roligt og tog sig endnu en kage.
Han var dog ikke alt for glad for at hun havde lagt mærke til det brændemærke lign. symbol som var i hans hånd, og en tung udpustning kom inden han gav sig til at forklare det. "Det er den som producerer mit anti stof, det er ikke et objekt men bare endnu en af de symboler, dette er dog lidt specielt" Sagde han og viste hende mærket, med noget der lignede et talk to the hand bevægelse.

Xenix betragtede roligt Schwartz, før hun trak på skuldrene og tog igen koppen op i hænderne "Nah, jeg er ikke en person med behov for konstant selskab, jeg kan godt lide at have fred når jeg vil have det!" sagde hun igen med det lille kolde smil. Det var rigtigt nok, og med Xenix arbejde var det også lettest på den måde, den eneste der kendte til hendes job b´var faktisk Saia, som efterhånden havde vendet sig til at skulle vaske blod af tøj og for den sags skyld, gang på gang modtage en blodindsølet Xenix. Når hun ikke boede sammen med nogle var der heller ingen der krævede forklarring, og sådan var det bedst.
Xenix skævede hurtigt til hånden han rakte frem, før hun satte koppen fra sig og så spørgende på ham "Tillader De?" spurgte hun kort som forespørgsel til at se hans hånd, "Hvilke sntistoffer snakker De om? Hvilket formål tjener det?" spurgte hun så med en undrende mine, hun ville gerne lære og vide mere om Schwartz evner, han virkede meget interessant, men bestemt også sopm typen hvis viden man var nødt til at lirke ud, det havde dog aldrig rigtigt været et problem for Xenix, og ville nok heller ikke blive det denne gang

Alexander nikkede roligt og forstod bestemt hvad hun mente, det var dejligt at der bare var nu når der skulle være det, men Alexnder vidste også at han godt kunne komme til at kede sig til sidst. "selvfølgelig" Sagde han og smilte og rakte hånden frem imod hende så hun kunne se det mærkelig brændemærke lign. mærke i midten af hans hånd, "antistoffet er den substans du så mig bruge tidligere, og det tjener mange forskellige formål, lad os bare holde os til at sige at det er stærkt nyttigt, og bestemt tjener sine formål" sagde han roligt, hun var en rigtig sød pige men han havde skam ikke tænkt sig at beskrive hver enkelt lille ting som han var i stand til overfor hende, ikke fordi han ikke stolede på hende men man vidste bare aldrig, og man burde altid være en vis mængde forsigtig ellers ber man om at det skal gå galt, desuden var der noget over hende som sagde ham at hun slet ikke var en svag pige, for det første havde han jo scannet hende hvilket sagde en god del om hende, og han havde lært at evnens natur ofte afspejler sig i ejerens, så folk der kan flyve er som reelt mere livlige mennesker og folk med tortur egenskaber, ja de var jo så lidt anderledes.

Xenix tog forsigtigt fat i hans ene hånd og lod en finger stryge over mærket, med forudsætning om at det ikke gjorde ondt på ham , hendes hænder var unaturligt bløde, og tydede ikke på så meget som én dags hårdt arbejde, hvilket også var rigtigt nok, Xenix havde aldrig måtte besvære sig med hårdt arbejde som bygnings eller flyttearbejde, det havde hun faktisk altid haft folk til, og hendes forældre havde altid haft folk til tøjvask og den slags.
Hun lyttede interesseret til hvad han sagde før hun til sidst gav slip på hans hånd og tog en tår af teen, "Så De siger at De er i stand til at indføre det i kroppen, hvilket giver ekstreme smerter!" sagde hun og så tænkende ud i luften "Er De så også i stand til st styre stoffet, og få det ud af kroppen igen, eller kontrollere offrets smerter?!" spurgte hun, og prøvede ikke at lyde alt for interesseret, selvom hun var ved at dø af nysgerrighed.
Xenix kunne egentlig godt lide Schwartz, måden han tænkte på var lige i hendes smag, nu håbede hun bare inderligt på at han kunne bruge sine talenter ordentligt, alt andet ville blot være sørgeligt

