"Deres Nåde. Jeg prøver igen, det har jeg ikke forstand på" med nu efterhånden påtvungen tålmodighed stod William med hænderne sammen og hvilede efter sine pegefingrene mod munden for fysisk at stoppe sig selv fra at tale over sig. På sine voksne dage var den unge adelsknægt gået hen og fået ansvar, og var tydeligt vokset med opgaven, efter sine år ude i verden. Men når sandheden skulle frem, var det ikke William der forstod sig på ejendom og Highwell forhandlingerne. Nogen ville påstå at de var blevet ham givet i tilgift, men sandheden var, at Isadora var hjernen, logikken og fornuften. Noget ikke alle adelsmænd og handlende syntes at acceptere, som de gjorde sig direkte umage med at opspore ham.

"Jo men min herre, de må vide hvad deres kone laver. Selvfølgelig skal de jo underholdes og få lidt at rive i, så er de bedst tilpas, men det er jo Dem som bestemmer" Williams øjne blev mere og mere smalle som den bredde mand talte, og den lange indtrækning blev lukket ud i et både opgivende og utilfreds suk. Manden havde forsøgt i en time at få William til at ændre en eller anden udbetaling i en alliance som han helt ærligt ikke forstod noget som helst af. Og nu var grænsen nået. En ting var at de forsøgte at få ham til at tilsidesætte Isadoras afgørelse ved at trække mand kortet. Noget andet var når de direkte fornærmede hende, hendes intelligens og vurderinger, alene på baggrund af at hun var kvinde.
"Med al respekt, herre, er De utilfreds med buddet givet, må de vende Deres blik andet steds." William havde rettet sig op og stirrede nu tydeligt ned på manden foran sig. "Desuden. Høre jeg Dem nogensinde tiltale Isadora af Highwell på den måde igen, vil det få hårde konsekvenser. En ting er hvad jeg kan gøre for at gøre Deres liv til et helvede. Noget helt andet og langt mere skræmmende, er hvad hun selv kan gøre, skulle dette nogensinde falde hende for øre. God dag." William bakkede et par skridt mens han fortsat skulede, inden han drejede om og gik tilbage ind i børneværelset hvor den lille var begyndt at pusle, efterladende adelsmanden med et måbende udtryk inden han langsomt og forvirret begyndte at trække sig.