Hailey havde atter vendt snuden hjemad til Elverly, men valgte alligevel ikke at besøge sin familie. De gjorde altid et stort nummer ud af at holde en hel fest ved hendes ankomst. Måske håbede de, at hun ville indse, at hun savnede at være derhjemme såden hun ikke ville forlade byen igen. Dog havde Hailey aldrig fået den følelse af hjemve og tog altid afsted til sin families skuffelse. Problemet var, at Hailey selv mente, at hun var alt for ung til at binde sig til byen og blive mor. Hun havde stadig krudt i røven og skulle opdage verden. At sidde derhjemme på sin flade var hendes største mareridt, og selvom hun elskede børn af hele sit hjerte, var hun endnu ikke klar til ansvaret som mor. Hailey var i sit hjerte en eventyrer, en nomade uden hjem.

Fordi Hailey ikke bare kunne troppe op derhjemme besøge hun kroen i stedet. Hun var ikke kommet der meget og var nok ikke et velkendt ansigt. I dag var hun iført en brun kjole, der dækkede halen til, og en en kappe af en slags som også gemte på ørerne. Faktisk lignede hun en ganske normal menneskepige frem for en halvulv. Man kunne sige, at hun var en ulv i fåreklæder, selvom ulvetimen af hende ikke var mere aggressiv end menneskesinden. Hun var en healer, og ikke en der gjorde skade. 

Blikket blev ført rundt i det hyggelige lokale, hvor hun besluttede sig for, at gå hen til baren for at bestille noget mjød. Det ville aldrig være en god start på aften. Hun ville nok også bestille sig et værelse, hvis det var muligt. Ellers skulle hun nok finde andre alternativer, da hun trods alt havde nogle få kontakter i Elverly. Sove under stjernerne skulle hun i hvert fald ikke i dag. Hun kunne godt bare bruge en ordentlig seng at ligge i for en nat.

Davian nød sin gamle kro der snart havde rundet 700 år på bagen eller var det 800? Tiden fløj afsted når man lavede noget man kunne lide. Han elskede at stå ved baren og tage imod kunder, stå tidligt om morgenen og lave morgenmad, lave nybagt brød hvis ikke nat pigerne havde gjort det. Det var lidt forskelligt om hvad der var tid til om natten. Lige nu var vinteren over dem og det betød mere arbejde og det havde Davian slet ikke noget imod. Han elskede sin kro mere end noget andet, og han var lidt af en arbejdsnarkoman hvis han selv skulle sige det, dog havde Yume'Ave selv prøvet at vende ham af med det, men det var mange år siden, så længe at han dårligt kunne huske de mere.

Bag baren stod en af kropigerne og havde udleveret mjøden til den kutteklædte person mens Davian var oven på. Der gik vel 10 minutter før han kom ned af den store vindeltrappe med en spand i hånden og noget gammelt linned. Han bevægede sig ud i baglokalet og lagde linnede i en kurv og spanden blev sat ved siden af. Dog gik han op til baren og kiggede på kropigen. "Clara, kan du ikke gå op på værelse 6 og gøre det rent, vi har hat en meget beskidt elver der har ået lidt or meget at drikke i nattens løb" kom det fra ham til kropigen som nikkede til ham og nejede af ham. "Stop så med det der Clara, jeg kan ikke lide det" han grinte en svag latter og tørrede fingrene af i sit forklæde der hang rundt om livet på ham. Han havde en hvid skjorte på som stod lidt åbent i de øverste knapper. Pejsen var tændt og lunede krostuen op og han kiggede på den kutteklædte person. "Jeg kan se at Clara allerede har taget godt imod dig" han smilte venligt og tog et glas som stod omme bag barbordet og tog en tår af vandet der var i.

Der gik ikke lang tid før, at en kvinde tog imod hende ved baren. Dog gik der endnu korte tid før en mand kom i deres retning og sendte korpigen væk til et andet arbejde. “Ja det må man sige,” svarede hun med en venlig tone selvom hun ikke vidste, hvem Clara var. Hun gættede på det var kvinden, der stod bag disken for få sekunder siden. “Og du er måske chefen her?” Spurgte Hailey nysgerrigt idet han kunne bestemme, hvordan arbejdsfordelingen var på kroen. Gad vide om han ejede den eller om han blot havde en højere stilling her. I hvert fald fik Hailey et godt indtryk af stedet. Det virkede hyggeligt.

“Men jeg kom herop for at se om I havde nogle ledige værelser,” udtalte Hailey sig og kiggede på den meget højere mand. Hun ville skyde på han var et par centimeter over to meter, måske mere hvis hendes gæt ikke var helt korrekt. Han virkede flink, men selvfølglig var dette nok en del af kundeservicen. Ingen rejsende har overskud til at tale med en ubehagelig eller uhøflig mand, men det havde Hailey dog været udsat for et par gange efterhånden. Det var dog mest når hendes ører og hale var ude, men i dag var begge dele gemt godt væk. Måske var det her sådan det føltes, at blive behandlet som et renracet menneske.

