Hun havde igen fundet sig lidt af et nyt sted, hun holdte sig bestemt meget omkring hvor der var vand, det kunne man vidst ikke være i tvivl om. Hun lød sig selv flyde lidt i vandet, som hun nød stilheden som var længere ude på vandet. Hun havde været tæt på den by der var der, men det havde hun ikke helt overskuet som det havde været om aftnen, der havde det virkelig gået vildt for sig. Folk var meget larmende, det havde hun hurtig opgivet. Nok havde hun fået alt den opmærksomhed hun havde ønsket, men hun havde ikke formået at få nok væske inden hun havde begivet sig derind, så det havde ikke været det smarteste. Hun vidste dog, hun ikke var så langt fra hvor hun plejede at være, hun skulle bare længere op med vandet, så ville hun finde hvor hun kom herud fra. 

Hun lader dog vandet fører hende ind mod kysten igen, som hun  fornemmer lidt der kommer en eller flere denne vej. Men hun havde også fundet ud af, i alle de klipper eller huler hvad det end var, gemte de alligevel en del ting. Hvorfor havde hun dog ikke forstået, men hvis det var hvad de ville så skulle hun vel ikke blande sig i det. Da hun kunne igen stå, så stilte hun sig på sine tær, inden hun gik det sidste stykke ind til bredden. Hendes hænder tager fat om hendes hår, inden hun vrider vandet ud fra det. Hendes krop optager noget af vandet, men det meste drypper alligevel fra hendes krop. Hun vidste hun havde fået nok vand, til at kunne være lidt mere omkring denne gang. Men hun var meget nysgerrig på hvor end hun nu var henne af, hun strækker sin krop en enkelt gang. Inden hun går på jagt for at huske hvor hun smed sin kappe, samt den trøje og bukser hun faktisk havde. Det var jo ikke ligefrem fordi mange havde det fint, men hun bare rendte rundt med stof der bare dækkede det som det skulle, mennesker nogle gange altså, de var mærkelige nogle gange altså. Ikke hun havde noget i mod dem, slet ikke hvis de faktisk gav hende alt den opmærksomhed hun faktisk ønskede sig.

Påklædning profilbillede < 3

Diamantbugten, var et fantastisk sted for pirater dette var der ingen tvivl om. Han havde sammen med hans mandskabet, fået begravet noget gods herinde. Som de alle sammen tog afsted igen, gik Edward selv gennem grotten han, havde valgt at gå rundt herinde i stedet for og tag båden. Da han kom ud, af den og var i klipperne bevægede han sig langsomt men selvsikkert ned til selve byen. 

Vejret var dejligt og aftens dejlige luft fik ham gjorde ganske glad, da han oplevet hele denne del af verden uden problemer. Hans støvler genlød, som han gik ned langs klipperne han, havde ikke lagt mærke til at der var en anden person som os var her en derefter, hvad han kunne have sværget på. Edward, havde ikke haft lang tid for sig selv før nu, hvilket der gjorde hans opmærksomhed ikke var særlig langt opfattende, han fik sat sig ned på en klippe, hvor han stirret ud i Horizon en. 

Edward, havde ikke sidde heroppe siden han første gang blev kaptajn og pirat. 
På flere måder, føltes det som om han var alene, selv om han havde et mandskab og et levebrød følte han sig stadig alene måske var det fordi han tænkte så meget over disse ting at de gik ham på for han, havde aldrig haft behov for dette her før.  Han lukket kort hans øjne som han hørte en person i nærheden af ham det føltes som om personen holde øje med ham.

Derfor talte han til person som stod bag ham. ”Hvad har du gang i ?” Kom det ganske enkelt fra Edward, som han talte til den person som stod et stykke bag ham, som han troede der havde holdt øje med ham han var dog ikke helt sikker.

Hun følte sig alligevel lidt håbløs, som hun af den ene eller anden grund ikke kunne huske hvor hun havde smidt tøjet. Men så igen, hun kunne ikke helt huske om det faktisk var her hun gik i vandet. Hun havde lyst til at hive i det lange hår, fordi hun begyndte at blive lidt frustreret nu over det hele. Hun stopper dog et øjeblik med at fare rundt, da der pludselig kom et menneske. Hun vippede hovedet på skrå som hun så hans påklædning, hun kunne ikke få navnet frem på hvad det var han lavede af job eller hvad man vil kalde det. Hun rynker lidt på næsen, som hun retter sig helt op. Hun vidste det var uhøfligt at stirre lidt, men alligevel kunne hun ikke lade helt vær. Så det var et chok for hende, som han pludselig snakkede. Her havde hun virkelig troet han havde været så meget væk i sine tanker, at han slet ikke havde fornemmet hun havde kommet til at glo.Hun kører hånden igennem det hvide hår, inden hun overvejer hvad der overhovedet er at svare.

"Jeg ved det snart heller ikke mere, for har tydeligvis glemt hvor jeg havde smidt det jeg leder efter," siger hun med en rolig stemme, men alligevel en svag hummen. Hun vandrede hen mod klippen han sad på så hun pludselig kom tættere på, nok havde hun ikke stået så tæt på, men hun havde meget tydeligt hørt ham. Hun stoppede vedsiden af klippen, som hendes blik landede bare ud hvor han nu kiggede. Hendes hoved vippede lidt på skrå, inden de crystal blå øjne hvilede på ham, som hun pludselig igen følte for at være lidt opmærksomhedkrævende, hun skulle bare lige finde ud af hvordan hun skulle sørge for det. Var der en ting hun havde lært som tiden gik, mennesker kunne enten være meget nemme til at give opmærksomhed, eller dem hvor hun virkelig nogle gange overvejede om opmærksomheden var så meget værd, men det var den, fordi hun var bare opmærksomhedskrævende. 

Edward, havde ikke behov for at vise interesse til lige netop denne kvinde. Som der, havde dukket op ud af ingen ting, måske var det fordi han, havde behov for bare og være for sig selv. Men denne kvinde gjorde ikke dette let. Han skænket dog ikke hende hans blik, hvilket var mærkelig siden han normalt faktisk gav, kvinder alt hans opmærksomhed.

 Derfor var dette måske en smule nyt for ham og folk der faktisk kende ham ville være overrasket men dette var nok på grund af flere ting. Måske var det ideen om at på et tidspunkt ville han dø han var dødelig, så på et tidspunkt ville hans krop ikke fungere maksimal mere og det var måske frygten for det der ville ske ved ham når han endelig gik bort, der faktisk gjorde ham utryg. 

Han lukket kort hans øjne, mens han lytte til havt han, havde ikke regnet med denne kvinde ville blive så nu nød han bare hans egen stilhed for sig selv, hvilket var en god ting i sig selv.