☰
Talon Reier

Talon Reier

Adelig

Sand Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 196 cm

Xenix 27.09.2026 12:59
Det var en prægtig sensommerdag på herregården syd for hovedstaden. Talon havde brugt formiddagen fornugtigt, fået ordnet nogle hegn til hestefoldene og flyttet en masse hø. De tunge høballer der var fornyligt blevet leveret til Reierfamilien og skulle holde hele vinteren, det var af samme årsag en god idé at få det i tørvejr inden efterårsregnen kom til denne del af landet. To af hestene havde haft smed, men de skulle trækkes til og fra fold og dette havde Talon heller ikke været bleg for. Der var faktisk få opgaver den nu knap så unge adelige skyede for, det var jo med til at holde formen i top og han havde af samme årsag tilladt sig selv lidt for længe foran spejlet denne morgen, beundrende hans emnente fysik, hvis han nu selv skulle sige det. Alligevel var der noget som nagede ham, det var efterhånden længe siden han havde sendt Ruben afsted med post til en fin lille ung og på ingen måde adelig frøken, et meget flot lanseprint hvis han selv skulle sige det, sammen med en knap så formel anmodning om endnu en nat i den nedre del af Dianthos. Nu var det alligevel så længe siden at brevet var blevet sendt afsted, at det undrede ham, at den unge faun ikke var kommet tilbage med et brev med instruktioner, datoer og måske nogle beskidte tanker.
Han smed den sidste høballe på plads og gik ned mod æblelunden, som den så fint blev kaldt, i virkeligheden var der tale om tolv æbletræer, men det skulle ikke hedde sig at Reierfamilien havde mindre end en lund. Æblerne glødede på træerne og flere var allerede faldet af, en skam, nogle burde nok samle dem op og få dem opbevaret, henkoges eller laves til marmelade til vinteren, men dette var ikke blevet gjort. Talon trak et stort rødt æble af en gren, som han beskuede nedfaldsfrugterne, hvepsene havde i hvert fald grund til bal. De stålgrå øjne skulede mod herregården, hvor pokker var personalet når man skulle bruge dem? Det kunne da for pokker ikke være rigtigt at han skulle gøre alting selv. Kæmpen tog en stor bid af æblet, inden han dukkede sig og samlede et enkelt af de faldne æbler op. De kunne sagtens reddes, hvor pokker havde han stillet trillebøren?
Ruben

Ruben

Budbringer

Neutral God

Race / Satyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 66 år

Højde / 160 cm

Tatti 27.09.2026 16:34
Splat.

Rubens støvle sank direkte ned i et æble, der havde fået lov til at ligge og gære lidt for længe i græsset.
"Bva-a-a-adrh." Det busede ud af ham med et utilfreds bræg, mens han løftede foden og betragtede den klistrede masse under sålen. Æblemos under støvlerne var bestemt ikke noget, han havde forventet. Med et suk skrabede han støvlen af i græsset og forsøgte at lade, som om det aldrig var sket.

Budspringet havde manifesteret ham midt mellem æbletræerne, hvis grene hang tunge med runde, røde frugter. Ruben kunne stadig blive lidt forbløffet over, hvor frodigt der kunne være inden for Dianthos' bymure, selvom han efterhånden havde besøgt Reierfamilien temmelig ofte. Under trækronerne, med summende insekter og fuglesang omkring sig, kom han næsten til at savne skovene derhjemme.

Han blev stående et øjeblik længere end nødvendigt. "Nåh..." Ruben hankede op i tasken. Han skulle finde Talon.

Der var et eller andet ved besøgene hos Hr. Reier, der stadig kunne få det til at sitre en smule i bukkebenene på ham. Måske var det højden. Talon var jo en kæmpe af en mand både i højde og drøjde, og selv efter alle de breve Ruben efterhånden havde fragtet frem og tilbage for ham, havde hans krop åbenbart ikke helt fået beskeden om, at manden endnu ikke havde gjort ham noget. Han vidste jo godt, at Talon ikke havde ædt ham de sidste sytten gange. Det forhindrede åbenbart ikke hans ben i at mene, at i dag kunne være dagen.

Og så var der lugten. Ikke at Talon lugtede. Det ville Ruben aldrig drømme om at sige. Der hang bare en sær fært omkring ham. Ikke ubehagelig, bare dyrisk på en måde, Ruben ikke kunne placere; varm, jordslået og et eller andet andet nedenunder, som fik hans næsebor til at arbejde lidt ekstra, hver gang han kom i nærheden af manden. Første gang havde Ruben antaget, at familien måtte holde hunde. Efterhånden var han temmelig sikker på, at de ikke gjorde.

Med omhyggelige skridt mellem nedfaldsæblerne begyndte han at lede mellem træerne. Talon kunne næppe være langt væk; budspringet plejede trods alt at bringe Ruben tæt på den, han skulle finde.

Og ganske rigtigt spottede han kæmpen ikke langt fra sig. Ruben knugede lidt fastere om remmen på tasken og tog et par forsigtige skridt nærmere.
"Hr. Reier," hilste han med en forsigtighed, resten af Gorsefamilien nok ville have himlet med øjnene af. "Sikke De arbejder." Hvor var tjenestefolkene? 
Han sendte manden et skævt smil og kastede et blik mod æblerne, som om de pludselig var blevet umådeligt interessante.
Talon Reier

Talon Reier

Adelig

Sand Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 196 cm

Xenix 27.09.2026 18:23
Talon nåede netop at tage de første skridt mod herregården for at opsnappe den efterlyste trillebør,  som en sær lyd efterfulgt af en brægende klagen fangede hans opmærksomhed. Selvom Ruben ikke var noget stort væsen, kunne han ikke snige sig udenom Talons fine sanser. Dette fik med begejstring kæmpen til at snurre omkring og selv starte med at søge efter faunen, men han fandt ham først. 
"Aah, Hr. Gorse, Dem har jeg kigget langt efter!" Brummede Talon med sin dybe men varme røst. Han tog det lille væsen i øjesyn, hornene gik han kun lige til brystet, det var altså nogle sære væsener de Faune, men Talon kunne ikke rigtigt undlade at glo på han med fascination. Der gik mange rygter og myter om de væsener, som noget i kæmpen brændte for at få afklaret, men på trods af hans noget blakkede ry, havde han dog endnu manerer. 

"Følg De med mig, jeg har ikke betaling på mig!" Brummede han, inden han gav Ruben et venskabeligt klap på skulderen, hans hånd virkede som en bjørnelap på den lille skulder, men dette var ikke noget fremmed for Talon, tvært imod var det mere normalen end et var noget særstående tilfælde. 

Talon begyndte at bevæge sig mod herregården, hans gang var fast og bestemt mens han målrettet styrede mod døren. Bare den lille faun ikke havde for travlt. "Ah ja, tingene passer jo ikke sig selv, og formen har godt af det ved du nok!" Denne gang måtte han klappe sig selv på overarmen for at understege hans eminente form, ikke at der kunne var så meget tvivl, hans ærmer var rullet godt op. "Men De er da selv ganske arbejdsom, hm? Eftermiddag, aften, nat, De er altid på farten?" Talon hævede brynene, så et par begynende fuger viste sig i hans pande, imponerende hvordan den lille faun ikke var større med alt det løberi, han måtte da selv være i eminent form, hvad pokker gemte han under alt det bentøj?
Ruben

Ruben

Budbringer

Neutral God

Race / Satyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 66 år

Højde / 160 cm

Tatti 27.09.2026 19:06
Til trods for varmen i Talons stemme og hans imødekommende natur kunne Ruben ikke helt lade være med at krympe sig en smule i hans nærvær. Fingrene blev siddende omkring taskens rem, selvom han udmærket vidste, at han burde række ned efter det brev, der lå deri. Han sendte Talon et beklagende smil; det var jo ikke meningen, at han skulle have ladet ham vente så længe, og lige nu virkede manden heldigvis i godt humør. Ruben sank alligevel en klump ved tanken om, hvor længe dét humør mon holdt, når han først så, hvem svaret var fra.

