"Jeg har brug for magt, ikke følelser" den spydige stemme, var præget af et lille skjult smil. Tydeligvis lå der en særlig tilfredshed over ordene. De gyldne øjne scannede omgivelserne, og de langsomme skridt fortsætte igennem det store marked. Det røde hår hang løst, og påklædningen bestod som altid, er den korteste kjole hun overhovedet kunne iklæde sig. Jovist så havde hun skam selv, lavet kjolen kortere - kun for hendes eget behov. Et kort kast med håret, og hun stod foran en bod, som solgte våben. Hun manglede ikke et, men kunne helt klart overveje det.

Hovedet tiltede Lilith, og lod det luskede smil vokse på ansigtet. Afslappet, og i humør til at splitte det hele af, stod hun med et borende blik på den nærmeste salgsmand"Fristelser... Åh så mange fristelser, så lidt tid" med en bevidst forførende fremtoning, lænede hun sig ind imod salgsmanden. Lod tungen glide hen over de kolde læber, og gjorde sig mentalt klar til at spise manden foran sig - ikke bogstaveligtalt, men hun behøvede skam ikke afsløre sine planer for manden. 

Manden var i øjeblikket den eneste på indenfor hendes synsfelt, som faktisk tiltrak hende. Det var både farligt, og interessant. Dog manglede hun bare, et andet 'offer'. 

De sidste par dage havde været hårde, da en kontrakt mere eller mindre var gået i vasken, men sådan var det når flere jægere gik efter det samme mål. Diego twitchede let det ene øre der stak ud af de mørke lokker hår. Blikket rettede sig op mod himlen med den bagende sol, hvilket fik ham til at række efter sit vandskind. Frustreret hev han vandskindet ud af snørren der holdt den i bæltet og rystede den ”Tager du pis på mig?” hvæsede han ud mellem sammembidte tænder som han bemærkede og hul. Han smed vandskindet fra sig i noget der mindede om bunke skrald og måtte nu på jagt efter et nyt. Svagt tog han til læderpungen i bæltet og sukkede. Der var sikkert ikke nok til et ordentligt vandskind… Måske et af de små, men hvad skulle han bruge det til, hvis han var på jagt efter folk i ørken? Irriteret begav han sig ud på markedet og begyndte at se på de mange boder, i håb om han ville spotte nogle vandskind et eller andet sted.
 
Heldigvis for ham, stødte han på en bod der havde netop hvad han søgte efter. Den buttede mand bag boden bød ham nærmest velkommen med åbne arme og julelys i øjnene, hvilket hurtigt blev skiftet ud med et lettere spørgende blik. Diego sendte ham et skævt smil ” Et vandskind… Ehm jeg har…” sagde han som han tog læderpungen op og tjekkede hvad han egentlig havde at gøre godt med. Han tog et jadestykke og fem ravstykker frem ”En jade og fem rav.” sagde han nærmest med en undskyldende stemme. Det var ved at være noget tid siden han havde haft brug for at købe et vandskind, så han kunne ikke huske priserne. Bodejeren sendte ham et bredt smil ”Bare rolig min ven… Dette kan få dig et okay vandskind. Lad mig se…” sagde manden og begyndte at finde nogle vandskind der havde max den pris og viste dem frem til Diego.
 
Diego besluttede sig for et vandskind til et jadestykke, bare så han havde til et eller andet stykke frugt, hvis han da var heldig. Han betalte manden og gik på tur efter et sted at fylde det nye vandskind, så han kunne komme videre.

Imens salgsmanden prøvede at undgå, at skule til den alt for tydelige kavalergang, kunne Lilith dufte noget. Noget der nærmest var lokkende. En duft der både hang i luften, men også fik hende til at bide sig fristende i underlæben. Imens tankerne kredsede om, hvad der lige kunne kendetegne den herlige duft, havde den forførende dæmon bestemt ikke tænkt sig, at blive stående som en eller taber, som ikke har noget at bruge tiden. Ikke at hun faktisk havde noget at lave i øjeblikket, men det behøvede alle andre ikke at vide. En lav nynnen forlod hendes mund, og hun valgte at sætte kursen hen imod den tiltrækkende duft. 

