Ashton Carfir  
______
Selvom skyerne hang tungt på himlen, så det ikke ud til, at der endnu var regn på vej. Luften var tung, fugtig og trykkende, så mon ikke det ville ende med at ske om et par timer? Det Halve Svin var fyldt af liv og glade dage, og Corvath var blevet revet med af nogle af de andre fra Lysets hær og havde siddet i kroen i noget tid. Nogle ville måske argumentere for, at det var bedre at de var ude og lave deres arbejde, men på nuværende tidspunkt var der ikke så meget krig at se til, så de tillod sig at sidde her.

”Corvath! Vi følger lige ham her hjem! Han kan ikke tåle mere,” lød deres stemmer i en moret, som de samlede deres sovende kammerat op. "Vi kommer tilbage!" lød det fra en anden før de begyndte at rive fyren ud fra Svinet. Tilbage sad Corvath, alene med en promille, der var så høj, at han nok i virkeligheden burde drikke mere, men alligevel rakte han efter kruset, der stod foran ham, trak på skuldrene og bundede den sjat, der var. ”Fy for helvede…” mumlede han til sig selv, som han skar en grimasse over smagen. Hvorfor smagte det værre nu hvor de andre var smuttet?

De gule øjne rettede sig mod døren, og derefter mod alkoholen foran ham. Hvor blev de andre af? Så længe plejede det da ikke at gå til barakkerne og så tilbage, gjorde det?

Ashton huskede slet ikke, hvornår han sidst havde været inde på Det Halve Svin, men det havde nok været lang tid siden sidst. Ikke at der var noget galt med stedet, tværtimod. Han havde nok bare været begravet i sit arbejde, og hjulpet kvinder og mænd med hvad end, de lige skulle bruge hjælp til. Stedet var fyldt med liv, og god stemning, hvilket man absolut ikke kunne klage over. Et bredt smil foldede sig over ansigtet, som han lod øjnene glide lidt rundt i omgivelserne. De gange han havde været herinde, havde der altid været god stemning, selvom han måtte hive et par mænd væk engang, fordi de skabte for meget ballade. 

Kroen lignede efterhånden sig selv. Hvorfor skulle den heller ikke gøre det, og synet af de folk som sad herinde fik smilet til, at vokse. Lyden af nogen som råbte fik ham til at dreje en smule rundt. Var det fulde mænd som mente, at de skulle råbe? det kunne da ikke være det. Eller det kunne det måske godt, Ashton havde ikke kigget efter. Han gad faktisk heller ikke bruge tid på, at kigge efter, bare for at finde en person som råbte. Efter ganske få sekunder fik han øje på en person i hærheden. En mand som helt klart så ud som om, at han havde fået alt for meget at drikke

"Behager smagen dem ikke?" stemmen og tonen var høflig. Ashton havde ingen grund til andet lige nu. Desuden kunne han godt lide at fremstå høflig og som en gentleman. Øjnene gled så ned over denne person med de gule øjne. Aldrig før havde Ashton set personen før. Men det var vel heller ikke hver dag, at man mødte nogen med gule øjne. Smilet blev siddende på ansigtet, som han pludselig skulede hen til stolen overfor personen"Har du noget imod, at jeg sætter mig ned overfor dig, eller venter du på nogen" han blev vel nødt til, at spørge.

Det var alligevel utroligt at de bare havde efterladt ham her til sig selv. Nåh ja, så måtte han vel bare få det bedste ud af det selv. Et stille suk undslap ham, og han skulle lige til at række ud efter et af krusene, før de gule øjne faldt på en mand, der var ældre end han selv. Corvath var ikke sikker på, om han reelt kendte manden, ikke på personligt plan, men han var næsten overbevist om, at det var løjtnanten for det centrale bydistrikt.

“Hva?” spurgte han og så ordentligt på manden foran ham og lod så læberne trække sig i et beruset smil. ”Nåååårh. Nej, det var dovent…” svarede han så endelig. Corvath rakte en arm mod pladsen over for ham i takt med at han rystede på hovedet, så de hvide lokker faldt ind i hans ansigt. “Jeg tvivler ærligt på, at de kommer tilbage,” sagde han og trak let på skuldrene, som han rakte efter et nyt krus og sippede til hvad som helst der var i. Det var ikke lige så slemt, så der blev ikke trukket en grimasse denne gang.

