Prinse Nuada er tegnet af Glissar



Øjne: Gylden rød, mandelformede.
Hår: Hvidt som sne, det har altid fået lov til vokse frit og hår ned til vejen af hans ryg.
Hud: Hans hud har mat mørkegrå farve, han er ikke lige så mørkhudet som andre mørkelver men heller ikke bleg.
Kropsbygning: En kombination af slank muskuløs natur, med godt udtryk til de knogle dele af hans krop som hænder og ansigt. Marikoth er ikke en mørkeelver der specialiseret i kamp og det kan uden tvivl ses på hans fysisk, han har dog stadig en krop som vise at han bruger meget til på stå op og gå rundt i hverdagen. Han tog delvist mere vægt på i årne hvor han var hos dæmonerne, fordi der ikke var mange steder at rejse hen i dæmon riget. fysisk set er Marikoth lige omkring de syvogtyve år.
Hverdagstøj:
Mørke skjorter og bukser er hvad han mest klæder sig i, dertil kapper af sort stof og mørke læder støvler er ofte hans udendørs tøj. Han stil er dog meget rig og han kan godt lide at vise sig frem når han tager til bal eller fester, ofte med rige klæder i mørk silke og dertil med smykker af sølv.

Ar, permanente skader el.lign: Forskellige ar rundt omkring på hans krop fra den benhård barndom, et der mere tydelig går fra venstre kind, over næsen og til højre kind. Mange af hans nuværende ar kommer fra små blod ofringer til Nalish’ra.

Særlige kendetegn: Aret der går hen over hans ansigt og hans meget mørke stil af tøj.

Marikoth har altid været naturlig begavet med evner inden for kontrol og frembring af ild, han opdagede sine evner da han var seks år efter at han anden mørkelver dreng forsøgte at stjæle hans madration. Først prøvede han at bruge nævner, negle og tænder som forsvar og da det ikke virkede fik han en hård nævne i næsen som gav ham en gang næseblod. Dette var øjeblikket hvor at hans indre vrede slog hård til og med den kom ilden som voksede frem i hans nævner. Marikoth kastede sig på den anden mørkelver og brændt ham med hans brændende nævner.

Det er kunne igennem kanalisering af vrede, had og andre negative tanker og følelser at Marikoth kan skabe ilden i hans hænder. Hvis han vil sætte ild til en genstand, person eller andet skal han kunne tag fysisk kontakt til tingen eller personen, hans håndflader skal hvile på kroppen og gerne på tøj hvor ilden kan tag fat i stoffet eller blot komme i kontakt med huden.

Det er let nok at starte ilden, men at skulle slukke den igen er den svære del. På grund af hans mindre resistance overfor ilden, har Marikoth ikke meget tid før han selv bliver forbrændt af ilden, hans derfor helt være i nærheden af vand eller is så han kan slukke ilden igen, på en regnvejrsdag eller ved høj fugt i luften er det meget svært for ham at starte ilden i hans hænder.

Begrænsning: I en mere presset situation, hvor der kan ske mange ting på samme tid, er det bedst hvis Marikoth bruger hans evne igennem hans følelser, for det kan være svært for ham at finde ro eller koncentration nok til kunne bruge hans evne i kamp eller til forsvar. Han er ikke immun overfor ilden som han danne i hans håndflader, men han godt tåle varmen en smule tid før at han selv vil tage skade af evnen.

Hvis han har handsker på, eller hvis man dækker hans hænder til, vil det blive for farlig for ham at starte ilden, han kan maks holde ilden i gang i fem minutter før at han selv vil tage skade.

Styrker: Manipulerende, eftertænksom, magisk begavet, sproglige stærke, intelligent, stærk tekstlig hukommelse som gøre ham i stand til huske ting han læse, okay til nævne kamp så længe hans modstander ikke har moderate kamptræning, dyb loyalitet overfor dæmon familien han voksede op hos.

Svagheder: Mangel på sympati og empati overfor andre levende væsner, arrogant med stort A, ret racistisk over for andre racer på grund af hans opvækst blandt dæmoner og mørkelver, han bryder sig ikke om folk der udviser følelser eller svaghed igennem deres følelser.

En elendig stedsansen som gør han ofte ender de forkerte steder når han rejser rundt ( det skal forstå sådan at hvis man siger "mød mig i tusmørkedalen" ja så er chancen for at han ender op i den modsatte del af landet ret stor ).

Marikoth er ikke speciel kamp dygtig i den forstand at han ikke oplært med våben som sværd, knive og andre våben.
Han har en meget nedsat lugtesans efter flere kampe, hvor hans næse er blev udsat for slag som barn.

Marikoth er allergisk overfor støv og steder som biblioteker giver ham svær vejrtrækning fordi der tit sidder meget støv på bøger som ofte ikke bliver brugt at andre, jo mere tid at han er i et lukket støvet klima jo værre bliver hans lunger, man kan sige at han næsten er på kanten til hvad der kendt som astma.

