I næsten alt for lang tid, havde Mizech gået rundt med en utilfreds grimasse over hele ansigtet. Kedsomheden havde skyllet ind over ham, og han havde ikke tænkt sig at kede sig selv ihjel. De gyldne øjne spejdede rundt i omgivelserne, og som altid havde han sin trofaste slange på skulderen. Sheja hvislede en smule, som var hun nysgerrig på, hvad den unge dæmon ville finde på. Han var meget god til, at skabe kaos og problemer. Han var vel heller ikke søn af Deavás og Lilith for ingenting. Forældrene der helt klart var mere sindssyge end ham selv. Et skævt smil kom frem på hans ansigt, som han roligt løftede sin højre hånd op til Sheja. Den sorte slange havde øjnene rettet på Mizech, imens den tvedelte tunge rørte hånden. 

Efter at have gået rundt i lidt længere tid, stoppede han op henne ved ønskespringvandet"Tsst... Tåbeligt" ordene var spydige, og kolde som han slet ikke gav en eneste tanke til springvandet. Alligevel blev han også en smule nysgerrig. Fødderne førte ham tættere på, imens han strøg fingrene langsomt hen over slangen på skulderen. Han ignorerede de mange blikke fra de forbigående mennesker. Han vidste godt, at han så godt ud. Begge hans forældre var jo så forbandet tiltrækkende og flotte, at det var klart at han havde arvet de gode gener.

Smilet voksede da han betragtede sit spejlbillede i vandet. Han lignede sin far. Ret meget, og han vidste at det irriterede Deavás. Hvilket kun gjorde det endnu mere morsomt. Fingrene kærtegnede slangen lidt mere, før Mizech tillod sig at studerede sit spejlbillede lidt mere. Jo han kunne da godt lide nyde synet af sig selv, fordi attraktivt det var han. Han kedede sig dog fortsat. Han kunne ikke genere sin far, fordi hvem vidste hvor han befandt sig henne. Hans mor kunne han heller ikke genere, fordi hun sikkert havde godt gang i sit morderiske krydstogt, eller lignende. 

Efter nogle enkle sekunder, drejede han rundt. Klar til at gå videre, før han hørte en lille gruppe af mennesker i nærheden. De fleste ville nok ikke lytte efter, fordi de var høflige. Ikke Mizech. Han behøvede ikke bekymre sig om, at være høflig. Hvorfor skulle han også være det? det var der ingen grund til. Han kælede lidt mere for slangen, før han lod det fristende smil vokse på ansigtet. Skulle han lige skaffe et par personer af vejen. Han kunne vel også bare finde et legetøj, som kunne tilfredsstille ham. Hovedet lagde han på skrå, som han kunne høre Sheja, den flotte slange - synes han selv ihvertifald. Hvislede ldit mere"Jeg ved det min kære... Men lad os vente lidt" stemmen afslørede luskede planer, og noget dysert og morderisk, som hans gyldne øjne mødte slangens øjne. 

Kronprinsen var klar over, at han pressede citronen ved at tage til hovedstaden, og hans mor havde da også ivrigt forsøgt at tale ham fra det, før han var taget på turen gennem portalen. Han havde fortalt, at det var for at skabe alliancer, når han engang selv skulle sidde på tronen.

Han havde været i byen i 24 timer allerede, hvilket betød, at han kunne holde menneskeformen i 24 timer endnu. To dage var ikke meget til at nå rundt i byen, snakke med folk og stadig være i stand til at nyde byen. Han var på vej videre fra et møde, og mange af de personer, han passerede, drejede hovederne eller stoppede op for at betragte ham. Spurgte man Kaius, så var han intet særligt… Men mange ville sige, at han havde en overnaturlig skønhed over sig. De lange vipper, det lange hår og måden han bar sig på. Det var gudskelov ikke alle, der vidste, hvem han var, for han flagede ikke just med, hvem han var.

Kauis var kommet til markedspladsen, hvor han gik rundt mellem boderne, så på de mange forskellige varer der var på de forskellige borde. Han stoppede op, da han flygtigt troede, at han så et velkendt ansigt i mængden, og satte efter personen. Der gik dog ikke længe, før han mistede personen i mængden, og han skar en irriteret grimasse. Hvor var han nu?

