"Afskyeligt!!" lød det højt fra fyrstesønnen, som han spyttede et stykke æble ud i hovedet på en af tjenestekvinderne. Hvorfor kunne de aldrig finde ud, af at fodre ham med ordenlige frugter. De havde da overhovedet ingen smag, og Dain følte nærmest at han blev nødt til at have noget at drikke. Det skulle gå hurtigt, og han gik hastigt forbi den ene bod efter den anden. De lyserøde øjne gled rundt, som Dain prøvede at få øje på en bod, hvor han kunne få noget at drikke. Men i stedenfor at ligne en idiot, og håbløs menneske, besluttede han stædigt for at vende rundt imod tjenestefolkene, som efterhånden blev mere og mere irriteret på den unge fyrstesøn. De sukkede i kort, og hviskede til hinanden om, hvornår den unge Kazimi lærte noget om gode manere. "Stå dog ikke der, skaf mig noget at drikke!!" råbte han godt utilfreds, som han efterhånden følte hele sin mund var blevet forgiftet. Selvom den sikkert ikke var, så kunne Dain ikke ignorere den dårlige smag, og føle sin mund var blevet dræbt. 

Frygteligt.. Ganske frygteligt, og han stirrede vredt på alle tjenestefolkene. Det var tydeligt, at se hvor meget de svedte, og løb rundt. Flere gange var de løbet ind i hinanden. Efter lidt tid rakte en kvinde et glas frem imod fyrstesønnen, og glædeligt tog Dain imod det. Uden at vide, hvad det var faktisk var. Han kunne godt lide duften af det, og drak det hele så hurtigt han kunne. Kort tid efter, følte han hele sit hoved begyndte at snurre, og han blinkede nogle gange med øjnene. Han skulede kort ned i glasset. Kunne slet ikke se hvilket glas det var, for hans syn var halvt forstyrret af det han lige havde drukket. Han hikkede kort, som han tabte glasset på gulvet med vilje. Han kunne ikke høre, hvad tjenestefolkene snakkede om, men besluttede sig bare for, at gå hen imod den nærmeste bod. Skubbede lidt til alle de folk som stod i vejen. Han fortsatte med at hikke, og undrede sig over, hvorfor alting snurrede rundt, og hvorfor alle de mange mennesker hang på hovedet. Med en besværlig balance pludselig, og benene som ikke gad følge med ham, stoppede han mindre elegant op foran en bod. Lænede sig nærmest skævt og svajende ind ind over den, som han hikkede lidt flere gange. 

Pludselig synes han at kunne høre noget, men var ikke sikker på, hvor det kom fra"Unge Kazimi, de har ved et uheld drukket stærk vin!!" råbte tjenestefolkene i kor, og med stor bekymring. De satte i løb hen imod boden, og Dain viftede blot med begge arme, som han hikkede fortsat. Hovedet snurrede rundt, og han prøvede ihærdigt at få øjenkontakt med salgskvinden"Ej..æj..Ha..haeer..F..fii...Flin...fli..fint!!" råbte han så højt han overhovedet kunne, før han væltede alle vaserne, og alt det glas som stod på boden ned på jorden. Han havde absolut ingen balance, og følte sig fuld. Men hvordan kunne det ske, han havde jo drukket fra glasset han fik tilbudt fra tjenestekvinden. men det var så ikke så heldigt"Hr... Unge Kazimi, de er fuld!!" råbte de endnu højere uden at tænke på hvad alle menneskene på pladsen ville sige til det. De var endnu mere nervøs end før, hvad skulle de nu gøre. Der kunne ikke rende en fuld fyrstesøn, som slet ikke havde været fuld før. Han var da alt for ung til det. De gned deres tindinger, og løb endnu hurtigere hen imod Dain.

På trods af at kalenderen sagde November måned, så var det ikke noget at bemærke her i Rubinien. Temperaturen havde måske dykket en smule, men solen bagte stadigvæk på himmelen og varmen var betagende, men ikke uregerlig som den kunne være under sommeren. 
Aaliyah havde bevæget sig ned i byen med en tjenestepige ved siden side, både for at komme lidt udenfor Paladset og for at blive fristet af de mange varer som var at finde på det store marked i Balzera. Der var ikke de ting man ikke kunne få, alt fra skåle og tingeltangel til slaver. Det var altid overdådigt at komme herned, omend at der var flere steder som hun undgik at undersøge. Hun havde ikke brug for at kigge på slaver eller vilde dyr. Hun havde ikke brug for at se hvordan de blev behandlet. 

