Et lummer i jalousi

Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 03.04.2021 21:14
Det havde været en hektisk dag igår, og travlheden fortsatte ind i den her dag også, hvor at Aldamar med et uhørligt suk fandt sig selv stirre ud i menneskevrimlen der var foran ham. Der var en naturlig pause i andendagens mange lykønskninger, da en af de større konkurrencer - ringridning - endelig var gået igang, hvilket trak en god del af gæsterne ud imod det tidlige forår, og dets varme, lyse solstråler. Endelig. Aldamar's blik blev mere nærværende, og med et nik imod nogle af de mere højtstående hertugfamilier, signalerede at de bare kunne gå derud foruden ham, han skulle nok slutte sig til dem snart. 

Han skulle bare lige have en lille pause. Med et smil vendte han sig imod Adena, som så mindst ligeså overvældet ud som han nogle gange følte sig i alt larmen og snakken - den frie hånd lagde sig over armen han nok så regalt holdt, og gav den et lille klem. "Jeg går lige ud og trækker noget frisk luft" mumlede han lavmælt, og gav et opmuntrende nik imod døren hvor at folk roligt tøffede imod ringridningen. "Jeg slutter mig til jer igen, om lidt" 

Med det hankede Aldamar op i den marineblå kappe, hvis hvide pelskanter fulgte ham over gulvet, i en tavs hvisken mod en af slotsbalkonernes mere luftige afsatser. Døren gled i med et lille klik, og Aldamar gik næsten af gammel barndomsvane helt hen til kanten, hvor at han lænede sine underarme ind over den kolde stenkant. Med en tavs mine var det at de mørke øjne betragtede menneskerne der bevægede sig rundt under ham, og stilfærdigt fandt de slanke fingre pibe og tobak frem, for at give sig til at stoppe den. Der var mange mennesker.. Aldamar ledte efter genkendelige ansigter, og fandt et par stykker her og der. Det var næsten surrealistisk at de var kommet for at fejre brylluppet...



-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 03.04.2021 21:33
Følelserne fra gårdagens formiddag lå stadig i Fabian, som han var stået op på denne dag. Heldigvis havde Aldamar på en eller anden måde sørget for at han fik i hvert fald et par andre sæt tøj også, eller i hvert fald gik han ud fra at det var Aldamar, så da han endnu engang trådte på Ædelborg, så var han iklædt i hvert fald i et lidt andet sæt tøj.
Dagen i dag startede dog væsentlig værre ud, end den havde dagen forinden. Først og fremmest så var det ikke fordi han bare ikke kunne vade op og stjæle noget af prinsens tid, og endnu værre, fordi han ret hurtigt måtte erkende at han ikke kunne finde den fine ork han havde haft en god samtale med i går. Han havde ikke regnet at finde en af den slags her til brylluppet, og slet ikke en der var mere end villig til at bruge tid med ham. Hvis han var blevet set med den, og måske med en lidt for flirtende aura omkring så, så anede han det ikke.

Det betød nu også at hans øjne havde fanget Aldamars skikkelse flere gange i løbet af dagen, og da samtlige folk var på vej udenfor, og Aldamar ikke var med så så han nu sit snit. Han bød farvel til en af de unge adelige kvinder han havde snakket med denne gang, og begyndte at kigge sig omkring. Det tog ikke lang tid for ham at finde den kendte skikkelse på en balkon.
Forsigtigt åbnede han døren ud til balkonen, og sørgerede for at lukke den efter sig. ”Det er næsten som første gang vi mødtes,” sagde han grinende, og han trådte over mod balkonens kant og dermed også Aldamar. Det var stadig for åbent til at de kunne gøre noget, men bare følelsen af at være i selskab med Aldamar var fantastisk. Hele hans krop summede lidt, og selvom hans krop havde forlangt en ting i går, så var det noget helt andet i dag. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 04.04.2021 13:11
Hånden var guidet af mange års træning med piben, og han lagde nok ikke engang mærke til hvordan at den stille og roligt blev klar, imens at han selv ledte efter et ansigt som ikke helt var at finde nedenunder. Hvor var han henne? Fabian havde været en... skikkelse der næsten jagtede hans perifere syn. Hvere gang øjnene var vandret sidelæns, så havde han været at finde et eller andet sted, men han havde virket mindst ligeså optaget som Aldamar selv.
Og på en lidt... anden måde end han måske havde forventet. 

