TheEvilQueen 12.05.2020 20:45
Sted: Åbningen til Krystalhulerne
Tidspunkt: Middag
Vejr: Sne og frisk vind, men ikke storm.
Proxima gik gennem bjergene sparsomt påklædt. Hun havde som altid bare fødder, for der rørte kulden hende ikke rigtig, og bare serk og kutte. Hun slog hætten op, som en frisk vind gav hende en iskold lussing, efterfulgt af en fin bye sne lige ind i øjnene. Dette fik hende til at blinke gentagende gange, og løfte hånden for at skærme sig mod snefnuggene, som mere opførte sig som hagl end noget andet.
Men som hun spejdede lidt, med hånden over øjenbrynene, opdagede hun noget i det fjerne. Det havde en varm aura, og som hun kom tættere på, men stadigvæk et godt stykke væk, så hun, at det var ild. Hun kunne ikke helt se, hvad der var ild i eller hvordan det holdt sig brændende i dette vejr, men det så ud til at trives ret så godt.
Og jo tættere hun kom, jo mere blev hun klar over, at ilden var lokaliseret i åbningen ind til noget der kunne være en grotte, placeret i selve bjerget. Hmm... Tænkte hun forvirret, og bevægede sig kun nærmere, tryllebundet af ilden.
Krystallandet