det var en kølig morgen da Elasha vågnede. hun havde brug for at komme ud af elverly bare lidt for at få inspiration til sin have. Elasha havde en hætte over hovedet, da det var lidt koldt for hendes ører. den kolde vind var lige lidt for kold til morges. Elasha kom ud af elverly og begyndte at gå mod nogle marker og enge i Medanien. Elasha havde en kappe med hætte og ellers hendes sædvandlige elver tøj på. 
hendes gyldne lokker var i en fletning på højre side og en hestehale for resten. hendes grønne øjne så rundt i naturen imens hun gik. hun nød det og da hun endelig nåede Medanien var det bliver næsten aften. hun satte sig på en sten oppe på en bakke hvor udsigten var markerne, hun tog en lille taske frem for hendes kappe og tog et brød op og et æble. noget hun havde med hjemme fra. hun nød udsigtigen imens hun spiste sin lille mad og tog lidt at drikke fra sin lædder vand dunk. hun havde fået lidt lift på vejen her til men det havde været en ren dags rejse. Elasha var lidt træt men hun kendte ingen her så hun måtte ligge under stjernerne inat. vis det kom der til. men Elasha vidste dog ikke endnu om hun ville finde noget nyt til sin have.  hun ledte efter frø hun kunne plante. hun ønskede at få mere erfaring ti planter til medicin så hun kunne hjælpe Elverly med de medicinske planter hendes have kunne byde på.

Et sted længere væk fra Medaniens hovedstad trillede Cerediels oksetrukne kærre lige så stille hen ad landevejen. Brisen tog i hendes lange lokker, så hun konstant følte, at nogen prikkede hende på skulderen, og de rosa penselstrøg på skyerne havde omtrent samme farve som renderne under Cerediels øjne. Hun var nu glad for, at solen endelig var oppe.

Hun var på vej hjem fra sin families vinmarker, som hun besøgte engang i mellem, som regel for at hjælpe med at så eller høste, og altid så sjældent som muligt. De var ikke de mest behagelige væsner, men de havde aldrig været voldelige, modsat landevejsrøverne - og vampyrerne - i området. Denne gang havde de forrøret hende en gammel okse og en endnu ældre kærre, at tage hjem i. Det gik da lidt hurtigere. Alligevel havde hun været for nervøs til at stoppe for natten- så langt var der jo heller ikke hjem, havde hun tænkt.

Nu kunne hun i det mindste stoppe for morgenmad. Og selskab? Cerediel standsede kærren lidt fra Elasha.
"Godmorgen," hendes stemme var ikke ligefrem høj, "Har De... Vil De have selvskab? Jeg havde selv tænkt mig at stoppe for et måltid."

Elasha sad lidt i sin egen verden da en stemme lød. var det morgen allerede. havde hun sovet sidene? når put hun havde nok været så træt at hun faldt i søvn hvor hun var. hun trak indenvendigt på skuldrene og så op. en oksekærer og dens ejer var på vej mod hende. hun så rundt der var ikke andre i nærheden så hun måtte mene Elasha.

"godmorgen. det kan vel aldrig skade med noget selvskab!" sagde hun med et smil. hun lod dog stadig hætten på kappen være over hovedet så man ikke kunne se hendes elverører. men vis man var klog, som Elasha ikke lige havde været, kunne man jo se hun var elver på hendes tøj. hun prøvede ikke at blive smidt ud af byer efter dengang elvere var bandlyst her og der og alle vejne. 

Elasha smilte venligt og så ned på sin frugt, brød og lidt ost det så ikke ud af meget men det smagte altid godt. brødet havde hun fået af en af dem der gav hende et lift her til, den person havde nemlig været bager og havde tilbudt hende lidt nybagt brød. og det takker man da ikke nej til!