Efter mange timer havde Hailey gået rundt imellem de mange boder, bare for at kigge og tjekke ud hvad de forskellige boder havde at byde på. Som altid havde hun hendes sorte pung med, der hang rundt om hendes håndled. Hun var iklædt det sædvanlige, en elegant og flot kjole, hendes hår hang løst som det så tit gjorde. Eftersom hun havde oplevet lidt mere, var det tid til at opleve endnu mere, og hun var mere og mere glad for ikke at være hjemme. At blive holdt indespærret, for det var godt nok kedeligt samt alle de adelige opgaver. Hun hadede det, hun trængte til eventyr, noget spænding. 

Hun gik lidt mere rundt, og stoppede op ved en bod der solgte glas. Et øjeblik blev hun betaget af det, og fik et stort smil frem på ansigtet. Hvor var der mange flotte glasfigurer, det var svært at tage øjnene væk fra det. Hun lagde hovedet lidt på skrå, og mødte et smil fra kvinden der stod bagved boden. Hailey var ikke sikker på, om hun skulle købe noget glas, eller om hun skulle undersøge nogle af de andre boder. Vejret var fantastisk, solen skinnede og der var enlig ret mange mennesker. Hun kendte ingen af dem, men hun havde godt bemærket nogle blikke der blev kastet i hendes retning. Måske det mest var fordi hu tydeligt lignede en adelig, men hun tænkte ikke så meget over det. Hendes øjne gled lidt mere hen over glasfigurene"Så flotte"fløj det pludselig ud ad hendes mund som hun stod og beundrede figurene. 

En overordnet af Cillian, en som nok mere kunne betegnes som fyrstens tjenestemand, havde beordret Cillian til at gå til marked og købe nogle tekstiler hjem, han havde sågar fået en sum krystaller med, og hvis Cillian havde fået den helt korrekte fornemmelses af denne person, var det den præcise sum krystaller for det han skulle købe. Omkring 8 jade, hvis han havde talt rigtigt. Selv havde han blot 4 rav på sig, så han kunne altid lige få en frugt med på vejen fra en af de mange boder. Dog måtte Cillian erkende at han var lidt overrasket over hans arbejdsopgaver for denne familie, de var en del anderledes end tidligere forhold. Men det var nu ikke noget der dårligt, han følt faktisk det var okay. 

I klædte en flæsede trøje af en støvede blå nuance og nogle gråsorte, små slidte, bukser traskede han roligt omkring, han havde ikke travlt (hvis du spurgte ham). Med blikket glidende omkring diverse boder, fra den smykkebod han havde snakket med Melika om hvad hun kunne lide, til ophængt kød og skabningers skind og pels. 

Cillians blik gled over skulderen af sig selv, som han følt øjne fulgte ham i nakken, men det viste sig blot at være indbildning - indtil han stoppede op i et bump. Noget stod foran ham, og en lille find frøken - næsten så fin som Melika i klæderne. Han trådte hastigt et skridt tilbage; "Kom du noget til," spurgte han og så ned på hende - han følt sig ganske høj ved siden af hende. Han valgte at række hånden frem mod hende som en gestus og en beklagelses for at have jogget ind i hende.  

Noget ramte ind i hende, eller rettere nogen var stødt ind i hende. Hun var dog tæt på at tippe bagover, men holdte sig stående på benene. Hendes blik faldt hurtigt op på personen der helt sikkert havde været dén person som havde stødt ind i hende. Smilet på hendes ansigt bredte sig lidt mere som hun kiggede på ham, og tog uden tøven imod hans hånd. Han var en ganske fin mand, han var klædt i noget meget flot tøj. Hailey kunne slet ikke undgå at tænke, om han kunne være en adelig som hende. Men det var måske heller ikke det første man lige skulle spørge en person om, når man mødte dem. 

Med et høfligt buk foran sig, gav hun hans hånd et blidt klem"Årh nej nej, jeg er okay"svarede hun med en venlig stemme, og rettede sig op igen. Hun lagde så hovedet på skrå og holdte sit blik på ham, hun mente ikke lige at hun havde set ham før. Hun glemte helt alt om glasboden hun stod ved, og hun havde helt glemt at hun havde hendes hånd i hans stadigvæk. Hun lod så hendes øjne glide ned på deres hænder og gav slip imens hun rødmede en lille smule"Det beklager jeg, det var hvist svært at give slip"grinede hun, og hun kiggede så på ham igen.