Som personen foran ham proklamerede at hun var blevet taget godt imod kiggede han venligt på hende og nikkede svagt til hendes næste spørgsmål. "Chef, indehaver, og kok når ikke kropigerne tager over" svarede han og smilte venligt. Han lænede sig lidt over barbordet og kiggede på personen han ikke rigtig kunne se hvad var, men det var som sådan set også lige meget. Der var plads til ALLE på hans kro, også halvelvere som de fleste elvere så dårligt til. Forhåbentlig fik flere halvelvere mod på at komme en tur ind på kroen, for han var venlig imod alle der var venlige imod ham. Det var trods alt sjældent at han måtte bruge sine evner for at å ro og orden på kroen, men det skete kun ganske få gange på de små 700 år han havde haft kroen på Skovfortet.

"En ledigt værelse siger du? Tjaaa vi har nogle enkelt ledige værelser tilbage. Enkelt seng eller dobbelt seng?" spurgte han og kiggede venligt på hende inden han vendte sig om. "Altså det koster ikke ekstra hvis du ønsker en dobbeltseng. Med mindre du ønsker mad med så er det selvfølgelig lidt dyre" kom det fra ham og tog begge nøgler ned fra knagerækken og vendt sig om imod hende. Han lagde begge nøgler på baren og smilte til hende. "Nummer 6 er med dobbeltseng og nummer 9 er enkeltmands sengen. Dynerne og puderne er lavet af fjer, så du skulle ikke fryse om natten, og ellers må du endelig sige det til kropigen der er her så hun kan tænde lidt mere op i pejsen" svarede han og smilte fortsat venligt. Hvorfor skulle han være sur? Han var så sjældent sur og det klædte ham virkelig ikke at være vred.

Smilet på Haileys læber blev bredere af mandens entusiastiske svar. Hun elskede at høre når folk var passioneret om noget, ligesom hun var passioneret om sin healing. Bare ved det korte svar kunne hun bedømme, at denne kro var mandens hjertebarn, og han havde gjort en del ud af, at få den til at virke indbydende og vedkommende. Noget som han havde haft succes i ifølge Hailey. Hvis ikke, havde hun nok fundet et andet sted at overnatte, men hvorfor ikke brede vingerne og prøve noget nyt?

“En enkelt seng vil være passende… eller nej giv mig dobbeltsengen,” svarede hun til hans spørgsmål. Siden Hailey altid var på farten, var det ikke ofte at hun faktisk lå i en ordentlig seng, så hvorfor ikke udnytte muligheden mens hun havde den. I en dobbeltseng kunne hun brede sig så meget ud som hun ville, og hun kunne føle sig helt lille mens hun pakkede sig ind i kroens dyner. Af den grund tog hun fat i nøgle nummer 6, der førte ind til dobbeltsengen.

“Hvad for noget mad serverer i på kroen? Har i dagens ret eller kører i med et menukort?” Spurgte hun interesseret idet hun indså, at hun næsten ikke havde fået en bid mad ned hele dagen. Når man konstant var på farten og samlede på urter, healede folk og gik i sine egne tanker, så glemte man hurtigt, at man ikke var andet end et levende væsen, der havde brug for mad for at overleve. Spøjst, fordi hun fortalte ofte folk, at de skulle huske at spise varieret kost og få godt med vand ned. Måske tog hun sig ikke lige så godt af sin egen krop? Nej, nu ville hun forkæle sig selv ved at få et varmt måltid ned. Måske var det en anelse sent, men bedre set end aldrig.

Hvis der var noget Davian nød så var det virkelig hans kro. Dette var hans hjertebarn igennem så mange år. I starten havde det været et faldefærdigt lille hus, men langsomt som årene var gået havde han fået bygget det ordentligt op og fået et omdømme blandt elverne. Han var virkelig godt tilfreds med sit arbejde. Selv krostuen havde en vis charme over sig med planter og blomster hængende ned fra loftet og vindueskarmen. På hvert bord stod der altid en buket friske blomster. Et par enkelte skulpturere og malerier pryde også rummet som gav det en varme i det der engang havde været koldt og ubeboelig.

Som halvdyret skulle til at tage nøglen til nummer 9 var han lige ved at tage den anden nøgle, men hun ombestemme sig  hvilket egentlig var helt fint for ham. Han nød nu også at brede sig i en lækker blød seng fyldt med halm og dun. Han nød sin egen seng med gåsefjers dyne og pude. Det var godt nok et helved om sommeren men at få varmen var virkelig lækker. Det var jo ikke fordi kroen rigtigt lukkede på noget tidspunkt.

Hendes spørgsmål kom lidt bag på ham. Havde hun aldrig været på kro før? Nå ja det var jo ikke alle der kom til elverly og så dukkede op på kroen her i skovfortet, så han smilte blot til hende inden han vendte sig om og hang nøgle nr 9 på hylden og vendte sig mod hende igen. "Tjaaa. Egentlig servere vi det meste her. Jeg køre mit eget lille.. hvad skal vi kalde det.. Hmm..  altså vi er meget selvhjulpen. Smør, og gede mælk producere vi selv. Kødet er jeg ude og fange så det rækker til nogle uger. De fleste elvere spiser ikke kød, så det står mest på det grønne. Men som regel laver vi en kæmpe portion stuvning til frokost til de mange halvdyr der kommer forbi. Så har vi kanin, og dådyr kød. Ræve kød er ikke en så rar spise, så det undgår jeg helst. De fleste grøntsager om sommeren er vi selvforsynende med. Der kan næsten laves lige hvad man kunne tænke sig" svarede han og smilte til hende.