Det var dumt at lade være.. Enhver havde sikkert gjort det samme alligevel, og hvis de ikke havde var det deres problem. Ikke langt fremme, spottede den kvindelige dæmon en skikkelse. I hendes gyldne øjne kunne det ligne at, denne person ledte efter noget. Med selvsikre, og alt for forførende skridt trådte hun tættere på"Det er jo dig, som dufter så godt...Mhmm.."det lød nærmest kælende, og lokkende. Et kort kast med det røde hår, og de kolde læber blev fugtet lidt med tungen. 

Hvis ikke hun fysisk spiste ham, så var hun allerede godt igang med at æde ham med øjnene. Selvom de intense øjne også havde præg af noget, man ikke kunne forklare. Lilith greb fat rundt om personens kæbe i et blidt greb, og trak ham nærmest tættere på hendes ansigt"Du er ikke menneske, eller dæmon, så før jeg æder dig med mine øjne endnu mere, må du lige forklare hvad slags væsen du er" det kunne nærmest lyde ganske normalt. Selvom de fleste nok ville flygte ved de første ord. Den blålige dæmon, afventede personens svar, og holdte fortsat fast rundt om kæben i et blidt greb"Dumt ikke at svare mig, bare lige en advarsel"det røg hvislende ud ad hendes læber, som om hun indirekte bad ham om, at ikke svare hende. 

Diego var gået i sine egne tanker som havde set sig over den ene skulder og bemærket en kvinde der nærmest fulgte efter ham? Måske skulle hun bare samme vej? Hun så bare så målrettet ud, men han valgte at ignorere det og fortsatte blot over til en lille brønd, hvor han kunne få lov til at fylde sit vandskind og komme videre.
 
Som han havde stået der med ryggen til omgivelserne, havde han hørt en der nærmede sig og da en kvinde begyndte at tale, kunne han mærke hvordan hårene i nakken rejste sig. Diego så sig over den ene skulder og så det var kvinden han blot havde troet var på vej i samme retning. Han vendte sig tilbage mod brønden uden et ord, men havde blot hævet et øjenbryn til hendes ord. Han var vandt til at folk talte sådan til ham. Grundet hans race havde folk troet han var en flygtet slave, til de fandt ud af han faktisk kunne forsvare sig selv. Hun var sikkert bare en af dem. Han fortsatte med at fylde vandskindet op.
 
Som vandskindet blev fyldt op og han fik sat proppen på, mærkede han en hånd gribe let omkring hans kæbe og han rettede blikket mod kvinden. Let kneb han øjnene sammen som hun igen talte til ham. Som de folk der havde forsøgt at indfange ham som slave, begyndte hun at spørge i en kommanderende stemme, men inden han skulle til at svare talte hun igen. Hvis nu han ikke svarede, hvad ville der så egentlig ske? Ville han blive myrdet på stedet? Ville han blive hevet i en gyde? Egentlig havde han ikke lyst til at finde ud af det. De grønne øjne rettede sig mod dæmonens gyldne ”Jeg er halvdyr… ” sagde han ud mellem sammenbidte tænder, før han trak sig væk fra grebet omkring hans kæbe.

Svaret fik kun det luskede smil til at vokse, det var nærmest perfekt i hendes øjne. Der var næsten ild i hendes øjne, intet dårligt dog. Lilith var bare i humør til at lege, men hvornår var hun ikke det. Det var bedre end, at kede sig. At kede sig, og vandre rundt alene var heller ikke hendes ting. Jovist så kunne hun godt vandre rundt alene, men det var ikke tit det skete. Mest af alt, fordi den blålige dæmon altid fandt noget, at lave. Synet af halen, og ørerne fik hende til at læne sig frem imod ham. Fastholdte blikket, og greb hurtigt fat rundt om halvdyrets hånd. Hev ham nærmest lidt væk fra folkemængden"Du kommer lige med mig, vi skal nok komme tilbage om lidt..." lød det næsten advarende, og forførende. Læberne fugtede hun, og svingede lidt med hofterne som hun gik forbi nogle mænd og kvinder. Nåede lige akkurat hen til en lille gyde, hvor hun straks pressede halvdyret op ad muren.

