Krystallandet
Lux 03.04.2021 21:14
Det havde været en hektisk dag igår, og travlheden fortsatte ind i den her dag også, hvor at Aldamar med et uhørligt suk fandt sig selv stirre ud i menneskevrimlen der var foran ham. Der var en naturlig pause i andendagens mange lykønskninger, da en af de større konkurrencer - ringridning - endelig var gået igang, hvilket trak en god del af gæsterne ud imod det tidlige forår, og dets varme, lyse solstråler. Endelig. Aldamar's blik blev mere nærværende, og med et nik imod nogle af de mere højtstående hertugfamilier, signalerede at de bare kunne gå derud foruden ham, han skulle nok slutte sig til dem snart.
Han skulle bare lige have en lille pause. Med et smil vendte han sig imod Adena, som så mindst ligeså overvældet ud som han nogle gange følte sig i alt larmen og snakken - den frie hånd lagde sig over armen han nok så regalt holdt, og gav den et lille klem. "Jeg går lige ud og trækker noget frisk luft" mumlede han lavmælt, og gav et opmuntrende nik imod døren hvor at folk roligt tøffede imod ringridningen. "Jeg slutter mig til jer igen, om lidt"
Med det hankede Aldamar op i den marineblå kappe, hvis hvide pelskanter fulgte ham over gulvet, i en tavs hvisken mod en af slotsbalkonernes mere luftige afsatser. Døren gled i med et lille klik, og Aldamar gik næsten af gammel barndomsvane helt hen til kanten, hvor at han lænede sine underarme ind over den kolde stenkant. Med en tavs mine var det at de mørke øjne betragtede menneskerne der bevægede sig rundt under ham, og stilfærdigt fandt de slanke fingre pibe og tobak frem, for at give sig til at stoppe den. Der var mange mennesker.. Aldamar ledte efter genkendelige ansigter, og fandt et par stykker her og der. Det var næsten surrealistisk at de var kommet for at fejre brylluppet...
Han skulle bare lige have en lille pause. Med et smil vendte han sig imod Adena, som så mindst ligeså overvældet ud som han nogle gange følte sig i alt larmen og snakken - den frie hånd lagde sig over armen han nok så regalt holdt, og gav den et lille klem. "Jeg går lige ud og trækker noget frisk luft" mumlede han lavmælt, og gav et opmuntrende nik imod døren hvor at folk roligt tøffede imod ringridningen. "Jeg slutter mig til jer igen, om lidt"
Med det hankede Aldamar op i den marineblå kappe, hvis hvide pelskanter fulgte ham over gulvet, i en tavs hvisken mod en af slotsbalkonernes mere luftige afsatser. Døren gled i med et lille klik, og Aldamar gik næsten af gammel barndomsvane helt hen til kanten, hvor at han lænede sine underarme ind over den kolde stenkant. Med en tavs mine var det at de mørke øjne betragtede menneskerne der bevægede sig rundt under ham, og stilfærdigt fandt de slanke fingre pibe og tobak frem, for at give sig til at stoppe den. Der var mange mennesker.. Aldamar ledte efter genkendelige ansigter, og fandt et par stykker her og der. Det var næsten surrealistisk at de var kommet for at fejre brylluppet...
-
