Siddende inde på kroen i skumringskvarteret, havde Yukii efterhånden siddet i alt for lang tid. Det lange lyserøde hår hang løst, og sværdet fra Shiro, hang fint i bæltet. Hun kunne godt have taget det andet sværd med, men hun nøjes fint med sværdet fra Shiro. Det var en god gave, og hun havde skam også brugt det flittigt. Hun løftede en hånd op til sit ansigt, for at fjerne lidt af blodet fra mundvigene. Efterhånden havde hun måske været på blodige rundture, rundt omkring. Det havde været til blodbad flere steder, mest fordi hun både var ligeglad, men også fyldt med hævnstørst. Et skævt smil kom frem på hendes ansigt, og hun tiltede hovedet for at holde de lyserøde øjne på krofatter. Der gik dog ikke lang tid, før hun kunne mærke en hånd på sin skulder. Hovedet drejede hun, som hun hurtigt greb fat i en af hendes knive.

"Fjern dine rugede, og klamme hænder fra mig!" lød det nærmest roligt, som hun betragtede den bredskuldret mand. Manden som bare stod og stirrede intens og frækt på hende. Et dybt suk forlod hendes mund, og hun undskyldte for krofatter. Mest fordi det hun skulle til, at gøre, nok ikke var så pænt og nydeligt. Hun pegede imod mandens strube med sin kniv, som hun lænede sig ind imod ham. Hvorfor skulle mænd altid tro, at de bare kunne gøre hvad de ville. Et lille smil spredte sig på ansigtet, og hun rettede sig en smule op. Hun havde ikke engang tænkt sig, at undskylde for sin opførsel, ikke lige nu. Nu handlede det om den her tåbelige mand, hvis han overhovedet var det"Undskyld os et øjeblik..." lød det bestemt og en smule vemodigt fra hende, før hun hev manden med udenfor.

Som de kom udenfor, prøvede manden straks på at komme i bukserne på hende. Dog nåede han ikke meget, før Yukii havde gjort ham besvidstløs, og slæbt ham med indenfor igen. Selvom krofatter ikke ville blive glad for det, så tilføjede det da kun lidt ekstra til hyggen. Hun placerede den tunge mand op ad bardisken, så han bare hang lidt livløs. I det mindste havde hun ikke dræbt ham"Jeg kunne bruge lidt stærkt, at drikke krofatter... Min gode mand" lød det kækt fra hende, som hun blinkede til ham. Det var tydeligt, at se på krofatter at han sukkede dybt irriteret over at nu have en bevidstløs mand inde i sin kro. Hun kunne godt se det på ham, og satte sig roligt ned på en stol. Det ene ben lagde hun over det andet, som hun rettede lidt på den ene høje støvle"Årh hold da op.. Han er ikke død, han er bare bevidstløs" pointerede hun bestemt, som hun holdte blikket på krofatter.

Det var altid hyggeligt at være på kroen, for der skete altid et eller andet. Mænd der slås over en kvinde, folk der blev så fulde de ikke anede hvem de var og naturligvis… Lystpigerne. Corbin selv havde ikke været sammen med en, men de havde de sidste par dage ellers været ivrige nok. Det var ikke fordi han ikke havde lysten, han var bare i stand til at holde sig i skindet. Han havde siddet her nogle timer, blot nydt scenen og set folk komme og gå.
 
Blikket faldt på en mand der ivrigt forsøgte at komme i en kvindes bukser. En mand som ham, var grund til Corbin hadede sit eget køn. Det satte lidt en stopper for de mænd der faktisk havde gode intentioner, men det tænkte sådan en idiot jo ikke på… Så længe han kunne få snablen dyppet i noget ungt kød, så var det fint. Dog så det ikke ud til denne kvinde havde brug for hjælp, men i stedet klarede den ganske fint selv. Som hun trak en kniv mod manden, kunne Corbin ikke lade være med at læne sig lidt interesseret fremover og han var ikke den eneste. Blikket fulgte kvinden som hun hev manden med sig udenfor. Hun så så… Lille og spinkel ud, dog havde han på fornemmelsen at hun ikke var som hun fremstod.
 