"Hvis du adlyder i et øjeblik, skal jeg nok give dig hvad du ønsker, og lyster efter.. Okay?" fløj det hviskende ud af hendes mund, som hun lænede sig ind imod ham, så brystet med vilje rørte hans brystkasse. Lilith havde mange planer med dette halvdyr, og hvem skulle stoppe hende. Neglene var skarpe, og lignede nærmest klør. Hun kastede kort med det røde hår, og lod tungen røre ved mandens kind. Dog stoppede hun ikke, men lod derimod tungen fortsætte med at glide ned over halvdyrets hals. Et lille tilfreds smil dukkede op på hendes ansigt.

Imens den blålige dæmon var lod sin tunge, røre ved mandens hud, greb hun lidt fat rundt om overtøjet på halvdyret. Fristelsen til at flå det i stykker var tydeligt. Hun havde lyst til, at efterlade kradsemærker ned langs brystkassen på dette dyr. På den anden side, havde hun også lyst til at markere ham, på en eller anden måde"Vær nu en god kat, og gøre som jeg siger... På den måde, overlever du med dit dyrebare liv" det lød nærmest forførende, og lokkende end det lød som en advarsel.

Diego havde ingen ide om hvem denne blålige kvinde var og på stående fod, havde han faktisk heller ikke lyst til at finde ud af det. Han havde godt opfanget hendes duft som hun nu var kommet tættere på. Dæmon. Han mærkede hvordan hårene rejste sig igen som hun ud af ingenting greb fat omkring hans håndled og trak ham med sig, som hun begyndte at tale. Han fulgte ikke frivilligt med, men taget i betragtning af hun var dæmon, ville han ikke komme ret langt med at forsøge. Som et stædigt æsel, lå han alle femoghalvfjerds kilo blive brugt imod hende, så hun nærmest var nødt til at trække hårdt en gang i mellem, hvilket ville få ham til at være lige ved at snuble, men han var jo trods alt kat, så det skete ikke bare lige.
 
Som de kom ind i gyden og han med det samme blev hamret op af muren, stivnede han. Hans hale var slynget omkring hans ene ben, da det var det eneste sted han på nuværende tidspunkt kunne placere den, uden den var fuldkommen i vejen. Som kvinden igen talte, sank han den klump der havde formet sig i hans hals. Det var ikke ligefrem hverdagskost for ham, at en tilfældig kvinde hev ham med ind i en gyde og bad ham adlyde. Var hun i virkeligheden bare en der havde brug for en til at klare en dusør for hende? Nej, sådan foregik det aldrig. Diego mærkede hvordan hun lænede sig frem og hendes krop pressede sig mod hans. Han svor at hans hjerte var ved at flyve ud af brystet på ham. Følelsen af hendes tunge mod hans kind, der bevægede sig ned til halsen, fik ham til at gyse og han bed sig i læben. Hvad gik det her egentlig ud på? Lettere tøvende forsøgte han at tale til hende ”Du ved ikke en skid om at give noget tilbage… Du er dæmon. Jeg er for Zaladin ikke dum.” sagde han, velvidende om det sikkert ville koste ham knubs eller værre.
 
De grønne øjne rettede sig mod kvindens hænder der havde grebet fat i skjorten, nærmest som havde hun lyst til at flå det af ham. Diego skar tænder og så på hende med let sammenknebne øjne ”Jeg.. Er ikke en forpulet kat… ” hvæsede han ud mellem de sammenbidte tænder. Hans irritation var begyndt at blive tydelig, men han var ligeglad. Hun havde INGEN ret til at behandle ham sådan, bare fordi han var halvdyr i Rubinien.

