Ikke alle dage var lige så travle. Især ikke hverdagene. Disse dage kunne gå begge veje. Der kunne være et eller andet i Dianthos, der fik folks lyster til at komme, hvis ikke de kunne finde denne på kroerne. Eller visse personer bare ønskede et godt knald. Men hverdagene kunne også være langsomme og for nogle af lystfolkene i bordelhuset være uden en kunde. Og lige nu virkede i dag som en af disse. Der var ikke kommet mange kunder ind af døren og dem, der var kommet, havde ønsket en mere klassisk tilgang. En kvindes krop. Dette havde efterladt Winchell siddende som en af de få tilbage i det store rum, kunderne ville komme først ind i. 
Som så mange andre arbejdsaftener på bordellet var Winchell kun iført en silkekåbe. Det blide stof var det tætteste, den buttede mand kom på at være nøgen uden at være det. Kunderne skulle jo ikke alle have en gratis smagsprøve på ham, selvom Winchell næppe ville have noget imod de mange hungrende blikke. 

"Stille dag." sagde Winchell en anelse nedslået til dagens bartender. Manden nikkede svagligt, som et glas blev pudset til perfektion. Der skulle jo sælges alkohol for at holde kundernes fest igang. Dog sad den buttede mand med et glas vand over for sig. Eller til sin side. For Winchell sad sidelæns til baren med fronten ud mod rummet nær døren. Den næste kunde, der trådte ind af den dør, ville han gå efter. Det skulle blive hans kunde, koste hvad det koste - så længe han ikke selv skulle lægge krystaller. Det var jo kundens opgave. Men Winchell var ikke engang sikker på, om der overhovedet kom flere kunder for dagen. Det ville desværre ikke være utænkeligt. Det var en aften midt i ugen. De fleste med gode krystaller var enten derhjemme for at lade op til næste arbejdsdag dagen efter, eller ventede med at bruge krystallerne til de afsluttende dage i ugen. Så de kunne bruges af på rigtig Dianthos-manér! Om det var en gammel, vissen mand eller en flot ungmø, ville Winchell gå efter bordelhusets næste kunde. 

For en gangs skyld havde Corvus tilladt sig selv at have en fridag. Hans hoved var efterhånden ved at være mørt efter at skulle træne de nye spioner for lyset. Det var ikke dem alle sammen der var lige så smarte og lydige som andre, så af og til har han måtte være grov. Ganske vidst var det ikke en side der kom frem i ham ret ofte og når den gjorde, havde han altid endt med at sidde og kigge ned i en tom flaske vin eller rom inden han havde gået ind på sit kammer og lagt sig. Corvus var heller ikke ligefrem ung længere, han havde rundet de tres og lige for tiden, syntes han kun det gik den forkerte vej. Ganske vidst var de nye elever og Victoria med til at det måske gik lidt langsommere, men dagene var begyndt at blive lange efterhånden, specielt når børnene og børnebørnene ikke kom så ofte. Ak ja, Corvus var vel i og for sig lidt ensom, hvilket havde givet ham en underlig idé. Måske han skulle søge til bordellet? Se hvordan det er. Ganske vidst vidste han godt han nok ikke var verdens mest attraktive mand, men taget hans alder i betragtning, kunne det bestemt have været meget værre. Ganske vidst var hans krop dækket i utal af ar, samt han manglede venstre øje, men ellers var der ikke mange rynker at finde på ham.

