Tidspunkt: Morgen før Zaladin får sko på
Vejr: Skyfrit


*uhhh skal jeg op nu! jeg ligger lige så dejligt i min seng* var Meiras første tanke denne morgen. hun lå lidt i sengen og så ud af vinduet. solen var ikke stået op endnu. Meira ønskede ikke at forlade sin dejlige varme dyne. men dyrene på klinikken kunne jo ikke gå med sig selv når de var lukket inde.
Meira satte sig op og dynen faldt ned. hun havde en smuk blonde hvid natkjole på. hun strakte sig og så rundt. hun var som altid alene. hun svang benene ud over sengen og ned på gulvet. hun gned øjnene og gik over til sin vandbad og spejl og så det røde hår stå til alle sidere. *øh shit. har jeg ligget så uroligt inat* hun tog lidt vand i hovedet og fandt sin børste frem og begyndte at børste sit smukke røde hår. hun satte det i en halv hestehale i nakken og lod resten være løst.

Meira fik hurtigt tøj på nu hvor hun stod op. hun tog sine gode støvler på og en stor frakke. hun tog hjemme strikket ører varmer på for at varme de lidt lange elver øre. hun gik ud til køkkenet og snuppede et æble. hun var ikke god til at spise rigtigt.
hun åbnede døren ind til klinikken hun gik ind til hunde kennelen og så på de to hunde der var indlagt. den ene kunne hun ikke gå tur med. den havde to brækkede ben så den kunne ikke gå rigtigt. den anden var Nieme som var en flot slæde hund. hun gik over til dens lågen med en snor og åbnede døren. hun tog halsbåndet og satte snoren fast. hun gik ud af bagdøren og ind i de grønne områder lidt væk fra klinikken. hun gik forbi en masse huse. hun tog en bid af æblet og så rundt. lige pludselig gøede Nieme af en vase. hun så undrende på hunden og trak lidt i hunden fordi hun havde munden fyldt med æble. vasen så da ellers så normal ud? hvad kunne der være at gø af i sådan en vase.

hun gik over til vasen som pludselig bevægede sig. hun så forskrækket ud, hun gik over til vasen og så ned i vasen. den var fyldt med hår... men der måtte være mere der i. hun tog roligt hånden ned i vasen og ud fløj en mejse som havde fundet vasen som redde. hun så ned i den hår fyldte redde og kunne skimte noget hvidt. det måtte være et æg. men hvor kom alt d et hår fra? hun tænkte dog ikke over at der lå en frisør 2 huse der fra!

Meira så på Nieme der hapsede efter Mejsen. "Nej Nieme det er ikke mad." og lige da hun sagde et træk den stærke hund hende videre. ja de skulle jo ud og gå det havde hun jo lovet hunden.

Det var en hele normal morgen for Faust at være oppe på det her tidspunkt, han havde enlig været vågne i nogen timer efterholdt, han var klædt i sit normal brunlig rejse bukser, en grålig skjorte hvor de ro øverste knappe var åbne, udover det havde han sine store bjørneskinds kappe på, en lang bue over den en skulder, et pilekogger ved den en hofte, samt et kort sværd og et en kamp økse ved den anden hofte, hans halvlang hår var samle løs i en forme for hestehale, hans skæg kun godt bruge en saks da det var blevet lidt lang nogen sted.

Faust gik lidt i sine ejer tanke man blev trukket ud af dem da han hørt en hund gø, der var ellers tom på gader og det var mere ind på markedsplads der var lidt liv, for han kom lige derfra, han havde solgt det bytte han havde været heldig at få fange på morgenturs jagt, han havde dog stadig lidt blod på sine hænder fra det, da han ikke havde haft mulighed for at få dem vasker rigtig, han gik videre og kun kort efter ser en røde hår kvinde og en hund længere frem.

Han synes at havde set hende i bybilledet før men ikke en han havde snakket med, da han kom tætter på hende, smilet han rolig til hende ”godmorgen” sagde han til hende.