Fyrstesønnens blik gled ned på piben, og med et lavmælt brum stak han den i munden, førhen at ildkrystallen fik lov til at tænde de røgede urter. Røgen steg dovent imod det vindstille, smukke sommervejr over den, og Aldamar's tanker fik vinger. Skøgen havde virket meget optaget af en anden.. 
Se på intet tidspunkt, havde Aldamar helt forstået hvilke fascinationer han bar i sit indre,  og havde aldrig set dem så... tydeligt udfoldet, som de havde været igår. Men da først han havde fået øje på det, havde han været forunderlig meget distraheret, resten af aftenen. Hvorfor havde det været så distraherende? 

Han nåede ikke at overveje det i dybden, førhen at døren med et lille klik gled op, og nogen trådte ud på balkonen, åh ved guderne. Det var for at få bare en flig af fred, at han gik herud - så tanken om at nogen decideret opsøgte ham herude, var til at himle en smule med øjnene af. Men da stemmen lød, forsvandt den irritation; Aldamar drejede sig overrasket omkring til synet af den velklædte mand, med et smil der tydeligt trak op i den ene mundvig. "Bare en lille smule." nikkede han enigt, og rykkede sig en smule så der var plads ved siden af ham - Aldamar strammede til gengæld grebet om sin pibe så han ikke fulgte impulsen der bød ham gribe fat i Fabian. "En helt anden tid, hmm?" sagt med et drillende smil, men dog samtidigt også i en snert af eftertænksomhed. Fordi det havde været en helt anden tid. [/jusitfy]




-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 04.04.2021 14:56
Fabians ben bar ham over mod gelænderet på balkonen, og lagde hans arme på den kolde sten, mens de blågrønne øjne fandt Aldamars ansigt. Håret var dog sat igen hos Fabian, men denne gang var der dog ingen fletninger at finde, selvom han gjort lidt mere ud af at det ikke bare var et rodet knold på hovedet af ham. Lidt havde Aldamars lærdom sat sig i skøgen, som lignede en der passede ind til trods for at de begge to godt vidste at det langt fra var sådan tingene hang sammen.

”Det må man nok sige,” indrømmede Fabian, med et let smil om læberne, som han huskede lidt tilbage til deres første møde. ”Du virkede meget mere usikker dengang.” Måske han ikke havde været det, men Fabian havde trods alt været ret meget i Aldamars ansigt, da han først bestemte sig for at det ville være en sjov leg at lege. Noget der tydeligvis lidt havde endt et andet sted end hvad Fabian kunne have ønsket.
”Har du nydt festlighederne indtil nu?” spurgte han interesseret. Aldamar havde virket til at være i sit es, når Fabian havde fundet ham i midten af mægden, hvilket havde givet ham en sjælden mulighed for at observere ham en smule. Det var noget Aldamar aldrig rigtig havde haft muligheden for, når han havde Fabian med på slæb, fordi… Fabian bare ikke havde samme interesse for hvad de adelige snakkede om. På det punkt føltes det lidt som om at han havde holdt ham tilbage. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 04.04.2021 15:13
Hans fremtoning passede ind i vrimlen af mennesker, som i disse dage var klædt i noget af det fineste tøj de lå inde med. Store kjoler og afstivede, broderede veste, jah Aldamar havde sågar set nogle med fjer i hattene, og blomster flettet ind i det ufatteligt lange hår de lå inde med; adelens evige behov for at overraske og chokere, kunne give dem nogle sjove... kostumer, i sidste ende. 
Men Fabian lå (heldigvis) i den mere dæmpede ende. 