Kort lod øjnene glide hen imod døren, hvor han tydeligt havde hørt folk traske ud, som gad de ikke blive herinde på kroen længere. Hvorfor forstod han ikke, der var da meget hyggeligt herinde. Indtil videre ihvertifald. Stemmen fra manden med de gule øjne, fik Asthon til at rette sin opmærksomhed tilbage på manden, som efterhånden så ud som en blanding mellem at kede sig, og deprimeret. Han kunne ikke bedømme, hvilken en af mulighederne det var, medmindre det var noget helt tredje. Han rømmede sig kort, for derefter at lægge hovedet en smule på skrå. 

"Så de var sammen med dig" så gav det bedre meningen, at det var dem som havde forladt kroen. Personen som havde fanget hans nysgerrighed. Nok mest også for, at sikre sig at de ikke lavede ballade, eller prøvede på det. Blikket faldt tilbage på den guløjet mand, hvis navn han måske snart burde få fat i, men han skulle først have en drink"Lad mig skaffe noget at drikke først, så er jeg klar til at tale med dem" Før han overhovedet kunne få svar eller en reaktion fra den langhåret mand, var Ashton trasket hen til baren. Der gik ikke lang tid, før han fik bestilt sig en drink. Havde bedt bartenderen om at overraske ham, fordi hvorfor ikke. Han kunne alligevel godt lide, at prøve noget nyt

Da drinken endelig kom, drejede han roligt rundt. Gik roligt tilbage til manden med de gule øjne. Stolen blev trukket ud, og han satte sig ned. Mundvigene spredte sig, for at svare manden foran sig"Hvorfor forlod de dig?" det virkede da underligt, medmindre personenen havde noget som de skulle. Eller ikke gad være herinde. 

Han nikkede stille “Jep, i hvert fald indtil en af de andre endte med at få lidt for meget af det gode…” svarede han og trak på skuldrene. Det var ikke første gang, de havde lavet et forsvindingsnummer på ham, og Corvath var fuldkommen klar over, at det bestemt heller ikke ville blive det sidste, for han tog gang på gang med dem. Dum som han var.

Corvath havde det, som om den andens blik borrede sig igennem ham, og det fik et eller andet indeni ham til at snørre sig sammen, noget han ikke kunne sætte en finger på. Det var ikke fordi han direkte fandt ham skræmmende, men nok mere… Autoritær? Han skulle lige svare på, hvad manden havde sagt, før han rejste sig og forsvandt op til bardisken for at skaffe sig noget at drikke. Hvis dette virkelig var løjtnanten, skulle Corvath tage sig sammen. Ikke de i dagligdagen havde meget med hinanden at gøre, men stadig… Manden var af højere rang end han selv.

Han sukkede stille, mens manden igen satte sig over for ham. “Den ene soldat havde fået lidt for meget indenbords. For at være ærlige har vi nok i virkeligheden alle sammen… Men de ville følge ham til barrakkerne og vende tilbage,” svarede han og trak på skuldrene. Hvor længe siden var det, de sagde det? Pyt, nu havde han andet selskab.

Det overraskede ham ikke vildt meget, at mange af personerne som kom herinde godt kunne blive for meget, eller irriterende, når de fik for meget at drikke. Det var ganske sjældent, at han selv fik for meget at drikke, mest fordi han godt kunne styre sig. Men han måtte også indrømme, at engang imellem var det bare rart at drikke lidt ekstra meget. Frem for at skulle holde sig til to drinks, eller kun en enkelt drink

"Er det ofte at du kommer herinde?" nysgerrigheden havde taget, som Ashton rettede en smule på positionen på stolen. Bare at kunne sidde lidt bedre. Stolen var ikke den blødeste, men han var vant til det. Alle de kroer han før havde besøgt, havde også hårde stole. Det var utroligt, at han ikke havde fået ondt i sin bagdel endnu. Grebet rundt om sit kurs blev strammet en smule, og han løftede det roligt op til munden. Afbrød slet ikke øjenkontakten med manden foran sig.

Der var et eller andet over de gule øjne, som han faktisk fandt interessante, og flotte. Om han skulle slynge komplimenten ud, det vidste han ikke endnu. Da manden begyndte, at forklare at den ene soldat havde fået lidt for meget, at drikke, men selv pointerede at have fået for meget, kunne han ikke undgå at smile lidt"Og når du får for meget at drikke, hvad sker der så. Fordi lige nu synes jeg ikke det virker så slemt" der var noget kækt over ordene, som han fik sat sit krus ned på bordet efter et par store slurke. 

