Flyvende rundt på himlen fløj den fokuseret ravn, som med sit næb fremad tillod sig at lade de sorte øjne skimme omgivelserne, som han kom forbi. Tidsgrænsen i ravneformen var kun 1 time, så der var tid nok til at udforske byen oppe fra luften. Som de sorte øjne skimmede skyerne der langsomt begyndte at blive mørkere, var det nemt at tænke sig til at aftenen havde nærmet sig. Flyvende rundt, fik han efter nogle minutter udset sig et tag i nærheden, som han valgte at lande på. Sad nu med de sorte vinger trukket ind til kroppen, og med hovedet vendt ned imod de mennesker der vandrede rundt på Tribunepladsen. 

Krigeren er der typisk nok ikke endnu tænkte han som han lod sit blik betragte omgivelserne, og menneskerne lidt nærmere. Han vidste hvordan krigeren så ud, hvad krigeren havde gjort siden han var blevet hyret til at dræbe hende. Efter at have siddet og luret fra taget, besluttede han hurtigt for at flyve tættere på selve Tribunepladsen. Krigeren skulle befinde sig her på pladsen, og Isaac havde skam også tænkt sig at finde hende. Selvom han respekterede alle kvinder, og behandlede dem som de skulle, så kunne han til tider ikke undgå at modsige sig selv, når det handlede om hans erhverv, og hvis en kvinde var skyld i noget han ikke kunne tilgive. Denne kriger han var blevet hyret til at dræbe, havde netop gjort noget han næppe kunne tilgive. 

Som tidsgrænsen nærmede sig, forvandlede han sig tilbage til sin normale menneske skikkelse i en gyde. Kiggede kort rundt, imens han rettede lidt på sine sorte handsker. Den højre hånd løftede han op til sit sorte hår, hvor han hurtigt kørte hånden igennem i håbet om at sætte håret lidt. Dog havde det ingen virkning, men det var ligegyldigt. Målrettet valgte han at lade sit blik skimme omgivelserne, bare for at se om han kunne se krigeren du må gerne dukke op lille ven tænkte han imens et lille utålmodigt smil spredte sig under den sorte maske. Han valgte at klatre op i det nærmeste træ, så han bedre kunne holde et overblik over hele Tribunepladsen. Krigeren der havde dræbt en af hans trofaste spioner, og tilmeld havde givet ham et stort ar på den højre arm, havde fået den morderiske lyst frem i Isaac, og den var stor på denne tilkomne aften, som det var blevet.