Det var hen af eftermiddagen, skumringskvarteret gade var dækkende af et snehvidt lag af sne. Mørket havde allrede sænkede sig over landet, så de får gadelys var begyndt at blive tændt af gadelysmanden, som kun lige var gået i gang, ellers var det de slidte og rustende metaltønder med brænde de hjemløse havde tændt op for at holde varmen i denne tid. 

Den muskelløse bandleder Jason havde været stillede nogle ugerne, da by vagterne havde været meget i område, efter Ivo var dukkede frem i stæderne, dog var meste salg nede i nedre delen af Dianthos. Selvom disse den berygtet bandleder havde gået rundt i skyggerne de sidste uge, havde han valgt denne dag at træde frem for skyggerne, selvom mørket stadigvæk var over landet. 
Kulden som var kommet med sneen havde også taget dens bivirkning mod Jason gamle ar ned langs ryggen, som gav en form for sivede smertede en smerte den muskelløse mand kun mærkede når kulden tog fat i landet, det gav også en mere adfærdsregulerende i lederen, som var blevet mere udfarende da smerten påvirkede den store mand. En kort sky af ånde hang i luften efter Jason valgte at tænd noget rullede papir med tobak og lod den brede skulderne læne sig op af en kuld mur, mens de mørke brune øjnene så på de få folk, som gik forbi på gaden. Jason havde en tyk flit jakke, som gik ned til knæerne, en jakke hans moder havde lavet til ham for 2 år siden og stof rundt om hænderne, som en form for vanter. Jason havde stillede sig tæt mod en tønde, som varmede nogle hjemløse mænd. 

Det var den del af byen, der altid gav problemer på vagten. Alister havde ellers håbet, at han ville haft mere tid til at udforske problemet med de forsvindende kål på markedspladsen, der snart havde plaget ham i månedsvis, men det var højsæson for snue, og en eller anden måtte tage den trælse vagt. Denne en eller anden var blevet Alister.

Det var koldere end en elverkvindes hjerte, et udtryk som Alister af gode grunde ikke helt brød sig om, og han havde intet andet ønske, end at vagten snart skulle overstået. Alligevel havde han hurtigt fået færden af mindre lovlydige typer, og var der en fært, så kunne byvagtssergenten ikke lade den være.

Han havde trukket lidt ind i en aflukket gyde for at lette blæren, pisset farvende den ellers nyfaldne, rene sne gul. Netop som han trak op i bukserne igen, fik han øje på en mand, der stod ved en tønde på den modsatte side af gaden, og byvagtens bryn trak sig en smule sammen. Sig mig, var det ikke ... ?

Jason Senna fra en af byens lokale bander. Og en mand, som Alisters fingre kløede efter at tage i noget ulovligt, så han kunne høre den tilfredsstillende lyd af en lås der smækkede bag banditten. Et faretruende smil bredte sig på hans læber, som han rettede lidt på det velpolerede emblem på brystet af byvagtsuniformen, og slentrede hen mod tønden med et "Godeftermiddag de herrer. Sikke et fantastisk vejr, hm?"

De mørkebrune øjnene spejderne kort over gaderne og gyderne, som snorene sig omkring de tætte husene, hvor nogle af dem var halv forfalden. Det kunne godt være kulderen og sneen var over landet lod det ikke kragers lederen holde sig tilbage for hans forretningerne. De vagtsomme øjnene så godt nogle unge drenge, som løb ind mod en af gyderne med lyden af fare. 

De ungerne drenge som løb væk havde før i tiden fået Jason til reagere, men i dag var den muskeløse mand rolig, da en halv velkendt stemme skarp igennem stilheden. " Det ligne ikke dig, at gør mig selvskab Alister. " Svarede han råt frem med den hæse stemmen. Blikket flyttede sig kort fra Sergent og mod det rulle papir, som allerede havde en rødlige glød og en svag røg, som steg til vejret. Jason lænet sig mere ind til den kolde husmur og så op på den høje blonde byvagten.  Højde forskellen kunne man tydelige se, at bandelederen ikke havde højden med sig, men det var en anden snak når det kom til den muskelmasse Jason havde opbygget gennem årene. " Vejret er køllige.. men klagere ikke. Hvad med dem selv?" Spurgte Jason frem, som lod varmen fra metalen varme hans krop. 

Et kort sug i den rullede papir med tobak så gløden blev mere kraftigere, mens papiret forsvandt i tak med suget. Før den mørke håret mand lod røgen forsvinde ud af munden i en kort streng. "Jeg har ikke gjort noget denne gang, som du kan straffe mig for. " Forsvaret Jason ret hurtig frem, da han ikke ville nogle problemerne med Alister Sølvklinge, som havde fanget ham nogle gange krimiale situationer. 

Alister stillede sig ved tønden i en lettere bredstående stilling, så han fyldte en smule mere, end nødvendigt var. Han tog sig god tid til at række hænderne frem for at varme dem - først på den ene, derefter den anden side. Man kunne vel unde en hårdtarbejnde sergent at få lidt varme i kroppen?

"Åh, tro ikke at De har æren, Senna. Jeg følte blot for at varme hænderne lidt." Drævede han, selv om de begge to godt vidste, at han naturligvis var her for at stikke sin lange næse i Jasons sager. Alister var lidt ligesom en irriterende hund, når han først havde fået færten af ulovligheder, og han ville ikke helme, før den dag et sæt håndjern gav et tilfredsstillende klik om Sennas håndled.

For nu krævede det dog, at han reelt kunne tage ham på fersk gerning..

"Åh, jeg er sikker på, at De har en ganske fredelig og lovlydig dag. Ikke ude på at genere nogen, hm? Ingen smugleri af varer?" Byvagten sendte bandelederen et elevatorblik som for at antyde, at han kunne gemme noget under tøjet.