Aaliyah blev hurtigt optaget af lyden af et større spektakel længere fremme på markedet, men kunne på nuværende tidspunkt ikke se hvad der skete. Det var ikke ofte at man oplevede skrigende folk hernede, folk var normalt meget rolige som de handlede på markedet. 
Dain?! Hvad havde de i gang med? Det var ikke noget særligt godt syn som mødte hende, som Aaliyah og tjeneste pigen nærmede sig det spektakel som de havde hørt foregå. 
Hun havde forventet meget mere af hendes lillebror, end at stå og skabe sig på den måde. Hun vidste at deres fader var en meget bestemt mand og han ønskede altid at de skulle begå sig fra deres bedste side af. Det kunne man ikke ligefrem sige om Dains opførsel lige nu. 

Som de nærmede sig kunne hun se hvordan han skubbede til folk, for at mase sig igennem til en af de nærmeste boder. Hans tjeneste piger råbte i kor for at få den unge Kazimi til at slappe af, men lige lidt hjalp det! Hun var ved at blive arrig over denne opførsel som han lagde for døren og den sidste dråbe blev spildt da han væltede flere vaser og glas i den bod, som han så gerne ville hen til. 
Aaliyah bevægede sig næsten så hurtigt at hendes egen tjeneste pige dårligt nok kunne følge med, og da hun nåede Dain, skar hendes næsten råbende stemme igennem tjenestepigernes råbende kor, "DAIN! Så stopper du!" Hun kiggede rundt på hans tjenestepiger og de øjne som de modtog var der ikke mange der ønskede at se. Hun gik hen mod Dain, tog fat i hans krave og hev ham væk fra boden. Hun skammede sig næsten over ham. "Sonani! Hvad sker der?" Hun kiggede over på tjenestepigen, som næsten så skræmt ud, "Prinsesse, Den unge prins har drukket stærk vin, og er muligvis blevet fuld" Hun vidste slet ikke hvad hun skulle tænke. "Dain, du bliver stående lige der. Jeg er slet ikke færdig med dig!" 

Hun gik over til boden hvor den skræmte ejer, var både chokeret og rasende, og det kunne hun udmærket forstå! Og nu skulle hun stå og undskylde og beklage på sin brors vegne. "De må meget undskylde min broders opførsel. Vi skal selvfølgelig nok sørge for at alt bliver erstattet" Hun rakte ned efter den lille læder pung og fandt et passende antal krystaller og betalte manden.

Flere hik forlod Dains mund, som han virkelig ikke havde det særlig godt lige nu. Hovedet snurrede rundt, og han følte ikke at han kunne mærke sine ben. Som han efterhånden havde prøvet at charmere sig ind på salgskvinden foran sig, kunne han slet ikke forstå at der var to af hende. Det var da ikke normalt, der skulle da kun være en af hende. Ikke at han klagede, så havde han noget dobbelt så kønt, at kigge på. Som han tog sig til hovedet med hånden, kunne han pludselig høre en høj stemme, og ønskede straks at han var forsvundet, eller havde gemt sig. Hvad i al gudernes navn lavede Aaliyah her.. Han beundrede hende, og respekterede hende.. Men han indrømmede bestemt ikke, at hun gjorde ham lidt bange. Hun kunne være så frygtelig, og han gned sit hoved træt, som han var tæt på at bede hende om at være stille. Hans ører gjorde helt ondt over hendes råben"Shhhh.... Stiiell..stii..stiiellle!!" råbte han højt uden at det sikkert gav mening. Han støttede sig hurtigt til boden, som han lå halvt indover den. Prøvede ihærdigt at holde balancen.

Flere hik forlod hans mund, og han havde det bestemt ikke godt. Han fik det varmt, meget varmt. Gned sin pande med hånden, som han viftede lidt ligeglad med hånden over Aaliyahs ord. Han følte alting snurrede rundt, og blinkede nogle gange med øjnene. Hvorfor var alting på hovedet, og hvorfor var der to af de samme personer. Dain forstod ingenting, og vidste at det bestemt ikke var hans egne evner som gjorde det her"Je..ej...d...dåee..dår" han følte slet ikke at han kunne få nogle sammenhængende ord frem. Han følte varmen begyndte at stige, og han klamrede sig nærmest til boden, så godt som han kunne. Lige nu havde han slet ikke lyst til at forlade boden. Hvad Aaliyah havde af planer for ham, vidste han ikke. Han turde heller ikke tænke på det. Han bed sig lidt i underlæben, men der gik ikke lang tid før han hikkede igen.

