☰
Coraline de Montclair

Coraline de Montclair

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 24 år

Højde / 156 cm

Tatti 18.03.2026 19:17
Klapsalverne overdøvede de sidste strofer, mens tæppet gled ned med en sagte, næsten højtidelig hvislen. Succesen sitrede stadig i luften - som resterne af en trylleformel, der endnu ikke helt havde sluppet scenen. Coraline smilede, stolt og forpustet, mens hun lod blikket glide over sine meddansere.

Det var deres sidste optræden med Sylfiden.

Den tragiske fortælling om den unge mand, der lod sig forføre af noget, han aldrig kunne få. En luftånd - let som morgendis, flygtig som en drøm. Han forlod sin forlovede, sin jordiske fremtid, for at jage noget uhåndgribeligt… og i sin længsel knuste han det. Sylfiden døde i hans hænder, og han stod tilbage med intet.
Hver gang havde det sidste øjeblik sat sig i hendes krop - det øjeblik, hvor vingerne blev tunge, hvor bevægelserne mistede deres vægtløshed, og hun sank. Ikke dramatisk. Bare… stille. Som noget, der forsvinder.

Coraline havde fået æren af at være netop dét - det uopnåelige.
Med de fine, næsten gennemsigtige vinger fæstnet ved skuldrene og blomsterkransen, hvor vilde markblomster snoede sig i hendes mørke, opsatte hår. Kjolen - cremefarvet og lag på lag af let stof - svævede omkring hende, hver bevægelse skabt til at ligne noget, der aldrig helt rørte jorden.

Hun kunne stadig mærke det i kroppen. Den lethed. Den måde hun havde holdt sig selv oppe på, som om hun ikke helt tilhørte verden.

Varmen perlede i hendes pande, og hendes bryst hævede og sænkede sig hurtigere, end hun brød sig om - men da tæppet blev trukket op igen, brød jubelen løs på ny. Højere. Vildere.
Danserne nejede, én gang til.

Blomster regnede ned over scenen.
Coralines blik gled ud over publikum - en mørk, bølgende masse af ansigter og silhuetter, der smeltede sammen i lyset. Hun søgte ikke nogen bestemt… måske nogen velkendt. Et anker. Men opgav hurtigt.

Et lille grin slap hende, et overrasket hvin fulgte, da hendes partner - hendes tragiske kærlighed i stykket - løftede hende op og snurrede hende rundt, som havde hun stadig været vægtløs. Som havde hun stadig været hans sylfide.
De trådte frem og bukkede igen.

Så faldt tæppet endeligt.

—

Harpen og violinen tog over, blødere nu, som en hvisken i stedet for et råb.

Teatersalen var forvandlet. Hvor scenen før havde båret tragedien, bar rummet nu fejringen. Temaet hang stadig ved - blomster i overflod, slyngende dekorationer, som om naturen selv havde sneget sig indenfor. Overflødighedshorn bugnede af små desserter, sukkerblanke frugter og mørk chokolade. Champagnen boblede lystigt i glassene, og søde vine blev skænket uden tøven.

Det var ikke for alle.
Det var for dem, der havde råd til at elske kunsten.

Coraline stod blandt dem med et krystalglas i hånden. Ikke længere som sylfiden - ikke helt. Nu var hun den unge adelige kvinde igen. Hendes blå kjole lagde sig i en blød A-linje omkring hende og ramte anklerne med en ro, der stod i skarp kontrast til scenens vægtløshed.
Men håret var stadig opsat. Og blomsterkransen sad endnu i hendes mørke hår. 

Mirabelle de Pompadour

Mirabelle de Pompadour

Oberst i Dragens Brigade

Retmæssig God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 38 år

Højde / 175 cm

Helli 18.03.2026 20:26
Måske var det uroen i situationen der havde fået Mirabelle til at søge til teateret, eller også var det fordi at hendes kusine havde tilbudt hende det, da hun havde mere pulsen på hvad der skete på teateret end Mirabelle nogensinde ville, men hun var i hvert fald troppet op på teateret for at se Sylfiden sammen med hendes kusine og dennes mand.
For en stund var hun blot hevet ind i fortællingen om Sylfiden, og en tryggen i brystet, som hun fandt sig selv finde mere i balletten end hun havde forventet, et sørgmodigt blik i hendes øjne, som tæppet gik ned, men ingen til reelt at stille spørgsmålstegn til det, som hendes ledsagere var for optaget af scenen.
Mirabelle havde faktisk været på vej ud efter de havde klappet danserne af, da hendes kusine Daphne greb hendes arm insisterende, og forklarede hvordan de havde fået muligheden for at møde danserne, så de måtte blive for en stund mere, og selvom Mirabelle tøvede, kunne hun ikke lade vær med at tænke tilbage på stykket, inden hun trak på smilebåndet og lod sig rive med af sin mere begejstret kusine.