Meira hade slet ikke opfattet at der var kommet nogle i gaderne. hun var jo nærmest altid alene på denne tid. Meira var rød håret som en ræv. hendes opmærksomhed var lige pt på hunden og at den ikke skulle spise den lille mejse. det ville jo være synd nu hvor den havde æg i en vase fyldt med hår? Meira havde kun lige rejst sig op da en stemme, ikke fra et dyr, lød og sagde godmorgen. hun så op. der stod en mand, meget høj mand endda og smite. hun rejste sig fra sin hug stilling og smilte venligt. "godmorgen, jeg troede ellers jeg var alene her ude" hun smilte venligt og hunden hev lidt i hende. hun hev igen og så på hunden.

"Nieme sit!" hunden så på Meira og satte sig ed en logrene hale. den var næsten for god af sig den hund. den var altid glad. altid ude efter at lege. og meget glad for mad. hvilket var normalt for hunde.

Meiras skovgrønne øjne så på manden og så ned på hunden. "jeg håber ikke De er bange for hunde, hun gør ikke noget." sagde hun roligt for at sikre sig at manden ikke blev urolig over en hund som Nieme. hun var jo ikke farlig lige som hun var nu.

Han smiler svagt af det hun sagde, ”det sammen tror jeg også at jeg var, der plejer kun at være liv på markedsplads på denne tid af morgen” sagde han og kiggede på hende, udefra at hun sat sig med det sammen, kun han se at det var træne, det var ikke alt som gik så meget op i det, han smiler af det næste hun sagde, ”nej dog ikke, der er ikke så mange dyre jeg er bange for, lever mere i nature inden jeg gør i byerne” sagde han og kiggede på hende, ”bare lad hende hils hvis det er, det er bare dyr blod jeg har på hænder” sagde han kort efter og kiggede på hende.

Der skulle mere til før han blev bange når han lever af at jager og viser vej, og på en måde havde været oppe at slå med en bjørn, som han overlevet men fik et store ar for livet af det, vildsvin som ikke lige var til at slå ihjel men indtil videre var sejer gået til ham, og hvad han ikke ellers var i nærhed af i hans lang liv, så han tænker at han overlever at møde en normal glad hund, som synes at noget er spændende og vil undersøg det.

hun smilte venligt til ham. Meira så på nieme der logrede med halen. hun rejste sig og klikkede lidt med tungen så hunden så på hende. Meira gik roligt mod manden og holdte hånden frem mod ham
"jeg er Meira, Dyrlæge, og dette er Nieme, en patient der skulle luftes." hun smilte venligt og så på hunden der gerne ville hilse på denne fremmede mand. Meira så helst det bedste i folk hun ikke kendte. så hun turde godt række hånden frem til en fremmed selv om han havde dyreblod på hænderne.

Meira var ikke god til at slå dyr ihjel. selv om det jo var naturligt for at få kød? men hun ønskede jo at hjælpe dyr, ikke skade dem.

Da hun rakte sin hånd frem, rakte han sin ege frem og gad hende hånd, ”hyggelig af møde dig Meria, Faust her, jager/stifinder” sagde han og tog hånd til sig efter han havde giver hende hånd, hvorefter han sat sig i hug og nussede Nieme på hovedet og lod hende snus til ham og slik ham, hvis hun vil det, det plejer hunde af ville, hvorefter han rejser sig op og kiggede kort rundt, ”nårh jeg skal ikke opholde dig mere, på din lufte tur, de må have en god dag” sagde han og smiler til hende, inden han rolig begynder af gå videre, af den vej hun kom fra.

Meira tog blidt imod hans hånd og nikkede. da han så sagde farvel så Nieme helt trist ud og satte sig ned. Meira nussede hende på hovedet og nikkede til ham. "de må ha en god dag hr Faust, det var hyggeligt at møde dem" sagde hun og hev en smule i niemes snor og hunden glemte alt og begyndte at gå videre. Meira hyggede sig med sine patienter og at kunne gå men selv en morgen som denne var dejlig.

//out

Da hun tog imod hans hånd trykke han ikke for hårdt, der var ingen grund til at det skulle gør ondt på hende, efter de havde givet hånd, tog han sin hånd til sig, han kun godt se på hund at de var langt fra færdig med at snakke men de begge skulle videre, dagen var jo kun næste lige begyndt, "tak og det var også hyggelig at møde dem" sagde han og nikke kort inden han rolig begyndt at gå videre, ingen længe var han drejet ned af en siden gade og var ikke til at ser mere.

//Out