Han kunne ikke undgå at nyde hendes berøring, og hun havde fuldstændig ret det gjorde nemlig slet ikke ondt, han måtte indrømme at hendes hånd var ualmindelig blid og blød, hans egen hånd var slet heller ikke slem, ikke helt i samme omfang som hende men hvis det ikke var for mærket ville de ihvertfald virke temmelig blødere. Han kunne slet ikke komme sig helt over at hun viste så meget interesse i ham, det var faktisk på grenet til at han var usikker, men han lod tvivlen komme hende til gode hvilket faktisk ikke var normalt for ham overhovedet. "Jeg har en hvis mængde kontrol over det, men jeg kan som så ikke direkte kontrolere hvor meget smerte det påfører, delvist ved hjælp af mængden, og så selvfølgelig hvor det er henne, et sted med rigtig mange nerver ville blive ekstremt smertefuldt ved store mængder da det ville nedbryde nerverne, og er i stand til at fjerne det ved at suge det tilbage i korset" Sagde han blidt til hende, hvorfor var det egentlig hun var så nysgerrig? "beklager Frøken Xenix men jeg er lettere nysgerrig, hvorfor er de at de er så interesseret i mine evner, ved godt det ikke er særligt høfligt at spørge men det undrer mig bare" Sagde han roligt og tog sig en lille tår fra sin te.

Xenix nikkede forstående da han forklarrede om sin svne, og tog så en tår af sin te, som hun satte fra sig idét han spurgte til hendes nysgerrighed "Jo ser De, jeg forsker faktisk i evner!" sagde hun med et lille smil og rejste sig og gik hen til sin frakke, hvor hun tog fat i den lille sorte bog hun før havde haft fremme og sattesig tilbage i sin store stol, hun kunne lige så godt være ærlig overfor ham nu hvor han kendte hendes evner ville der ikke ske noget ved at vise ham de forreste sider i bogen.
Xenix slog op på noget omkring side 7 hvor der var nedskrevet et stamtræ "Faktisk er der mange evner der er arvelige, blandt andet min med at påføre andre smerter ved blot at se dem i øjnene, den e nedarvet fraa..." Xenix lod fingeren glide ned over en lang række navne for til sidst at stoppe "Min tiptiptiptiptip-oldemor, jeg har desværre ikke data længere tilbage, men den er nedarvelig for kvinder, da der ikke er mænd i familien med samme evne!" sagde hun med et lille smil "Mændene har dog til gengæld haft en tendens til telepati som De kan se hér!" sagde hun så og bladrede et par sider frem, før hun klappede bogen i og lagde den på bordet. Hun gik ud fra at det var svar nok, at hun generalt var interesseret i folks potentiale var så en anden side af sagen som Schwartz ikke behøvede at vide.
Hurtigt strøg Xenix en hånd igennem hårret og vendte de isblå øjne mod døren da den langsomt gik op og Saia kom trissende ind med forsigtige skridt "Hestende er i stalden og striglet Frøken Talinnin!" lød en stille stemme fra den småbuttede stuepige, og Xenix nikkede kort med en ligegyldig attitude "De kan tage vores overtøj ned i gardaroben!" beordrede Xenix så med en kort håndbevægelse, hvorefter Saia hurtigt men forsigtigt tog fat i både Xenix's og Schwartz overtøj og forsvandt ud af døren

