Der ville gå nogle timer, før at solen ville gå på hæld og nattens mørke ville overtage byen, derfor havde Eden også placeret sig selv på kroens tag med udkig udover byen. Der var stadig liv i gaden, noget som de havde frit udsyn til fra toppen af bygningen. Det var ikke uvant for dem at sidde på taget og spekulere over dagens gøremål, men denne dag var noget ganske særligt eller det følte de i hvert fald. De havde endnu ikke fået øje på noget, der kunne få dem ned ad taget, heller ikke når flere gæster valgte at gå ind på kroen for at få en bid mad. Det var hverdag. Men nødvendigt i en by som Smarana, de kunne ikke bare reklamere dem selv og stedet, som et blodhus, selvom det var hvad det var. Kroen var et skjul, men fungerede også stadig, selvom indtjening var højst bagerst i bygningen.

"E!" kaldte en yngre stemme fra et vinduet, som drengen havde stukket hovedet ud af vinduet, han var forpustet og lettere forvirret, som lignede han en, der havde løbet hele dagen. "Hvad er der, Luke?" spurgte de henkastet med blikket rettet imod gaden. Han bed sig lettere nervøst i underlæben, som han skævede ned over taget og greb hårdere fat om vindueskarmen, før at han holdt sig for øjnene med den anden hånd. "Kan.. kan de ikke.. komme ind først?" efterspurgte han lettere nervøs og tydeligvis med hjertet hamrende i brystet. Eden sukkede dybt, før de rejste sig fra deres plads på taget og gik langs med taget imod det åbne vindue. Det lange løse hår svajede i vinden, før at det ramte drengen lige i ansigtet, da de hoppede ind ad vinduet. De slog hurtigt en latter af, før at de samlede håret og smed det over skulderen.

"Spyt ud" opmuntrede de lettere utålmodigt, som armene var blevet lagt over kors og foden vippede op og ned. Drengen nikkede ihærdigt, imens at han lignede en, der havde brug for at finde ordene først. "Ja.. øh" stammede han lidt, før at Eden gik helt hen til ham og lagde armene omkring ham. "Træk vejret, Luke" sukkede de opgivende imod hans hår. Drengen var et hoved eller halvandet mindre end dem. Han nikkede igen, før at han greb deres hånd og trak afsted med dem. "De er nød til at komme" lød det forhastet, uden at noget var blevet forklaret. Men som de kom ud på gangen kunne de sagtens høre tumulten nedenunder. Der var tilsyneladende en gæst, som ikke var tilfreds med serveringen på stedet.

Eden lagde irriteret armene over kors, som de trådte op bagved gæsten, der var i færd med at overfuse en tjener, som forsøgte at servere et glas mjød. Men gæsten nægtede at tage imod det og beklagede sig over, at de havde bedt om noget helt andet. I en mere tyk flydende form. Eden rømmede sig, som gæsten løftede blikket og fejede dem af vejen med en håndbevægelse. "Undskyld mig, men du forstyrrer vores kunder.." brummede de irriteret, imens at gæsten blot hævede det ene øjenbryn. "Jeg vil kun tale med ejeren.." lød det efter en længere søforklaring, som Eden himlede med øjnene og pegede sin tommelfinger imod sit eget bryst. "I egen høje person" smilte de høfligt, før at de modtog elevatorblikket og en rynken på næsen.

De trådte denne gang helt hen til gæsten, som de bukkede sig ned imod ham, med en arm under brystet og et sigende blik i øjnene. "Hvis De ikke dæmper Dem, så er De aldrig velkommen her igen. Vi har ikke åbent før solen går ned" vrissede de irriteret, men så kun gæsten kunne høre det, imens at øjenkontakten blev fastholdt. Gæsten løftede blikket fra brystet og nikkede, sikkert i et forsøg på at skjule den klump, der sad fast i halsen på ham. Eden nikkede imod døren, som gæsten gik ud og kroen atter blev fyldt med snak og latter. Samt spildte drikkevarer.