Der gik ikke længe før de igen kom indenfor, hende slæbende med manden. Han trak på smilebåndet og lod stadig blikket følge hende, som hun igen gik op til krofatter, der tydeligt var ude af den. Corbin rejste sig fra sin plads og gik op til bardisken og trak let på smilebåndet som han hørte hende forsikre om, at manden blot var bevidstløs. Han så på manden og rettede da blikket mod krofatter ”Hun har ret… Manden er bare bevidstløs. Nemmeste måde at vække ham på, ville være et iskoldt bad, eller en lussing, det er også sjovere.” sagde han med et skævt smil på læberne, stadig med blikket rettet mod krofatter.

Om hun burde undskylde overfor krofatter, mente hun bestemt ikke. Hvorfor skulle hun det, han burde da efterhånden være vant til, at der skete lidt ting og sager. Den bevidstløse mand, skænkede hun ikke en tanke. Det var der bestemt ingen grund til, han havde det sikkert også fint som en bevidstløs mand, og det var også lidt sjovere på den måde. En stemme hun ikke kendte, fik hende til at rette de lyserøde øjne hen imod ham. Et kækt smil kom frem, som hun kort og langsomt lod blikket glide ned over ham. Han så ganske godt ud, men hun havde ikke tænkt sig at kaste sig over ham. Det burde hun heller ikke, hun havde fortsat Shiro i tankerne. Det var nok dumt, han var jo død. Det var ikke fordi, han ville komme valsende ind ad krodøren. Yukii tiltede hovedet, og lod smilet vokse, som hun lænede sig op ad bardisken. Fronten var imod ham, og hun rakte en hånd frem imod ham.

"Jeg kan godt lide din tankegang.. Og dine idéer" halvt hviskede hun som hun lænede sig ind imod hans ansigt. Det her skulle nok blive ganske interessant, og blive en god aften. Krofatter tænkte nok andre tanker, og havde andet at tænke på. Men det var hun ligeglad med, og som hun mindskede afstanden imellem dem, løftede hun en hånd op til hans ansigt. Lod en finger glide hen over hans læber, før hun lod fingeren finde vej til hans kraveben. I en langsom og rolig bevægelse, lod hun fingeren glide rundt i cirkler ved hans kraveben. Efter kort tid stoppede hun, før hun satte sig ovenpå bardisken. Hun lagde det ene ben over det andet, og sikrede sig at sværdet sad i bæltet, og knivene også var på deres plads. Der var nok ingen som turde stjæle dem, eller røre dem. Det ville ende galt for dem, og hun fjernede pludselig blikket fra denne mystiske mand ved hendes side. Tørsten havde meldt sig hos hende, og hun trængte i den grad til noget at drikke.

Gad vide hvem denne person var, for hun havde ikke set ham før. Han virkede ikke bekendt, han virkede som en fremmede. Smilet voksede, som hun greb fat rundt om krofatters kæbe, og trak ham tættere på. Tænk at han ikke engang havde spurgt dem, om de ville have noget at spise eller drikke. Hvilken uforskammethed, og Yukii lagde panden imod krofatters pande, som hun skulede kort hen til manden ved hendes side, hvis navn hun ikke kendte endnu"Krofatter min kære mand.. Vi vil gerne have lidt lækkert, og stærkt.. Lad os ikke vente" lød det halvt hviskende, før hun gav slip, og med vilje gav krofatter et lille hårdt puf, så han kunne komme igang. Hun tiltede hovedet, og rettede lidt på det lyserøde hår. Burde hun præsentere sig selv nu? eller skulle hun vente lidt, for at se hvad denne mand havde af planer, og ville. Hun sad roligt og afslappet på bardisken, og vippede lidt med den ene fod. Kort skulede hun til den bevidstløse mand"Han er næsten sjovere sådan der" hun hentydede tydeligt til den bevidstløse mand, som bare var blevet placeret et tilfældigt sted herinde på kroen.