Corvath rystede på hovedet “Naah, men det sker en gang imellem,” svarede han og trak en smule på skuldrene. Det var ikke ligefrem fordi han havde et misbrug, men han blev da revet med fra tid til anden for at få ham ud af hans komfortzone. Det virkede, i hvert fald så længe det varede. Når han kom hjem til sig selv, var det noget andet, for så dukkede den gnavende ensomhed op igen.

Måden den anden holdt blikket på ham, måden han holdt hans på ham, fik Corvaths puls til at stige ufrivilligt, og varmen steg til de blege kinder. Det ene lyse bryn skød op over den andens kommentar, og han trak på smilebåndet. Der var noget ved måden manden levede ordene på, der fik ham til at føle, at han var på glatis. “Tro mig, jeg har også fået mere end rigeligt. Der er en grund til, at jeg bliver siddende,” svarede han og lod en varm latter undslippe. Han vidste, at hvis han først forsøgte at komme op og stå ud i den friske luft, ville det gå galt for ham.

Duften af den gode drink på bordet, gjorde at Ashton måtte gribe godt fat rundt om kruset, og løftede det op til munden. Spredte mundvigene og fik hældt en god del ned i halsen. Tilfreds nød han den gode eftersmag. Han havde fået gode drinks før, men her gang havde han bare siddet og nydt det, uden at skulle bekymre sig om noget. Men selvom han sad herinde på kroen, så kunne han ikke undgå, at være en smule på vagt.

"Er du okay? dine kinder er en smule røde" Ashton blev nødt til at pointere det, selvom han faktisk ikke vidste om det var en god, eller dårlig idé. Måske var manden blevet genert over noget, eller måske var det alkoholen, som havde varmet ham og kinderne. Imens han sad og afventede svar, lyttede han til en mindre gruppe af mennesker bagved dem. De snakkede om et eller andet om, at den ene kunne drikke mere end den anden, og Ashton kunne ikke undgå at more sig over samtalen, og diskussionerne.

Efter få sekunder klargjorde han sin hals, og sørgede for at krusset stod godt og solidt på bordet. Det ville være heldigt, hvis det væltede. Men skete det, kunne han vel sagtens bestille en ny drink. Det var intet problem"Din balance er meget god, når du sidder ned" Der var lidt morskab i stemmen, som han gav manden overfor sig et lille skævt smil. Det gik så op for ham, at han slet ikke havde prærsenteret sig endnu. Han skulle ellers sørge for at opføre sig høfligt og med sin sædvanlige autoritet. Bevidst rakte han en hånd frem imod manden"Beklager jeg ikke har introduceret mig endnu. Jeg hedder Ashton Carfir"

Et let moret fnys undslap ham, og han trak på smilebåndet, inden han rakte efter kruset foran sig og tog en stor slurk, som om han lige skulle drunke sin stolthed. Han nikkede efterfølgende “Der er varmt herinde… Og alkoholen gør det kun værre,” svarede han. Det havde i virkeligheden intet med det at gøre, men mere med den måde, den anden mand så på ham. Som om de mørke øjne så direkte igennem ham og ind til det hamrende hjerte i brystkassen.

De gule øjne kneb sig en smule sammen. “Syntes du? Jeg føler, at alt det summer og nærmest pulserer, hvis det giver mening?” svarede han og trak let på skuldrene. Corvath håbede, at den anden mand forstod, hvad han mente… Måske havde det også noget med larmen og varmen at gøre, men nu havde han jo fået selskab, så det ville være synd at smutte hjem og lide i stilhed. Så måtte han tage tømmermændene dagen efter.

Øjnene spilede sig en smule op, da han præsenterede sig. Han havde haft ret; det var løjtnanten. “Jamen dog… Hvad har jeg gjort siden jeg får lov til at få selskab af løjtnant Carfir?” spurgte han og lod læberne trække sig i et varmt smil. Han rakte sin egen hånd frem og klemte den “Corvath Alosha.”