Hun lod hurtigt hendes blik glide ned over ham, men hendes øjne landte hurtigt igen på hans ansigt. Det var slet ikke særlig anstændigt at give en mand et elevator blik. Hun kunne næsten mærke, hvordan hendes kinder blev mere røde, og hun kiggede også væk fra ham. Bare for lige at få styr på sig selv igen, det var ikke så nemt når man stødte ind i en flot mand, for det var han virkelig"Hvad med dem, kom de noget til"spurgte hun høfligt som hun bevidst kiggede på ham igen, for det var høfligt og god opførsel at kigge på den person man snakkede med.

Det havde været en skandale hvis hun var tippet bag over, men det så ud til hendes fodfæste var mere end i top form, det kunne man næppe klage over. Men sjældent havde man oplevet nogen med så hurtig en interesse i at give hånd - end ikke Cillian var så hurtig på aftrækkeren. "Det var godt, alt andet havde været beklageligt," kommenteret han på det hun sagde. Men klemmet hun gav ham, fik ham til at rykke hovedet svagligt til højre side, mens øjnene fortsat lå på hende. 

Det var okay at tvivle på hendes status nu - adelige gjorde da ikke sådan. Men igen .. han kom ikke i de kredse, han arbejdede for de kredse. 

Men som hun løsnede grebet og undskyldte, grinte han kort, smilte som han havde fået en kompliment for ingen ting; "Hvordan kan det være?" spurgte han med en drillende tone. Hvis hun var adelig, kunne næsten anses som upassende, det kunne virke flirtende. Men et smil lå forseglet på hans læber som han så hendes kinder blive røde, man kunne altid skyde skylden på varmen. "Hvis jeg sagde ja, ville du så undersøge mig da?" grænserne var overtrådt nu, men han kunne ikke stå for det og lod kort smilet falme igen; "Men jeg er okay, ingen skade sket, frøken," sagde han efterfølgende og holdt den gode tone over for hende. Det var det mindste han kunne gøre. 

Havde nok heller ikke set særlig elegant ud, hvis hun var tippet bagover, eller værre havde væltet forover imod ham. Hun kunne lige forestille sig alle de mange blikke der ville komme, for det var næppe særlig anstændigt af en adelig at nærmest vælte en anden person bagover, eller forover. Som hun valgte at løfte en hånd op til hendes bryst og derefter tog en dyb indånding, og indeni håbede at den røde farve ville forsvinde. Hvis det ikke hjalp med nogle dybe vejrtrækningen kunne hun måske klappe sig selv på kinderne. Bare for at vågne lidt op, og som hun stod lidt i hendes egen verden hørte hun hans drillende spørgsmål"Jeg havde nok bare lyst til at holde din hånd lidt mere, selvom jeg ikke kender dig"svarede hun med et bredt smil. De ord lød virkelige underlige, hun kendte ham ikke engang, og alligevel havde de ord forladt hendes læber.

Ganske kort efter begyndte hun at grine som hun drejede kroppen en smule, så hun stod og kiggede på glasboden ved dem. Måske hun kunne have sagt noget andet, det var da noget underligt at sige til en mand hun lige havde mødt. At give solen og varmen skyld på hendes røde kinder var da en mulighed, og måske hun kunne bruge varmen og den dejlige sol til andre muligheder også. Hendes øjne gled hen over nogle af de mange forskellige glasfigurer, og hun lagde hovedet lidt på skrå.

Som han nævnte om hun ville undersøge ham, hvis han svarede ja grinede hun lidt. Hun drejede kroppen en smule, og puffede blidt til ham som hun grinede over hans ord. Grænser burde der måske have været, men hvem tænkte også på det lige nu. Hun lod hendes øjne hvile sig på hans ansigt, og hun løftede en hånd op til hendes ansigt. Med nogle blide og lette strøg, flyttede hun lidt af håret væk fra ansigtet"Det ville jeg nok blive nød til"drillede hun ham som hun blinkede til ham. Men hun kiggede så tilbage på de mange forskellige glasfigurer, og hun mødte endnu bodens ejers blik som hun havde stået i lidt tid og betragtet de flotte figurer"Jeg er Hailey, hvem er du"spurgte hun så imens hun drejede hovedet lidt så hun kiggede hen på ham.