Smilede blev en anelse mere sammenpresset, da den tunge, brede hånd landede venskabeligt på hans skulder. Den hånd kunne jo dække hele hans ansigt, hvis Talon fik lyst til at gribe fat om det. Han rystede indvendigt på hovedet ad sig selv; selvfølgelig ville Hr. Reier ikke gøre sådan noget. Han var en ordentlig mand. Ja.

....Med ufatteligt mange at bejle til, indhentede en tanke ham.

"Javel." Ruben nikkede og hankede endnu en gang op i tasken, selvom den sad ganske fint, hvor den skulle. Det var nok mere af vane, eller bare en måde at holde hænderne beskæftiget på. Den dyriske fært hang omkring Talon igen, denne gang blandet med den sødlige lugt af gærede æbler, og Rubens næse vippede næsten umærkeligt. Han kastede et flygtigt blik tilbage mellem træerne for at se, om der mon alligevel gik en hund eller ligefrem en ulv omkring et sted, men de var alene. Med læberne presset eftertænksomt sammen skyndte han sig efter Talon.

Formen har godt af det... De turkisblå øjne strøg op og ned over Talons mægtige, solidt byggede krop. Formen havde vist fået rigeligt med fysisk arbejde. Med ærmerne rullet op var de kraftige arme svære ikke at bemærke, og Ruben kunne stadig undre sig over, hvordan et menneske kunne blive så enormt. Han havde mødt større væsener, naturligvis, men sjældent mennesker der så ud, som om de forsøgte at konkurrere med dem.
"Det har De selvfølgelig helt ret i, Hr. Reier," svarede han medgørligt, mens blikket uvilkårligt gled over ham endnu en gang, før han slog det ned mod græsset. Der var heldigvis ikke flere bløde æbler at jokke rundt i her.
Ved spørgsmålet om hans eget arbejde rettede Ruben sig derimod lidt mere op. "Ja da, brevene leverer jo ikke sig selv." Han sendte Talon et smil, nu lidt mere hjemmevant, for dét her vidste han trods alt noget om. Eftermiddag, aften eller nat gjorde ikke den store forskel, når man kunne springe direkte hen til den, der skulle modtage ens levering.

Selvsikkerheden varede dog ikke længe, for inde i tasken lå et brev og nærmest brændte efter Talon Reier. Og desværre... ikke fra den, han nok håbede på. Ruben strammede kort grebet om remmen og så op mod den brede ryg, der tårnede sig foran ham. "Men eh... De har måske flere breve, der skal sendes?"
Talon Reier

Talon Reier

Adelig

Sand Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 196 cm

Xenix 28.09.2026 01:30
Adelsmanden traskede roligt fremad, mens faunen fulgte troligt efter, Talon kunne ikke lade være med at skæve en smule bagud, de stålgrå øjne hvilede på den mindre skikkelse. Han virkede altså en smule ængstelig, som om han var bygget halvt af sten. Måske var han ikke helt normal, ellers kunne det være at han bare ikke brød sig synderligt om Talons selskab, måske følte han sig direkte intimideret. Det skulle ikke være første gang og kæmpen kunne ikke undlade at fornøje sig en smule ved tanken. Faune havde jo ry og rygte for at vælte sig i smukke damer og ikke mindst nymfer. Ikke at Talon personligt selv nogensinde var rendt på sådan en, han var faktisk ikke klar over om de fandtes i de dybe elverskove, eller om det bare var en legende der blev fortalt i historier der løb i folkemunde. Men hvis sådan et væsen kunne nære en smule frygt for ham, kunne verdenen vel ikke være helt af lave. Tanken mindede ham om, at han ved lejlighed måtte vride nogle saftige historier ud af faunen, hanv ar ved at omkomme af nysgerrighed, men havde desværre manerer til at holde munden lukket, for nu i hvert fald.

Brevene leverer ikke sig selv. Talon lo kortvarigt, en blød dyb brummen som kom helt nede fra maven "Nej det må siges, men så er det heldigt at vi har jer, det er dælme effektivt!" Han nikkede anerkendende et lille anerkendende nik, med budspring kunne brevene komme frem på et øjeblik, brugte man en almindelig kurer kunne det tage måneder, især hvis det skulle bringes langt. "Ja, jeg har faktisk en stak, så jeg håber ikke De har for travlt for tiden" Han kastede et ordentligt blik på fauen for at sikre sig, at han ikke himlede med øjnene eller noget i den retning, det var trods alt ærligt arbejde "De er ikke alle fra mig, Herren og Fruen i huset har også skrevet lidt rigeligt, De ved... med situationen nordpå!" Det var nok kun idioter der ikke havde hørt om oprøret, en hel adelsfamilie klynget op og hængt i træerne. Historien havde spredt sig som en steppebrand og hastigheden af dette var faktisk nok noget af det eneste der kunne matche en budspringer. Det eneste Talon håbede på var at oprøret blev kvalt hurtigt og effektivt og ikke nåede ned til midtlandet.

Da de nærmede sig bygningerne slog Talon armen ud mod den ene længe og lagde an til at gå ind, alligevel var der noget der stoppede ham. Han stoppede helt op og rettede så sin fulde opmærksomhed mod faunen, pludseligt, som lyn fra en klar himmel, kunne han ikke længere kontrollere sin nysgerrighed "Har De mon noget til mig, før jeg pålægger dem mere arbejde, hm?" De ellers roligt og kontrollerede ståkgrå øjne lyste helt op, som små julelys, faunen kom kun når han havde beskeder til en modtager, og han var her jo nu
Ruben

Ruben

Budbringer

Neutral God

Race / Satyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 66 år

Højde / 160 cm

Tatti 28.09.2026 10:46
"Tak. Vi er også meget glade for at kunne hjælpe." Ruben tog komplimenten til sig og kunne mærke sig selv varme en smule mere op til Talon. Han havde det med at glemme, hvor venlig manden egentlig altid var over for ham, og det gav et lille stik af dårlig samvittighed. Nu havde han leveret breve til og fra Hr. Reier så længe, at han efterhånden burde kunne huske det. Alligevel skete der noget, hver gang de turkisblå øjne landede på ham; så så Ruben pludselig ikke andet end en utrolig høj mand, der formentlig kunne kvase ham, hvis han satte sig på ham.

Der var bare noget med høje mænd.

"En stak—" busede det ud af ham, og Ruben stivnede et kort sekund, inden han pressede læberne sammen. Hvordan kunne han overhovedet holde styr på alle de damer? Oh. Vent. Der forhastede han sig vist, for brevene var åbenbart ikke alle sammen fra Talon.
Den lille satyr rømmede sig forlegent. "Selvfølgelig, selvfølgelig. En meget tarvelig situation, virkelig..." Det var vist noget af en underdrivelse, men Ruben havde ingen intentioner om at bevæge sig længere ind i dén samtale. Han leverede breve. Storpolitiske betragtninger måtte andre tage sig af.