Alexander sad roligt og lyttede spændt på hvad xenix havde at fortælle ham, det var alt sammen meget spændende man han kunne ikke undgå at blive en kende mistroisk igen, som man sagde så var viden jo magt, og Alexander var sikker på at sådanne informationer med lethed kunne sælges videre, nu var han jo temmelig heldig at være på den gode side så at sige, altså lordens da de fleste trosalt var med ham, specielt de mere skumle, havde han været på den lyse side ville det bestemt være usmart at røbe sine egenskaber.
"Spændende. Det de siger med at det ligger i generne overrasker mig ikke, det er også min erfaring, min far havde dog ikke de samme egenskaber som mig, men symbolerne som jeg har arvet er nedarvet og de udvikler sig på forskellige måder, så en hvis mængde genetik er over det. Men er det ikke svært for dem? det kræver jo ligesom at folk er villige til at tale omkring deres evner, og jeg ved mange deler meningen om at man bør holde sine kort tæt på, mig selv indblandet, jeg stoler dog på dig, ihvertfald til en hvis grad, desuden kender jeg jo dine og som en gentleman er jeg jo nød til også at dele mine. Hvis de blot havde den samme egenskab som jeg har med mit øje ville de da have det meget lettere." Sagde Alexander og grinede lidt ad det for derefter at tage en mindre tår af sin te, han holdt nøje øje med tjeneste pigen da hun tog hans frakke, den var dyrere end de fleste, og han havde lært aldrig helt at stole på hjælpen, man vidste jo aldrig om de lige tømte hans lommer engang eller fjernede noget af sølvet fra den.
"hvis de ikke har noget imod det kunne jeg meget godt tænke mig at stille dem et spørgsmål, de behøver jo selvfølgelig ikke svare hvis de ikke har lyst til det, men jeg ville meget godt vide hvad det egentlig er du laver? du nævnte tidligere at du ikke vil arbejde under nogen så jeg formoder du er din egen arbejdsgiver, ihvertfald på en måde, det skulle vel aldrig være at de faktisk solgte disse informationer videre? Det ville ihvertfald forklare hvordan de kunne have råd til så smukt et hus, og en så tilsyneladende god hjælp, jeg har endnu ikke mødt nogen med mine analytiske evner så jeg formoder det er et rigt marked" Sagde han roligt og holdt nøje øje med hende for at se om der var en reaktion, han var ikke glad for at tænke på det, men hvis dette faktisk var sagen var han enten nød til at blive rigtig gode venner med denne kvinde eller slå hende ihjel, hun kendte lidt for godt til hans evner.
"så vidt jeg huske fik jeg kun fortalt dig om mit øje og mit antistof ikke sandt?" Sagde han roligt for at være sikker på ikke at have talt over sig.

Xenix sendte ham endnu et af sine små kølige smil, han var mistænksom, det var tydeligt, og faktisk var det også bedst sådan "Personligt tror jeg at alle evner er genetisk bestemt, mange evner og talenter kan jo slumre gennem glere generationer, så det undre mig heller ikke at evner kan udvikle sig, som Deres har!" sagde hun og nikkede ned mod hans arm, Xenix var heldig hendes telekenitiske evner kunne holde fjender på afstand, og i Schwartz tilgælde, holde det giftige stads væk fra hende, i tilfælde af, at han ikke var så god af sig som han udgav sig for at være, eller han arbejdede for nogle der havde opdaget Xenix lille bijob.
Xenix tog roligt tekanden og hældte endnu varm dampende te op til dem begge, mens hun lyttede til hvad han sagde, hun hadede det spørgsmål, før hun havde egentligt intet svar, med mindre hun havde lyst til at sidde i fængsel resten af sit liv, og dét var bestemt ikke noget hun havde tænkt sig!
"Jeg købte stedet her for hvad jeg arvede efter min mor, og ellers brygger ejg urter sammen, og sælger dem som drikke, der er mange der er villige til at betale for alkymi!" sagde hun med et lille smil, selvom det varså løgn som det kunne blive, Xenix mos var ganske vidst død, men den mængde hun havde arvet var noget nær ubetydelig, og når det kom til alkymi kunne hun da lidt, men det var ikke det vilde, og det hun kunne stammede fra en bog hun havde hugget fra Ceans hytte, han vilkle sikkert alligevel ikke bemærke at den var væk.
"Jo De nævnte godt deres evner. Men kan De leve af blot at tjene ham Spiky eller hvad han hed? Laver De ikke noget udover det?" spurgte hun så med en interesseret tone, mest af alt bare for at få opmærksomheden væk fra hendes eget erhverv