Det var sådan Mirabelle fandt sig selv på scenen ikke lang tid efter. Selv i denne scene følte hun sig alligevel at hun stod ud, og det var svært for hende at skjule den klare militære form, som hun stod rank som et brat, og hendes tøj bar stadig præg af hendes erhverv. Selvom jakken var blevet lagt i 'garderoben', så bar hun stadig sine lange støvler udenpå bukserne, og en vest uden på en skjorte, selvom hun for en gangs skyld. Det var dog stadig hendes normale hvide trøje, udover skjorten og støvlerne i dagens tilfælde var mørkeblå, på grænsen til at være sorte.
Det var tøj der stadig føltes passende, men med alle de fine kjoler, så måtte hun nok erkende at hun ikke ligefrem lignede en kunstelsker som alle de andre.

Der var heller ikke gået lang tid før at hun havde mistet sin kusine, og hun stod alene, med et glas i egen hånd, som hendes blik gled rundt på de der var her, søgende efter hvor det føltes passende at bryde ind, for lidt snak inden hun nok også skulle snakke sig, og hendes gyldne blik landede tilfældigt på en blomsterkrans.
Hun huskede stadig blomsterkransen fra den sidste scene, og hendes blik gled ned og kiggede på ansigtet der bar den, og et lille smil trak sig i mundvigen på Mirabelle, som hun beslutsom, men dog afslappet gik over mod kvinden der havde hovedrollen, for det mindste hun kunne gøre var at give sine komplimenter for det, ikke sandt?
Coraline de Montclair

Coraline de Montclair

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 24 år

Højde / 156 cm

Tatti 18.03.2026 20:58
Coralines blik gled distræt over forsamlingen, uden rigtigt at fæstne sig - indtil det gjorde. Hun så hende ikke med det samme som hende. Først som en afvigelse. En skikkelse, der ikke helt passede ind blandt silkekjoler og smil, der var trænet til at være pæne. Holdningen var anderledes. Mere rank. Ikke opstillet - men vant til at blive adlydt. Så fandt hendes blik ansigtet.

Mirabelle. 

Navnet kom til hende et øjeblik senere, som noget hun havde hørt i forbifarten. Hun vidste ikke meget - kun brudstykker.
Major i brigaden. Og allerede dét var nok til at vække noget i hende. Coraline rettede sig, næsten umærkeligt, som om noget i hende spejlede det, hun så. Hun var ikke fremmed for skønhed. Ikke i kvinder. Og Mirabelle var bare interessant på en måde, der trak blikket tilbage, selv når man forsøgte at lade være.

Hun burde kigge væk. Det gjorde hun ikke.
I stedet lod hun blikket dvæle en anelse for længe, som om hun forsøgte at forstå, hvad det var, der skilte Mirabelle ud. Det måtte være holdningen. Eller uniformen. Eller den måde hun stod rank på, som om hun ikke behøvede nogens godkendelse.
Det måtte være dét. Og et utroligt kønt ansigt.

Coraline tog et nyt glas fra en forbipasserende bakke - mest for at have noget at gøre med hænderne - og løftede det til læberne, uden rigtigt at smage. Hun kunne stadig mærke resterne af scenen i kroppen. Letheden.
Og alligevel føltes hun pludselig… tungere. Forankret.

Hun så på Mirabelle igen.

Bare et liiille kig, men de fik øjenkontakt. Så hun på hende? Det slog hårdere, end hun var forberedt på. Hjertet bankede en hurtig akkord, og fingrene strammede sig yderligere om glasset. Det gik op for Coraline, at majoren ikke blot så på hende, men hun opsøgte hende også. Mirabelle bevægede sig gennem mængden uden hast, uden tøven. Folk flyttede sig. Ikke dramatisk, men de gjorde alligevel plads. 

Coraline nåede ikke at vende sig væk. Blikket faldt hurtigt denne gang. Hun måtte samle sig selv op igen, finde formen. Hun tog en for stor slurk champagne, lod glasset blive hængende et øjeblik for længe ved læberne.

Ret op.

Smil. 

"Godaften." 

Mirabelle de Pompadour

Mirabelle de Pompadour

Oberst i Dragens Brigade

Retmæssig God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 38 år

Højde / 175 cm

Helli 19.03.2026 16:17
Balletdanseren var så anderledes end alt hvad Mirabelle var. Der var noget ynde hos dem begge, men hvor Mirabelles virkede kantede og hårdere, som et behov i militæret, så balletdanseren blødere og rundere. Det var dragende, og havde Mirabelle været væsentlig yngre, var hun godt klar over at det var den slags hun ikke ville have kunne holde sig fra.
Men nu var det mere en professionel nysgerrighed, og derfor var det også et venligt smil balletdanseren blev mødt med.

"Godaften," sagde hun tilbage, hendes stemme blød, og hendes blik skarpt som hendes blik ikke vigede fra kvinden foran sig. "De spillede Sylfiden, ikke sandt?" spurgte hun, mere af høflighed, end reelt fordi hun var i tvivl. Det mørke hår mod blomsterkransen var slående, og gjorde det nemt at genkende hende trods alt. "Det var en pragtfuld optræden, og især den sidste scene var virkelig fantastisk gjort. For en stund glemte jeg næsten at jeg kun så et stykke."
Hun havde ikke helt glemt sig selv, men den tyngde der alligevel havde været omkring hendes hjerte, havde ikke været at tage fejl af. Det ville kun dygtige dansere kunne frembringe.
Coraline de Montclair

Coraline de Montclair

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 24 år

Højde / 156 cm

Tatti 21.03.2026 22:20
Det gik op for Coraline, at hun stirrede. Men hun nåede ikke at stoppe det med det samme.
Lyset fangede i Mirabelles øjne - gyldent, levende - som noget, der ikke helt hørte til i rummet. Hun dvælede. Blikket ville ikke rigtig slippe. 