Krofatter var bestemt ikke glad for den bevidstløse mand, han tænkte bare ikke på ddet egentlig var en god ting, for nu kunne han ikke være et røvhul over for kroens piger. Han skævede til kvinden ved hans side som hun havde vendt sig imod ham og rakt hånden ud. Han vendte sig ikke helt og lod blikket hvile på hendes hånd. Corbin daskede let til hendes hånd og så uimponeret på hende da hun lænede sig ind imod ham. Hendes ord fik ham blot til at trække let på smilebåndet, dog svarede han ikke. Hånden mod hans kind fik ham på intet tidspunkt til at skifte mimik i angigtet, ikke engang da en finger gled over hans læber. Hvad var meningen med det her? Altså han ville da ikke takke nej til en tur i kanen, men der skulle mere til end blot et kærtegn af hans kind og en finger over læben. Så kunne hun være nok så sød at se på. Kort skævede han ned mod hendes finger der var gled ned over hans hage og nu til hans kraveben, for igen at lade de gyldne øjne rette sig mod hende. 

Corbin's blik rettede sig mod krofatter og kvinden og så på scenen der udfoldede sig. Det var underholdende hvor ligeglad hun var mens krofatter tydeligt var ved at skide i bukserne af skræk, over en kvinde. Noget mad og drikke ville da ikke gøre noget, han var egentlig en smule sulten nu hvor han lige mærkede ordentligt efter. Efter tøsebarnet igen slap krofatter og skubbe han lidt væk, begyndte han straks at finde noget at spise og en eller anden form for stærk alkohol. Han syntes allerede om denne kvinde. Kommanderende, kunne lide stærk alkohol og ikke bange for at gå direkte efter struben på folk. Kort lod han blikket glide rundt på nogle af de folk omkring dem, der havde siddet og stirret på dem, i tvivl om de skulle gribe ind, men da nogle af blikkene låste kort med Corbin's, havde de kigget væk og vendt tilbage til hvad end de havde været i gang med. Han skulede mod den bevidstløse mand og trak da på smilebåndet over kvindens kommentar "Nu kan han i det mindste ikke genere nogen." sagdde han og trak let på skuldrene, før blikket igen rettede sig mod den lyserød hårede kvinde. 

At der kom lidt kaos på kroen, gjorde vel intet. Det gjorde tværtimod alting meget sjovere, og hyggeligere. Det var bestemt langt bedre, end at alle bare sad i stilhed, og hvor kunne det bare efterhånden blive akavet. Der skulle ske noget, og gerne lidt kaos og ballade. Lidt mord og blod, gjorde ingenting. Det var blot skønne detaljer, som kunne blive tilføjet til det hele. Kort skulede hun lidt rundt, før hun hørte mandens ord, og det fik hende til at smile. Hun kunne ikke være mere enig i hans ord, også selvom hun ikke kendte hans navn - endnu. Yukii vendte de lyserøde øjne hen på ham, og betragtede ham lidt nærmere. Et elevatorblik var givet, for det kunne hun slet ikke undgå. Men efter at have tjekket ham lidt ud, fæstnede hun blikket på hans ansigt igen.

"De bevidstløse mænd er også de mest hyggelige.. De larmer ikke, eller brokker sig" lød det fra hende, og det var sande ord. Der var intet mere træls og udmattende end, mænd som bare brokkede sig. Især hvis de gjorde det hele tiden, og når det skete så var kvinder meget bedre, og nemmere. Hun vidste ikke om hun skulle række en hånd frem imod ham, eller lade være. Hun var normalt ikke så elegant, og høflig. Men det skadede vel heller ikke, at give en præsentation af sig selv. Hun vendte blikket væk fra ham, og knipsede så krofatter kunne høre det og se det. Det var kun tegn til, at han skulle komme hen til dem. Han var normalt langsom, for hun havde da aldrig set ham arbejde hurtigt. Normalt var hun ikke utålmodig, men når det handlede om noget at drikke og mad, kunne hun godt blive lidt utålmodig. Det brede smil sad fortsat på hendes ansigt, og hun kunne se hvordan krofatter skyndte sig, at hente noget at drikke til dem. Han sørgede for at der var rigeligt. Yukii greb fat rundt om det ene krus, og vendte sig rundt imod manden ved hendes side.