Alexander var kraftigt enig med hende, hans gode hoved hjælp ham bestemt også til at komme til denne konklusion, næsten alle evner var fra fødslen af, og derfor var de arvelige, at de så nogengange sprang en generation over var så noget helt andet, og at der nogle gange forekom mutationer som gav nye evner, men stadig var det genetisk og derfor arveligt.
denne historie hun fortalte Alexander den virkede lettere urealistisk, for det første ville hun have svært vil at sælge sine produkter til folk, og så virkede hendes hænder heller ikke som typen som arbejde med de stride planter som nogle gange havde en tendens til at misfarve folks hænder, de var alt for silkebløde, og han var sikker på der var en lidt skumlere sandhed bag det, men som en gentleman kunne han ikke konfrontere hende med det, det var jo trosalt kun pure spekulationer og det kunne man ikke bygge en anklage på.
"normalt ville jeg ikke være i stand til at leve af det, slet ikke som jeg nu engang gør, mit tøj er trosalt ikke helt billigt og har en tendens til at smadre mine skjorter, men min far er temmelig velhavende og det lever jeg egentlig på indtil videre, ville dog ikke have noget imod et karriere skift som kunne være mere spændende og som kunne indbringe lidt mere, specielt hvis kunne udføres samtidigt med mit arbejde hos Spike, han giver mig meget fritid, ærligt talt tror jeg ikke han bryder sig om mig, men det er jo hans problem" Sagde han og smilede pænt til hende, igen lettere fonderende over hvorvidt han egentlig burde dræbe hende, men denne telepati kunne umuligt være godt for ham og hans substans.

Xenix så kort rundt, og lænede sig så tilbage i stolen, hun var faktisk træt af alt den friske luft, men hun havde også redet hele dagen, og hun var for den sags skyld ikke vant til at være fysisk aktiv, ikke i dén grad. Hun sukkede kort og så så på Schwartz, mørket var ved at falde på, og han havde langt tilbage, en almen vært ville nok spørge ham om han havde lyst til at overnatte, men Xenix brød sig bestemt ikke om tanken, selvom hun nu engang godt kunne lidt Schwartz, om ikke andet hans måde at tænke på, olg så var hna da også ganske nydelig, men den slags havde Xenix lært ikke at lade sig narre af.
"Så, har De tænkt Dem at tage hjem idag?" spurgte hun med et lille smil og skævede ud af vinduet hvor mørket allerede var ved at falde på, normale mennesker ville ikke bevæge sig ud nu, men Schwartz lod heller ikke til at være helt almindelig ad støbningen.
"Årh ja det er også meget rart at have lidt på kistebunden!" sagde hun så med et lille smil, og lod let fingerspidserne strejfe en nøgle hun bar om halsen, denne tilhørte den 'kiste' som hun selv opbevarrede sine mest værdifulde ting i, for at være sikker på at den var hvor den skulle være. det var først for nylig at Xenix egentlig var begyndt at gå med smykker, men hun havde faktisk fået smag for det efter at hun havde fået det smukke smykkesæt af Caen, det var egentligt også grunden til at hun havde valgt at få huller i ørerne, som endelig, efter en længere periode var helet

Alexander sad roligt og tog sig endnu en kage for derefter at skylle det med en slurk te, han kiggede roligt ud og så at det efterhånden var blevet temmelig mørkt, han kunne ikke helt bestemme sig hvad han faktisk ville foretrække, om han ville foretrække at blive her og overnatte, lige meget hvor lille chancen egentlig var for dette, eller om han hellere ville ride hjem. Han måtte indrømme at han faktisk stadig ikke var helt sikker på hvorvidt han stolede på hende, og faren for at hun ville dræbe ham i hans søvn var jo egentlig relativ høj, han havde gjort sit til at få et par fjender eller to, men så igen havde hun egentlig haft masser af chancer til at forgifte ham og lignende, så dette var jo nok ikke tilfældet.
"ja jeg har jo ikke rigtig andet valg, jeg ville jo nødig gå hen og være til ulejlighed frøken" Sagde Alexander og kunne ikke være andet end enig med hende, han var altid glad for at have noget at falde tilbage til, selvom han dog foretrak selv at finde noget han kunne tjene godt på og ikke være afhængig af fader, enten det eller også skulle han bare dræbe ham og derved ave det hele.