"...Jo." Et lille nik fulgte, en anelse forsinket, før hun blinkede og trak sig selv tilbage i kroppen igen. Blikket gled ned mod hendes glas - ikke helt af generthed, ikke helt med vilje - og derfra, diskret, tilbage op. Som om hun lige skulle forstå, hvad det var, hun så på.

Komplimenten ramte. Hun mærkede det med det samme. Et lille sug, varmt, næsten for direkte - og et oprigtigt smil brød frem, blødere end det, hun havde båret resten af aftenen.
"Hvor er jeg glad..." Hånden fandt hendes bryst, let, som om hun måtte holde fast i følelsen et øjeblik. Hun trak en lille indånding gennem læberne. "Så kan jeg gå lykkelig hjem i aften," fortsatte hun, stemmen stadig rolig, men en tone for varm til at være helt neutral, "når jeg har kunnet få Dem til at glemme Dem selv et øjeblik." Et let neje. Perfekt udført.
Næsten.

Hun rettede sig op igen, men blikket fandt Mirabelle en anelse for hurtigt tilbage. Det var svært at lade være. "Det er min egen favorit," tilføjede hun, og et lille grin slap hende, blødere denne gang. Fingrene fandt blomsterkransen, rettede på en blomst, der ikke havde brug for det.
"Der er noget ved at spille noget, der ikke helt kan blive..." Ordene døde ikke, men de blev dér i et øjeblik for længe mellem dem, som om hun selv først dér hørte, hvad hun havde sagt. Hun blinkede, samlede sig.

"Har De set mange balletter?"

Mirabelle de Pompadour

Mirabelle de Pompadour

Oberst i Dragens Brigade

Retmæssig God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 38 år

Højde / 175 cm

Helli 09.08.2026 21:08
Det generede ikke Mirabelle at der blev strirrede på hende, på visse punkter var hun vant til det, så selvom hun lagde mærke til det, var det ikke som at hun ligeså meget bed mærke i det.
Hendes eget blik blev ligeledes på den yndige balletdanser, mere af interesse for faget, selvom hun ikke ligefrem selv var blind.

Det gik dog ikke hendes øje forbi som balletdanseren trak lidt luft ind, som om at hun næsten ville holde komplimenten hos sig. Kunstnere virkede til altid at føle langt mere end en simpel soldat som hende, og Mirabelle kunne uden tvivl se det smykke i det, og hun kunne ikke helt stoppe som hendes smil trak sig lidt længere op. Det var charmerende.
"Og det bør De med alt ro kunne gøre. For det var i sandhed smukt." tilføjede Mirabelle.

Mirabelle lagde hovedet bare en anelse på skrå, så lidt at det næsten kunne misses, hvis det ikke var fordi at de to af dem kiggede så intenst på hinanden til at starte med. Men hun brød ikke stilheden som Coraline lod hænge mellem dem, ikke før hun selv gjorde det.
Et lille ryst på hovedet for at få hende selv tilbage i øjeblikket.
"Det kan jeg ikke ligefrem sige at jeg gør. Jeg fanger engang imellem en enkelt forestilling, men mit arbejde holder mig desværre for optaget det meste af tiden," indrømmede Mirabelle, og det slog hende også endelig at hun ikke havde præsenteret sig endnu. "Jeg glemmer vidst også mig selv her," sagde hun. "Mit navn er Mirabelle de Pompadour," sagde hun og gav et let buk. Formelt, men uden at gøre det for formelt.
Coraline de Montclair

Coraline de Montclair

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 24 år

Højde / 156 cm

Tatti 12.08.2026 00:50
Komplimenten faldt selvfølgelig ikke for døve ører. Slet ikke når det kom fra sådanne pæne læber. Coraline kunne mærke sig selv blive varm og da hun ikke kunne finde på andet at sige, endte hun med at undslippe en genert latter. 

Mirabelle kunne sikkert have haft utallige undskyldninger til hvorfor hun ikke kunne blive stående og tale med Coraline, men hun kom aldrig med nogle. De fleste plejede blot at svinge en kompliment i forbifarten og derefter stikke af før det blev akavet. Men Mirabelle blev. Præsentationen var høflig, dog unødvendig. Coraline vidste allerede til dels hvem den kvindelige soldat var, og et øjeblik blev hun i tvivl om, om hun skulle lade som om hun ikke gjorde. 

"Coraline de Montclair," hun nejede. En yndig høflighedsdans mellem de to. Og så besluttede hun sig for at være ærlig. "Og jeg ved hvem De er, prinsesse Pompadour." hun sendte hende et indsmigrende smil der afslørede et par smilehuller. "De er i Dragens Brigade, ikke sandt?" Coraline førte glasset op til læberne og tog et overvejet sip af den søde vin - hendes hår var sat op, så det kunne hun ikke pille ved som hun normalt ville når hun blev nervøs. 