Hun løftede kruset hen imod ham, som hun prøvede at fange hans blik"Lad os skåle for blodigheder, og kaos... Udover det bliver jeg nødt til at enten stjæle dit navn, eller kende det" lød det kækt fra hende, som hun lod smilet vokse lidt. Det ville ikke undre hende, hvis hun faktisk endte med at dræbe nogen herinde, og det ville heller ikke overraske hende, hvis det ville ende med flere besvimede mænd eller kvinder. På den anden side, gjorde det ikke hende noget, hvis der skete sensuelle ting herinde på kroen, i blod, eller andet. Hun var ligeglad. Roligt drak af sit krus, før hun ventede på svar og reaktion fra denne mand. Skulle hun præsentere sig selv nu, eller vente på hans ord, og svar. Lige nu stod hun bare med fronten imod ham, hun tiltede lidt på det ene ben bare for at stå lidt mere tilpas op ad bardisken.

En smule sjov og ballade skadede ikke, desuden var det ikke et sjældent fænomen med en slåskamp eller to på kroen, men der var stadig tid til den kunne bryde ud, lige nu var folk mere forargede over manden der sad bevidstløs efter han havde været udenfor med kvinden. Dog var nogle af blikkene også på ham, om det var fordi de kendte ham eller fordi han talte med hende, vidste han ikke, det var også lidt lige meget, for folk kunne glo så meget de havde lyst til. Corbin bemærkede hendes elevatorblik og hævede et øjenbryn. Det var tydeligt at hun tjekkede ham ud og fred være med det, dog var han ikke helt sikker på om han skulle være glad eller skræmt. Ikke just fordi hun så skræmmende ud, men han var menneske trods alt og hun virkede ikke just til blot at være dette.
 
”Sjovt, det er også sådan jeg har det med jer kvinder… ” sagde han med et kækt smil på læberne. Nogle gange ville det faktisk være meget rart med sådan en tænd og sluk knap, for brok var der nok af og han orkede ikke at høre på det i længden. De gyldne øjne rettede sig mod krofatter som han nærmest kom flyvende over til dem, som hun knipsede af ham. Lige så hurtigt han kom ned til bordet, lige så hurtigt var han nærmest væk for at hente mad og drikke til dem. Et krus og en tallerken blev sat foran dem begge og krofatter fik igen benene på nakken og tilbage til disken. Corbin rakte ud efter sit krus og rettede blikket mod tøsebarnet.
 
Han hævede et øjenbryn som hun talte ”Stjæle mit navn ligefrem? Du ville ikke just kunne gå for at være mig… Du er ganske enkelt for lav, sådan med ti centimeter… Men jeg hedder Corbin.” svarede han og hævede selv sit krus og slog det imod hendes før han tog en tår af hvad end der måtte være i.  

Det ville også være underligt, hvis hun skulle være ham. Det kunne hun ikke, og hun havde skam heller ikke lyst til det. Hvem gad være en mand, ikke hende. Hun drak en stor tår af kruset, før hun kort skulede hen til krofatter. Men der gik dog ikke lang tid, før hun betragtede den bevidstløse mand. Det var hans egen skyld, men på den anden side, havde hun sikkert gjort det uanset hvad. Han var bare irriterende, som de fleste mænd. Men efter hvad Corbin havde nævnt, så havde han det på samme måde med kvinder. Så havde de da i det mindste noget tilfælles. Yukii smillede bredt, som hun strøg en finger hen over kanten af sit krus. Da ordene om at hun var for lav kom fra ham, fik hun fat rundt om sin ene kniv. Løftede den op imod hans hals, og prikkede ham lidt på struben.