Da Talon standsede, gjorde Ruben hurtigt det samme og var nær gået et halvt skridt for tæt på den brede ryg foran sig.

Har De mon noget til mig.

Der kom den.

"Joo da." Rubens hånd tøvede kun et øjeblik, før han klikkede haspen på skuldertasken op. Han forsøgte ihærdigt ikke at se på de forventningsfulde grå øjne, mens fingrene rutineret fandt det rigtige brev mellem de øvrige forsendelser.

Det havde været en noget anden modtagelse, da han afleverede Talons.

Ruben kunne stadig huske manden i døren og den måde, hans ansigt havde ændret sig på, da Talon Reiers navn blev nævnt. Endnu værre havde været de få forfærdelige sekunder, hvor manden – der viste sig at være kvindens husbond – åbenbart havde troet, at Ruben var Talon Reier. Den misforståelse havde han fået rettet meget hurtigt. Meget, meget hurtigt.

Bagefter var dette brev blevet stukket i hånden på ham sammen med en mundtlig besked til Hr. Reier. Og en hel del andre ord, Ruben ikke havde tænkt sig at gentage, medmindre hans faglige pligt absolut krævede det.
"Værsågod." Han rakte brevet frem med et lille, professionelt smil, som om der ikke var noget som helst usædvanligt ved leveringen. Derefter fandt han sin læderindbundne notesbog frem sammen med et stykke kul og bladrede frem til den rette side. "Hvis De vil være så venlig at signere her..."
Talon Reier

Talon Reier

Adelig

Sand Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 196 cm

Xenix 28.09.2026 12:03
"Det er godt" Brummede Talon, selv kunne han slet ikke froestille sig et liv i faunens klove. At springe rnudt mellem destinationer med alle andres budskaber måtte være en håbløs kedelig affære, selv hvis de læste posten de fragtede måtte det blive langhåret over tid. Det var da den eneste måde de kunne underholde sig selv, selvom de nu svor hårdt og fast på, at intet der ikke vedkom dem blev åbnet, anskuet eller så meget som tænkt på. Den store man kunne ikke undlade at rynke brynene ved tanken, hvordan vidste de overhovedet hvordan de skulle klæde sig på? Hvad hvis de sprang fra Safirien til Nordlandet? Hvad hvis de ikke skulle tilbage igen med returnerende post? Måtte de så bare gå og fryse den lange vej tilbage? Flere spørgsmål pressede sig på hjerneskallen der propotionelt til kroppen dog var ret lille, og Talon måtte stoppe tankestrømmen før at interaktionen blev uprofessionel og han skulle til at krydsforhøre det lille væsen.

Talon rømmede sig og slog blikket ned mod tasken, det var svært ikke at lade et lille forventningsfuldt smil bryde frem på de relativt smalle læber, som Ruben åbnede tasken og trak et brev op. Det var ikke lukket med sejl, det var det aldrig fra damerne, når de sendte breve til Talon, ikke en levende sjæl af dem var adelige og havde hverken lak eller våbenskjold. Talons egne breve var kun lukket med lak til udvalgte, mere officielle modtagere. Som han modtog papiret, kunne han ikke styre sig længere, han lod den formelle tone falde, som han beskuede Ruben med et skævt, veltilfreds smil "Blev hun glad?" Han vippede kort med brynene, som et lille skævt smil formede sig, Talons fantasi var kortvarigt et helt andet sted, mens fingrene åbnede brevet. Selv hvis Ruben faktisk ikke havde læst brevet, (hvilket nok var bedst for hans helbredstilstand, han virkede trods alt ganke nervesvækket), måtte han da have beskuet kvinden, som med alt sandsynlighed havde flået brevet op med stor stor begejstring.

Den lille lap papir blev åbnet og Talon nåede kun at kaste et kort blik ned på det, Hvis De vil være så venlig at signere her.. "Ja, naturligvis.." Talon rettede kortvarigt opmærksomheden mod satyren, som han lagde an til at tage kullet, krusede en undrende runke sig på hans pande, han stoppede midt i bevægelsen og slog igen blikket ned på papiret, det var i hvert fald ikke den kurvede håndskrift han kendte, det første glimt havde efterladt et mysterie, der lige skulle kigges lidt nærmere på. Talon rettede sig op, og tog nu brevet frem foran sig. Han nåede kune at læse den første sætning, så skævede han til Ruben igen, denne gang med et noget mere spidst blik "Øh.." Blikket flakkede frem og tilbage fra brevet til kureren, faktisk kunne han ikke rigtigt blive enig med sig selv om han skulle læse videre, det virkede til at være det forkerte brev og han vidste jo godt, hvor stor ære bukkene satte i at levere den rigtige post. Til den opblæste nar der tror ... Startede brevet. Han tog en hurtig beslutning og foldede brevet sammen, som det var kommet "Jeg beklager hr. Gorse, men jeg mistænker at De har leveret et forkert brev, jeg tror vi skal kigge efter et med den svungne skrift..." Talon sagde ikke mere, han ville ikke bringe det lille bud i forlegenhed over en simpel menneskelig fejl, bare Talons breve da kom det rigtige sted hen og ikke blev læst af alle og enhver, fordi buddet havde en fingerfumledag
Ruben

Ruben

Budbringer

Neutral God

Race / Satyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 66 år

Højde / 160 cm

Tatti 28.09.2026 12:35
Blev hun glad?

Rubens ansigt trak sig sammen i en mærkelig, usikker grimasse. "Muligvis..."

Han holdt notesbogen frem, så det ville være så nemt for Talon at signere som muligt. Så kunne Ruben få de øvrige breve, springe videre og lægge hele denne levering bag sig. Så langt nåede ingen af dem dog. Talons øh fik det turkisblå blik til hurtigt at flakke op på ham, hvor Ruben så den forvirrede fure forme sig mellem brynene.
Han sank en klump. Blev det pludselig varmere? Ruben trippede uroligt i støvlerne, men fortsatte stædigt med at holde notesbogen frem. "En Gorse..." Han måtte lige finde den professionelle stemme frem og synke nervøsiteten. "...leverer aldrig forkerte breve." Denne gang lykkedes det ham faktisk at møde Talons blik, omend kun et øjeblik, før hans eget veg til siden. "Det er til Dem. Tro mig."

Et bud er ikke ansvarligt for brevets indhold.

Ruben gentog sætningen for sig selv inde i hovedet. Det var nærmest blevet et lille mantra, siden han havde forladt den vrede mand, og lige nu havde han mere brug for det end nogensinde.
"Og... der er også en mundtlig besked til Dem." Åh nej. Åh nej. Ruben fortrød ordene omtrent i samme øjeblik, de havde forladt hans mund. Forbindelsen greb fat med det samme; den velkendte fornemmelse af noget, der trak en usynlig tråd stramt mellem afsender, bud og modtager. Ruben kunne ikke bare begynde at pynte på kundernes formuleringer, blot fordi modtageren var stor nok til at løfte ham fra jorden med én hånd.

Han sank og nåede at presse læberne sammen, men det hjalp ikke. Så snart han havde påbegyndt leveringen, tilhørte ordene ikke længere ham.