Han var nu meget enig med manden om, at der var en smule varmt herinde, og alkoholen gjorde det ikke bedre. Ashton kunne nu godt lide, at manden overfor sig rødmede. Der var en slags tilfredshed over det. Han var nu vant til at kvinder og mænd blev generte, og rødmede i hans nærvær, og burde nok heller ikke pointere det, men gjorde det alligevel. Grebet rundt om kruset blev strammet en smule, og han lod sin opmærksomhed og fokus hvile sig på manden med de gule øjne

"Ja du er jo ikke faldet ned fra deres stol endnu. Så balancen ser da god ud, men jeg ved da ikke om jeg skal tvivle den" der kom et lille kækt smil frem på ansigtet, som han lagde hovedet en smule på skrå. Han kunne godt forstå, at manden synes alting summede, og at han faktisk havde det som han havde det lige nu, det gav god mening. Alkohol havde den påvirkning"Hvor meget har du drukket" han synes det var lidt morsomt, men prøvede alligevel at forholde sig venlig 

Nysgerrigheden kunne Ashton bare ikke undgå. Uanset hvor meget han gerne ville undgå den"Du har ikke gjort noget Corvath. Jeg havde ingen specielle planer for dagen, så jeg tænkte at jeg lige ville undersøge om der skete noget herinde" Ashton havde heller ikke haft en specifik destination. Så Det glade vildsvin var en god mulighed. Han gav mandens hånd et blidt klem"Hyggeligt at møde dem"

Corvath rynkede en smule på næsen og lod en munter latter undslippe: “Jeg tror endnu er hoved ordet i din sætning,” svarede han og lod læberne trække sig i et smil, før han hævede sit krus igen og tog en tår. Han burde nok ikke, men det var vel for sent? Han kunne vel lige så godt fortsætte og så ende med at gå kold ved bordet. De gule øjne rettede sig mod de mange krus foran ham, og han mumlede let for sig selv, mens han sad og talte, men gav op. Igen rettede blikket sig mod ham “Nok,” smålo han og tog en ny tår.

“Årh, nej, nej, det tænkte jeg heller ikke. Jeg er skam en lovlydig borger… Det meste af tiden,” smålo han. Han var trods alt en del af Lysets hær, så det ville være at skyde sig selv i foden, hvis han gjorde noget dumt. At drikke for meget alkohol kunne nok ikke gøre så meget skade, men først dagen efter, når det satte sig som tømmermænd.

“Så du er her ikke for arbejde, eller? Hvad er du her så for?” spurgte han og lænede sig ind over bordet. Albuerne blev plantet i bordpladen, og han placerede en hånd på hver side af hans eget ansigt.

Ashton sad ganske rolig med sin fulde opmærksomhed på manden overfor sig. De gule øjne fascinerede ham stadigvæk, men nok også mest fordi, at det var sjældent at han så nogen med gule øjne. Han løftede sit krus op til munden, bare for at ville drikke en stor tår af den gode mjød. Da svaret kom fra Corvath, at han havde drukket nok, kunne Ashton ikke undgå, at lade blikket glide ned på de mange krus som der stod på bordet. Aldrig før havde han set så mange krus før. Jo han havde da set mange krus før, men ikke lige frem så mange som der stod foran sig

"Det glæder mig at høre. Jeg må da indrømme, at jeg ikke har set dig før" ellers ville han da kunne huske, at have set manden et sted fra før. Men denne langhåret mand med de gule øjne, med navnet Corvath havde Ashton ikke set før. Han var god til at huske ansigter, og personer. Hans krus blev sat ned på bordet, og han lænede sig en smule tilbage i stolen. Armene blev lagt over kors, og et bredt smil foldede sig over ansigtet"Nej jeg er ikke ankommet for at arbejde, jeg er her bare for, at se om der skete noget spændende, og om der-" han afbrød sig selv bevidst for at give Corvath et lille kækt smil"Mon var nogle spændende personer herinde" 

Det var ikke fordi han begik nogen former for kriminalitet, men nogen i Dianthos’ gader ville sikkert argumentere for, at den måde, han blev på, når han havde fået som hatten passede – som nu – var uanstændig. Det var dog ikke fordi han gjorde ret meget andet end at sidde her og drikke endnu mere; det var nok mere, når han kom op og stod, og blodet faktisk begyndte at bringe alkoholen mere rundt i kroppen, at det blev et problem.

Corvaths læber trak sig i et skævt smil “Jeg har også oftest holdt mig i barakkerne, hos mig selv eller er sendt ud,” indrømmede han. Alle vidste, hvem Carfir var, medmindre man naturligvis var fuldkommen nu og kun lige havde slået sig til Lysets hær eller byvagterne. Han kunne jo ikke ligefrem flage med, hvem han var, for at sige, at man var spion for Lyset, var idioti… for der kunne sidde folk med lange ører og opsamle information og give den videre.

De gule øjne lyste næsten op, da den anden mand fortalte, at han ikke var her for at arbejde. “Ja såå?” spurgte han og lod læberne trække sig i et smil. “Har du så fundet nogen, der er spændende?” tilføjede han.