Blikket gled rundt i et forsøg på at orientere sig, og det fine springvand blev bemærket. Ønskespringvandet… Så meget vidste han alligevel om hovedstaden. Det var pænere, når man faktisk stod foran det. Kronprinsen satte sig på kanten, åbnede den lille pose, smed en lille krystal i vandet, gav et ønske og lod det blive efterfulgt af et lille suk. Han fandt ham aldrig igen… Det var han efterhånden overbevist om.

Overvejelserne om, Mizech faktisk skulle forstyrre samtalen mellem den lille gruppe af mennesker, spredte sig hurtigt inde i hans hoved. Han kunne prøve at udtænke, hvordan udfaldet ville blive, hvis han faktisk afbrød. På den anden side, var der noget meget sjovere ved, at blive lige så overrasket som dem, hvad der faktisk kunne ske. De gyldne øjne spejdede så rundt, før han han pludselig fik øje på nogen. En person med langt hår, og et meget usædvanligt udseende. Det var ikke fordi Mizech så personer med det slags udseende før, og han havde altså mødt mange mennesker og væsner i sin tid. Ikke at han skulle lyde old gammel, men han havde da mødt mange folk.

Slangen på skulderen begyndte at hvæsse, men Mizech strøg en kælent over hovedet, i håb om at Sheja ville være stille. Fødderne førte ham tættere på denne ganske spændende person - meget mere spændende end alle de andre, som befandt sig her ved ønskespringvandet. Da han kom tættere på, lagde han hovedet en lille smule på skrå. Hvordan kunne han bedst ødelægge den forholdsvise gode stemning, fordi der var vel mange muligheder. Denne person sad på kanten af ønskespringvandet, så Mizech kunne vel bare puffe ham ned i vandet. Så var den ene mulighed for at ødelægge den gode stemning lagt. 

Han vidste godt, at mange besøgte det her sted, kun for at ønske sig en masse ting. Sikkert tåbelige ting i hans øjne. Han forstod ikke, hvorfor man overhovedet ville ønske noget"Hvis du ønsker en flot og meget attraktiv person, at kigge på. Så er dit ønske lige blevet opfyldt" han undlod bevidst, at nævne alle de andre grusomme, dårlige og ondskabsfulde ting om sig selv. Han skulle vel ikke skræmme den her person væk allerede. Selv kunne han da godt kaste nogle krystaller i vandet, og ønsker sig noget. Men hvad skulle han ønsker sig. Han drejede hovedet til siden, kun for at ville kæle for Sheja. Men afbrød sin handling af, at slangen pludselig ikke sad på skulderen længere


"Hvad i.." nåede han at slynge ud ad munden en smule forvirret, og undrende før han kunne se, hvordan slangede havde fundet vej ned ad hans arm. Roligt og målrettede slyngede sig hen ad jorden til den siddende person på kanten af ønskespringvandet. Et underholdende smil kom frem på hans ansigt. Det skulle nok skabe kaos, hvis personen ikke kunne lide slanger"Nååårh' der er du" fik han sagt, da de gyldne øjne fulgte slangen der nærmede sig manden på kanten af ønskespringvandet. Enhver person som ejede en slange, ville nok tage den, eller gøre noget ved det. Men lige nu synes Mizech det var meget morsomt, at se hvad der ville ske, når manden opdagede slangen. 

Bedst som han havde siddet med blikket rettet imod bunden af springvandet, førte han en stemme. Han vidste ikke, om den var henvendt til ham, men han så alligevel imod personen. Egentlig var hans ønske ikke så langt fra, hvad den anden snakkede om, men det var mere en specifik, attraktiv person, han havde ønsket sig, der dukkede op, men ak. Mundvigen trak sig i et skævt smil, og han lod hovedet glide en smule på sned. “Jeg siger ikke, at De ikke er attraktiv,” startede han, rettede hovedet op igen og lod en næsten varm latter undslippe. “Men De er desværre ikke den person, jeg leder efter,” afsluttede han. Kaius havde efterhånden opgivet at finde mennesket igen.