"Talon Reier, hvis jeg nogensinde ser så meget som endnu et brev til min kone fra dig, skal jeg personligt sørge for, at det bliver det sidste, du sender. Din forpulede, liderlige søn af en hore. Finder jeg dig i nærheden af hende igen, skal jeg flå det selvtilfredse smil af dit fjæs og sparke dig så hårdt i nosserne, at dine forfædre mærker det. Du kan tage dit adelige navn, dit liderlige svin, og tørre røven med det, for det bliver ikke et våbenskjold, der redder dig, når jeg får fingrene i dig. Og hvis du så meget som tænker på min kone igen, skal jeg personligt sørge for, at den ynkelige pik mellem benene på dig aldrig får glæde af en kvinde igen."

Ruben stod efterhånden med ørerne trykket tilbage og et ansigtsudtryk, der lignede én, der inderligt ønskede at befinde sig hvor som helst ellers. Flere gange havde han forsøgt at knibe munden sammen mellem ordene, men hver gang havde den næste sætning fundet vej ud alligevel.
Først da det sidste ord var sagt, slap forbindelsen.
Ruben hev næsten efter vejret og tog straks et skridt baglæns, som om afstanden kunne redde ham nu.

"Jeg-jeg-jeg..." Det professionelle tonefald faldt fuldstændigt fra hinanden, og han løftede nærmest notesbogen mellem dem som et lille skjold. "Husk venligst, at jeg blot er budbringeren."
Talon Reier

Talon Reier

Adelig

Sand Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 196 cm

Xenix 28.09.2026 15:11
Talons blik hvilede uvigeligt fra bukken, som så ud til at blive grillet levende på stedet. Gennem Adelsherrens mange år på diplomatiets vej var det nemt at spotte ubehag eller usikkerhed fra miles afstand, ja, faktisk kunne han sværge at han ligefrem kunne lugte nervøsiteten i luften, selvom det var en del varulvens 'gave' ikke bragte med sig. Han stirrede som det stålgrå blik blev mere og mere spidst som budet fik famlet sig frem. En Gorse leverer aldrig forkerte breve. Talon rankede sig op, som situationen spidsede til at blive mere ubehagelig. Lappens grb om brevet strammedes til, så et skarpt øje nemt ville kunne se hvordan musklerne under huden spændtes og venerne blev en kende tydeligere i deres vej ned ad armen.

På trods af at han kunne mærke hvordan beskeden i hans hånd trak endnu kraftigere i hans nysgerrighed, slap han ikke bukken, der nu fortsatte ned ad ubehagets vej, han kunne sværge på, at han kunne se hvordan han vred sig, inden den mundtlige besked kom flydende ud i en lind strøm. Talon var sikker på at Ruben havde selv tonefaldet korrekt i beskeden, den blev i hvert fald leveret med en vældig passion. Var hun gift? Tankerne flød hen på den smukke unge frøken, som om hans hjerne kæmpede på højtryk for at finde en forklaring, den lå gemt et sted måske? Joo, måske var der et svagt minde et sted - "Åh Talon, hvis min mand nogensinde finder ud af det her, slår han dig ihjel" . Talon havde fneset og fejet det af, det havde trods alt været en indskudt sætning mens hans opmærksomhed havde været rettet mod noget ganske andet og langt mere spændende. Desuden, som om nogen mand kunne slå ham ihjel, han kunne måske prøve, men Talons ego tillod ham slet ikke at acceptere scenariet, at han kunne overmandes af noget så ynkeligt som en simpel ægtemand. Mens hele scenariet udspillede sig på indersien af den tykke pandeskal, var det grå blik rettet mod satyren, han blinkede ikke engang. Tværtimod blev pupillerne mindre og mindre, som takekraften arbejdede på højtryk. 

Til sidst landede han i virkeligheden, Ruben stod og rystede i de små pelsbukser, som et espeløv, han lignede den der skulle til at blive hamret i jorden, som hans stod der og forsøgte at dække sin krop med den lille bitte bog, der trods alt ikke formåede at dække noget som helst. Talon lod ham hænge en smule i uvisheden, som han åbnede brevet og lod de grå synsorganer beskue den ubehjælpelige håndskrift der med spruttende rasen var skriblet ned. Så slog han blikket op tilbage på satyren, inden han trådte et skridt tættere på, skulede ned mod budbringeren, og så slap han det fri. Et kæmpe stort lumsk ulvesmil. "Det var ved alle guderne godt, at han inkluderede en mundtlig besked ... " Startede han i en alvorlig tone, inden han straks bøjede sig bagover med en mægtig tordnende latter, der fyldte hele gårdspladsen "Idioten er bragende ordblind!" Morede han sig videre, inden han kastede endnu et blik på brevet, så lo han videre "han kan ikke engang stave til 'forpulet'". Han endte med at måtte tørre en tåre væk fra den ene øjenkrog, så trak han vejret et par gange og prøvede at fatte sig, inden han rømmede sig en kende og rakte ud efter faunens bog. "Her, la mig signere den fine besked!" Hans brede bringede vibrerede endnu af ren morskab, som han satte sin veluddannede underskrift i bogen og lukkede den sammen i satyrens hånd. "Det var ellers pokkers, hun var en pæn dame". Han gav faunen et skælmsk blik, mens han ærgrede sig lidt, det måtte han da vide alt om. "De er en god dreng Ruben, man må sige at De går langt for at passe Deres job!" han lod latteren rulle let, på trods af at Ruben var væsentligt ældre end Talon, kunne han ikke undlade at se ham som en knægt, hvad den stakkels fyr dog ikke måtte igennem. Han nærede sig for at give ham et klap på hovedet, men gav ham alligevel et forsikrende blik.
"Nå, jeg henter lige brevene, der er et til Marianna, lad nu ikke hendes mand få nys om noget!"
Ruben

Ruben

Budbringer

Neutral God

Race / Satyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 66 år

Højde / 160 cm

Tatti 28.09.2026 16:44
Ruben drejede ansigtet en smule til siden med halvt sammenknebne øjne og ventede på, hvad end Talon kunne finde på at gøre ved ham. Måske kunne han ende som fin satyrmos under kæmpens støvler. Blive brugt som kastespyd. Eller ligefrem blive ædt. Ikke at Ruben nogensinde havde set et menneske æde en hel satyr med hud og hår, men Talon Reier var heller ikke ligefrem Krystallandets standardmenneske.

Da Talon samtidig satte foden frem og kom tættere på, løftede Ruben notesbogen helt op foran ansigtet, så kun to store turkisblå øjne stak frem over kanten og stirrede op på den brede skikkelse, der nærmest lagde hele hans tilstedeværelse i skygge. Haldis, hjælp mig nu.
Så bredte et stort, lumsk ulvesmil sig over Talons ellers ganske pæne ansigt. Ja ja, Ruben kunne da godt forstå efterhånden, hvorfor han fik så mange kvinder til at dåne, men det ændrede ikke på, hvor lidt der egentlig skulle til, hvis manden besluttede sig for at lave satyrskind ud af ham.

"Jeg ville være et forfærdeligt tæppe..." nåede han lavmælt frem til, inden Talons alvorlige stemme overdøvede ham. Ruben sænkede langsomt notesbogen og sendte ham et forvirret blik. Og så begyndte Talon at grine.