Havde nogen sagt til ham, vær en mads og vær en frystelig mand når du møder en kvinde - alle kvinder, uanset race, hensigt og status, havde han gjort det. Men Cillian havde ikke haft den mulighed eller fornøjelse. Hans mor havde oplært ham til at være en gentle og accepter grænserne. Men grænserne havde altid været svære at læse for ham, hvilket ofte bragt ham ud i situationer hvor han ikke havde en jordisk chance for at vurdere omstændighederne for dette. Måske det var noget som kunne ske i sådan en hændelses. Hun kunne være som heksen i snehvide fortællinger fra en fiktivverden, denne kone som så så uskyldig ud, men så grum og ondskabsfuld at det var sygeligt. Men som han smilede ad hende, og lagde armene let over kors og så mod glasfigurerne, farvede, formede og mystiske - han kunne kun beundret værket han ikke selv evnede. "Er det fordi jeg er varmblodet?" lød det fra ham med en undertone af spøgfuldheder. 

Cillian lod kroppen blive vendt til siden til hendes og så mod det hun så, ville han overhovedet vide hvad de kostede af krystaller? Eller skulle han bare holde fokus og købe det han var blevet bedt om. Før han glemte det altså. Det kunne være noget så nederdrægtigt en oplevelses der kunne komme ud af det, eller det frygtede han, hvis man skulle være bund ærlig. 

Men som de stod der, side om side. Skimtede han til hende, så hendes bevægelser og valgte at dreje sig halvt i mod hende; "Så det ville du? I så offentligt et rum, fristende," tonen var næsten tirrende selv for ham, nok hun skulle kontrollere kindernes nuance, så havde han andet at kontroller, ikke at det var en stor udfordring, han skulle bare se sig omkring og finde de grimmeste af grimme - og det var nemt. Men samtale emnet blev skiftet og han trak på skuldrene, og løftede om i en tilfældig figur; "Cillian, Tjenestemand for Kazimi slægten," sagde han og smilede tøvende til hende. Det kunne næppes prale med i hendes selskab. 

"Er du herfra, syntes ikke jeg har set dig... sådan her rigtigt,"

Hendes øjne betragtede nogle af figurene lidt mere, og hun kunne nærmest mærke de undrende blikke kvinden bag boden sendte til hende, hun måtte sikkert undre sig over at Hailey kunne kigge så meget på glasfigurene som hun gjorde. Det var måske alt for meget, men der var nogle interessante figurer. Enlig var det hendes plan at undersøge nogle af de andre boder, så hun ikke blev stående her i alt for lang tid. Så fjernede hun blikket fra figurene, og kiggede op på ham. Han havde et utrolig flot navn, og som han havde præsenteret sig lagde hun mærke til ordet Kazimi, hun kendte godt til den familie. Ikke særlig meget, men de fleste kendte nok til den familie.

"Det er mig en ære at møde dem Cillian"sagde hun med en blid og høflig stemme i samme sekund som hun bukkede lidt foran ham. Der gik ikke lang tid, før hun rettede sig op og sendte ham et smil. Som hendes øjne hvilede sig på hans ansigt lagde hun pludselig mærke til figuren han havde i hænderne, hun lod hendes øjne betragte den lidt. Hun var sikker på at det ikke var en glasfigur hun havde brug for, selvom hun havde mange penge. Der var jo så mange andre boder, og hun gik lidt væk fra boden og tog et skridt tættere på ham. Som hun stod foran ham løftede hun en hånd op imod hans ansigt, og gav ham et blidt prik på hans pande som hun grinede lidt"Det kan godt være et godt bud, men det kan også sagtens være varmen"drillede hun som hun blinkede lidt til ham. Hun drejede så lidt rundt så hun stod ved siden af ham. Hans hånd havde føltes meget varm, men hun kunne godt lide at drille lidt, som hun kunne høre at han også drillede lidt.

Hun lagde en hånd i siden, som hun lod hendes øjne betragte den lille sorte pung, som hun havde rundt om hendes håndled. Hun kiggede så lidt rundt på nogle af menneskene der gik rundt, de fleste så meget glade ud, og så ud til at hygge sig. Der var også en god stemning over hele byen, og som hans ord om at det lød fristende at hun ville blive nød til at hjælpe hvis der var sket ham noget. Det ville ikke gøre hende noget at gøre det i et offentligt rum, og hun tog nogle skridt frem for at sætte kursen hen imod nogle af de andre boder"Meget fristende, så pas på du ikke kommer til skade"drillede hun som hun kastede et drilsk blik hen til ham. Så begyndte hun at gå lidt mere hen imod nogle af de andre boder, hun stoppede dog op lidt foran ham, og holdte blikket på ham for at se om han ville med hende, eller om han havde andre idéer eller planer"Desværre ikke, jeg er fra Dianthos, nærmere i beboelseskvarteret"Svarede hun som hun sendte ham et stort smil imens hun lod hendes blik hvile sig på hans ansigt. Hun ventede med at gå videre til hun var sikker på, om han ville med og hun stod da også og overvejede at spørge ham om han ville med"Jeg har heller ikke set dig før"sagde hun så med en blid stemme.

