Krystal 31.12.2021 18:48
Den varme, liflige duft af tærte hang i Maelas næsebor, som hun skyndte sig ned langs de snoede gader i Dianthos' beboelseskvarter. Den var stadig lun, men hun havde gået forkert et par gange, og hun var bange for, at kunden ville blive sur, hvis der var noget i vejen med tærten .. Brutus havde ikke specificeret præcis, hvem hun var, men hun lød vigtig."Så se dig dog for, pigebarn!" Hun drejede om et hjørne og var lige ved at løbe ind i armene på en stor byvagt. Af automatik teleporterede hun *puf* - og landede med begge ben i en mudderpøl. Det krævede lidt at holde balancen og tærten kom faretruende tæt på mudderet, men hun klarede det og skyndte sig videre i fart.
Endelig .. det rigtige gadenavn. Forpustet gav hun sig selv et par dybe vejrtrækninger, inden hun slap den indpakkede tærte med den ene hånd for at banke på døren. "Frue .. deres tærte er her!" Råbte hun.

Krystallandet