Corvus fik vasket sig inden han gik gennem boligen for at finde noget tøj, der på ingen måder ville fremstille ham som en fra Lysets hær. En råhvid skjorte med brun lædersnor til at lukke halsen med, et par sorte bukser og hans normale læder støvler. Han ejede nærmest ikke andet end sådan noget. Jo hans rustning, men det ville bestemt ikke falde i god jord med de andre fra Lyset. Han greb en mørk kappe, hvor et stykke ulvepels var syet på, så det hjalp ham med at holde varmen. Ganske vidst var han fra Norden, men…

Gennem gaderne gik han, tog nogle lidt andre veje end normalt og nåede til bordellet. Han så sig kort omkring, orienterede sig at der ikke var nogle fra lyset og gik så indenfor. Han så mod baren og bemærkede den buttede mand der sad for sig selv, hvis ikke man talte bartenderen med. Corvus nærmede sig baren og placerede sig så manden ved baren ville være på hans højre side, ellers ville han ikke være i stand til at se ham. Både fordi han ikke havde et øje, men også fordi klappen dækkede egentlig en del for synet, hvis han så mod venstre uden at dreje hele hovedet. Et smil blev sendt til manden ved baren inden han rettede blikket mod bartenderen ”Et glas rom” sagde han. Hans stemme var nærmest ru, som om han havde røget tusinde smøger igennem sin levetid, men det var slet ikke tilfældet. Nej, Corvus havde bare råbt for meget af folk han skulle træne igennem tiden.

Der gik lidt tid, hvor Winchell var alene med bartenderen. Den buttede mand i en silkekåbe og bartenderen, der var klædt flot ind. Skjorte proppet ind i de halvstramme bukser. Man skulle nærmest tro, at bartenderen prøvede at gejle de ikke-eksisterende kunder op, så det var nemmere for de ansatte, der tog dem med op på værelserne. Og måske var dette netop, hvad der skulle ske. 
Et glas fortyndet øl blev stillet foran Winchell. Bartenderen kunne mærke, at det ville blive en lang arbejdsdag, hvis ingen kunder kom. Dog skulle Winchell jo ikke være fuld, derfor den optyndet øl. Og den smagte fin nok, kunne Winchell fortælle. Næppe den bedste, for der var jo lige så meget vand som øl i den. Men det var bedre end ingenting.

Endelig kom der en anden sjæl ind i bordelhuset. Som Winchell kunne høre ankomsten, drejede han straks hovedet for at se kunden an. Det var en aldrende mand. Helt hvidt hår og skæg. Knap nok grå, men hvidt. Det gjorde, at manden ikke så nær så gammel ud, som han nok var. I hvert fald for Winchell. Det var altid gråt, der gjorde gammel, imens hvid gjorde en vis. Det var den buttede mands tanker - nok, fordi hans far havde haft gråt hår og dén mand var alt andet end vis, hvad Winchell kunne huske. Dog var det ikke håret eller den gennemsnitlige beklædning, der fangede Winchells øjne. Nej, det var klappen, der dækkede det ene af mandens øjne. Dette kunne nok nemt skræmme folk væk, men det havde den modsatte effekt på Winchell. Han ville vide mere. Derfor sendte han da også kunden et kækt smil, inden han overhovedet var nået hen til dem.
Og manden satte sig på Winchells venstre side. Derfor kunne den buttede lystmand se det raske, blå øje. Et hurtigt smil blev sendt til Winchell, før fokusset blev lagt på bartenderen med en bestilling. Enkel, klassisk og ligetil. 
Bartenderen vendte sin ryg til for at finde flasken med rom. Dette udnyttede Winchell og drejede sin krop, så han kiggede direkte på mandens profil med hele sin krop. Et nik blev givet for at vurdere hele mandens krop. Kappen virkede ikke den varmeste og der var køligt udenfor, men intet sammenlignet med Norden. Kunne dette være en mand med gener fra samme hjem som Winchell? Mere interessant. "Hvad får en interessant mand som dig hen til simple mig sådan en dag her?" Stemmen var legende, drillende og forførende og det samme gjaldt både smilet og øjnene på den nydelige, buttede mand. Allerede nu havde denne mand fanget Winchells opmærksomhed. Hvis bordelhuset havde været proppet med kunder, kunne denne mand nemt have fanget Winchells fokus i blandt mængden. 

// Out. Sorry baby <3 i need too//