Han var hurtig til at bemærke, hvordan slangen forsvandt fra den anden mands skulder og ned til kanten. Det var ikke ligefrem fordi slanger skræmte ham, for han havde set værre nede under vandoverfladen. Desuden, ville Kaius vove og påstå at på trods af slangen muligvis var giftig, så var havslangerne værre. I stedet for at panikke rakte han i stedet hånden langsomt over mod den sorte slange, men stadig på afhøringsafstand, klar til at trække hånden til sig, hvis den skulle bide ud efter ham, eller daske til den, i værste fald.

I det mindste behøvede han da ikke konstatere, at han var attraktiv eftersom denne siddende mand foran sig, havde indrømmet det. Det fik straks selvtilliden og egoet til at vokse, og han måtte lade det tilfreds smil vokse. Han kunne godt lide, at høre andre fortælle ham, hvor attraktiv han var. Imens slangen allerede havde fundet vej hen til manden, besluttede Mizech sig roligt for at følge efter. At hans slange lige havde forladt skulderen, var han vant til. Sommetider havde Sheja bare andre planer, men i det mindste havde slangen ikke bidt manden, eller prøvet at gnaske i tøjet.

"Troede alle ledte efter mig, nå..."nåede han at sige en smule skuffet, som havde han regnet med at manden, og generelt alle mennesker og væsner ledte efter ham, eller gerne ville se ham. Måske det også var godt, at alle mennesker og væsner ikke fandt ham, det ville kun ende i blodbad, og kaos. Ikke at han havde noget imod det, det ville kun glæde ham at kunne sørge for at bad, som ikke var et kedeligt bad i vand. Han lod de gyldne øjne følge slangen, som manden rakte sin hånd ud imod den"Pas på hun bider" konstaterede han med et kækt og legende smil på ansigtet. 

Han huskede godt d gange, han var blevet bidt. Han kunne godt lide det. Havde da også nævnt for Sheja at hun altid gerne måtte bide ham. Var han syg i hovedet fordi han godt kunne lide sådan noget? måske ja. Men kendte man hans forældre, så gav det meget god mening, hvorfor han kunne netop sådan noget. Efter at være trådt tættere på manden, fik han set hvordan slangen havde slynget sig op ad Mizechs ben"Jeg kan hurtigt blive alt, hvad du leder efter" ordene blev sagt kækt, og en smule farlige som der lå noget legende over ansigt. Han rakte så ud imod manden. Placerede en hånd rundt om mandens nakke. Trak ham tættere på sig"Og jeg bider også..." hviskede han uden at fjerne blikket fra manden. Sheja den sorte slange, havde allerede slynget et godt stykke op ad Mizechs ben, og han kunne lide det.

Det ene bryn skød op over kommentaren “Ked af at skuffe Dem,” svarede han og sendte den anden et næsten undskyldende smil. Den anden lignede ikke engang mennesket som Kaius ledte efter, og havde det været ham, havde han ikke bare siddet her på kanten, men i stedet kastet sig i armene på ham.

Han blev varsom, da der blev gjort opmærksom på, at slangen bød, og han trak langsomt hånden til sig, for han vidste, at de fleste dyr reagerede på hurtige bevægelser frem for dem, der var langsomme og kontrollerede. Der var dog noget over den anden mands måde at sige det på, måden hans læber trak sig i et nærmest legende smil, hvilket fik Kaius til at trække lidt i den ene mundvige.

Den andens ord fik pulsen til at stige, ikke på en måde, der føltes seksuel, men på en måde, der gjorde ham varsom og lod tvivlen komme den anden til gode. Det var også derfor han ikke trak sin hånd tilbage, da der blev rakt ham en hånd, og den greb om hans nakke. Kaius måtte sætte hænderne på kanten for ikke at falde forover og låste blikket med den andens. “Jeg tvivler stærkt på, at jeg har noget De søger…” hviskede han og kunne høre sin egen puls som et lavt susen i sine ører.