"For lav.. Tal for dig selv.. Jeg har en ganske fin højde" svarede hun med et lille smil, før hun lod sit blik hvile sig på spidsen af kniven. Efter kort tid, fjernede hun kniven fra hans strube, og lagde den tilbage i bæltet. Hun kunne godt fornemme krofatters blik, og hun kunne ikke være mere ligeglad med det, end hun allerede var. Hvorfor skulle det også betyde noget. Hun vidste godt, at krofatter frygtede det værste, og var bange for hvad der ville ske. Men hvem ville ikke være det?  Da han fik præsenteret sig selv, drak hun en tår mere af kruset, og betragtede ham kort. Hun havde virkelig ikke lyst til at sidde hele aftenen og sludre med ham. Jovist det kunne da være hyggeligt, men var det ikke sådan noget de kedelige personer gjorde. De der kedelige kærestepar, som sad hele aftenen og hele døgnet rundt og sludrede. Der var så meget mere i det, end blot det.

Hun rettede lidt på kjolen, og lod så blikket falde på krofatter igen. Han lignede mere og mere en, som bare ønskede hende ud herfra. Hun drak lidt mere, og gik hen imod den bevidstløse person. Bukkede sig kort ned ved ham, og løftede det tunge hoved op"Ikke ligefrem det meste tiltrækkende ansigt" lød det fra hende, som hun studerede den bevidstløse mand lidt mere med øjnene. Efter lidt få minutter, løftede hun den bevidstløse mand lidt op, og hang ham hen over en stol i nærheden. Hvor han ellers lige kunne være, vidste hun ikke. Men lige nu hang han da ganske fint på stolen. Hun kunne godt se og ane, at personerne ved bordet, havde det underligt med det"Corbin.. Hvad er dine planer så for aftenen" lød det spørgende fra hende, som hun gik hen til ham igen. Drak endnu en tår af sit krus.

Corbin hævede sit glas og sippede til det og netop som han havde sat det fra sig, mærkede han en kniv mod hans strube. Et kækt smil kom frem på hans læber som han rettede blikket imod hende ”Hah, kort lunte ser jeg… Skide godt.” svarede han som han selv trak en kniv og satte den mod hendes mave og blinkede en enkelt gang til hende. Han var ligeglad med kniven for struben, det havde han efterhånden prøvet et par gange, men da hun fjernede den, satte han også sin egen kniv tilbage i bæltet og så da på krofatter der stirrede olmt på dem ”Slap af du gamle.” sagde han med et kækt smil på læberne som han så på krofatter. Nok kunne han godt sidde her en hel nat og drikke sig i hegnet, men han virkede restløs i dag, som om han ventede på der skulle ske et eller andet spændende, så han blev fri for at sidde på sin røv inde på denne kro i længere tid. Denne kvinde kunne sikkert lokkes med til en masse sjove ting, men det måtte tiden jo vise.
 
Hans blik fulgte kvinden som hun gik over mod den bevidstløse mand og løftede hans hoved ”Det ville være synd at sige…”  svarede han og skar en grimasse da han så manden. Altså det var ikke fordi manden var tude grim, men det ville på samme tid være synd at kalde ham smuk i hvert fald. Blikket fulgte kvinden som hun trak manden over til en stol og afsatte ham ved nogle tilfældige folks bord. De var tydeligt forvirrede og nedstirrede hende som hun gik tilbage til baren. Corbin’s blik rettede sig mod personerne, der hurtigt kiggede væk og da kvinden begyndte at tale, blev blikket i stedet rettet mod hende. Han trak på skuldrene over hendes ord ”Det kommer an på hvem der spørger… ” svarede han og hentød naturligvis til hun endnu ikke havde præsenterede sig for ham.

Krofatter var alt for gammel, og Yukii vidste ikke engang hvor gammel han var. Han var uden tvivl ikke ung længere, det var helt sikkert. Men hun følte ikke for, at skulle gætte alderen, og hun havde skam heller ikke lyst til at sludre omkring krofatters alder, for så vigtig var det bare heller ikke. Det var en lille ting, og hun kunne ikke undgå at grine lidt som Corbin kaldte krofatter gammel. Han var vel gammel, og kunne i hendes øjne godt ligne en som snart burde gå på pension. Han kunne overlade kroen i hendes hænder, selvom det sikkert ikke ville ende særlig godt. Yukii ville sikkert bare ødelægge den lidt, og skabe lidt kaos. Men på den anden side, kunne hun nu godt se sig selv eje kroen, for hun kunne gøre lige hvad hun ville, hvis kroen var hendes. Dog var krofatter en herlig mand, selvom han også var utrolig kedelig, og udmattende at høre på i flere timer.