Aldamar's mørke øjne fik et mere fornøjet glimt, og en leende lille 'pff' kom fra ham. "Jeg var ikke usikker, jeg var bare.." overvejende holdt han en lille pause, inden at han nikkede. ".. ikke helt sikker på, hvad du ville. Og hvilke muligheder det bar hen til" det var absolut ingen hemmelighed at han allerede der havde brudt sig vældig godt om Fabian af udseende. Og hans mere opsøgende personlighed, havde været spændende. Usikker passede måske meget godt, fyrstesønnen tog et længere sug af piben, inden at han rakte den frem imod Fabian. 
Ordene blev fulgt af den dovne røgs hvidgrå bølger ud af mund og næsebor, og Aldamar nikkede, uden at lade det mørke blik slippe ham nu hvor at han endelig var her. "Selvfølgelig, jeg elsker altid en god fest. Særligt mine egne" Aldamar's smil blev lidt mere sagligt - det gjorde han virkelig. "Men jeg kan godt mærke at det allerede stod på hele dagen igår.." han havde ikke haft decideret tømmermænd, meeeen... 
... det kunne dog rystes af sig. I selvsamme tanke gled det hvide hoved dog en anelse på skrå, da han næsten vurderende, jah bedømmende betragtede hans højere skikkelse. "... hvordan med dig? Har du brugt tiden på noget fornuftigt?" sagt mindst ligeså nysgerrigt. Han havde set ham bruge tiden på nogen, fremfor noget, i hvert fald. Og han vidste ikke om det var fornuftigt. 
En kommentar han holdt for sig selv, og hurtigt skubbede væk - unødnvendigt at tænke. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 04.04.2021 15:34
Et sigende blik blev sendt i retning af Arysprinsen da han sagde at han ikke var sikker, definitionen på usikker, men Fabian sagde ikke noget. Tingene havde ændret sig med tiden, og Fabian havde efterhånden bedre kunne forstå Aldamars påpasselighed i starten. Der havde han vel også en formodning om at Fabian havde været adelig, hvis ikke hans manglende passende tiltaleformer lidt gjorde det tydelig at han ikke helt passede ind. Noget han var kommet sig lidt over på det seneste.

Han tog dog fat i piben, som han blev rakt mod ham, og tog et sug af den. Han var jo ved at blive for vant til den gode livsstil Aldamar satte op til ham, med pibe og alt muligt.
”En tre dages fest er næsten lige i overkanten,” indrømmede Fabian, grinende, men det var jo adelen. Jo mere storslået man kunne gøre det, jo bedre. Det var i hvert fald sådan Fabian regnede med at tingene var.
Dog kom der et lidt andet glimt i hans øjne, som Aldamar spurgte om han havde brugt tiden på noget fornuftigt, og han blev faktisk nødt til lige at rømme sig en enkelt gang for at komme med svaret. ”Ja, der er i hvert fald nogle… interessante skikkelser her,” indrømmede han. Smilet der hang omkring hans mund vidnede i hvert fald om at der var noget der havde fundet sted for ham, enten på denne dag eller den forgående, og noget tydede på at det ikke havde noget at gøre med Aldamar desværre. ”Men jeg prøver på ikke at stå for meget ud mellem alle gæsterne.” Hvilket var overraskende nemt, hvis han selv skulle sige det. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 04.04.2021 15:47
Aldamar himlede blot over kommentaren om at det var for meget, da det helt sikkert var i den ekstravagante ende af tingene, men da aldrig ville være decideret for meget... det var lige tilpas. 3 dages festiligheder fra en af landets større, mere prominente familier, og en udsøgt mulighed for at danne bånd med andre af landets finere lag - festlighederne var en politisk spillebane, men dog en diskret en af slagsen. 
Så han havde ret, det var for meget. 

Det var dog slet ikke ligeså interessant at kommentere på, som Fabian's udtryk, da han blev spurgt om han havde lavet noget fornuftigt. 
De mørke øjenbryn gled en smule op i panden, og Aldamar's blik blev mere nysgerrigt i sit havblå skær, da han fik en nagende mistanke om noget. Noget var sket, og interessant dækkede det ikke godt nok. Det betød dog blot at han fik en forunderlig lyst til at grave, finde ud af hvad han mente bagved det, men han maskerede den bagved et drillende lille smil idet at han puffede til ham. "Nogle interessante?" selvsamme tryk som han selv havde brugt, blev lagt på ordet - Arysprinsens blik blev en anelse fjernt da han overvejede hvem skøgen havde stået med. De forskellige folk, stod meget tydeligt ud.. "Hvem har du snakket med?" kom det derfor som en nok så direkte opfølgning, og Aldamar's øjne glimtede da de fokuserede på den høje mand igen. 
Måske også nærmere hvad havde de snakket om. 

Se det havde jo ikke været nogen overraskelse, at Fabian nok ville gøre det som han plejede at gøre, måske i en lidt mildere grad. Men det havde været overraskende at den... mildere grad, ikke helt havde været at finde. Lidt havde han stukket ud, eller også var Aldamar selv blot lidt for opmærksom på ham. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 04.04.2021 16:22
Det burde ikke have undret Fabian at det var noget der havde fanget Aldamars interesse ved måden han opførte sig på, men han havde nu alligevel ikke rigtig set det komme. Det var vel normalt for en som Fabian at finde nogen at være sammen med, når hans primære elsker ikke ligefrem var tilgængelig. De vidste vel begge to godt at Fabian med alt sandsynlighed ville droppe alt hvad han havde i hænderne, skulle Aldamar bede om hans opmærksomhed, selvom… orken han havde stiftet bekendtskab med, nok alligevel ville være lidt svær for ham at trække sig væk fra. En del af Fabian som måske ikke var så tydelig omkring Aldamar.

