Krystallandet
Emilia 04.02.2023 09:57
Det kunne ikke blive mere kaotisk, end det Lucina lige havde været ude for og det var nærmest med et panisk blik, at hun kom tilbage til smedjen. Hun var nærmest løbet med daggerterne i klædet og hjertet hamrende derudaf. Hun var slet ikke rolig og hun kunne ikke lade være med at tænke på om Richard, hendes far, havde det på samme måde. Hun var helt ude af den og kunne slet ikke finde ro i hendes tanker, havde hun virkelig været vidne til det hun tænkte hun havde? Havde hun virkelig været vidne til, at hendes far var dukket op? Tænk hvis de ikke havde fundet ud af det, hvad nu hvis han ikke havde spurgt om hendes navn eller bare havde udleveret daggerterne uden et eneste spørgsmål om hendes mor? Hun var så forvirret over det hele.
"Bastian? BASTIAN?" Hun nærmest skreg, som hun kom ind i smedjen og vadede omkring for at finde den venlige sjæl, som hun virkelig gerne ville snakke med. Hun smed klædet med daggerter på et bord og gik lidt mere ind i smedjen. "BAS?" Man kunne høre der var panik i hendes stemme, hun havde virkelig bare brug for at snakke med en der kendte hende lidt og Bastian var nok det tætteste hun kom på en hun stolede på ud over hendes mor, men hun ville ikke tænke på hvordan hendes mor kunne reagere, så Bastian var klart den bedste mulighed hun havde for at komme ud med tingene lige nu.
"Bastian? BASTIAN?" Hun nærmest skreg, som hun kom ind i smedjen og vadede omkring for at finde den venlige sjæl, som hun virkelig gerne ville snakke med. Hun smed klædet med daggerter på et bord og gik lidt mere ind i smedjen. "BAS?" Man kunne høre der var panik i hendes stemme, hun havde virkelig bare brug for at snakke med en der kendte hende lidt og Bastian var nok det tætteste hun kom på en hun stolede på ud over hendes mor, men hun ville ikke tænke på hvordan hendes mor kunne reagere, så Bastian var klart den bedste mulighed hun havde for at komme ud med tingene lige nu.