Salgskvinden betragtede Dain lidt ud af de sammenknebne lyserøde øjne. Hun var da meget pæn, men han var usikker på hvilken en der var den rigtige. Der var i øjeblikket tre af hende, og det var ikke ligefrem normalt. Selvom han var blevet fuld, så vidste Dain godt, at der ikke fandtes kloner i byen. Han kiggede kort hen over skulderen på den råbende og utilfredse Aaliyah, og skulle til at sige noget, men kunne høre tjenestefolkene snakke i kor, og hviske med hinanden. Han holdte godt fast i boden, som han prøvede at sende salgskvinden et charmerende smil, og et kækt blik. Det gik ikke så elegant som han havde håbet. Han trådte pludselig hen over noget af det ødelagte glas på jorden, og var tæt på flere gange, at vælte. Han grinede så pludselig højt, før han langsomt gled ned ad boden. Nu sad fyrstesønnen - ganske håbløs og dum, på jorden og prøvede at få øje på tjenestefolkene og Aaliyah. Men der var så mange kloner i hans hoved. Alting snurrede rundt, og han tog sig til sit hoved, som han blinkede nogle gange med øjnene"A...av.. H...hooev..ed!" råbte han højt og jamrende, som han hikkede lidt efter. 

Han havde bestemt grund til at være bange for hende lige i øjeblikket. Hun fandt det bestemt ikke fornøjeligt at han skabte sig på denne måde midt i Balzera by, hele familien Kazimi havde et ry at opretholde og når man stod og skabte sig sådan på åben gade, så var man med til at gøre dem til grin. Bare vent til deres fader fik dette at vide. 
"Du skal ikke bede mig om at være stille! Nu skal jeg have ordnet alt dit rod, så vi kan få dig hjem!" Det var hvad han trængte til, at komme hjem og blive lagt i seng, så han kunne sove sin rus ud. 
Det virkede til at han lige nu stod og lænede sig op ad boden, så vidste hun da i det mindste hvor han havde hende, i mens at hun fik ordnet det som hun skulle, både med bod ejeren og ikke mindst deres tjenere. 

Som hun først fik talt med tjenerne om hvad der var sket og efterfølgende fik betalt for de skader som Dain havde påført boden, kunne hun igen vende sig mod Dain, som tydeligvis stadigvæk skabte sig, som hun vidste kun han kunne. Især i denne tilstand. At han stod der og klamrede sig til boden, så vidste hun da i det mindste hvor hun havde ham, og han kunne næsten ikke skabe mere kaos end han allerede havde gjort. "Ja, det tror jeg gerne at du er, kære bror" Hun havde slet ikke ondt af ham, på nogen måder. Det ville være synd at sige. Selvfølgelig havde han det dårligt, han var både ung og dum, og at tage imod vin bekræftede kun dette. 

Aaliyah var på vej over til ham, som han stod lænede op ad boden, men det var tydeligt at han var ved at miste balancen. Hun så hvordan han rykkede på sig, trådte hen over de mange skår som lå på jorden og derefter mistede balancen og faldt til jorden. Han at grinede over hvad der var sket og over at han nu sad på jorden, var grænsen for hende. Hun kunne slet ikke se noget morsomt i dette. Hendes skridt blev hurtigere, som hun nu fik fat i kraven på ham da hun kom over til ham og trak ham op fra jorden. "Nu tager du dig virkelig sammen, Dain!" Hun havde tid til det her, og hun magtede ikke at han skulle skabe sig på denne måde. "Nu skal vi hjem!" 

Aldrig før havde Dain haft så slem en hovedpine som han havde nu. Det var næsten frygteligt, og han gned sine tindinger kort. Det var uden tvivl ikke hans skyld, men de dumme tjenestefolk. Især tjenestekvinden, det var hende som havde givet ham noget at drikke, uden at tænke på og være opmærksom på at det faktisk var alkohol. Han synes alting snurrede rundt, og vidste slet ikke hvordan han lige skulle håndtere det her. Han havde aldrig været fuld før, eller prøvet det før. Hans balance var ustabil, og han prøvede at holde fast på det som var nærmest. Den råbende stemme fra Aaliyah fik Dain til at holde sig kort for ørene. Han fnys lidt over hende og den stemme, for den var bare alt for høj, når man sejlede rundt. Eller følte man sejlede rundt, og alting var på hoved. Ja hoved... Ved guderne hvor gjorde hans hoved ondt. Han hikkede og viftede mindre elegant med hånden.