Ordene bekymrede hende ikke særlig meget, hun valgte blot at tilte hovedet en smule. Lod de gyldne øjne hvile sig på dette halvdyr foran hende. Duften var klar, og fristende. Men på samme tid var den også lokkende. Lige nu gad hun godt have et eller andet, hun lige kunne binde ham med. Øjnene spejdede rundt i omgivelserne efter noget brugbart. Men der var rigtig meget andet materiale, noget som hun slet ikke kunne bruge til noget. Men efter at have kigget lidt rundt, fik hun endelig øje på noget brugbart.

Hun bukkede sig ned, og greb fat i rebet"Hvordan kan du være så sikker på det, din usle løve" det blev mest sagt med en charmerende undertone, og et flirtende smil, end at det lød koldt, og kynisk. Det tog hende ikke lang tid, at få bundet denne persons hænder. Det blev gjort meget nemt, uden ret mange problemer. Enlig kunne dette halvdyr ikke nå, at kommentere på det eller protestere. Lilith havde bundet hans hænder, og lod med vilje fødderne være frie. Så spredte hun hans ben, imens hun langsomt gled ned over ham. Et lusket smil foldede sig over ansigtet, og hun åd ham nærmest med øjnene.

Det var kun i ren provokerende tone, at hun havde kaldt ham for kat. Det var en ting hun altid havde været god til, at provokere andre. Som hun nu sad på hug imellem denne løves ben, trak hun hurtigt bukserne ned. Tilfreds lod hun sin tunge glide hen over hendes læber. Hun var ret sikker på, at med hænderne bundet, kunne han ikke bruge dem. Det var godt, så nu kunne hun enlig starte en forhandling, og bede ham takke ja til tilbuddet"Så... Det var din hjælp jeg skulle bruge, ellers kan jeg godt bruge dig til noget andet"lød det halvt hviskende, med en forførende undertone. Hun betragtede personens lem, og lod med vilje tænderne blidt glide hen over toppen af det.

Diego’s blik flakkede fra side til side, søgte ud mod udgangen af gyden, men de ville være for langt inde til der var nogen der ville kunne se dem. Som han så kvinden bukke sig efter et eller andet og så det var et reb, sank hans hjerte ned i maven på ham. Var det virkelig sådan her hans liv ville ende? Eller ville hun bare lege lidt med ham for at give ham en ”oplevelse”? Diego var ligeglad og havde egentlig mest lyst til at skrige af lungernes fulde kraft, men det ville sikkert koste ham dyrt. Som hun talte rettede de grønne øjne sig mod hende og han mærkede igen det løb ham koldt ned ad ryggen. Kort skævede han mod sine hænder der var blevet bundet ”Jeg kan lugte din stank… Du stinker af død…” sagde han med sammenbidte tænder, nærmest som om han hvæste det af hende, som en kat ville hvæse hvis den var utilfreds. Bevares, så var utilfreds ikke ordet, Diego var RASENDE! Men viste han det, ville det sikkert også give ham problemer. Han stivnede da han mærkede hvordan hun fik hvert ben til at komme længere fra hinanden. Nej… Nej nej nej… Ikke… Diego bed sig i underlæben og så ned på kvinden der var begyndt at bevæge sig ned over hans krop og endte på hug foran ham.
 
Diego greb omkring rebet der var tættest på hans hænder og forsøgte at drømme sig et andet sted hen. Hvorfor ham? Hvad havde han gjort? Dog da han mærkede bukserne blive hevet ned omkring hans ankler, blev rettet ned mod hende. Som hun talte igen skar han tænder ”Til… Hv...Hvaaaaad?” sagde han lige som hun strejfede over toppen af hans lem, hvilket fik ham til at ryste let.

Der var næsten intet bedre end en løve, som i Liliths øjne var en kat der var bundet. Det her skulle nok blive godt for ham, det var hun ret sikker på. Uanset, hvor meget han så strittede imod, så nød hun bestemt at kunne gøre lige hvad hun ville. Det var godt, hun havde tænkt på at binde ham, så kunne han i det mindste ikke gøre noget lige nu. Ordene om at hun stank af død, fik hende til at smile lusket, og hun lod tænderne røre blidt ved hans lem. De gyldne øjne gled op imod hans ansigt, som hun borede neglene ind i lårene på ham. Hun kunne ikke nå højere op, eftersom hun halvt sad på huk.