"Yukii" svarede hun kort som hun roligt sad på stolen. Det ene ben krydsede hun over det andet, og tiltede hovedet en smule. Tænk at hun slet ikke havde præsenteret sig endnu, det var uheldigt. Men så igen, hun tænkte ikke over det. Med kruset foran sig, og flaskerne ikke langt væk, overvejede hun om hun bare skulle starte en fest med denne Corbin ved sin side, eller om de skulle udenfor, at lave lidt ballade. Der var mange muligheder. Hun havde bestemt ikke tænkt sig, at sidde forevigt herinde på kroen. De fleste herinde, sad alligevel og var ved at falde i søvn. Det var trættende at se på. Hun greb fat rundt om kruset foran sig, og løftede det op til hendes mund. Drak en stor tår, før hun vendte hendes blik på krofatter. Lod en hånd hvile sig imod hendes ene kind

Et kækt smil blev kastet i retningen af krofatter, og hun lod en finger glide hen over kanten af kruset"Måske vi skulle starte med at lave lidt kaos.. Enten herinde, eller udenfor" der skulle ske et eller andet. Han havde det sikkert på samme måde som hende, så hvorfor ikke bare starte. Aftenen var ung, som man sagde. Mændene og kvinderne herinde, var ikke ligefrem hendes kop te, jovist kunne de sagtens være flinke, og imødekommende. Men det var slet ikke det hun var kommet herind for. Hun kunne altid sludre med dem en anden dag, for lige nu handlede det om alle de frygtelige tanker og lidt for'gode' idéer som hun havde"Medmindre du har andre planer og tanker" lød det fra hende som blikket flyttede sig hen på ham. 

Krofatter skar en grimasse og pustede sig nærmest op som Corbin havde kaldt ham gammel ”Hør bassemand… Kan du ikke bare gå over til nogle andre? Eller skal du stå og glo på os som var vi malerier… Så.” sagde han og viftede med hånden, som var krofatter en irriterende flue der summede omkring hans hovedet. Det var tydeligt at krofatter ikke var tilfreds med den kommentar han havde fået, men alligevel gik han med en irriteret brummen. Nok havde Corbin været her meget inden han flyttede til Lazura, så krofatter vidste hvem han var, desuden havde hans ansigt ikke ændret sig ret meget og den hvide pandelok var der endnu. Det var der trods alt ikke ret mange andre der havde, ikke hvad han havde set i så fald.
 
Han hævede et øjenbryn som hun introducerede sig selv og nikkede let ”Det er ikke just et normalt navn… Men jeg havde næsten gættet mig til du ikke var menneske. Ikke det gør dit selskab uønsket.” sagde han med et skævt smil. Han var ærligt ligeglad med hvad race hun var dog var der nogle han var mere på vagt overfor andre, dog virkede denne kvinde ikke ligefrem specielt faretruende, i hvert fald ikke overfor ham. Bevares, så kunne dette nå at ændre sig, men på nuværende tidspunkt, virkede det til de var ”venner”. Blikket gled kort rundt på nogle af de folk der sad på kroen og himlede med øjnene. Alle sad nærmest og halvsov, grundet deres alkohol indtag. Et eller andet skulle der snart ske, ellers ville han ende som dem, ikke grundet alkohol, men grundet kedsomhed.
 
Som Yukii begyndte at tale, hævede han det ene øjenbryn ”Se… Nu begynder du at være virkelig interessant… Men udenfor er sikkert bedre. Jeg bor i byen og dette er mit fortrukne sted at drikke…” sagde han med et skævt smil på læberne. Han var sikker på, hvis han først begyndte at smadre ting inde på kroen, ville han sikkert aldrig få lov at komme ind igen, så udenfor i gaderne ville sikkert være mere passende. Corbin så på hende og hævede et øjenbryn ”Ikke specielt… Men lyder til du har et eller andet du også gerne vil, udover kaos?” sagde han og trak let på smilebåndet.

