Selv om det var aften, stoppede det bestemt ikke solen for at bage ned på Balzera. Bevares, så var der ikke lige så varmt der havde været resten af dagen, men man var ikke et sekund i tvivl om, at der var en ørken lige uden for murene. Baghera havde delvist givet jagten op på sin søn og i stedet havde han valgt at bosætte sig i et hus i Balzera’s gader. Det var ikke det bedste sted, men med den sum penge han havde på hånden, var det ikke til at klage over. Der var de ting han havde brug for så der var ingen grund til at klage. Men alligevel manglede der en eller anden form for underholdning, hvilket havde fået ham til at kontakte en gammel kending og nu kunne han bare vente på der blev banket på døren.

Baghera havde brugt dagen på at ligge i det store bjerg af puder og tæpper, bare slappet af og spist noget fra tid til anden. Han havde ikke haft nogen form for energi til at gå rundt i byen i den hede. Bevares, så var der da mulighed for at få vand ved de fleste boder, men på samme tid, havde han sikkert brug for al den energi han kunne samle. Han var lettere gnaven grundet jagtet på sin søn, at han ikke havde fundet ham endnu, bragte virkelig hans pis i kog og det var der i aften nogle der skulle bøde for.

De mørke øjne rettede sig mod de åbne vinduer og han snerrede ”Så få da ved Zaladin fingeren ud af røven…” han var ved at være træt af at vente… Der skulle snart ske noget, ellers ville det bare gå udover en eller anden tilfældig. Ikke det var første gang, men nu havde han jo ”bestilt” så måtte han vel bare vente med den smule tålmodighed han havde tilbage.

Baghera skulede knurrende mod døren som det bankede på og som han kom op til døren, rev han den nærmest op. Hurtigt blev armene lagt over kors og han hævede et øjenbryn mod elveren foran ham ”Og jeg som troede elvere var nogle af dem med bedst stedsans?” sagde han lettere snerrende inden han rakte armen ud ”Kom ind” sagde han mens de mørke øjne var låst fast på elveren som han formentligt trådte ind.

Døren bag elveren blev lukket og Baghera låste ”Noget at drikke, spise?” kom det fra ham. Ganske vidst var han gnaven, men han vidste også at elveren var kommet langvejs fra, plus Balzera’s hede havde sikkert ikke hjulpet ret meget på sult og tørst. Lidt rar var han vel? Baghera gik over mod vinduerne og fik dem lukket og trak de mørke stofstykker for, så rummet blev mørkere, men undtagelse for nogle stearinlys der stod hist og her.

Efter at have gjort rummet ”lydtæt” vendte han sig mod elveren ”Puderne… Sæt dig” sagde han og forventede nærmest at elveren gjorde hvad der blev sagt, hvis ikke, så ville det det sikkert heller ikke være noget problem at overmande elveren og tvinge ham til det.

Baghera lagde armene over kors men sagde ikke et ord som mørkelveren placerede sig i puderne som han var blevet ”bedt om”. Han vidste inderst inde godt at Balzera kunne være en forvirrende by at finde rundt i, men Baghera var ikke en mand der kunne lide at vente. Han hævede et øjenbryn da elveren talte og kom med et svagt suk ” Balzera er bevares ikke en af de nemmeste byer at finde rundt i, hvilket er derfor de fleste tager af sted i bedre tid” sagde han med et kækt, lettere provokerende smil på læberne. Han vidste godt han pustede lidt til de små gløder der var tilbage af hans egen vrede. Let viftede han med hånden ” Det er desuden også lige meget nu. Du er her jo” sagde han og slængede sig i puderne og så mod elveren, som han vendte sig om på maven og satte hænderne under hagen.

Baghera sendte elveren et smil og kom op på knæ og hænder. Med et slesk smil på læberne kravlede han over til elveren, helt tæt med ganske få millimeter imellem dem ”Jeg er glad for du spørger” sagde han med et kækt smil på læberne, inden tungen kom ud for at fugte. Let lod han en hånd glide op over elverens ben og til hans brystkasse, inden han lod to fingre vikle en af de hvide lokker hår omkring sig ” De har slet ikke fortalt hvorfor du er her? Det er næsten en skam” sagde han og det sleske smil kom igen frem på hans læber som han trak sig væk og satte sig op i blandt puderne.