"Ah..." Rubens mundvige trak sig tøvende op. "Haha..." Han anede ikke, hvad de grinede af. Blikket flakkede mellem Talons ansigt og brevet, mens latteren bare fortsatte, indtil forklaringen endelig kom.
Ordblind. Manden kunne ikke stave til forpulet. Ja, okay. "Nååh..." Ruben nikkede langsomt, som om det gav fuldstændig mening. Ja. mhm-hm, Frygtelig morsomt. Han lod endnu et lille, forsigtigt grin slippe ud, men holdt samtidig nøje øje med Talon for at sikre sig, at latteren ikke pludselig forvandlede sig til vrede. Først da kæmpen måtte tørre en tåre fra øjenkrogen, begyndte spændingen så småt at sive ud af Rubens skuldre.

Han skulle altså ikke dø. Det var altid rart.

Ruben lod ham tage notesbogen og sætte sin underskrift, mens hjertet stadig hamrede en smule hurtigere end normalt. Så grimme ord ville aldrig være kommet over hans læber frivilligt, og bare mindet om dem fik det næsten til at prikke ubehageligt på tungen.

Det var ellers pokkers, hun var en pæn dame. Blikket løftede sig med det samme til Talon der skriblede. Tjah. Velsagtens én ud af sytten pæne damer. Måske var det derfor, Talon ikke tog det så tungt. Ruben tog imod bogen igen og proppede den ned i tasken. Ved De er en god dreng, Ruben gned hans læber sig lidt mod hinanden, inden han gav et lille "mhm" og sendte Talon et forsigtigt smil. "Et bud er et bud..." bemærkede han lavt og begyndte at pille ved spændet i sin kappe. Det var trods alt ikke hans opgave at bedømme indholdet. Kun at sørge for, at det nåede frem præcis, som det var blevet betroet ham.

Så nævnte Talon Marianna..... Og hendes mand. Rubens fingre standsede midt på spændet. Han stirrede på Talon et øjeblik. "Vent..." Brynene trak sig langsomt sammen. "De skriver vel ikke med vilje til flere, der er lovet væk, gør De...?"
Talon Reier

Talon Reier

Adelig

Sand Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 196 cm

Xenix 28.09.2026 18:50
Talon havde beskuet favnen undervejs i hans morsomheder, som virkede til at smuldre sammen for øjnene af ham, det var først bagefter, at der var en klokke som ringede for kæmpen. Jeg ville være et forfærdeligt tæppe..Talon stoppede op på vejen mod hallen på den mindre herregård, så vendte han omkring, inden han tog faunen rigtigt i øjesyn, måske var han ikke bare et nervesvækket væsen overordnet set, måske var han reelt bange for Talon. Kæmpen tabbede sine fingre mod dørkarmen et par gange, inden han vendte omkring "Sig mig engang Ruben..." morsomheden var ved at have lagt sig, ærgelsen kom desværre snigende hurtigere end han havde regnet med, det lagde en kende mere dyster stemning over gårdspladsen, end han havde regnet med. "De havde vel ikke regnet med, at jeg faktisk ville lave Dem til et tæppe?" Han forsøgte at smile varmt, som han hævede brynene i en spørgende facon, men spørgsmålet var reelt, det gik ikke at tjenestefolk og andre som arbejdede for Reier-familien ikke turde nærme sig. Slet ikke hvis der var tale om budspringeren, guderne måtte vide, at de havde brug for ham, især i tider som disse. Talon kunne godt fremstå intimiderende, for mange gjorde han det med sin blotte tilstedeværelse, men værst af alt, så intimiderede han af og til sig selv, især omkring fuldmåle. 
han rømmede sig og vendte igen omkring så viftede han med hånden "Kom med ind knægt, De trænger vist til et krus honningvin, inden De drager videre" ja, og så kunne Talon også lige tage sig tiden til at finde alle brevene, de lå ikke samme sted, hans forældres flossede nerver kunne ikke tåle at finde et af hans breve, det var helt sikkert, han skulle derfor hente dem i sit kammer. "Jeg har selv slynget honningen, bierne var yderst gavmilde sidste år".
Som Talon kom indenfor satte han straks kurse mod køkkenet, hvor han hændte et par store krus op, han kunne godt selv trænge til noget at styrke sig på, og nu hvor dagen var brugt så effektivt fortjente han bestemt også noget, det var vel også i sidste ende for at drukne sorgen lidt. Han ville lyve hvis han sagde, at han ikke havde være fristet til at sende et svar til husbonden, det kunne jo bare komme i form af endnu et af hans formidable lansetryk, bare for at forsikre husbonden om, at hans penis hverken var ynkelig eller lille, men det vile blot være at føje spot til hån og i og med han ikke anede hvor det oprindelige brev var blevet af, var det godt ikke at bevæbne pøblen med tunge skyts om den adelig ungkarl med flosset moral. Ydermere var der ingen grund til at udsætte Ruben for endnu en tur, hvor han risikerede hoved og hale. 
Så snart krusene var skænket satte han dem på et mindre bord, et tebord ville nogle nok kalde det, i hallen. "Hvis De vil have mig undskyldt et øjeblik" og så rendte han, det tog ikke længe heldigvis var hans kammer relativt tæt på udgangen, hvilket var ganske belejligt, af samme årsag havde han ikke haft travlt med at flytte ind i noget større, det ville bare bringe ham tættere på hans forældres sovegemakker, som om det ikke var slemt nok, at han endnu boede under deres tag.
Rubens spørgsmål fangede Talon på det forkerte ben, de rynkede bryn gjorde det bare endnu værre, dømte han ham faktisk? Han lod stilheden hænge i luften så længe, at den nåede at blive ubehagelig, så brummede han fra den store brystkasse "Joda..." Talon hævede hovedet en kende, som han lagde tre breve på det lille bord, hvorpå de store krus stod "Men kun til dem som ønsker det.." Han satte sig ned, langsomt, stolen var heldigvis indkøbt til store mennesker, dog gav den en klagende lyd fra sig, "Hvis de ikke ønskede mit selskab, ville de næppe svare, tror De?" Han hævede brynene til de karakteristiske pandefuger, som han ventede på at budspringeren skulle indfinde sig, han kunne vel næppe takke nej til et godt krus honningvin. "Der er da intet merre skræmmende i dette liv, end et goldt ægteskab"
Ruben

Ruben

Budbringer

Neutral God

Race / Satyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 66 år

Højde / 160 cm

Tatti 28.09.2026 19:36
Rubens store øjne, der havde været med til at skaffe ham tilnavnet Bambi blandt venner og bekendte, kiggede spørgende op på Talon, da han begyndte med et sig mig engang og pludselig virkede noget mere alvorlig. Han grinede i hvert fald ikke længere, hvilket Ruben egentlig meget hellere ville have haft, at han gjorde.
"Nå...? Øh." Så Talon havde altså hørt hans lille nødargument alligevel. Kinderne blev varme ved tanken, og Ruben kunne mærke hjertet slå et par forlegne slag hurtigere. Det havde aldrig været hans intention at gøre Talon utilpas eller få ham til at tro, at Ruben oprigtigt gik rundt og forventede at blive flået og lagt foran kaminen. "Nej, nej, naturligvis ikke. Det var bare..." Han lavede en lille ubestemmelig bevægelse med hånden og sendte ham et undskyldende smil. "De er meget stor."