Mirabelle de Pompadour

Mirabelle de Pompadour

Oberst i Dragens Brigade

Retmæssig God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 38 år

Højde / 175 cm

Helli 17.08.2026 20:24
Mirabelle var ligeså ferm til høflighedssnakken, hvor man hurtigt gik videre, som hun var at blive for at lytte til folk. De seneste par år havde hun dog været væsentlig mere drevet af sin egen lyst. Dem hun selv ville snakke med når hun kunne slippe afsted med det, selvom hendes titel, både i militæret og i adelen, gjorde hun ikke altid kunne tillade sig det.
Heldigvis kunne hun det i situationer som disse.

Selvom hun da også havde formodet at hendes navn var kendt, og måske hun også havde været det af udseende, så måtte hun alligevel hæve lidt et øjenbryn, som Coraline spurgte ind til hendes arbejde.
"Det er jeg," sagde hun, og man kunne godt ane det næsten lidt imponerende udtryk i hendes øje. "Jeg havde ikke forventet at rygterne om mig, var nået hele vejen ned til Medanien." Et lille glimt i øjet var også at spore hos Mirabelle som hun sagde det. Hun var godt klar over at hun var et samtale emne, men nogle gange overraskede det hende alligevel at mens hun havde travlt med militæret, så forsatte rygterne bare derud af.
"Er jeg helt forkert på den, hvis jeg siger De må være datter af Grev Henri?" Det tog lidt at grave op informationen i hendes eget sind. Hun havde aldrig stiftet meget bekendtskab med familien, selvom hun i den grad kendte den. Medanien var pænt blevet sprunget over, da hun i sine yngre år tog ud for at se andet end Nordlandet.
Coraline de Montclair

Coraline de Montclair

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 24 år

Højde / 156 cm

Tatti 18.08.2026 22:11
Hun sendte Mirabelle et blik, der spejlede det muntre glimt i hendes. Alle vidste noget om alle i de adelige kredse; de Pompadour-navnet var bestemt ingen undtagelse. Og så slog forbindelsen ned i hende.

Pompadour.

Hr. Pompadour.

Coraline blinkede. Åh. Det måtte næsten være—Nej. Ham gad hun ikke skænke en tanke lige nu! Det var langt mere overraskende, at Mirabelle tilsyneladende kendte hende. Eller i det mindste vidste, hvor hun skulle placeres på adelens vidt forgrenede stamtræ.

"Jamen, det er jeg." Overraskelsen fik et lille grin til at smutte med ordene. Hun lod hovedet hælde en anelse på skrå og betragtede Mirabelle med fornyet nysgerrighed. "Har De mødt min far?" Hun tog endnu en tår af den søde champagne. Denne gang en større én.

Coraline mærkede trætheden fra forestillingen som en behagelig tyngde i benene nu. Fødderne værkede efter aftenens dans, tæerne ømme efter tåspidsskoene, og champagnen havde allerede lagt en lun varme under huden. Hun skiftede diskret vægten fra den ene fod til den anden. "De må for øvrigt tilgive mig, hvis jeg er frygteligt nysgerrig," fortsatte hun og lod en finger følge glassets slanke stilk. "Jeg har hørt lidt om Dragens Brigade. Mest i forbifarten."  Hendes blik fandt Mirabelle igen. "Men jeg har aldrig haft lejlighed til at tale med nogen, der faktisk er en del af den."

Hun kastede et blik mod de nærmeste selskaber. Latter, klingende glas og samtaler flød sammen med violinens toner, og flere mennesker var allerede begyndt at trække tættere omkring dem. Coraline vendte blikket tilbage mod Mirabelle.
"Vil De..." Hun tøvede ganske kort. Pludselig lød forslaget langt mere betydningsfuldt inde i hendes hoved, end det burde. "...sidde ned med mig?" Hun nikkede mod nogle ledige stole lidt væk fra den værste menneskemængde.
"Mine fødder er ved at straffe mig for aftenens kunstneriske udfoldelser," tilføjede hun med et lille, selvbevidst grin. "Og jeg vil meget gerne høre mere om..." dig "...det."

Mirabelle de Pompadour

Mirabelle de Pompadour

Oberst i Dragens Brigade

Retmæssig God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 38 år

Højde / 175 cm

Helli 09.09.2026 16:23
Der var noget så ungdommeligt og sødt omkring Coraline. Som en lille blomst der kun lige akkurat var begyndte at blomstre. Hvor kunne Mirabelle godt nogle gange savne de dage, og ikke hvordan trætheden nu om dage fandt hende så meget nemmere. 
Måske for i aften kunne hun lade som om at hun ikke bare var en træt soldat der havde set for meget; også selvom hun stadig brændte for hvad hun gjorde. Hun ville ikke være livet foruden, men uroligerne nordpå hang som en tung vægt på hendes sjæl.

"Jeg erindrer at jeg måske har set ham et par gange da jeg var yngre," sagde hun. "Men jeg er ikke ligefrem så kendt med de Medanianske familier, da jeg primært har brugt tid i Nordlandet, Rubinien og så her i Dianthos." Og hun havde undgået mange af festerne som hun var blevet ældre. Hun mødte op hvor hun skulle, men hendes arbejde havde fyldt mere end hendes titel, hvis hun skulle være helt ærlig.