Xenix skævede til ham mens hun tænkende tømte sin tekop og satte den på undertallerkenen, før hun rømmede sig med en tøvende mine "Jeg har et gæsteværelse, det er intet problem hvis De har i sinde at blive!" sagde hun og sendte ham endnu et af de utallige kølige smil, som egentlig slet ikke lå til hende, andet end når hun skabte facade. Endnu engang skævede hun ud af vinduet hvor sneen lyste en smugle op i det ellers mørke landskab, foråret kom langsomt til denne del af riget, og Xenix kom til at vente nogle måneder endnu på at se det, men det gjorde hende ikke rigtigt noget, mørket som ellera havde depressiv påvirkning på de fleste i riget, gjorde hende intet, hun havde det faktisk bedst med det, da det også tillod hende at udføre hendes arbejde.
Xenix rømmede sig og strøg sig igennem det lange hår og der gik ikke mange sekundter før Saia kom trissende med isn sædvanlige stille gang "Saia, du kan vidst godt gære gæsteværelset klar og tænde op i indstedet!" sagde hun med et lille håndvink. Saia ville få en lang nat hvis han bestemte sig for at blive, for ricikoen for at have en komplet fremmed overnattende var ikke tryg nok til at det ville foregå uden overvågning for eventuel aktivitet, dog var Xenix selv interesseret nok til at hun lod ham overnatte, han var anderledes end mange af de andre tåbelige mennesker der boede i riget!

Alexander gengældte hendes smil, men var stadig lidt ubekvemt ved situationen, det var sjældent folk var så gæstfrie overfor folk som de kun lige havde mødt, specielt når stedet de havde mødtes var så skummelt et sted som var aktuelt for dem. "Jeg ville elske at overnatte her, ville bestemt ikke have noget imod at kunne nyde deres selvskab lidt længere, men vil rigtig nødigt trænge mig på" Sade han og smilede lettere ubekvemt til hende. Han kiggede ud og selvom han var en kende utryg ved situationen måtte han indrømme at han dog var rimelig glad for ikke at være nød til at skulle ud og ride i dette vejr, det var koldt som bare i fanden, og specielt sådan et vejr gjorde at der ville være særdeles mange farer, og hvis det er mørkt er der trosalt altid fare for røvere.
"endnu engang, tusind skal de have frøken Xenix, det er rigtig storsindet af dem at lade en vildt fremmed overnatte i deres hjem, hvis jeg en dag kan gøre gengæld skal de endelig sige til, jeg skylder dem en Sagde Alexander og smilte til hende.

Xenix nikkede forstående og rejste sig fra den store tunge stol "Jeg kna forstå hvis det virker underligt for Dem at De får lov til at overnatte i en vildt fremmeds hjem, men jeg kender turen tilbage til byen, i dette vejr skal man være skingrende vanvittig for at tage den!" sagde hun bestemt mens hun lænede sig mod stolens store solide ryglæn. Hun vendte sig kort igen og så ud ad vinduet. Før hun gik over til døren ind til den store velindrettede stue, "De kan følge med mig, et varmt bad efter en lang ridetur og kolde tider er bestemt ikke til at kimse af!" sagde hun så og sendte ham denne gang et oprigtigt venligt smil. Hun havde isoleret sig fra menneskeligheden for længe, og dermed taget hendes arbejde for seriøst, hun trængte til at være rar og gæstfri, når tiderne nu var så dunkle og man tilbragte så meget tid alene, hvis man da ikke boede på en kro eller lignende.

Alexander smilede kraftigt hende og rejste sig op, han bukkede for hende, og smilede kraftigt.
Tja jeg er jo ikke ligefrem vanvittig, så jeg har nok intet valg jeg bliver vel nød til at overnatte her når du siger det på den måde. og igen mange tak skal de hjave
Han smilede kraftigt til hende og fulte efter Xenix
Det lyder helt og aldeles fantastisk, et varmt bad ville gøre underværker
Sagde Alexander og kiggede sig omkring, stedet var usædvanlig smukt, han undrede sig over hvorfor nogen kunne finde på at bo så langt væk fra alting, ja selvfølgelig har vi alle sammen brug for at være alene en gang imellem, men stadigvæk det måtte da være ensomt