Krystallandet
Granny 15.09.2020 10:32
I det at beskeden var nået frem, havde Pax smidt, hvad han havde i hænderne og styrtet ud af undergrunden. Hans skridt var lange, hektiske, og når han kunne løbe, så gjorde han det – de kunne for alt i verden ikke miste færden af den blonde kvinde igen. Markedspladsen summede af liv, men Pax gik efter duftsporet, der antog en farve, menneskene endnu ikke havde opdaget eller kunne beskrive. Den sneg sig som en slange igennem de handlende, og Pax’s blik søgte forvildet omkring, indtil –
Indtil hun omsider kom til syne. Han vidste, i samme øjeblik at han så hende, at det dog ikke var Evlyn, der skridtede fredeligt rundt. Evlyn havde en måde at bevæge sig på, der lod alle vide, at hun til enhver tid kunne forvandle sig til en dræbermaskine – nej, hvad han så, var uden tvivl Io. Io, der gik rundt og nød de mange krydrede dufte, faldt i staver over smukke tekstiler og som skridtede afsted, som havde hun ingen bekymringer i verden.
Pax hev og hvæsede efter at genvinde sin vejrtrækning, og alt imens han skridtede nærmere, forsøgte hans hænder at rette ud på det vilde, vindblæste hår. Han tvang sit blik væk fra hende, usikker på, om Io kunne huske deres kys, og stoppede op to boder fra hende.