Det forklarede forhåbentlig det hele, og heldigvis fik Ruben ikke mulighed for at grave sig længere ned, før Talon i stedet inviterede ham indenfor til et krus honningvin. Læberne smaskede diskret sammen. Det lød nu ret lokkende. "Hvordan skulle jeg kunne sige nej til det? Det lyder meget lækkert, tak, Hr. Reier." Denne gang gjorde han sig rent faktisk umage med at se så tilpas ud, som han kunne, og sendte Talon et varmt smil, mens han fulgte med indenfor. Han var jo en Gorse. Det gik ikke, at han lod sig intimidere af alle, der var højere end ham. Dem var der trods alt en hel del af.

"De virker dygtig til mange ting. Jeg anede ikke, at Deres familie holdt bier." Måske kunne lidt almindelig samtale jage den nervøse tikken væk fra brystet. Omgivelserne var efterhånden velkendte fra hans tidligere besøg, og Ruben stod roligt og så til, mens Talon skænkede op til dem begge. Den søde duft af honning nåede hans næse næsten med det samme og fik ham til at trække vejret lidt dybere ind, inden han satte sig og strakte bukkebenene under bordet, stadig gemt væk under bukser og støvler.

Han havde netop løftet kruset for at smage, da Talons lange stilhed begyndte at føles mistænkeligt tung, og ved det dybe "Joda..." standsede Ruben med kanten næsten ved læberne. Ah... Han skulle ikke have spurgt. Det var jo sådan set heller ikke noget, en budbringer skulle blande sig i, og da Talon fortsatte sin forklaring, nikkede Ruben derfor med et lille diplomatisk smil. "Det ville de selvfølgelig ikke..."
Et goldt ægteskab? Det kunne Ruben ikke ligefrem sige noget om. Brynene buede sig en anelse, mens han endelig tog en tår af honningvinen og lod kruset blive ved munden lidt længere end nødvendigt. Det var et ganske udmærket lille skjold at gemme sig bag, mens han febrilsk forsøgte at finde et svar, der hverken lød dømmende eller som en direkte opfordring til at fortsætte med at skrive til gifte kvinder.

"Hm, altså..." De turkisblå øjne gled over Talon, og nervøsiteten nåede at tale, før Ruben fik overvejet ordene ordentligt. "De er jo en fristende ung herre. Meget flot, ikke? Så jeg kan ikke se, hvorfor de ikke skulle sende et brev retur."
Talon Reier

Talon Reier

Adelig

Sand Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 196 cm

Xenix 29.09.2026 18:01
Talon brummede veltilfredst og nikkede anerkendende, han vidste godt at han var stor, personligt så han det som en personlig velsignelse. Det kom med mange fordele, damerne var vilde med det, han var stærk nok til at klare mange ting selv, så scorede man billige points hos tjenestefolkene og de var som regel villige til at gøre ekstra grundigt rent, eller skifte sengelinned lidt oftere, når de slap for en håndfuld af de hårde fysiske opgaver. Bagsiden af medaljen kom naturligvis når folkene der abejdede for en var direkte bange for én. Det var ikke meningen og slet ikke så effektiv en arbejder som Ruben. Hvis du er bange for min fysik nu, skulle du se mig på torsdag. Tænkte han i sit stille sind, men varulveforbandelsen var en dyb familiehemmelighed, som ikke kom ud fra gårdens lukkede døre, ikke med mindre man hed Adena Selene Isadora Arys og havde den magiske evne at tegne folk på alverdens upassende tidspunkter. Han skævede mod bunken af breve, det ene var faktisk til hende. 

"Hvis man vil have noget gjort ordentligt, må man ofte gøre det selv!" Talon tog det store krud op og tog en slurk af honningvinen, den var blevet eminent, hvis han selv skulle sige det. Så smilede han over krusets kant mod satyren "Vi holder ikke bier, min onkel gør, De har mere outsides plads så bierne kan komme omkring de friske forårsblomster, men jeg kan da give en hånd med, når det skal samles..." Han nikkede og tog endnu et drag, inden kruset blev placeret en kende for hårdt på bordet, "Så falder der jo også lidt af til de kolde tider!". 

det var en mægtig fart Ruben fik på, for at rulle sin udmelding tilbage, det var tydeligt nok, nu havde familien også i alle årene holdt sig på yderst neutral grund, både når det kom til budskaber, politiske holdninger og ikke mindst, de private hjems laden og gøren, herunder Talons vilde eskapader. Af samme grund kom Rubens udbrud vældigt bag på ham, altså ikke delen med hvor flot han var, eller fristende, det gik vel over en og samme kam, men at han direkte opfordrede til at sende et svar tilbage til den rasende ægtemand. Talon tænkte lidt, som han gned hagen med en håd, så dukkede noget vildt of dyrisk op i hans blik. "Ved De hvad? Jeg tror De har så yderst ret... Jeg skulle faktisk sende en lille besked!" Knurrede han spændt, helt nede fra struben. Nu var Talon ikke just den store slagbroder, men hvis situationen kom, ville han ikke vige fra den et milisekund "Men... er De sikker på, at de har lyst til at overrække sådan en?" Han stirrede på Ruben, længe. Han ville ikke udsætte den lille satyr for risici eller situationer han absolut ikke ville befinde sig i. slet ikke hvis det medførte, at de ikke kunne få sendt breve ud en anden gang 
Ruben

Ruben

Budbringer

Neutral God

Race / Satyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 66 år

Højde / 160 cm

Tatti 29.09.2026 20:11
Ruben nikkede interesseret til forklaringen om bierne, mens han tog endnu en lille tår af honningvinen. Det forklarede sagen, og han måtte give Talon ret i, at der bestemt ikke var noget galt med resultatet. Den søde smag lå behageligt på tungen, og efter den mildest talt ubehagelige levering kunne han godt mærke, hvordan skuldrene endelig var begyndt at sænke sig.

Det varede omtrent lige indtil noget forandrede sig i Talons blik. Ruben nåede knap at undre sig over det pludseligt dyriske glimt, før manden knurrede, at han faktisk burde sende en besked retur, og kruset standsede midtvejs på vej mod Rubens mund.

"Hvad?" Han stirrede på Talon. Hvad havde han sagt?

Det gik først langsomt op for ham, og de store turkisblå øjne blev en anelse større. "Nej, nej, nej, det var slet ikke dét, jeg mente!" skyndte han sig at sige og satte kruset fra sig, inden nervøsiteten fik ham til at spilde den gode honningvin. "Jeg mente damerne. At jeg godt kan forstå, hvorfor de skriver tilbage til Dem." Han tøvede og gned læberne sammen, for nu skulle han åbenbart forklare dét også. Det havde egentlig bare været et forsøg på ikke at blande sig i Talons privatliv, og nu var Ruben på en eller anden måde endt endnu længere inde i det.

"Altså..." Blikket gled kort over den store mand igen. "Hvis en flot, ung adelsmand pludselig viser interesse, kan jeg vel godt forstå, at det er svært ikke at blive en smule... fristet." Det sidste ord kom lidt mere forsigtigt. "Det må da være spændende at få den slags opmærksomhed." Det var ikke, fordi Ruben selv var fuldstændig fremmed for den slags. Satyrer havde trods alt et vist ry for sang, nydelse, nymfer og alt andet, der var smukt at se på, og Ruben var heller ikke så blåøjet, som folk af og til syntes at tro. Han havde da haft sine eskapader.

Bare ikke særligt mange.

Faktisk måtte han tænke sig om for at huske, hvornår han sidst havde været sammen med nogen. Et år siden? Længere? Haldis, hvor sørgeligt. Men han sprang rundt til nær og fjern konstant. Han havde jo ikke tid.