En let latter undslap Mirabelle. "Nej, De skal være så velkommen til at spørge. Jeg ved at vi er lidt af et interesse punkt for nogen," smilet var velkomment. Det var ikke første gang at hun havde fået spørgsmål omkring dragerne, hvilket hun formodede var det Coraline ønskede.
Hendes blik blev lidt mere ømt og bekymret, som Coraline erkendte at hendes fødder var ved at dø. "Lad os endelig. Det er vel derfor de har sat stole frem," sagde hun og gestikulerede mod stolene, hvor hun nok skulle følge med, så de kunne sidde i lidt mere fred og snakke videre. "Vi kan ikke have at en essentiel del af dit liv som kunstner går til." Det var let sagt i spøg, men der var stadig det element af ømhed omkring det.
Coraline de Montclair

Coraline de Montclair

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 24 år

Højde / 156 cm

Tatti 22.09.2026 23:35
Coraline fniste bag hånden. "Ja, det ville være rigtig elendigt," påpegede hun med et lille smil. Hvad skulle hun dog få tiden til at gå med hvis hun ikke havde sin dans? Det ville blive utrolig kedeligt i længden at flette blomsterkranse og drikke te og sladre med de andre fornemme damer. 

De fulgtes ad og Coraline klemte sig forbi en klynge af gæster der var i færd med en yderst ophidset diskussion. De var i hvert fald så opslugte af deres samtale, at de ikke ænsede Coraline og Mirabelle der skulle forbi. Så Coraline måtte trykke sig mere ind til majorens side et øjeblik - deres hænder strejfede lige akkurat hinandens, og sommerfuglene i Coralines mave baskede vildt og voldsomt med vingerne. Samtidig kunne hun dufte hende nu hvor de stod så tæt. Forførende, og fløjlsblød maskulint. Hun kunne ikke helt finde frem til hvad det præcis var... men godt duftede hun. 

Coraline tog et hurtigt sug ind gennem næsen. Samlede op fra hvor de slap. "Medanien er heller ikke særligt interessant, sammenlignet med de andre egne." Hun skævede op til Mirabelle med et lille smil. Gad vide om Coraline dengang overhovedet boede hos sin familie, da Mirabelle var yngre? 

De fandt et afsides sidde arrangement. Her virkede mere fredeligt, og de var ikke nødt til at hæve stemmerne for at overdøve den sirlige musik. En chaiselong, med et lille bord til at sætte deres drikkevare. 

"Hvorfor valgte De så at blive ridder?" spurgte hun nysgerrigt da de endelig kom på plads. Hænderne kom elegant i skødet, mens Coraline drejede sig en anelse, så knæene pegede mod Mirabelle.  

Mirabelle de Pompadour

Mirabelle de Pompadour

Oberst i Dragens Brigade

Retmæssig God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 38 år

Højde / 175 cm

Helli 14.11.2026 11:23
For nu lagde Mirabelle ikke mærke til hvilken interesse der blomstrerede i Coraline, men som hun mærkede den yngre feminine krop blive nødt til at presse sig lidt nærmere, kunne hun ikke helt stoppe det lille smil fra at danse i hendes mundvige. Det var ikke derfor hun var her, og Coraline virkede da også for ung til hende, men der fik altid lidt et beskyttelsesgen til at blomstre frem.

"Min erfaring er at der er noget unikt ved hver landsdel," pointerede Mirabelle, både ordentligt og diplomatisk. "Nogle vil argumentere at jeg jo blot kommer fra et område af sne, ikke?" Hvilket jo for nogle var utroligt i sig selv som de aldrig så sne. Mirabelle havde heller ikke kunne se det smukke hvis hendes hjemstavn som ung, men der var noget ved at bo i Rubinien for en stund der satte alting lidt i perspektiv, især nu når hun så sjældent kom hjem. Hun burde dog snart, især med alt der skete.

Mirabelle ventede på at Coraline havde sat sig, inden at hun også selv satte sig. Stadig med rank ryg, og stillede sit glas fra sig, inden hendes blik var interesseret tilbage på Coraline.
Ikke ligefrem et usædvanligt spørgsmål, især fordi hun var blevet stillet det meget i sine tidlige år i militæret. Der var noget med at folk ikke helt kunne forstå at en førstefødt, og så en prinsesse af slagsen, havde valgt at slå sig til lyset. "Jeg har altid haft meget stor interesse i sværd og kampteknik, så da jeg kom til Dianthos som ung, for at udvide mine horisonter, fik jeg lov til at se hvordan Lyses Hær opererede, og kunne ikke modstå alt det de stod for, godhed og at hjælpe folket. Det tog lidt overtalelse, men jeg fik lov, og jeg har ikke fortrudt det en eneste dag siden." Der var et ekstra glimt i de gyldne øjne som hun talte om det. Det var tydeligt at hun nød sit arbejde, og selv alle disse år senere var passioneret omkring det.
Det her havde så også gjort at hendes far måske heller ikke havde været lidt pressende omkring at få hende gift væk. Måske hun snart ville være for gammel til at han overhoved ville overveje det, hvilket... ikke var godt for pligten, men hun kunne godt mærke at det var en lettelse hvis hun ikke skulle håndtere en mand hun aldrig kunne elske på den måe.
Coraline de Montclair

Coraline de Montclair

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 24 år

Højde / 156 cm

Tatti 14.11.2026 16:56
Mirabelle havde naturligvis en pointe. Hver landsdel havde sin egen særegne skønhed, men det var vel sådan med det meste, man havde kendt hele sit liv. Man holdt op med at bemærke det, der engang havde været vidunderligt.