”Ingen speciel,” sagde han og rystede lidt smilende på hovedet, selvom det lidt var en løgn, dog næppe fordi orken rent faktisk havde en titel at snakke om. Det var ikke den race der var mest af i adelen trods alt. ”Der er nogle enkelte der er lidt nemmere at snakke med rundt omkring, men du har vel heller ikke fået klager om den blonde gæst endnu?” Han hævede et øjenbryn, som han kiggede på Aldamar med et spørgende blik i øjnene. Hvis Aldamar havde fået klager, så skulle Fabian nok prøve at opføre sig mere pænt, men han mente nu allerede han havde gjort sit for at gøre det. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 06.04.2021 20:58
Han havde aldrig set sig selv som den mest snagende af mennesker, men kunne alligevel mærke sig selv blive blot en anelse mere.... nysgerrig på hvad 'ingen speciel' betød, når han sagde det på den måde. Med det smil. Det var ikke den advarende form for nysgerrighed, der sagde at han skulle være mistroisk, men nok nærmere en lille gnist i nattemørket, som tiltrak sig opmærksomhed. 
Fyrstesønnens blik gled ned over de mennesker der passerede forbi under dem, igen. 

Tålmodighed.

Tålmodighed var en dyd, og således lod Aldamar et morende smil trække over læberne, idet at han beroligende rystede på hovedet. "Ikke decideret klager, men..." blikket gled sidelæns tilbage, hvor at krydret røg favnede den blonde mands blågrønne blik. "... lidt iøjnefaldende er du" og det var sagt med en snert af latter, som maskerede hans nysgerrighed og snageri. Håbede han. 
"Jeg havde forestillet mig at du søgte de unge herrer her til aften - mange af dem er overraskende nysgerrige, så det overraskede mig at se dig i nærheden af Kraltin i stedet" en spag fornemmelse af smilende nonchalance hvilede over ham, da han henkastet fik sneget ud at han udmærket godt kendte navnet på den mand, eller det væsen som Fabian havde brugt meget af sin aften med igår. Han ville ikke gå så langt som at sige hver gang at han havde kigget, men ofte... virkelig ofte, havde han næsten sværmet omkring den grønhudede, men dog velklædte ork. 
Det havde været tydeligt at se hvordan at han havde været i sit es - øjnene der havde funklet i de varme lyskilders skær, smilet der henkastet fik fanget modpartens absolutte fokus, og den samtale de havde haft gang i...
Aldamar's blik gled ud foran ham igen, så tankerne ikke kunne læses i de mørke øjne, idet at han gestikulerede imod at få piben tilbage til et sug. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 06.04.2021 21:20
Fabian sendte et vindende smil i Aldamars retning, selvom han godt vidste at han ikke burde være iøjnefaldende. ”Hele mit levebrød er at være iøjnefaldende. Det er da ikke bare noget jeg bare kan slukke for.” Hans øjne glimtede lidt i solens lys, men der var også noget andet underliggende. Der var noget næsten galt med Aldamar. Han vidste ikke hvad, det var umuligt at bedømme, men det var som om at noget var lidt skævt i måden han talte og stod på. Måske det bare var Fabian der lagde for meget i det. Det var kun en dag siden de havde set hinanden, og tingene havde føltes anderledes efter de havde sagt at de elskede hinanden. Fabian kunne i hvert fald godt mærke det på sig selv, også selvom han havde brugt en betydelig del tid på at rende rundt med andre ubetydelige folk, som han ikke havde noget imod, hvis han fik med i seng en enkelt aften.

