Vejret var sjældent en undskyldning for folk, folk skulle nok finde deres vej til markedet uanset hvad vejrguderne fortalte - sjældent regnede det dog så meget hernede.
Akari bevægede sig ned igennem gaderne og søgte hendes næste mål. Maven var mæt efter hendes tidligere besøg hos en af de mange boder som bød på den slags; det var nemt at snuppe et æble eller et stykke brød. Det var langt sværere med kød eller den slags fordi det var dyrere varer og ofte var ejeren mere opmærksom - men det var langt fra umuligt for hende.
Mange ansigter i bybilledet kendte hun, men det var de færreste som kendte hendes. Hun vidste hvornår mange af dem dukkede op om morgenen for at gøre klar til dagens arbejde - sådan var det når man var gadebarn, man kendte gaden og hvem der begik sig på den.
Krystallandet