Bekræftende rystede hun på hovedet, for hun vidste godt at det ikke var et normalt navn. Det var sjældent hun selv mødte eller stødte ind i nogen, som havde et lignende navn. Dog synes hun selv at navnet passede godt til hende, selvom hun til tider godt kunne undre sig over, hvorfor hun havde fået det navn, som hun havde. Hvad havde gjort at hendes forældre havde valgt netop det navn. Det var noget hun godt kunne være nysgerrig omkring. Hun var ikke menneske, så det var godt at manden her havde regnet det, og vidste det. Hun var dog også meget glad for, at hun ikke var et menneske, for det var da godt nok kedeligt. Hun drak lidt af sit krus, før hun vendte blikket rundt på de sovende mennesker herinde på kroen. Der var godt nok mange som havde fået alt for meget at drikke, og det var ganske morsomt. Yukii synes dog at det nærmest var håbløs, at man skulle sidde og sove fordi man havde drukket alt for meget, men hvis de ville det så skulle hun da ikke stoppe dem

"Jamen skal vi så ikke bare starte underholdninger... Jeg gætter på, at du heller ikke gider bruge aftenen på at kede dig. Måske vi kan bruge hinanden til ren hygge og andre ting" nævnte hun med et skævt smil som hun kort pegede på hans bryst med sit krus, som tegn på at hun bestemt mente sine ord. De kunne vel ligeså godt lave et eller andet, for hun gad næppe blive stående her, og blive begloet og nedstirret af krofatter. Hun kunne godt lave kaos, og meget af det.. Men på den anden side, så var hun dog ikke helt sikker på at hun skulle starte netop der. Hovedet lagde hun på skrå, som de lyserøde øjne gled lidt rundt på nogle af kvinderne herinde. I det mindste var de ikke faldet i søvn, så det var vel altid en god ting. Måske hende og Corbin kunne bruge det til noget, men det var ikke sikkert endnu. Hun vidste ikke, hvad hans tanker og planer var. Hun vidste heller ikke om, han faktisk havde nogle planer. Selv kunne hun nemt få en eller flere idéer og tanker.

Der var nok altid noget hun havde lyst til udover kaos, og hun drak lidt mere af sit krus. Men hun var ligeglad med, hvis kroen ville blive lidt ødelagt. Men det var ærligtalt ikke hendes første tanke lige nu. Hun havde andre tanker i hovedet"Jeg er sikker på, at vi to nok skal få det sjovt" nævnte hun med et bredt smil.

Blikket rettede sig mod nogle af de folk der sad og hang ind over bordene de sad ved. Det var tydeligt der var mange herinde, der havde fået så hatten passede og der var sikkert flere der ville ende med at følge efter. Selv havde han aldrig rigtig drukket sig fra sans og samling, jo han var nok blevet fuld, men han vidste altid hvor han befandt sig og hvad der skete omkring ham. Blikket blev igen rettet mod hende som hun talte og han trak let på smilebåndet ”Ligefrem bruge hinanden? Jeg ved ikke hvad du har af tanker tøsebarn, men hvis det er fordi du vil i mine bukser, får du ikke alverdens ud af det.” sagde han og rakte ud efter sin alkohol og tog en tår. Jo, måske kunne hun i virkeligheden godt få ham lokket, men der skulle både overtalelse og mere alkohol til, men han måtte vel bare se hvad denne kvinde havde af planer, for det var tydeligt hun havde nogen.
 
Corbin lænede sig over mod hende med et kækt smil på læben ”Ja så? Fortæl hvad du kan tilbyde af -sjov-… Så kan det være jeg vil overveje dit tilbud.” sagde han før blikket blev rettet mod døren som den blev smadret op og en hysterisk kvinde kom ind. Han rettede sig op og fulgte hende med blikket, som hun med hastige skridt gik over mod en af de mænd der hang over bordet og snorkede. Let daskede han til kvinden ved hans side og kastede let med hovedet i retningen af kvinden for hun også kunne se, hvad der formentlig ville udfolde sig.