Renatika 01.08.2008 20:49
En høj glammen, næsten for høj til at skulle kunne komme fra et så lille dyr, stiger op fra rævens hals. Gud må vide hvad den gøer sådan af, og efter Renatikas mening er den ikke rigtig klog. Så ligner de hinanden, ville nogen måske sige med en latter.
"Schh.."
Den er nu lidt halvhjertet, den tyssen. Men det er svært at fare op og skælde ud når en skøblig fugl sidder på en. Men Kitsu, som jo er rævens navn, lader ikke til at tage sig af Renatikas beskedne irettesættelse, og begynder bare at glamme højere, i takt med at han springer rundt i ring. Mage til hyperaktivt dyr. Fuglen letter forskrækket da Renatika rør på sig, og kort strør det mere brune end røde hår væk fra øjnene før hun råber højt for at overdøve dyrets glammen;
"
Hvad satan er det med dig, din skøre pelshat?"
Det lyder blot som en gøen, ikke ulig rævens egen, men Kitsu lader til at forstå budskabet, og trækker sig klynkende tilbage. Det er så først nu at Renatika opdager en rødhåret kvinde der modsat mange andre ikke har travlt med at komme i læ for regnen. Med hovedet på skrå betragter Renatika tøsen der ser ud til at interressere sig for de noget uretfærdigt prisede tørklæder. Ja, klart, hvis Renatika havde penge til at købe den slags, ville hun da også kigge.

Profil :: Venstre øje grønt, højre øje lilla :: Full-size pic
Min fantasy-roman - Nyt kapitel hver anden weekend.