"Æren er på min side, frøken," gengav han hendes gestus og smilede opvartende til hende, som hvis han var i tjeneste for Melika i øjeblikket. Men det var nok bare en vane fra hans side af, at folk som så fornemme og vigtige ud, de fik hans respekt og følgerne der til. 

Blikket faldt vejs til krogen nær næsen og forsøgte at vende blikket op mod egen pande, men alt han kunne se var hendes finger der prikkede til ham; "Fortæller du mig at det er årsagen? Hvilken skuffelses," spørge han kort og skænkede hende et svagt, varmt og kærligt smil. Men han så ned til siden ved sig selv, hvor hun stod fint og blomstret. Cillian satte glas figuren tilbage på bordet og lod armene falde overkors. Men som han gjorde det, så han om hendes håndled, det var tæt på han ville have på peget at hun skulle passe på listige småbørn, glubske hunde eller noget tredje. Men som han skulle til at sige noget, kom hun ham i forekøbet og han var tæt på at sluge sin egen tunge og hostede kort og slog sig selv let på brystet. "Javel så, er det en udfordring?" spurgte han hende og fandt vejen tilbage til sig selv, og kom væk fra boden. 

"Dianthos? er det ikke sådan.. mange dages vandren her fra?" spurgte han med en oprigtighed undren, landkort og by placeringer var ikke hans stærkeste side, men igen - han havde ikke de muligheder for sådanne studier, bøger eller den slags viden. "- ogh. De ved. Jeg følger lidt vinden," svaret han med en kæk glimt i øjet.  

Med lette skridt gik hun hen imod en bod der hurtig havde fanget hendes øjne, selvom det var svært for hende at kigge væk fra nogle af de andre boder. Der var så mange spændende boder, det var næsten svært at kigge væk. Men hun var jo nød til at holde øje med, hvor hun gik henne så hun ikke lige pludselig væltede ind i en eller anden. Der var da mange folk der gik rundt, og hun drejede så hendes blik hen på Cillian. Sendte ham et smil som hun blinkede lidt til ham"Ville de da have at årsagen skulle være en anden"drillede hun lidt imens hun puffede blidt til ham.

Det var meget hyggeligt at gå rundt imellem boderne sammen med ham, dog satte hun automatisk kursen hen imod boden der havde fanget hendes øjne, en bod hun pludselig kunne se solgte silke. Det havde altid været noget der var smukt i hendes øjne, og man kunne bruge silke til mange ting. En blid latter forlod hendes læber da hun hørte hans spørgsmål, og hun lod hendes blik hvile sig på hans ansigt"En god og interessant udfordring måske" hun gik lidt videre dog denne her gang med hendes blik på Cillan. Men efter nogle flere skridt stoppede hun op, for hun havde set silke boden ud ad øjenkrogen. 

Imens hun drejede hendes krop imod boden, og lod blikket følge med kunne hun ikke lade være med at smile lidt ved hans ord. Som hun stod og betragtede nogle af de flotte silke stykker, kiggede hun ned på den sorte lille pung der hang rundt om hendes håndled. Måske hun burde holde øje med den, så den ikke blev stjålet eller nogen ville tage den fra hende. Hailey blev hurtig fascineret af de fleste silke stykker, som hendes øjne gled hen over de mange forskellige slags. Hun sendte kvinden bag boden et smil, før hun drejede hovedet hen imod Cillan, og hun tænkte lidt"Det tager nogle dage, jeg har også været nød til at overnatte på nogle kroer inden jeg nåede frem hertil byen"sagde hun med en venlig og blid stemme.Så vendte hun blikket væk fra ham og hurtigt blev betaget af noget sort silke med nogle guld detaljer på. Hun lænede sig lidt fremover, og løftede en hånd hen imod silke stykket, hvor at hun lod nogle fingre røre ved det"Silke er altid så fint, og smukt det fanger hurtigt ens blik"sagde hun med et stort smil.