"Det tager jeg som en kompliment... Jeg er jo også en fristende, og lokkende dæmon, så at stinke af død, passer meget godt" hun lod tungen glide hen over toppen af hans lem, og tiltede hovedet en lille smule. Øjenkontakten blev ikke brudt, mest fordi hun ville have hans reaktion med. Hvorfor skulle hun også gå glip af noget? det var da noget underligt noget. Efter at have ladet hendes tunge glide lidt rundt ovenpå hans lem, besluttede hun sig for at lade tænderne glide hen over spidsen. Et lusket smil dukkede op, selvom Lilith ikke var sikker på, at denne løve kunne se det. 

Ja hvad skulle hun dog bruge denne løve til, hun gad ikke svare ham lige med det samme. Det var der nemlig intet sjovt i, så hun åbnede munden, og lod langsomt sin mund glide ned over hans lem. Øjnene var fikseret på ham fortsat, fordi hun helt sikkert skulle have hans reaktion med. Med munden fuld af hans lem, havde hun i et øjeblik glemt at hun havde sine negle boret ind i hans lår. Hun fjernede dem dog ikke, men valgte at trække neglene lidt ud, så det ikke ville gøre så ondt på dette halvdyr. 

Hvor ville han ønske han bare havde taget en anden vej… At han havde ventet med at få det forpulede vandskind, bare i nogle minutter, for så kunne dette have været undgået. Diego skar tænder som kvindes hånd rørte ved hans lem, efterfulgt af neglene der borede sig ind i hans lår. Neglene i hans lår fik en nærmest pibelyd til at undslippe ham. Hvad havde han gjort for at fortjene dette? Eller var det fordi der var noget personligt i det? At han havde fanget hendes partner eller noget? Han havde ikke lyst til at spørge når det kom til stykket.
 
Han rynkede på næsten som hun talte ”L… Lokkende!? Du er et usselt… Væ… væ.” han fik ikke færdiggjort sin sætning som han mærkede tungen der gled over spidsen af hans lem. Han gjorde virkelig sit ypperste for ikke at komme med en eneste lyd, der kunne indikere at det faktisk var rart, trods omstændighederne. De grønne øjne rettede sig mod hende som tungen fortsat pirrede ham. Diego kunne god se hende foran sig, desværre. Havde han bare været fri for det forbandede mørkesyn, så havde det måske været en anden snak… Men han kunne se alt hun gjorde og mærke det. Det var tydeligt at hendes behandling havde en eller anden form for effekt, da blodet var begyndt at finde vej.
 
Følelsen af hendes læber og varmen fra hendes mund, fik ham alligevel til at undslippe et svagt, beklagende suk. De grønne øjne var fikseret på hende som hun sad på huk foran ham, med hans lem i munden. Neglene blev trukket tilbage, hvilket han satte stor pris på.

Lyden af det svage suk fra løven fik hende til at fortsætte med det, som hun var igang med. Ikke tale om, at hun havde tænkt sig at stoppe lige nu. Det var først nu at alt det sjove begyndte, og hun lod sine gyldne øjne glide op imod hans ansigt. En dæmon som hende forstod godt, hvis dette halvdyr ikke ville være i nærheden af hende. Hvem ønskede også det? Lilith var som en sort enke - så snart man var fanget, var det svært at slippe væk.  

"Væsen? ja det har du skam helt ret i min kære... " hun halvt hviskede som hun lod sin tunge glide ned og op ad hans lem. Dog stoppede hun ikke der, eftersom hun endnu engang tillod sig, at lade sine tænder kort røre spidsen af lemmet. Hun vidste godt, at dette stakkels væsen hun var igang med, at tilfredsstille ikke kunne gøre noget. Hænderne var bundet, og det var kun til hendes egen fordel.