"Jo, bestemt," medgav Coraline med et lille nik.

Hun lyttede, mens Mirabelle fortalte. Og hvilken fornøjelse det dog var at lytte til hende! Der var noget ved hendes måde at tale på, som adskilte sig fra de unge damer, Coraline sædvanligvis omgav sig med. Ikke blot den modenhed, som årene havde skænket hende, men en særegen blanding af myndighed og varme. Man kunne ikke lade være med at høre efter.

Og så var der hendes øjne.

Guderne, de øjne.

De syntes at få deres eget lys, når hun talte om hæren. Som rav, der havde fanget en lille smule af eftermiddagssolen og nægtede at give slip på den igen.

Coraline måtte minde sig selv om at følge med i ordene og ikke blot den smukke mund, de kom fra.

Men det var nu også en ganske bemærkelsesværdig fortælling. For Coraline havde aldrig for alvor overvejet, at en adelskvindes liv kunne tage så anderledes en drejning. Der havde altid været visse forventninger. En passende opdragelse, et fordelagtigt ægteskab og sidenhen et hjem og en familie at tage vare på. Hendes dans havde været en kærkommen undtagelse, et lille stykke frihed, hun havde fået lov til at beholde.

Men Mirabelle havde ikke blot fundet sig en undtagelse. Hun havde valgt et helt andet liv. Og hun talte om det, som om det var det naturligste i verden. Coraline mærkede en lille længsel røre sig et sted under brystbenet. Ikke efter sværd eller krig, bevares! Hun havde ingen ambitioner om at blive stukket ned på en slagmark. Men tænk at være så sikker på, hvad man ville med sit liv. Og så have modet til at gøre det.

"Var det svært at blive accepteret i ordenen som kvinde?" spurgte hun omsider, idet hun lænede sig en anelse frem. Nysgerrigheden havde fået hende til helt at glemme champagnen i sin hånd.
"Jeg mener..." Et lille smil krusede hendes læber. "Det er jo ikke ligefrem den vej, man forventer, at en prinsesse vælger." Hun lod blikket hvile på Mirabelle et øjeblik, inden hun tilføjede, med en varme hun ikke helt formåede at skjule: "Men hvor må det have været vidunderligt at få lov til at vælge selv."

Mirabelle de Pompadour

Mirabelle de Pompadour

Oberst i Dragens Brigade

Retmæssig God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 38 år

Højde / 175 cm

Helli 15.11.2026 12:07
Mirabelle vidste godt at hun på mange punkter var anderledes end mange af de andre adelsfrøkener. Hendes interesser var anderledes og hendes liv. Hun havde været heldig med forstående forældre, og muligheden for at vælge sin egen vej, men det ændrede ikke på at hvis hendes forældre ville det, så kunne de kalde hende tilbage på et øjeblik, og få hende ind i det liv hun ikke ønskede.
Lyset var en frihed for hende, og hun ville være ked af at give det op, men til trods for hvor sjældent hun så sin familie, så var Pompadour navnet trods alt groet fast på en anden måde.

"Lyset er meget accepterende for alle at blive en del af dem, så det var ikke et problem," sagde hun, et smil dansende på sine læber. Det var et stykke tid siden at nogen havde virket så interesseret i hendes start i hæren. Nu om dage var folk jo nok bare lidt... vant til det. "Der var selvfølgelig de der stadig ikke mente at det var helt passende for en af min stand at være en del af det, og i de tidlige dage, var der da også de der mente det var en nødvendig at fortælle mig at jeg ikke skulle forvente særbehandling." De havde dog snart lært at det forventede hun ikke ligefrem. Hun var ligeså villig til at få sine hænder beskidte som alt det anden, især som væbner da hun stadig var meget begejstret for at lære det hele.

Hun kunne dog ikke lade vær med at få et lidt blidere blik i øjnene som Coraline nævne at det måtte være vidunderligt selv at vælge, for det var det, og de havde ikke alle den valgmulighed. "Det var... som du siger, vidunderligt. Jeg har været heldig at min familie har været så støttende omkring det, ellers ville jeg ikke kunne have opnået alt det jeg har." Hun havde aldrig forventet at hun ville blive så højt rangeret, og så endda inden hun blev 40.
Coraline de Montclair

Coraline de Montclair

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 24 år

Højde / 156 cm

Tatti 15.11.2026 17:44
Coraline lyttede med en oprigtig lettelse over, at Mirabelle tilsyneladende var blevet taget så godt imod i hæren. Det kunne næppe have været nogen let sag at træde ind i en verden, hvor mændene hidtil havde haft så godt som eneret på sværdene. Og så som prinsesse ovenikøbet!
Hun kunne levende forestille sig de mange løftede øjenbryn og misbilligende miner. Men Mirabelle havde tydeligvis ikke ladet sig kyse. "De ligner nu heller ikke én, der ville tøve med at give nogen en ordentlig endefuld, hvis de forsøgte at genere Dem!" Et lille grin undslap hende, og hun lænede sig nærmere, som havde hun netop betroet Mirabelle noget ganske uartigt. Så nær, at hendes pande et kort øjeblik kom til at strejfe oberstens skulder på vejen tilbage. Ret så meget med vilje egentlig. 