Han tog et sug af piben inden han gav den tilbage til prinsen ved hans side. ”Så der var ingen grund til at du spurgte, hvis du allerede vidste hvem jeg har brugt tiden med,” pointerede Fabian med et træk på skuldrene. ”Kraltin var bare… nemmere at snakke med. Er der da noget galt med ham, udover det faktum at han står ud som kun… ja en ork kan i en balsal?” Det kunne Fabian ikke benægte, og det var nok også derfor han havde fundet det store brød så hurtigt. Det hjalp at Kraltin ikke havde noget imod selskabet eller opmærksomheden Fabian havde givet ham, ellers var der jo ikke så meget han kunne have gjort i sidste ende. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 06.04.2021 21:55
Piben blev givet tilbage, og det var med et dæmpet grin at han tog imod den - mest af alt over den vovede påstand at Fabian ikke kunne 'slukke' for sine mere flamboyante sider, hah! Det vindende smil gjorde i den grad sit arbejde med fyrstesønnen, da han følte sig selv slappe mere.. af. Havde han været anspændt? Nej, vel?
Når de var taget ud i større balsammenhæng, havde han ikke været ligeså... meget ude, ligeså meget... sværmende, havde han hurtigt kunne konstatere i sin observans på afstand. Ligeså meget sig selv. Og det kunne man måske godt blive lidt... et eller andet, over. 
Og det var ikke tanker han lige nu, gad at sidde med, så han blev heldigvis afbrudt af skøgens opfølgende pointe - og nej, der havde skam været en grund. 

Piben blev sat imellem de smalle læber - et længere sug blev dertil også taget for at fylde tænkepausens sekunder. 

Og et 'mageligt' suk pustede det ud. 
Røgen bevægede sig i en sky omkring dem, og blev båret væk af vindens dans i det højere luftlag... da Aldamar stadigvæk undgik at kigge sidelæns, var det at han i stedet fulgte den med blikket. "Nej, nej - der er intet galt med ham" blev der forsikret, og Aldamar's blik fandt (på trods af at han troligt havde kigget frem foran sig) alligevel tilbage til Fabian's magnetiske skikkelse. Han vidste udmærket at Kraltin var en god person, og en fantastisk handelsmand - ellers ville han aldrig være blevet inviteret. Men... 
"Men hvad snakkede i om?" prøvede han nu i stedet at få ud af ham, den her gang sagt med en lidt mere drillende tone. Han havde ikke kunnet finde en mere elegant måde at formulere 'men du var der i lang tid', så den her vage form for nysgerrighed var hvad der kom frem. Og i det, rykkede Aldamar et næsten umærkeligt skridt tættere på, for at læne sig nærmere, måske det kunne lokkes ud af ham. Ikke at det burde være hemmeligt, selvfølgelig. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 06.04.2021 22:15
Det var der hvor det virkelig bare ramte Fabian at ja, der var noget galt i hvad der foregik lige nu. Ikke som i det her er en formskifter, da han stadig var ret sikker på at det var Aldamar han stod sammen med, men mere som i at det her var en side han ikke havde set før. I hvert fald ikke rigtigt, og han var ikke helt sikker på hvad han skulle sige og reagere. Han var ikke engang sikker på at han bedømte det rigtigt.
Derfor var det også blot et undrende blik som Aldamar blev mødt af i dette øjeblik, som der blev spurgt ind til hvad de havde snakket om. Noget som Aldamar aldrig havde virket til at det var en nødvendighed med nogen af Fabians andre venner.

”Er det så relevant?” spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå, mens han kiggede indgående på prinsen. ”Vi snakkede om en masse ting, jeg brugte trods alt det meste af dagen med ham.” Det var tydeligvis sværere at lokke det ud af Fabian, end Aldamar måske havde håbet, selvom det nok mere lå i hvor suspekt Aldamar egentlig opførte i øjeblikket.
Fabian var ikke engang helt sikker på hvordan han skulle reagere, hvis det faktisk var Aldamar der bare havde bestemt sig for at være jaloux over det, hvilket i forvejen var fuldstændig dumt. De vidste jo begge to at Fabian i forvejen var sammen med et hav af andre folk. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 06.04.2021 22:45
Det virkede ikke, og det var ikke heeelt så nemt, som han havde håbet på. Det gik ikke op for Aldamar med det samme, da han fornøjet nærmede sig skøgen en anelse, og med et let toneleje forsøgte at præsentere det så henkastet som muligt, rigtig Aldamar stil. Men med det indgående, jah næsten undrende glimt som tog over i de grøn-blå øjne, var det at han følte sit smil falme i et lille sekund, inden at det faldt på sin plads igen; det virkede ikke til at han lod sig distrahere når først hans mistanke - om et eller andet - var bekræftet. 