Efter nogle minutter valgte hun, at trække ham med ned at ligge på jorden, og hun sendte ham et lille lusket smil. Tungen lod hun glide hen over sine egne lokkende læber. En kvinde som hende, bar aldrig noget undertøj af slags, så hun var helt nøgen i det områder. Det gjorde hende ikke noget, så hun kravlede nærmest over ham, med et ben på hver side af ham. Hovedet lagde hun på skrå, og lod neglene glide hårdt ned over hans brystkasse"Du er heldig misser... Jeg er i strålende humør lige nu" hun blinkede til ham, som hun med vilje løftede sit underliv over hans lem.

Diego’s negle borede sig ind i håndfladerne på sig selv i for søg på at ignorere en hver følelse i kroppen, men det hjalp ikke ret meget. Som kvinden talte så han ned mod hende igen og bed sig svagt i underlæben, i forsøg på at kvæle de små suk der fra tid til anden gerne ville undslippe. Tungen der igen gled over hans lem fik ham til at kaste hovedet let tilbage og han skar tænder, men selvom han bed sig i underlæben, kom et svagt suk endnu engang fra ham.
 
Lettere omtåget over hele situationen, blev han med et revet ned på jorden og placeret på ryggen, endnu med hænderne bundet. De grønne øjne rettede sig mod hende, som hun kravlede hen over ham med et ben på hver side af ham. Diego bed sig i underlæben og forsøgte at vride sig fri, men da neglene gled ned over hans brystkasse, stoppede han og lod en beklagende lyd undslippe. Dette ville uden tvivl efterlade en eller anden form for ar. Kvindens ord fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på ham, som hun løftede sig lidt og placerede sig, så han kunne komme op i hende.
 
Hele Diego’s krop var begyndt at dirre af kulde, men mest af alt… Frygt. Han var usikker på hvordan dette ville komme til at have effekt på ham efterfølgende. Ville han overhovedet være i stand til at kunne stole på kvinder mere? Tankerne spandt rundt om ham, som han lå der ufrivilligt under hende.

Lilith nød ganske vel synet af denne løve under sig. Hun var ikke engang færdig endnu, hun var først lige startet. Alle de planer hun generelt havde, og hun nævnte ingen af dem. Hvad var det sjove også i det? det var meget sjovere at demonstrere ting, og vise det fysisk. Med sit underliv over hans lem, kunne hun ikke andet end at vrikke lidt pirrende med røven. Der var alligevel ikke nogen bagved hende som kunne gøre noget ved det. 

Endnu en grund til, at hun kunne gøre det. Hun var nu også ligeglad, det var meget sjovt, at drille denne løve, som var forbundet. Det var tydeligt at mærke på ham at han frøs, og Lilith der ikke selv var varmere, kunne ikke engang gøre noget ved det"Hmm.. Jeg ved, hvad der kan hjælpe på varmen" det var et hurtigt forslag, og det var måske ikke det bedste. Måske ikke for ham, men for hende var det et ganske godt bud synes hun selv.

"Først skal jeg lige.."hun stoppede automatisk sine ord, som hun lod sit underliv glide ned over hans lem i en lang bevægelse. Nu burde hun da kunne varme ham bare lidt, og hvis han fortsat frøs, så havde hun også idéer til det. Der var vel andre steder, hvorpå hun kunne lege, og hygge sig lidt med denne interessante skabning under hende. Øjnene gled ned over hans overkrop, og hun lod hans lem glide helt op i hende, så dybt han kunne.

Diego kunne mærke hvordan tårerne var begyndt at presse på, men han holdt igen, hun skulle ikke have glæden af at kunne nedgøre ham yderligere, dette var ydmygende nok i forvejen. Som hun begyndte at vrikke let med røven, skar han tænder og vred sig let under hende. Han ville fri, men hun var dæmon, så i sidste ende ville han ikke have en chance imod hende.
 
Han så op på hende som hun igen talte til ham. Kunne hun ikke bare holde sin kæft og få det overstået! Han ville bare gerne væk fra den her psykose af en kvinde. Selv om hun sagde hun ville varme ham, løb det alligevel koldt ned ad ryggen på ham. Hvad end hendes forslag var, ville han håbe han kunne blive fri for at være en del af det… Måske få lov til at gå efter hun havde fået hvad hun ville have… Eller også var han fanget i hendes klør i flere timer. Han havde ikke lyst til at tænke på hvad planer hun havde.
 