Det overraskede slet ikke Mizech, at han ikke var den som Kaius ledte efter, og søgte. Men det påvirkede nu heller ikke dæmonen, selvom at han da på en måde mente, at alle havde brug for ham. Den trofaste slange fandt plads på skulderen igen, og Mizech lod sine gyldne øjne låse sig på manden foran sig. Efter ganske få sekunder, fjernede han sin hånd fra mandens nakke, for at træde lidt tilbage"Hmm.." svarede han kort som han lod øjnene glide ned over manden. Det var nu ikke fordi at denne mand som sad på kanten af ønskespringvandet, var grim. Han var en flot mand. En flot mand som Mizech sagtens lige kunne hygge sig med, og muligvis også få tilfredsstillet sine lystelser. 

Han måtte overveje mulighederne i et øjeblik, som han løftede en hånd op til Sheja. Strøg slangen langsomt hen over skinnet. Tilfredse lyde kunne tydeligt høres fra slangen, hvilket kun fik det brede smil på Mizechs ansigt til, at vokse. En masse blide grin og snak kunne høres bagved ham. Han vendte ikke rundt for at kigge, og ville heller ikke bruge tid på det. Lige nu var hans fokus og koncentration rettet på den her mand"Måske du kan underholde mig på markedspladsen, imens jeg finder ud ad hvad jeg skal bruge dig til" det kom ikke engang som en overvejelse, om han faktisk ville bruge manden. Mizech havde allerede besluttet sig på forhånd. 

Før manden fik lov til reagere og svare, lænede den unge dæmon sig tættere på. Krydsede armene med et udfordrende smil klistret på ansigtet. De gyldne øjne fangede mandens øjne, og læberne blev adskilte, så Mizech kunne fortsætte sine ord"Du har vel heller ikke tænkt dig, at blive siddende her på kanten af ønskespringvandet" hvem ville også det? det var da utrolig kedeligt. I hans øjne var markedspladsen da mere spændende. Boder, mennesker man kunne slå ihjel, dyr man kunne tage med hjem - hvis man ville. Og bare nyde det kaos man kunne lave på kort tid. Afstanden havde den unge dæmon bevidst skabt, som han var meget spændt på, hvad manden ville svare. Hovedet blev lagt på skrå, som Mizech rakte en hånd frem imod mandens lange hår. Viklede en hårtot rundt om fingeren"Kom nu, jeg bider altså ikke" løgn. Han kunne sagtens finde på at bide. Han kunne generelt finde på mange ting.

Var den anden pæn? Ja, bestemt, men det var ikke fyren han ledte efter. Dog var Kaius begyndt at tvivle på, at han reelt ville finde ham igen nogensinde, og selv hvis han gjorde, ville det så være det samme som sidst? Han skubbede tankerne væk, mens den anden gav ham noget, der kunne minde om et tilbud, hvis ikke det var for den måde, det var blevet sagt på.

Det ene bryn skød en smule op “Det er muligt, hvis du giver mig et ordentligt tilbud, frem for at sige, at du har tænkt dig at bruge mig til noget…” svarede prinsen og lod blikket hvile på den anden mand. Det var nu ikke fordi han var for fin til at gå med den anden på markedspladsen; det var mere måden det var blevet sagt på, som han måske var mere imod. Han skulle ikke bruges af nogen til noget som helst… Han havde næsten lige sluppet ud af den forbandede engels kløer igen…

Kaius trak sig ikke som den anden; lænede sig nærmere, ej heller veg hans blik fra den anden. Fyren havde fat i noget, for nej, han havde ikke tænkt sig at blive siddende. Egentlig havde han tænkt sig at gå en runde i gaderne i håb om bare et glimt af personen, han ledte efter, på trods af at det var ønsketænkning. Kaius lod mundvigen trække sig i et lille, skævt smil, mens den anden rakte hånden imod ham og lod en tot af hans lange, violette hår vikle om fingeren. “For to sekunder siden sagde du, at du ikke bed… Så hvilken af dem skal jeg tro på?” spurgte han og lod brynet skyde op, afventende. Personligt hældte han selv til den første udtalelse, som fyren var kommet med.