Så Aldamar mødte det indgående blik, med en lille brummen over den undvigende position han tog. "Er det ikke relevant? Jeg er bare nysgerrig på hvordan din aften har været" tonen bar stadigvæk en lethed til sig, selvom at den i det korte øjeblik han følte sig meget... betragtet, også tog en lidt mere forsvarende tone til sig. "Må jeg da ikke høre?" var han ikke sen til at tilføje, det ene, mørke øjenbryn løftet i et mere undrende udtryk, hvori han prøvede ikke at tage samme defensive forandring til sig. Var det hemmeligt? 
Måske var det en blanding af ikke at kunne stå så tæt på ham som han ville, og samtidigt vide at han var lige der som gjorde fyrstesønnen i et mere... pirrende humør hvad angik Fabian's interesse her til aften. Måske var det fordi at hver gang han havde kigget, så havde Fabian været optaget af at få den store skabning til at grine, så latteren næsten kunne høres helt ovre ved hans ende af balsalen. Måske var det uanerkendt jalousi. Han havde altid brystet sig med at det ikke betød noget, og ville stædigt stå fast på det. 
Tænkte han i hvert fald. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.04.2021 11:03
Havde han taget fejl? Tonelejet var i hvert fald let, og Fabian var ikke sikker på hvordan han egentlig skulle bedømme hvad der skete. Måske han også bare selv var på kanten pga. alle de adelige han havde været omkring, og måske det også handlede om at de var så nær hinanden, men at de stadig ikek måtte røre. Det var lidt tortur, når alt hvad Fabian havde lyst til, var at tage Aldamar i sine arme, og ja… gøre alt det de plejede.

Han lænede sin ene arm mod rækværket, og vendt mere af sin front mod Aldamar. ”Hvad hvis jeg siger du ikke må?” spurgte han. Det var ikke fordi der var noget decideret hemmeligt, men jo mere Aldamar gravede i det, jo mindre havde Fabian reelt lyst til at fortælle ham. Det var ligesom at han normalvis ikke diskuterede sine kunder med Aldamar Der var ikke rigtig nogen grund til at fortælle hvilken del af sit sex liv han havde fået opfyldt hos andre, og hvilken del han ønskede blev opfyldt af Kraltin. ”Burde det ikke være nok at vide at jeg nød min aften?” Nød hans aften med en som ikke var Aldamar, nu når han ikke kunne få det. Der var dog næsten noget uro i hans krop, og måske var det også derfor han lige nu nægtede at give Aldamar den oplysning han så gerne ville have. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.04.2021 11:59
Afvisningen kom lidt som et uventet slag i ansigtet, da han af mange grunde havde forventet det må som et ikke eksisterende problem, at få at vide hvad der hande snakket om. Hvad der var foregået. 
Han kunne ikke forklare det, men som en ubehagelig hånd strammede om hans mistro imod at noget ikke var som det plejede, følte han hvordan at kæben kortvarigt spændte op, sammen med den velklædte krop - det var dig skjult af kappens store fald omkring skuldrene, heldigvis.  

Og hvorfor denne mistro? Aldamar's blik vandrede ned over diverse mennesker i silke og kjolevælv, og han vidste - helt instinktivt vidste han - at det var fordi... at intet af det som burde fange hans interesse,  havde været dét som havde  fanget skøgens blik. Han havde søgt imod noget helt tredje; hvordan kunne det ikke vække hans mistro og dertil også undren?
To ord som var meget pænere tænkt end sagt højt. 

Aldamar virrede en anelse med hovedet for at prøve at lade det være, men som en blodhund der lugtede blod, kunne han ind lade være med at følge fornemmelsen, jah følge de mere insisterende tanker. ""Hvis jeg ikke må vide det, er det tydeligvis en hemmelighed" kom det endelig fra ham, og han drejede i en reflektionet af måden Fabian stod på, sig endelig mere med fronten imod ham, den ene arm støttende på sten gelænderet. Tonen i sig selv være ikke anklagende, men det var ingen hemmelighed at han ikke selv brød sig om hemmeligheder - hvor dobbeltmoralsk det end var. Han lød næsten tilbageholdende. "Og jeg forstår bare ikke hvorfor" fulgte han hurtigt op med, en sirlig påpasselighed i sin stemme for at skjule det mere.. mistroiske, jah suspekte. 
Han havde ikke set Fabian så engageret i en samtale længe, og det havde - i mangel på bedre ord - skræmt ham en anelse. Ikke at han nogensinde stod til at indrømme det, selvfølgelig! 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.04.2021 13:32
Hvis der virkelig havde forgået noget som Fabian ikke ønskede Aldamar skulle vide, ja, så havde han gjort et bedre job i at skjule mødet fra Aldamar. Men sådan var det ikke, og det var mere for at lave en pointe overfor fyrstesønnen, som opførte sig meget ukarakteristisk af ham selv at være. Ja, og jaloux, hvis Fabian absolut skulle sætte det ord på det også. De havde altid ladet deres liv været deres, men det var måske for meget at håbe på, når det pludselig var så seriøst mellem dem.