Hun trak sig tilbage igen, med et skælmsk glimt i de brune øjne, og lod som ingenting. Champagnen havde efterhånden lagt en lun varme i hendes kinder, og det var blevet betydeligt lettere at lade ordene slippe ud, før hun nåede at overveje dem.

Da Mirabelle fortalte om sin families støtte, blev hendes smil blødere.

"De er fantastisk—" Åh, guderne. "Det lyder fantastisk," rettede hun hastigt, uden så meget som at blinke. Men det var nu ikke, fordi hun havde sagt noget forkert. Mirabelle var fantastisk. Modig og ædel. En prinsesse, der havde byttet hoffets fine selskaber ud med sværd og rustning, og som talte om sit arbejde med en sådan kærlighed, at Coraline næsten kunne mærke den selv.

Hun tog endnu en slurk champagne, mens en tanke langsomt tog form bag hendes øjne.

"Åh! Men så må De da kunne lære mig noget!" Coraline rettede sig ivrigt op, og hendes frie hånd fandt næsten af sig selv Mirabelles knæ. "Har De ikke en god kampteknik, jeg kunne bruge, hvis mændene ikke opfører sig ordentligt?" Hun sendte obersten store, forventningsfulde øjne, som havde hun netop fået den mest strålende idé i verden. "Ikke noget med sværd, naturligvis. Jeg tror næppe, min far ville bryde sig om, at jeg begyndte at bære rundt på sådan et."

Et lille fnis. "Men noget, der kunne lære dem at holde fingrene for sig selv!"

Mirabelle de Pompadour

Mirabelle de Pompadour

Oberst i Dragens Brigade

Retmæssig God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 38 år

Højde / 175 cm

Helli 15.11.2026 20:30
Mirabelle kunne ikke skjule det mildt overrasket men underholdt udtryk der kom over hendes ansigt, som Coraline sagde at Mirabelle lignede en der godt kunne give en endefuld. Det var sjældent der var andre adelsfrøkener der var lige så ligefrem, selvom hun da havde hørt hvad der var værre dag til dag, når nogle af soldaterne lige skulle se hvem der kunne være mest grov.

Hendes blik gled kort ned mod Coraline og hvor hun havde ramte hende på skulderen. Det der var ikke noget hun forstillede sig vel? Hun var ikke helt sikker, men det ville ikke være den første kvinde der havde fundet sig draget af hende, og det blev kun mere tydeligt som Coraline sagde at hun var fantastisk.
Et morende smil havde spredt sig på hendes læber, men hun kaldte ikke Coraline ud. Det var næppe stedet, og hun forsøgte trods alt ikke at involvere sig for meget med de andre adelsfolk på den måde. Det var nemmere at være diskret med folk der ikke kendte hende alt for indgående, selvom hun da nogle gange... ikke helt overholdt det med sig selv.

Måske var det champagnen? Mirabelle kunne ikke lade vær med at lade sit blik glide ned på glassene, men snart fandt hendes blik Coraline igen, og de smukke brune øjne.

Hun dæmpede sin stemme lidt, og lænede sig lidt ind, så det pludselig begyndte at føles lidt som en hemmelighed mellem de to af dem. Hendes øjne funklede lidt i morskab. "Min erfaring er, at hvis du kommer til at sætte en mand på plads, så bliver han først utilfreds," sagde hun lavmælt. "Selvom vi måske godt kunne snakke om et greb eller to, hvis de virkelig er så dristige med deres fingre." Der kom kort et lidt hårdere udtryk i øjnene, som tankene om at mændene kunne vove at gøre det mod en ung kvinde satte sig. HUn havde i hvert fald en ting eller to at sige og gøre, hvis hun selv så det, men Coraline ville ikke have styrken hun selv havde.
Coraline de Montclair

Coraline de Montclair

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 24 år

Højde / 156 cm

Tatti 15.11.2026 21:32
Afstanden mellem dem svandt ind, og med den syntes også luften at blive en smule knappere. Coraline mærkede noget trække sig sammen under brystbenet, en lille, sitrende varme, der bredte sig gennem maven og helt ned i lårene. Mirabelle var pludselig så tæt på, at der næppe skulle mere end et lille puf til, før deres næser ville strejfe hinanden.

Dristige med deres fingre...

Coraline fugtede underlæben med tungespidsen, før hun pressede læberne let sammen. Hun var smerteligt bevidst om oberstens ånde mod sin hud. Om den hånd, hun stadig havde hvilende på hendes knæ. Fingrene krummede sig en anelse mod stoffet, men hun gjorde ikke mine til at flytte dem. "Hvilket greb?" spurgte hun dæmpet. "Lær mig dét." De chokoladebrune øjne blev hængende i Mirabelles honninggyldne blik, og Coraline lænede sig ganske lidt nærmere. Ikke meget. Blot nok til, at tætheden mellem dem begyndte at føles som noget, hun selv havde valgt.

