Ikke så meget som skyggen af Ezra havde Corbin set hele dagen, bevares så havde hans lillebror da også sit eget liv at passe og han havde i hvert fald ikke tænkt sig at passe den snothvalp hele tiden. I gaderne gik Corbin alene, men han søgte direkte imod en af de lidt mere smudsede kroer der fandtes hernede. Hans påklædning bestod af mørke klæder og over sig havde han en kappe med en smule pels. Nok var det sommer, men der var alligevel en smule køligt om aften, hvilket også var derfor han havde valgt at tage netop kappen med sig.

Som han trådte indenfor, lod han blikket glide rundt på folkene før han gik mod baren ”Du ved hvad det er jeg får” svarede han og viftede let med hånden for at få kvinden bag baren til at gå i gang med at finde hvad han skulle have og drikke og en flaske rom og et glas. Tanken var ikke han ville vende tilbage til huset i nat, så han bestilte også et værelse før han fandt sig et frit bord. Han satte sig på stolen og hældte et glas rom op og sippede til det. Der var mange på kroen denne aften, så det var med held at han havde fået dette brod for sig selv, dog vidste han der nok var en eller flere der ville slå sig til ham i løbet af aften, men det gjorde heller ikke så meget, for så skulle han i det mindste ikke drikke helt alene.

Lyden af en stemme, han aldrig før havde hørt fik Tony til at automatisk vende hovedet. Han drejede det lidt hen imod personen som var ankommet. Han kendte ham ikke, eller havde set ham før. Det virkede som om at krofatter også godt vidste, hvad denne person her skulle have. Det gjorde kun at Tony fik et lille bredt smil frem, det var det samme han selv havde oplevet. Det var nu rart nok engang imellem, at man ikke behøvede nævne for krofatter, hvad man skulle have fordi den mand godt vidste det.

"Godt at jeg ikke er den eneste.. Hvor krofatter ved, hvad man skal have" Tony kunne ikke undgå at grine lidt. Det var nu ganske sande ord, og han betragtede manden ved sin side en smule. Hvem han var vidste Tony ikke, men han fremstod da ikke yderst elegant og venlig. Men man kunne vel aldrig vide, for det var sikkert også det samme med ham selv. Han greb fat rundt om sit glas, og drak en stor tår. Krofatters blik kunne han mærke, men det var ikke noget en mand som Tony gad tænke så meget over. Han ville dog forstå det, hvis krofatter var bekymret eller undrede sig over noget. Men lige nu kiggede den venlige mand bare på Tony og denne mystiske mand ved sin side.

Corbin lod blikket hvile på manden ved sin side et kort øjeblik og så da afventende på krofatter før han fik sin alkohol og fandt ned til bordet. Blikket rettede sig da mod manden der før havde stået ved hans side, kom ned til bordet han havde sad ved. Et kækt smil bredte sig på hans læber som han hørte den andens ord ”I det mindste er der noget der kender deres trofaste gæster” svarede han og sendte et smil mod krofatter, der sendte en tommelop ovre bag fra barens disk, som kvinden stadig rendte rundt og forsøgte at kunne følge med i de bestillinger der kom.

”Sæt dig endelig, så bliver jeg fri for de der gamle nisser” svarede han og lod et grin undslippe, før han hævede glasset og sippede til rommen. Hans blik var på den anden, han var ikke sikker på hvem han var, men det betød vel heller ikke noget? Det kunne jo være de kunne falde i snak, nu hvor de var ”tvunget” til at sidde ved samme bord og drikke.