Generel beskrivelse af personlighed:
Folk der møder Marikoth mærke automatisk at der et eller andet forkert ved ham, men de har ofte svært ved at sætte ord på det. De er ikke sikker på om det er måde hans syn se ned på dem eller om det bare er fordi at han afgiver en følelse af kulde og mørke. Om det er den en eller den anden del, er ligegyldig. Der er ikke mange der frivilligt ville søge selskab hos den unge mørk elver, med mindre at der selv at et eller andet gruelig galt med dem, eller hvis de blot afgiver den samme slags skumle energi.

Hvis man kan se bort fra hans meget dystre aura, vil man opdage at Marikoth er ganske veltalende mørkelver, der er noget karismatisk over hans ord som virke som en sød slags gift. Men tag ikke fejl, Marikoth er stærkt manipulernede, han har lært sig at kunne begår sig ved brug af charme og manipulation af andres følelser.

Da Marikoth ikke har lært sympati overfor andre, har han måtte lære sig at maskerer rundt mellem andre, han læse andre som en bog og dertil spille med, men han føler ikke ting overfor andre. Han er ikke typen man bør være følelse behagelig ved, for han bruger gerne andres mindre vagtsomme øjeblikke imod dem.

I den dybere del af Kazar Mora eksisterede et slave værk for mørkelver, det var i dette sted at Marikoth kom til verden. Ligefra dagen hvor at han kunne går, stå og tale var Marikoth blot et nummereret barn blandt mange andre, børnene blev ikke opdraget med kærlighed eller sympati og derfor havde ingen af dem en korrekt følelsesmæssig forståelse for andre. Derudover var disse børn opdraget til dræbe hinanden, hvis det var hvad der skulle til for at overleve, men selvom eksistensen var benhård for børnene var det blot en kort tidig del af deres liv, når børnene var seks eller syv år gamle blev de sat til salg til dæmonerne, her kunne dæmonerne overtag børnenes oplæring, nogen blev til krigere for mørket, andre blev spioner og de sidste blev dels opdaget i dæmonisk hemmeligheder og magi. 

Det var aldrig til at sige hvilke talenter at børne besad, men fra en meget ung alder var Marikoth klar over at han kunne magiske ting og da tiden kom til sælge ham videre til dæmonerne, stod det klar at han skulle være en del af den magiske vej for Marikoth udviste evner indenfor ild. Den første gang at Marikoth brugte hans magiske kræfter var da et andet barn slog ham hårdt i næsen så det blødt, den anden mørkelver dreng havde taget hans ration af mad og det havde Marikoth ikke tænkt sig at slippe. Marikoth var ikke selv den mest fysisk kraftig mørkelver, men hans magisk kræfter blusede frem den dag. Marikoth satte i hans vrede ilden imod den anden mørkelver, ilden tog den anden dreng og skade ham grusomt men ikke nok til dræbe, for den bedste straf var ikke den som der dræbte, men den som der ville nedsætte chancer i livet for andre.   

Marikoths brutale angreb på den anden mørkelver blev overværet af en rige dæmoner som så et voksende talent i Marikoth, han blev den dag solgt til dæmonen og han startede et nyt liv iblandt dæmoner. Igennem tiden som Marikoth boede hos dæmonerne, blev han oplært i selvkontrol af hans magiske evner, derudover var hans mest brugbar evne hans intelligens og evne til at huske tekster, bøger og andre skriftlige former var en af de ting som dæmonerne så som meget brugbar, han blev derfor en brugbar oversætter og afstraffer for dæmon familien som der havde ham. Når familiens overhoved ikke var tilfreds med hans kontakter eller hvis en tyv havde været på spil, var det Marikoth som blev hidkaldt for oversætte og afstraffe den skyldig. Jo mere sadistisk han var, jo bedre var han i dæmonernes øjne og i lang tid var Marikoths liv blot sådan.

Da dæmon riget blev genåbnet til resten af landet,  indså dæmonerne hvordan at de ville kunne for meget ud af at sende Marikoth ud i landet for at finde tekster og andre magiske genstande som kunne komme hjem til familien og den magiske hemmeligheder. Marikoth blev derfor sendt ud i landet med opgaven om finde magiske genstande og bringe dem tilbage til dæmonerne, han fik en god mængde af krystaller til både at finde bolig og til genstande som han kunne købe hjem og sende til dæmonerne, eller også kunne han selv komme med genstandene. Marikorh har i lang tid boet ude i landets forskellige dele, men han er for nylige flytte ind i Dianthos, hvor hans søgning kan fortsætte.    

Dolvomuth familien er større familie af dæmoner som Marikoth lydig har tjent siden seks års alderen, hvor overhoved hoved Dergarik først så den unge elver kæmpe med en anden elver om madrationer.

Siden da har Marikoth været indviet i dæmonernes mystik og magi, han kender mange af deres mørk ritualer som han ikke selv i stand til deltage i, udover ved blod offering for dæmonens magi er slet ikke det samme som hans egen.

Derudover har Dolvomuth klanen været med til styrke Marikoth på de magiske planner, de har lært ham selv kontrol over hans egen magi, de har også lært ham at kunne læse og skrive både på mørkelverisk og krystalisiansk, men dæmon sproget har de aldrig kunne lært ham.