Det var vel heller ikke, fordi nogen kunne se dem her. Ikke rigtigt. De sad næsten alene i deres lille afsides hjørne, hvor violinernes toner og selskabets latter nåede dem som en fjern summen.

"Jeg elsker at gøre mænd utilfredse." Et djævelsk glimt tændtes i hendes øjne, og smilet, der krusede hendes læber, var på nippet til at afsløre tænderne. Hun havde vist aldrig sagt noget så uartigt til en oberst før.
"Jeg tager imod alle tricks med kys—" Blikket var allerede gledet ned til Mirabelles mund. Til den bløde bue af hendes læber, der pludselig forekom langt mere interessante end noget militært håndgreb.

"Kyshånd," rettede hun hurtigt. Et lille, næsten uskyldigt smil. "Alle tricks med kyshånd." Hun fandt Mirabelles øjne igen, og denne gang var det svært at afgøre, om varmen i hendes kinder skyldtes champagnen eller den frygtelige trang til at le ad sig selv.

Mirabelle de Pompadour

Mirabelle de Pompadour

Oberst i Dragens Brigade

Retmæssig God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 38 år

Højde / 175 cm

Helli 17.11.2026 12:11
Nej, det var ikke kun noget Mirabelle forstillede sig. Hånden på hendes ben og måden Coraline kiggede på hende, som havde hun hængt stjernerne på himlen. Hun sugede hvert et ord ind som var der intet andet i verdenen. Den slags blikke, især for smukke kvinder, var næsten til at blive høj af, men modsat Coraline, så var Mirabelle væsentlig mere opmærksom på hvor hun sad henne. Kvinder var sjældent dem der fik beskyldningerne for at være mere med deres veninder, men Mirabelle vidste at hendes ugifte tilstand, og dermed også i et mandsdomineret fag, gjorde at beskyldningerne kunne falde.

"Det kan jeg allerede fornemme," sagde hun lavmælt, en let latter i hendes stemme. En latter der føltes mere skyldt af deres intimitet end at der var noget sjovt af det.

Hun kendte dårligt Coraline, og det var næppe stedet, for ikke at nævne at hun også virkede måske en lille smule påvirket af champagnen. Ikke at det fjernede det bløde blik på Coraline. Smuk var hun.

Så i stedet for trak Mirabelle sit hoved lidt væk, og tog forsigtigt Coralines hånd, for at fjerne den fra hendes ben, mens hun lod den ligge nænsomt mellem sine to hænder. En blød hånd, mod Mirabelles ru hånd af hendes utallige år af at håndtere sværd.
"Det er næppe stedet at undervise dig i sådan nogle barbariske greb," sagde Mirabelle, stadig lavmælt. "De andre ville næppe mene at det var passende for en frøken, og mit eneste andet forslag, er næppe ord jeg kan tillade mig at sige højt i et selskab som dette." Havde Coraline været af lavere stand, så kendte hun trods alt allerede det konkrete greb, men der var adelen for fine, og det var også lidt... aggressivt i de fleste sammenhæng.
Coraline de Montclair

Coraline de Montclair

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 24 år

Højde / 156 cm

Tatti 18.11.2026 10:37
Coraline gjorde ingen forlegen mine af, at hendes hånd blev fjernet fra Mirabelles lår. Tværtimod blev smilet blot siddende, så begejstret og ubekymret, at det trak små smilehuller frem i hendes bløde kinder.

Og da obersten i stedet lod hendes hånd hvile mellem sine egne, slog hjertet et ekstra, næsten leende slag.

Åh.

Hvor var hendes hænder dog lune.

Og ru. Så ganske anderledes end Coralines egne, der ganske vist havde kendt til både vabler og ømme fødder, men altid hænderne blev skånet. Hun mærkede de små forhøjninger af hård hud ved roden af Mirabelles fingre, og en besynderlig lyst til at lade fingerspidserne følge dem meldte sig. Som om hun kunne læse noget om kvinden foran sig i de små spor, årene havde efterladt.

Men hun beherskede sig.

For en gangs skyld.

"De kunne hviske det." Ordene slap hende med en sådan uskyldighed, at hun næsten selv troede på den. Alligevel lød de frygteligt vovede i hendes egne ører, og det fik smilet til at vokse en anelse.

"Ellers..." Blikket faldt atter til deres hænder. Hun lod forsigtigt sine fingre slutte sig lidt bedre om Mirabelles, som havde hun netop besluttet sig for noget. "Vil De med om bag scenen, oberst?" Coraline løftede ansigtet og sendte hende et strålende smil. "Jeg kunne vise Dem kostumerne! Det er ikke alle, der får lov til at se dem så tæt på, ved De." Hun lænede sig en anelse nærmere, næsten konspiratorisk. "Og deromme er der jo ingen, der behøver bekymre sig så frygteligt meget om, hvad der er passende."

Uha. Det lød måske ikke helt, som hun havde tænkt sig.

"Altså, jeg mente naturligvis..." Hun lo lidt, mens varmen steg yderligere i kinderne. "At De kunne vise mig et par af Deres tricks. Og så kunne jeg måske lære Dem et ballettrin til gengæld." Hun betragtede Mirabelle med et håbefuldt glimt i de mørke øjne.

1 1


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 0