"Du la...lar...larm..lamer!!" råbte han fordrukken, som han hikkede lidt mere. Han prøvede at holde sig lidt mere for ørene, men det gik ikke særlig godt. Han ville slet ikke hjem, han havde slet ikke set de mange spændende boder, som fristede ham. Alle de store planer han havde. Der var så hyggeligt og sjovt her i byen. Jovist var der også meget at lave hjemme, men han havde nu mest af alt bare lyst til at drikke en masse vand, og spise nogle frugter. Alt var vel bedre end mere alkohol. Hvorfor var folk så vilde med det, han kunne bestemt ikke lige det, lige nu. Han prøvede flere gange på, at se salgskvinden i øjnene, men han var usikker på hvilken en af de mange kopier af kvinden han så, som var den rigtige. Han pegede lidt skævt på hende, og håbede på at have fundet den rigtige"For...foeer...maaa..maeenge...." han hikkede lidt, og bøvsede som den unge fyrstesøn slet ikke kunne holde fokus på de mange kopier af kvinden. Alting snurrede rundt og vendte på hovedet. Det alkohol han havde drukket, havde ramt utrolig hårdt.

I det mindste var han ikke kommet til skade på de skår som lå på jorden, det havde sikkert også være prikken over i'et på det hele, hvis det skete. Som hun havde fået fat på kraven, og fået ham til at stille sig op, sukkede han dybt. Han viftede lidt med armen og prøvede at komme fri fra hendes greb. Hvorfor skulle hun også ødelægge alt det sjove, han havde da ikke lyst til at tage hjem. Han var slet ikke færdig med, at se boderne og alt det som der var her i byen. Han mindede meget om et lille barn, men altså det var bare ikke nemt når man var påvirket af alkohol, og bare gerne ville have noget vand og nogle frugter. Dain fnys lidt højt, og hikkede lidt mere. Han kunne slet ikke stå ordenligt på benene, og følte nærmest han væltede ind i imod Aaliyah"Du.. ta..taee... Sa..sammen!!" halvt vrissede han som han prøvede at holde sine lyserøde øjne på hende. Det var ikke så nemt, især ikke når der også var kopier af hende. Hvem var nu den rigtige. Han glippede med øjnene, og følte efterhånden han skulle brække sig, og efterhånden fik det dårligere og dårligere.

Det var helt utroligt at se hendes bror skabe sig på denne måde, nede i byen. Hun var glad for at deres fader ikke kunne se ham lige nu, for hun var sikker på at han både var blevet skuffet og pinlig berørt over den måde, som alt dette skete på. Hvis han fik nys om dette, så vidste hun ikke helt hvad han ville gøre, men nu var hun blevet bladet ind i dette og hun måtte have ham hjem så hurtigt som muligt. 
Aaliyah havde ofte forsøgt at være fuld, men hun vidste hvordan man skulle beherske sig, hun var vant til engang i mellem at være fuld og vidste hvordan det påvirkede hendes krop, dette vidste Dain ikke. 
Hun var godt klar over hvordan han havde det lige nu, hun havde prøvet det samme, det var dog på Paladset og ikke et sted hvor hun ønskede at skeje sig så meget ud, som han gjorde. Hun havde allerede betalt for varerne som han havde ødelagt i boden, og alligevel blev hans stående op ad den, som om at intet var hændt. 

Hans ord gav ingen mening, så hun kunne lige så godt lade være med hverken at svare ham eller forsøge at forstå ham, hun ventede bare på at hun kunne få ham hevet væk og få ham trukket op på Paladset, hvordan hun så end skulle gøre det. Det var hendes mål lige nu. 
Hun var glad for at han ikke havde skåret sig på nogle af de skår, som nu lå på jorden, hvor han havde ligget og rodet rundt, efter at være faldet. 
"DAIN!" Råbte hun nærmest, hun var ved at få nok af ham og den måde hans skabte sig på. Hun var hans storesøster. 
Hun gik hen og trak ham væk fra boden, inden han ville skabe mere postyr og hun skulle til at betale mere, for det han ville ødelægge. 
"Nu går vi hjem!" Sagde hun bestemt, som hun fik ham væk og kiggede ham dybt i øjnene, med et vredt blik på ansigtet, "Sonani? Vil du samle tjeneren og så går vi hjem, så Dain kan komme i seng" Hun sagde det højt nok til at han kunne høre det, og var sikker på at han ville brokke sig over det. Hvorfor havde han over hovedet så mange tjenere med i byen? Hvorfor ikke bare nøjes med en?