Ruben rømmede sig og skubbede hurtigt tanken væk. Han havde altid haft lettere ved at holde sig beskæftiget med arbejdet end med den slags, og der var heller ingen, der blev fornærmede over, at man kom hjem med en fyldt posttaske.
"Men jeg opfordrede Dem altså bestemt ikke til at sende den stakkels husbond et svar," fortsatte han og så lidt bekymret på Talon. "Og slet ikke et, som jeg skal levere." Han trak kruset lidt tættere ind til sig igen.

"Jeg tror faktisk, han var ganske alvorlig omkring Deres.... nedre regioner."
Talon Reier

Talon Reier

Adelig

Sand Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 196 cm

Xenix 29.09.2026 22:34
Talon nåede næsten at drømme sig helt væk på Rubens opfordring, han skulle nok ikke sende et brev, det havde han tidligere konkluderet kunne ende med at blike noget rigtigt rod, måske skulle han bare sende det lansetryk og signere det med et T, så ville ægtemanden med sikkerhed få mindreværdskomplekser, men det ville nok også bare øge hans lyst til faktisk at gøre alvor af truslerne... Ja, måske i hvert fald til at han så Talon fysisk, der ville næsten være noget fristende i at se manden i ansigtet når først han troppede op og skulle beskue den "forpulede, liderlige søn af en hore", så skulle han nok få benene på nakken da, tjo, med mindre han havde et decideret dødsønske, men det ville også se skidt ud for Talon og hans stand, måske ville det kaste skam over hele slægen, hvis han endte med at myrde en mand i forsvaret på hans private dele... "Hvad?!"  Rubens stemme flåede Talon ud ad tankestrømmen, og han fik sig selv hevet tilbage til virkeligheden, til synet af den lille Satyrs nu meget bekymrede blik, det var da utroligt med ham, gad vide om nogle havde tævet ham som barn... eller kid, siden han var så neurastenisk. Talon samlede de kraftige mendog velplejede bryn i en undrende mine, som han ikke rigtigt forstod hvad det var Ruben prøvede at kommunikere. "Nej, nej, nej, det var slet ikke dét, jeg mente!"

Først der, ja... Der gik det op for ham at han havde misforstået situationen, og det var alle hans damer Ruben hentydede til, alle voldsfantasierne sank i jorden på et splitsekund, med en slet skjule skuffet mine. Måske manglede Talon faktisk lidt drama i hverdagen. "Nåeh..." Brummede han og kastede med hovedet, så de lyse lokker faldt om på plads, alt arbejdet havde løsrvet en del af lokkerne fra den snørre han normalt bandt det hele op med, når det ikke skulle være i vejen. "Jaja, men selvfølgelig skriver de da... Deres mænd er alle fedladne og gamle, ville De gifte Dem med sådan en? Blot fordi deres moder kommanderede det?" Talon hævede kruset og tog en slurk, den søde vin på tungen dulmede lidt på tanken om alligevel ikke at gøre noget dumdristigt, som at sende et hånende brev. "Ha, ikke mig! Jeg er endnu ugift, og skulle jeg gifte mig, ja, så blev det ikke med en gammel.. Sær... Katteelskende adelsfrøken med en forkærlighed for.. teselskaber!" Knurrede han, han skævede til Ruben, det var måske for meget information, men det var heller ikke så meget selskab kæmpen havde haft på det sidste, og der var trods alt kun så meget spændende konversation man kunne vride ud af de gamle. Sandheden var faktisk, at han ikke ville have et problem med at gifte sig, men det skulle være med den rigtige kvinde, som han kunne få nogle unger med, som var med på spas og løjer og... som kunne acceptere den lille detalje med at han hver fuldmåne rejste væk for at molestrere en halv skov og beboerne i denne.

"Tror De... Han kunne? Være seriøs? Eller ville han fortryde i det sekund det kom til stykket?" Talon sendte ham et skævt smil, Talon havde trods alt ingen idé om den omtalte ægtemand, han kunne jo i realiteten være halvt ork og det var dog en skræmmende tanke.

Ruben

Ruben

Budbringer

Neutral God

Race / Satyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 66 år

Højde / 160 cm

Tatti 03.10.2026 12:24
Fedladne og gamle?

Rubens øjne blev større ved anklagerne – eller Talons forsøg på at retfærdiggøre sig selv – mens fingrene trommede let mod kruset. Mjah. Den gifte kvindes mand havde bestemt ikke været fedladen. Han kunne vel snarere sammenlignes med et stykke tørret kød; mager og ranglet med lange lemmer og nogle ubehageligt lange fingre, hvoraf én havde været rettet anklagende mod Ruben under en betragtelig del af deres samtale.
Han rystede det mentale billede fra sig. Hvad betød det egentlig også, om mændene var fedladne og gamle? Der fandtes masser af satyrer med lidt vom, og de havde så sandelig ingen problemer med at gøre sig til hos nymferne. Hvis kvinderne var viet til den slags mænd, Talon så fint udpenslede, måtte der vel engang have været en grund til det. Alligevel lød det næsten på ham, som om han gjorde disse kvinder en hjertelig tjeneste ved at vise dem nye græsmarker.

Mennesker var forvirrende.

Ruben blinkede et par forbavsede gange, da Talon pludselig begyndte at knurre om den kvinde, han selv engang skulle giftes med. En gammel, sær, katteelskende adelsfrøken med hang til teselskaber lød nu ikke så frygtelig i Rubens ører. Faktisk lød hun ganske rar. Han havde efterhånden mødt mange af den slags kvinder på sine ture, og de plejede gerne at byde på noget varmt at drikke, mens han ordnede papirerne.

Han bøjede nakken mod kruset og tog endnu en tår af honningvinen. Hvis Talon ikke ville have sådan en kvinde ved sin side, hvem ville han så egentlig have? Han kunne vel ikke blive ved med at jagte gifte kvinder resten af sine dage.

Tror De...

En lille trækning gik gennem Rubens bryn, og han så opmærksomt på Talon igen. Om manden havde været seriøs? Han havde lydt meget seriøs. Som en ilter kedel, der var få øjeblikke fra at sprænge låget af. Men om samme vrede ville holde ved, når han stod ansigt til ansigt med Talon Reier i al sin enorme pragt?

Ruben lod blikket glide over ham.

Hmmm.

"Ba-a-ah." Det busede ud af ham med en snert mere hån end normalt, og Ruben kunne næsten mærke, hvordan Talons egen frembrusen var begyndt at smitte. "Han ville løbe skrigende bort, hvis han så Dem." Det ville i hvert fald have været Rubens egen grundindstilling, hvis han stod i husbondens sted. Nu hvor han tænkte over det, virkede hele truslen næsten lidt mindre skræmmende.

Han tog endnu en tår og nikkede ganske alvorligt.

