Kieran var taget afsted på tur og ankommet til Skumringskvarteret i Dianthos nedre by. Han var på udgik efter folk at stjæle lidt fra, som han kunne sælge videre. Mens han gik imellem de mange mennesker, snubbede han lidt hist og her fra deres lommer, uden de spottede noget. Han lo for sig selv, og fortsatte arbejdet. Det var mest små ting, men alt kunne bruges. 

Han var på vej ned af gaden, da en af dem han havde taget nogle krystaler fra, begyndte at bevæge sig mod ham. Han så sig tilbage og spottede ham, hvorefter han tog flugten. Det var tydeligt at den anden løb efter ham, men heldigvis var Kieran i rimelig form, og var nær sluppet væk, da han uheldigvis ramte en blind gyde. Sukkende vendte han sig fra den mur han var kommet til og så på manden. Hurtigt trak han sin daggert og sin Cutlass, hvorefter den anden mand trak hans sværd. Begge ventede de på en af dem tog det første skridt

Jarko havde mest været på udkig denne aften. Månen stod højt og sendte sit blege lys ned på de grå, beskidte brosten og den stampede jord, der udgjorde de fleste af gaderne mellem de tætstående huse med smalle vinduer. Det var endnu ikke sendt, og adskillige folk var på gaden - mange på vej til værtshusene, hvorfra støjen fra råbende stemmer og klinkende krus af og til strømmede ud på gaden sammen med lygtelyset, når en dør blev åbnet.

Der var altid arbejde for en kriminel at finde sådan et sted. Oplysninger kunne opsnappes og lommer kunne tømmes .. Jarko selv havde udvekslet nogle krystaller med et par skumle individer i en gyde, inden han havde bevæget sig videre, og så en mørkelver lette lommen på en mand, der så ud til at opdage tyveriet og begyndte at følge efter ham..

Jarko vidste ikke om det var nysgerrighed, dumdristighed eller ønsket om at hjælpe en anden tyv, der fik ham til at følge efter forfølgeren, men kort tid efter smøg han sig ind i gyden efter manden og hørte den umiskendelige lyd af våben, der blev trukket. Hans egen hånd sneg sig ned mod bæltet og lukkede sig fast om skæftet på en kastekniv.

"Sikker på det er klogt? To mod én.." Sagde han lavmælt, som han trådte ud i gyden bag manden. Forhåbentlig ville han smutte, og Jarko kunne få en andel i rovet..

Kieran afventede mandens første angreb, da en anden fyr ankom. Han troede straks at de var sammen, men ved fyrens ord, smilede Kieran for sig selv. Han kunne måske godt have klaret det selv, men det var da langt nemmere at være to, og Kieran manglede krimminelle bekendtskaber. Han havde hellere ingen problemer med at skulle dele tyvekosterne med fyren, da han var beundret over at se et menneske, hjælpe en mørkelver, som Kieran tydeligt var. Dette var ikke vanligt for ham. Han smilede lusket mod manden, og var forbavset over han stak våbnet tilbage i bæltet og stak af. "Nemt" Kieran lo, og smilede til fyren. "Du gjorde lige mit arbejde langt nemmere. Mange tak"

Jarko foretrak som regel, at konflikter ikke kom til blodsudgydelser. Jovist var der intet som en rask knivkamp, der kunne få blodet til at bruse, men det hjalp sjældent nogen til at blive rige. Med et tilfreds smil om læben betragtede han tyven løbe af sted - trækkende sig selv en smule ind til siden, så han let kunne komme forbi.

Derefter gled blikket videre mod mørkelveren. Det var ikke mange af hans slags, man så i Dianthos, selv efter at forbuddet var blevet ophævet - ikke at han kunne bebrejde dem. De fleste mennesker så skævt til de mørke spidsører.

"Ingen årsag.." Brummede han, som han trådte ind i gyden med et hastigt blik over skulderen for at sikre sig, at fyren fra før ikke havde fået gode idéer. "Kunne man håbe på en lille belønning?" Spurte han, nikkende mod mørkelverens fyldte lommer, som for hastigt at pointere, at det var i den slags der klingede i lommen og ikke noget fysisk, han var ude efter.

Kieran undrede sig over hvem den mystiske mand var, men han virkede som en flink fyr. "Selvfølgelig" Han stak hånden i lommen og tog posen med pengene han havde taget fra manden op af lommen, hvorefter han hældte dem ud i hånden. På ingen tid var de blevet talt og han rakte halvdelen til manden. "Mit navn er Kieran" Et smil spredte sig på hans læber, mens han studerede manden. "Må jeg spørge hvem du er?" 

Det var sgu en nem dag for Jarko. Manden var blevet pissebange og var stukket af, og nu kunne han fylde lommerne - risikoen var blot, hvor længe rovet ville holde, men den slags ville han ikke bekymre sig om. Krystaller havde en tendens til at brænde hul i lommerne, når man først havde dem.

"Jarko - men de fleste kalder mig Kragen." Svarede han, som han tog imod mønterne og fik dem forsvarligt placeret i sin bæltepung. Han så mørkelveren lidt an. "Første gang i Dianthos, Kieran, eller du en af de lokale?"

Der havde trods alt ikke været så mange åbenlyse mørkelvere til stede de seneste år.

"Kragen? fedt kælenavn!" Han smilede og rystede på hovedet. "Bestemt ikke første gang, det er et nemt sted at tjene lidt. Så rimelig ofte kommer jeg forbi" Han så ligeledes manden an, han virkede egentlig meget flink. "Hvad med dig? Kommer du her tit efter tyvkoster?" Det var aldrig hændt, at Kieran havde stødt på en anden mørkelver i dette område, så han kunne godt forstå Kragen spurgte indtil det.

Jarko trak lidt på skuldrene. "Tja, jeg kan forvandle mig til en krage, så det kom lidt af sig selv." Svarede han. Det havde sine fordele, når man lavede ulovlige ting i Dianthos.

Han smilede. "Ja, Dianthos er det bedste sted at sælge .. Jeg er født og opvokset her, så jeg vender altid tilbage." Han sagde ikke direkte noget om, at den anden var Mørkelver, men det sagde sig selv, at det var en usædvanlig ting.