  

En ting var sikkert, at det her var den sidste gang at Dain havde lyst til, at smage alkohol og blive fuld. Det var jo nærmest frygteligt. Hvordan kunne nogen overhovedet lide det? Han ømmede sig, og jamrede sig utrolig meget. At forlade byen havde den unge fyrstesøn slet ikke lyst til. Han var jo slet ikke færdig med at kigge endnu, og alle de scorereplikker som han faktisk ikke havde brugt endnu. Hans utrolige charme, og selvtillid. Hvorfor skulle Aaliyah ødelægge det. Han var tydeligvis utilfreds, og prøvede at beskytte sine ører fra hendes høje og råbende stemme. Han ville helt sikkert ende med, at blive døv... Det var ikke noget han havde lyst til, og han kiggede på hende. Han var tæt på at brokke sig over hendes larm, og høje stemme, før han hørte hendes ord om at de skule hjem. 

Han prøvede at stritte imod, som han bestemt ikke havde en stabil balance"Ntj..a...nee...eej..aaej!!" råbte han højt som han hikkede lidt, og prøvede at holde sin trang til at kaste op tilbage. Det var kun et spørgsmål om tid, før han sikkert ville ødelægge flere ting. Men han ville altså ikke forlade byen. Der var så meget, at se og opleve.. Plus alle de skønne kvinder. Hvordan kunne Aaliyah tage ham væk, når Dain ikke engang havde haft mulighed for at charmere sig ind på nogle af kvinderne. Der havde self været salgskvinden, men hun så ham sikkert også som dum, umoden og andre ting. Hvor var det pinligt"Du...duuuh...Piiieen...lig!!" råbte han beruset, som han bestemt prøvede at stritte imod. Han ville virkelig ikke tilbage til slottet, som han nærmest mindede om et barn som ikke fik sin vilje.

Da hun kiggede ham dybt ind i øjnene, blinkede Dain nogle gange. Han følte slet ikke at han kunne holde fokus. Alting snurrede rundt, og hans hoved gjorde fortsat ondt. Ordene om at Sonani skulle samle ham op, fik Dain til at se en udvej. Han skyndte sig at løbe væk fra dem begge to. Selvom han løb skævt, og var ved at falde over sine egne ben flere gange. Han nåede ikke langt, før han snublede over sine egne fødder. Faldt forover, med ansigtet nede i en krukke. Fanget og nu uden at kunne se noget, kiggede han rundt med krukken over sit ansigt.. Det her var håbløs, og han satte sig på jorden for at prøve at kæmpe sig op lidt langsomt. Det gik ikke så godt, og han følte sig endnu mere beruset, og fik det kun mere og mere dårligt over, at have ansigtet fanget i krukken"Aaliyaaah!!!heel...hjeeælp!!" skreg han nærmest som han gik i panik. Tænk hvis han skulle leve sit liv med et krukke hoved. Det var slet ikke ngoet som kunne tiltrække kvinder. Dain var håbløs, det indrømmede han selvfølgelig ikke. Men hans stolthed var ødelagt. Han løftede hænderne op til krukke ansigtet, og prøvede selv at hive den af sig, men det var svært"Aaliyaaaah.. K...kooom!!" skreg han lige så højt og kunne bestemt ikke se noget som helst.

Det var ved at være pinligt nu. Ikke kun for ham, men også for hende og når hun fortalte der hjemme hvad der var sket, så ville det også blive pinligt for deres fader. Han hade når børnene ikke kunne opføre sig ordenligt, opføre sig som det de var oplært i og opføre sig som om at de var en den af den største familie i Rubinien. Aaliyah selv var ved at være godt træt af den opførsel som tvillingerne lagde for dagen. Hun forstod ikke hvordan det var muligt at skabe sig på den måde, skabe så mange problemer. 
Guderne måtte beskytte de kvinder, som skulle giftes med dem, når de blev ældre. 

"Nå, nu vil du gerne have hjælp?" Det var ved at blive åndsvagt nu, som han lå der med hovedet i en krukke. "Hvad har du tænkt mig at jeg skal gøre?" Hun gik hen imod ham, og tog fat i ham og ikke mindst krukken. Hun havde mest af alt lyst til at slå den mod jorden, så den gik i stykker, men det var nok ikke en løsning som hendes far ville se pænt på. 
Hun kiggede rundt på boderne omkring hende, for at finde noget hun kunne bruge. Hun rejste sig fra Dain og gik over til en af disse, samlede en lille hammer op og gik tilbage. "Dain, nu sidder du stille" Det skulle han sikkert nok finde en måde ikke at gøre, men så gik det nok ud over ham selv. Hun holdt fast i ham og lod hammeren ramme krukken med en svag styrke, men nok til at der kom revner i, og der til sidst kun sad ringen og nogle små stykker rundt om hans hals. "Dain, hvis du ikke tager dig sammen, så går jeg" Sagde hun stærkt imod ham, "Så går jeg hjem, og så må far tage sig af dig"