Et suk undslap som hun lod sig glide ned over hans lem. Der var ingen logik i hans krop gav efter på denne måde, når hans hjerne havde helt andre tanker, men alligevel lå han her under hende, med sit lem oppe i hende.

Der var næsten intet bedre, end følelsen af at have magt. Lilith kunne godt lide det, især når hun godt vidste at hun var det stærkeste race. Eller stærkeste, hvis man tænkte på hendes race, og dette halvdyr. Enlig behøvede hun slet ikke tænke på, at hun var stærkere end et halvdyr fordi hun vidste godt, at det var hun. Som hun et kort øjeblik blev fanget af et blik fra halvdyret, kunne hun ikke undgå at give ham et lille lusket smil.

"Alle de planer jeg kunne gøre med dig.. Mulighederne er nærmest uendelige" det var ganske sandt. Lilith kunne finde på lidt af det hele, og det var aldrig til at vide, hvor godt humør hun var i. Lige nu var hun i ganske strålende humør, så det var altid en god ting. Dog kunne det hurtigt vende, før man næsten nåede at sige et enkelt ord. Som hun havde hans lem oppe i sig, begyndte hun at bevæge hofterne en smule, og nød bare generelt den form for magt, som hun havde lige nu.

Om det var synd for den stakkels løve? det var det sikkert, ikke i hendes øjne. Hun tænkte slet ikke over, hvordan løven havde det med det hele. Det var heller ikke fair, at han var bundet. Men det var et smukt syn i Liliths øjne, og hun valgte bevidst at sætte tempoet op, som hun lod sig selv glide lidt frem og tilbage. Men indimellem skiftede hun også stilling, kun sådan at hun lod sig hæve sit underliv en lille smule. Ikke alt for meget, kun så løven fortsat kunne se, at hans lem var oppe i hende"Det er heldigt, at din krop ikke giver efter..." halvt hviskede hun som hun lod neglene glide lidt hårdt ned over brystkassen på løven.

Diego hadede fra tid til anden at han var så meget bag ud med rent faktisk at være som de andre i den tidligere flok. Alle andre mænd i flokken havde kæmpe manker når de forvandlede sig, mens han lignede en ungløve, med blot nogle sørgelige totter omkring halsen. Han ville aldrig kunne overbemande en dæmon, om han forvandlede sig eller ej. 

Han sagde ikke et ord som hun talte til ham om hun havde mange planer. Han havde ikke lyst til at vide det... For det kunne næppe være noget med hun lod ham slippe fra hans klør, nok nærmere i den anden retning og hun ville holde ham i sine kløer, selv når dette var overstået. Tanken om at de måske ville ende med at støde på hinanden et sted ude i landet, gav ham allerede en form for kvalme og angst. Diego skar tænder som hun begyndte at bevæge sine hofter en smule. Han kunne vel forsøge at stritte imod? dog var det som om han var lammet af frygt og blot lod scenen udspille sig. 

Han knugede sine hænder og borede neglene ned i hans håndflader som hun satte tempoet op. Han så op på hende med sine syregrønne øjne, stadig uden et eneste ord, men i stedet sendte han en spytklat i hendes ansigt og knurrede "Hold din kæft din forbistrede møg kælling." hvæsede han ud mellem sammenbidte tænder. Han havde fået nok... Temperamentet var boblet over. Neglene ned over hans hud, fik ham dog blot til at skære tænder.

Diego borede neglene ned i sine håndflader og forsøgte at drømme sig et andet sted væk, men tempoet blev blot øget og han bed sig hårdere i underlæben, for nydelsen af ham der gav lyde fra sig… Skulle hun ikke have æren af… Det var svært for ham, men han gjorde i hvert fald alt i hans magt for at kvæle eventuelle lyde, der kunne indikere den mindste smule nydelse, for dette var bestemt ikke tilfældet. Hans grønne øjne blev låst fast med hendes gyldne, som hun havde lænet sig ned over ham og lod hendes bryster hvile mod hans brystkasse og holdt hans kæbe.
 