”Fordi der intet er at snakke om,” svarede Fabian tilbage. ”Jeg skal ikke svare på ting jeg ikke ønsker, især ikke når det egentlig ikke vedrører dig.” Tonen var lidt skarp, og man kunne se hvordan Fabian lige blev nødt til at trække sig lidt tilbage i sig selv for ikke at eksplodere helt. Han klemte kort om næseryggen inden han forsatte. ”Hvorfor er det så vigtigt? Må jeg ikke bruge min tid som jeg har lyst til, nu når du har travlt med at opretholde dit ry?” Han havde ikke i sinde at sørge for at det var i orden for Aldamar at opsøge de svar, hvis Fabian ikke selv var villig til at give dem, og måske… måske var han også lidt bange for at Aldamar bare yderligere ville vise et lille grønt monster, skulle han høre præcis hvad der var forgået med Kraltin. Hvorfor var Kraltin anderledes end så mange andre, i Aldamars øjne? Var det bare fordi det var en ork? 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.04.2021 14:17
... når du har travlt med at opretholde dit ry - kortvarigt spærredes blikket overrasket op, den sved. Men det forsvandt, da stoltheden hurtigt forsøgte at dække over det. Man kunne næsten ane hvordan at han op til nu, havde prøvet - eller i hvert fald anstrengt sig for - ikke at lægge mere toneleje ellert vægt i sine egne ord (og hvad de betød)...  men det veg til en mere anspændt grimasse af svigen, som reaktion på hvad det modsvar efterlod tilbage i ham. Han lød skarp, og Aldamar brød sig ikke om det. Men endnu mindre brød han sig om den næsten anklagende implementering, som fulgte med.  

At det ikke ragede ham, fordi at han ikke havde været der.  

Problemet lå i at han følte at han havde været der, omend det var på afstand af det hele. Øjnene havde fulgt med, overvejelser var kommet og frustration over at det ikke havde været ham men en anden der fik dét blik, var kommet som noget af det sidste. Han havde ikke set det omkring andre af mandens flirtene stævnemøder. At i det mindste vide bare lidt kunne have hjulpet, men Fabian ville ikke engang give brødkrummer at sidde med. 
Og det hjalp ikke, at han helt fra starten have talt uden om; et afvisende fnys fulgte trop da han lænede sig en anelse tilbage fra mandens underliggende stormvejr. "Glem det, det er tydeligvis heller ikke vigtigt, når du siger at det ikke er det" sagt med sarkasme, nu hvor at påpasselighed ikke betød noget heller. Han havde altid været god til ikke at uddybe, og han kunne - eller nok rette ville - ikke sætte ord på følelsernes  bagland.
Det var dog sagt med en tydelig grad af frustration under, som kom ud i en næsten provokerende 'selvfølgelighed'. 

Selvfølgelig var det ikke vigtigt, hvis Fabian ikke mente at det burde være det, selvfølgelig skulle han ikke blande sig. Selvfølgelig havde han ret i at Aldamar forsøgte at kontrollere ham i hvad han brugte sin tid på,  ironien var ikke skjult. Det var slet ikke det som det handlede om. 



-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.04.2021 14:54
Selvfølgelig var det noget som brylluppet der havde trukket de ubehagelige følelser frem, også for Fabian. Et eller andet sted så var det uretfærdigt at han var her, og han ikke engang kunne lade som om at Aldamar betød så meget for ham som han gjorde. Han skulle opføre sig som en anden, og egentlig kunne det have været lidt lige meget at han var kommet. Det var dog ikke noget han ville brokke sig over, det var næppe hans plads, men lidt af hans egne tanker fossede da også ud, nu når Aldamar også var i gang med at opføre sig fuldstændig uretfærdigt overfor ham.