Som han sad roligt på stolen og indtil videre følte sig i godt selskab, gad han virkelig ikke bekymre sig om kriminalitet, eller om der kunne opstå ballade herinde på kroen. Det ville på en måde faktisk ikke overraske ham, hvis der skete ballade eller slåskampe mellem mænd og kvinder, fordi de prøvede at være bedre end den anden. Det kunne sikkert også ske, at der kunne blive ødelagt et par flasker, eller andet herinde. 

Ashton vidste godt, at han nok blev nødt til at holde lidt øje, selvom han bestemt også havde tænkt sig at nyde Corvaths selskab. Manden virkede jo meget flink, også selvom at der var blevet drukket så meget, at Ashton synes det var ganske imponerende, hvordan at Corvath kunne sidde stille på sin stol"Er du nogensinde blevet smidt ud fra kroer, og andre steder?" stemmen og tinen var tydelig nysgerrig, men også venlig. 

Måske kunne han ikke undgå at være lidt på arbejde, uanset hvor han gik hen. Men lige nu handlede ikke om, at skulle være på vagt - selvom han var det alligevel. Lige nu handlede det om, at nyde Corvaths selskab, og lære manden at kende. Med en rolig og kontrolleret bevægelse, løftede han sit krus op til munden. Drak en meget stor tår, før krusset igen blev placeret på bordet"Indtil videre har du stjålet min nysgerrighed og interesse. Så jeg må svare dig ærligt, at du er meget spændende indtil videre" 

Corvath så på de mange krus og kopper foran ham og derefter på manden foran ham igen, da han stillede et spørgsmål. Han rystede på hovedet, så de hvide lokker igen faldt ind foran hans ansigt. “Hah, nej. Jeg kan finde ud af at opføre mig pænt på trods af mit indtag,” svarede han med et næsten stolt smil på læberne. “Jeg er dog blevet revet op på et af værelserne en gang eller to,” smålo han. Han havde også på fornemmelsen, at det var det, der kom til at ske denne aften, mest fordi det lige nu virkede til at være alt for langt hjem, plus at hans venner ikke kom tilbage for at hjælpe ham til barakkerne.

Han rakte efter kruset foran ham og tømte det. Puh, det var også doven… Noget af alt det, der stod foran ham, var noget, hans venner havde efterladt, da de forsvandt. I virkeligheden var det kun tre af de krus på bordet, der var Corvaths. Hovedet gled en smule på skrå i hans hænder. “Mhm?” lød det interesseret, med læberne trukket i et lille, kækt smil. “Hvad er det så? Lad mig gætte… Øjnene?” svarede han og smålo for sig selv. Det var som regel det, de fleste bemærkede.

Burde Ashton tælle alle de krus? nej det var nok en dum ting, at bruge tid på. I hans øjne var samtalerne med den her mand, Corvath. Han havde mødt mange mennesker og væsner, men aldrig nogen som så ud som Corvath, men det var ikke noget dårligt. Slet ikke en dårlig ting. Da ordene om, at opføre sig pænt forlod mandens mund, kunne Ashton ikke undgå, at lade et mildt grin forlade munden. Indtil videre opførte manden sig da meget pænt, og det var trods alt grundet de mange krukker med mjød sikkert, eller andet lækkert.

"Ja indtil videre må jeg da gerne anerkende, at du opføre dig meget pænt" Hans stemme var venlig, og han lagde hovedet en smule på skrå. Han sad roligt på sin stol og lyttede til det som Corvath fortalte. Strammede grebet rundt om sit krus en smule. Han kunne sagtens bare hælde resten af indholdet ned i sin hals, men lod alligevel være. Han havde ikke travlt med at tømme sit krus. Han kunne lige så godt nyde smagen.

Da den guløjet mand forklarede, at han var blevet revet op på et af værelserne en gang eller to, kunne Ashton ikke undgå at løfte et øjenbryn. Det var slet ikke noget som han havde regnet med, at høre. I et kort øjeblik prøvede han, at forestille sig det"Revet med op på et eller to værelser, fordi de er interesseret i dig, eller" han blev vel nødt til, at spørge. Mest også fordi han var en smule nysgerrig. Som spørgsmålet kom, tøvede Ashton ikke. Hvad han havde fundet spændende ved personen overfor sig. Det lange hår, og de gule øjne. Måden manden bevægede sig - selvom Corvath sad på en stol, så det var måske begrænset, hvor meget man kunne bevæge sig"Ikke kun øjnene. Dit udseende generelt er meget spændende"