Han skar tænder som hun talte og derefter slap grebet om hans kæbe. Han var ikke rigtig i stand til at gøre ret meget. Ganske vidst var han en mand, men hun var dæmon og der havde ikke engang han en chance. Det krævede han var dæmon. Som hun hævede sig fra ham havde han troet det var overstået, men han tog fejl, for lige så snart han spottede det luskede smil på hendes læber vidste han, at det bestemt ikke var tilfældet. Det havde været en kæmpe fejl at spytte hende i ansigtet… Men det var for sent…
 
Følelsen af hendes negle der gled ned over hans hud, fik ham til at skære tænder og bore neglene længere ind i hans håndflader. Dette ville sikkert efterlade nogle mærker, medmindre han fandt en healer efter dette sammenstød. Som hun atter ytrede ord skar han igen tænder. Han havde ikke noget at sige til hende, hvorfor skulle han.

Det var næsten kun et spørgsmål om tid, før Lilith ville frembringe blod på hans overkrop. Hvis det ikke ville være på selve overkroppen, ville det nok være andre steder. Det behøvede dette halvdyr slet ikke, at vide lige nu. Det luskede smil voksede sig på hendes ansigt, og hun lod de gyldne øjne glide ned over hans overkrop. Neglene valgte hun bevidst, at kradse hårdere ned over hans bryst. På samme tid, bevægede hun sine hofter lidt, og øgede tempoet. Hun sad nu meget godt ovenpå hans lem. Det var bestemt ikke dårligt, selvom andre nok ville have ondt af det stakkels halvdyr, så havde Lilith slet ikke ondt af halvdyret.

Hun stoppede kort med at kradse ham ned over brystkassen, mest fordi der begyndte at komme blod frem"Jamen dog.. Jeg kradsede hvist for hårdt.. Nå jamen.. Lækkert" mumlede hun halvt stønnende, før hun lod sine læber røre blodet på hans brystkasse. Det var altid lækkert med lidt blod, selvom hun mest bare var ude efter nydelserne fra dette halvdyr. Hun havde skam også flere planer, og tanker. Ikke nogle hun gad dele lige nu, det var også meget sjovere at overraske andre. 

Efter nogle korte minutter spredte hun læberne, og lod tungen slikke blodet væk. Om det ville stoppe, eller ej vidste hun ikke. Hun var også ligeglad, hun skulle nok lade sin tunge danse rundt ovenpå blodet. Det var intet problem"Hmm.. Måske det er tid, til en anden stilling" mumlede hun overvejende, som hun var godt igang med at ride dette halvdyr. Lilith havde mange planer, og hun kunne altid få flere, sådan var det med hende. 

Diego gjorde sit bedste for at holde sig i skindet, dog var han for bange til overhovedet at gøre modstand lige nu. Han skænkede slet ikke sin evne en tanke, men den ville sikkert hurtigt få hende til at skride. Neglene der gled ned over hans brystkasse, fik ham til at skære tænder og med et, kunne han mærke hvordan der kom brud på huden og det begyndte at bløde. Ordene der folk fra hundæmonen fik det til at løbe koldt ned ad hans ryg. Han så op på hende som hun var begyndt at læne sig ned over ham og lod læberne komme mod hans hud.
 
Følelsen af hendes tunge mod hans hud, gav ham myrekryb og han rettede blikket om mod himlen. Hendes ord fik ham slet ikke til at reagere, for han ønskede nærmest hun blot havde dræbt ham i stedet for dette, det havde været et bedre alternativ. Nu skulle han gå rundt med skammen over en voldtægt?
Men en ny stilling? Det betød jo at han højst sandsynligt at Diego var nødt til at arbejde for det, hvilket betød… Han kunne mærke adrenalinen pumpe i hans krop da det gik op for ham hvad det betød, for dette kunne måske være hans snit til at stikke af.