Fabian bed sammen, som Aladmars stemme også blev mere anstrengt, eller… nok nærmere sarkastisk. Et tydeligt værn på at beskytte ham selv i alt det her. Fabian kendte efterhånden fyrstesønnen ret godt, og de havde haft deres del af diskussioner og skænderier. Det endte meget sjældent super pænt. Hvis Fabian kunne have stoppet det, så ville han, men desværre var han på visse punkter ligeså stædig som Aldamar.
”For det lyder det virkelig som om,” lød det tørre svar tilbage fra Fabian af, frustration tydelig i de blågrønne øjne. ”Så hvad er der nager dig så forfærdelig meget ved at jeg bruger tid med Kraltin?” han lagde armene over kors. Det var vel  bedre for Aldamar bare at indrømme det som det stod, inden han gravede en dybere grav, selvom lige nu så ville Fabian ikke være synderlig begejstret over at høre at han var jaloux. Det var absolut denne her opførsel der gjorde at han fra starten af havde afskrevet sig det som værende et attraktivt træk hos andre. Det skar dog ligeså meget i ham, at Aldamar ikke var okay med det. At det her absolut skulle komme og ødelægge hvad de havde kørende for sig. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 10.04.2021 14:54
Han havde aldrig brudt som om den overlegenhed Fabian kunne præsentere, der med sine små, arrogante undertoner stak til fyrstesønnens eget lille ego. Når han blev nærtagende, var det ingen hemmelighed. Nr ord faldt i dårlig gødet jord, var det tydeligt at se for dem som kendte den mørkhårede mand. Såsom Fabin, se Aldamar prøvede ikke at holde hans modvilje hemmelig, da han endelig hørte Fabian's tørre stemme svare igen. Hmpf. 

Hvad der nagede ham så forfærdelig meget, Arysprinsen rystede langsomt på hovedet over måden det blev præsenteret på, da den overhovedet ikke var retfærdig i sin formulering. Han lød næsten som om at det var en aktiv beslutning som Aldamar tog, og som om at han allerede vidste hvad han ville sige, før han overhovedet fik sagt det. Forudantagelsen gjorde ham frustreret, og satte ham ikke noget stolt sted i samtalen - Aldamar tog et sug mere af den slangeformede pibe, de mørkeblå øjne hvilende over Fabian i næsten en tavs vurdering. Var det dét værd at tage op med ham, eller skulle han bare blande sig udenom? 
"Kom ned fra din høje hest, Fabian. Som om at det decideret nager mig" det var en lille hvid løgn, som dog lænede sig op af sandheden. Han misundte ikke orken for andet end hans position til ballet, og den kunne i princippet være opfyldt af enhver anden"Jeg var bare nysgerrig, og det kan jeg se tydeligvis er en fejl at være omkring dig - dig og dine zalans parader!" ordene havde en snerrende, og stadigvæk sarkastisk kant til sig, men hjertet bankede (til egen overraskelse) hårdere da det blev sagt; irritation lå aldrig langt væk fra vrede. 
Og med en lidt såret fornemmelse over at han så absolut havde nægtet at fortælle bare lidt, men i stedet var hoppet direkte til at anklage ham for et eller andet. Og det havde han ikke forventet. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 10.04.2021 16:40
Måske Fabian var for sensitiv, når det kom som emner som disse, men han havde bare kunne mærke på Aldamar med det samme at noget ikke var som det plejede. Hvorfor generede det også ham selv så meget? Han vidste ikke hvorfor frygten stadig var der, for at nogen skulle komme ind og bestemme over hans liv, og han intet havde at sige til det. Det kunne godt være at det ikke var retfærdigt overfor Aldamar, men det var ikke som om at Aldamar var bedre til ikke at blive stukket i stoltheden, ligeså snart Fabian kom med det mindste udbrud.

At der blev stukket yderligere til Fabians egen stolthed, gjorde dog kun at de blågrønne øjne blev endnu smallere, som han tog prinsens eget udtryk ind i hans egne øjne. Det her var ganske vidst ikke grunden han var gået ud på balkonen, men han havde ikke tænkt sig at være den der trådte ned denne her gang.
”Du skulle nødig tale,” blev der dermed også snerret direkte tilbage til Aldamar. ”Parader er jo det du gør dig bedst i!” Måske ikke så meget overfor Fabian, men overfor så mange andre i hvert fald. Det var ikke kun Fabian der kom op i det røde felt over ingenting, det var i hvert fald hvad han ville sige hver gang. Hvad der motiverede Aldamar til sine reaktioner, det kunne Fabian dog ikke svare, men han kendte alligevel sig selv godt nok til at vide hans egen motivation. Frygt og stolthed
1 1 0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack, Tatti, Echo, Lux
Lige nu: 4 | I dag: 12