"Jeg er sikker på, at han aldrig ville nå i nærheden af Deres nedre regioner, Hr. Reier."
Talon Reier

Talon Reier

Adelig

Sand Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 196 cm

Xenix 16.10.2026 13:06
Talons stålgrå øjne stirrede mod halvgeden, som han prøvede at aflæse hans reakioner. Det var svære end han regnede med, selvom Talons ego ofte var større end hvad godt var, var han skræmmende bevidst om hans manglende evne til at aflæse mennesker korrekt, med mindre det var unge og smukke damer, den del var han efterhånden blevet ganske dygtig med årene. Han rynkede brynene en kende og tog en slurk af honningvinen, mens han funderede tænksomt over sit eget spørgsmål. Han nåede ikke så langt før geden kom med dagens bedste besked. Talon slog en stor brølende latter op, tanken huede ham ganske vel. Han slog sig på låret og smilets krusning satte sig permanent i mundvigen, som han nikkede anerkendende til faunen. "meget vel knægt, jeg misunder ikke Deres erhverv, det er næppe den første, ej heller den sidste, ubehagelige besked De har leveret..." Knurrede han fornøjet, inden han skævede ned i bunden af hans tomme krus, så skævee han over mod hallens indfarvede glasvindue, hvad tid var det på dagen? Middag? "Kom... Lad mig skænke Dem et krus mere..." det var ikke så meget et spørgsmål eller en forspørgsel, som Talon i en vaks bevægelse lagde sin lap om Rubens krus, inden han satte kursen mod anretterkøkkenet. Det var mest bare et lille køkken i forlængelse af hallen, døren var smal og rummet blev primært brugt når der var festlige lejligheder på Herregården, ellers var det det store køkken som lå noget længere væk. Honningvinen havde løftet Talone humør en kende overpå den trods alt nedslående besked, der ikke kom fra en ung meget flor frøken, men den havde også vakt nysgerrigheden, som under normale omstændigheder var pakket væk bag manerer, han tog et par skridt mod faunen inden han kiggede på ham overvejende. I sit stille sind kunne Talon da godt se at han var sådan... pæn... måske nuttet, ville nogle damer syntes objektivt. Det var ikke tanker Talon normalt besværede sig med, med mindre han skulle konkurrere mod ham i en fysisk duel eller på et dansegulv når den flotteste kvinde skulle vælge dansepartner, men... "Men Ruben... De er jo også af lidt interessant afstamning..." ... Han havden ok startet noget han burde holde sin kæft med, men nu var han simpelthen nødt til at få en ting eller to på det rene, hans ellers simple hjerne ikke havde kunne slippe over årene "Er det rigtigt? Altså... At I, med jeres slægt, er i stand til at charmere damerne udover hvad der er.. naturligt?" Han stillede kruset på bordet mens han betragtede halvdyret en en rolig beskuenhed, inden han selv dumpede ned i stolen, der denne gang knagede mere faretruende under hans vægt. Han moder havde gennem årene givet ham forbud mod at kaste sig hensynsløst ned i møblerne, da dette havde kostet mere end en håndfuld snedkerregninger gennem årenes løb. Han tappede armlænet med fingrene, en kende ubehagelig til mode, det var ikke ordentlig pli at stille sådan et spørgsmål, men nu havde Ruben trods alt lige været førstehåndsvidne til Talons generelle uordentlighed
Ruben

Ruben

Budbringer

Neutral God

Race / Satyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 66 år

Højde / 160 cm

Tatti 16.10.2026 23:36
Ruben pillede ved sin øreflip, en lille smule stolt over at have fået Hr. Reier til at tordne af grin, så latteren rungede som et hverdagsstormvejr gennem hallen og de lange gange. Mundvigene vippede forsigtigt op ved herligheden i at se en anden person slå sig på låret af grin over noget, Ruben havde sagt. Han havde knap nok forsøgt at være morsom, for tanken havde været ganske alvorligt overvejet, men nu... ja, nu kunne han egentlig godt se det sjove i det.
Et lavmælt, prøvende brum af munterhed summede bag de sammenklemte læber, men det ville alligevel være en kende uprofessionelt at sidde og piske en sådan stemning af fryd og latter op med en Gorse-kunde. Så han nøjedes med at lade smilet blive hængende, mens han tømte sit krus, denne gang med et betydeligt lettere sind.

Talon Reier var da egentlig et ganske herligt selskab. Det måtte Ruben prøve at huske, næste gang han sprang forbi herregården. Der var måske ingen grund til at være så rædselsslagen for den lyshårede kæmpe.

"Åh," lød det forbavset fra ham, da Talon tilbød endnu et krus. "Men jeg burde jo virkelig..." Og så var manden allerede skridtet af sted efter mere af den søde vin. "...komme af sted," afsluttede han dæmpet til den tomme plads foran sig.
Ruben sukkede, lod hænderne falde ned mellem lårene og sank lidt dybere ned i stolen. Han burde virkelig komme videre. Der var stadig breve, der skulle leveres, og selvom han næppe ville blive bebrejdet et lille hvil, var det ikke ligefrem sådan, familien Gorse havde opbygget sit gode ry. Alligevel blev han siddende og lod blikket vandre over de smukt udformede stukdekorationer og herregårdens robuste arkitektur, indtil tunge skridt atter lød hen over gulvet.

De turkisblå øjne fulgte omhyggeligt Talon, der vendte tilbage med et krus i hver hånd, og et skævt smil trak i Rubens mundvig. Nå ja. Ét krus mere kunne vel ikke skade. Han ville måske være lidt rødkindet, når han sprang videre, men det var trods alt ikke hver dag, man blev budt på hjemmelavet honningvin. Og satyrer havde nu engang en svaghed for søde, berusende drikke.
"Tak skal De have." Han tog imod kruset og indåndede den blomsteragtige duft, inden han atter smagte på vinen. Men da Talon pludselig bragte hans afstamning på banen, løftede Ruben blikket og lod kruset hvile i skødet. Det ene bryn gled spørgende op. Gad vide, hvor han ville hen med dét? "Ja?"

Det fandt han hurtigt ud af.

Ruben havde bestemt ikke forventet sådan et spørgsmål, og en varm glød bredte sig over kinderne, selvom han endnu knap havde rørt sit andet krus.

"Satyrer har da deres tricks nu og da, ja," begyndte han og gned læberne lidt mod hinanden. "Men hvis De mener, om vi kan fortrylle nogen til at falde for os, så er det vist at overdrive vores evner en smule." Han kløede sig på kinden med en pegefinger. "Det hænder skam også, at vi bliver afvist. Måske endda oftere, end mennesker går og tror." Det var trods alt ikke usædvanligt, at en satyr i brunst fik sig en ordentlig lussing af en nymfe, hvis han kom anstigende på det helt forkerte tidspunkt. Sang, dans og søde ord kunne bringe én langt, men ikke nødvendigvis hele vejen. Ruben trak lidt på skuldrene. Selv havde han aldrig været den store jæger, selvom han bestemt heller ikke var fuldstændig fremmed for den slags fornøjelser.

"Jeg er selvfølgelig ikke det bedste eksempel, fordi..." Han standsede sig selv og betragtede Talon over krusets kant. Den store adelsmand havde indtil videre gjort det ganske tydeligt, hvor begejstret han var for kvinder, men det sagde jo ikke nødvendigvis noget om, hvordan han betragtede mænd, der foretrak deres eget køn. Ruben havde mødt både det ene og det andet gennem sit arbejde, og han havde ikke noget særligt ønske om at finde ud af, hvilken slags Talon var, mens de sad alene i hans hjem.

"...fordi jeg nu engang bruger det meste af min tid på at levere breve," afsluttede han i stedet med et lille, undskyldende smil, inden han skyndsomt tog en god slurk honningvin.
1 1


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
Online nu: Venus , Tatti, Blæksprutten, Granny, Beanstalk
Lige nu: 5 | I dag: 15