Hendes finurlige adfærd var ham særligt uvant. Hun havde sandelig taget ham på udebane. Cillian måtte være ærlig over for sig selv; hun var ganske unik for sin klasse og - ja, han skulle til at sige art - sin udstrålning af rang. Han havde en stærk fornemmelses af at hun var mere end bare normal og ikke-adelig. Hun måtte være det, og alligevel. Hailey var jo så jordnær.
Men han løftede skuldrene i et uvis svar og gav lyd på det efterfølgende; "Nej, måske af omgivelserne," sagde han og så sig omkring, de var i omgivelser af masse menneskehandel. Eller... det var nok en forkert tanke, det var ikke menneske handel, men handel mellem menneske. 
Han lod de blå øjne se mod de steder hun berørte ham. Det var så uretfærdigt det hun gjorde. 

Men det var ikke blot hans fødder som fik gang i sig, det virkede også til at det var hende. Hun teasede ham, og han vidste ikke hvad han faktisk skulle reagere på. Drilheden eller selve sætningen, så han bar et eftertænksom udtryk og tøvede med at give hende et svar, men fandt endelig på et; "Hvis De er interesseret i sådan en udfordring, så er jeg interesseret," solgt han lige sig selv? Gik han lige fra tjenestemand til trækkerdreng? Uanset hvad, var hun nok gerne det værd. 

Cillian måtte da erkende, deres fald på silkeboden var mere end perfekt, så kunne han få købt de få ting han nu engang skulle. Han fortalte salgskvinden at han kom fra Kamizi slægten og havde til ordre at købe nogle klæder - det tog hende ikke mange sekunder at vide hvad der var tale om, eller hvad hun skulle finde frem. Han nåede kun lige at overrække hende krystallerne før han havde fået smidt de købte varer til sig. "Har De så et kroværelses her i byen?" spurgte han og så mod Hailey - helt og aldeles uskyldigt. Men kommentaren om silke fik ham til at se mod det hun så på; "Jeg vil mene der er andre ting, som er fanger ens blik hurtigere," svaret han. 

Som de brune øjne beundrede det sorte silke stykke lidt mere, overvejede hun mere og mere at købe det. Det var ganske smukt i hendes øjne, ikke at alt det andet silke ikke var ligeså flot. Der var bare et eller andet over det sorte stykke med de flotte guld detaljer på, hun besluttede sig også hurtigt som hun tog den lille sorte pung af hendes håndled. Hun var næsten nød til at købe det stof, og hun fik også fortalt den flinke salgskvinde hvor meget hun skulle have af stoffet, og betalte hende derefter. Penge manglede Hailey ikke, men det var ikke noget der bekymrede hende, eller noget som hun tænkte på. Hun drejede hovedet hen imod Cillian, og sendte ham et smil"Men er det ikke uanstændigt af os"spurgte hun undrende som hun slet ikke kunne lade være med at smile lidt mere. Hun tættere på ham, men holdte stadigvæk lidt afstand til ham for hun ønskede ikke at virke alt for direkte, for måske han heller ikke kunne lide det. Hun ville dog ikke have noget imod den udfordring, lige nu kunne hendes tanker heller ikke lade være med at kredse rundt om det. Det var nok ikke særlig høfligt eller anstændigt, og på en måde var hun ligeglad for det det virkede til at han ville være med på det. Så måske det ikke ville være så slemt, hun lagde hovedet på skrå og lod hendes brune øjne glide ned på det sorte silke stof hun havde i favnen. 

Det undrede hende også, hvad han skulle bruge det silke til som han havde købt, men så kunne hun huske det han havde fortalt med at han var en tjenestemand. Det med Kazimi familien som hun havde hørt om før, så stoffet han havde købt var sikkert til kvinden han var tjenestemand for, medmindre det kun var til en fra Kazimi familien. Hailey vidste ikke om hun skulle spørge ham om det, og glemte også tanken om det da hun hørte hans spørgsmål. Hun gav et nik fra sig, som hun lod nogle fingre stryge hen over stoffet hun stod med"Det har jeg, hvis vi bliver trætte at bære rundt på vores silke kan vi sagtens opholde det på mit værelse"sagde hun med en venlig stemme, hun håbede ikke det ville lyde forkert men det var ikke noget hun lige havde tænkt over. Hun lod hendes øjne glide ned over hans ansigt, før et øjeblik følte sig betaget af hans udseende, og øjne. 

Som hun hørte hans ord om at han mente der var noget der fangede ens blik hurtigere, end de silke stykker blev hun nysgerrig. Hvad kunne det mon være, hun tillod sig at kigge lidt rundt på nogle af de folk der gik rundt. Var det måske nogle af dem han mente? Eller måske var det noget helt andet. Hun lod smilet vokse lidt, som hun lod fingrene stryge lidt mere hen over silke stykket. Hun havde allerede mange idéer til hvad hun kunne lave ud ad det"Hvilke andre ting"spurgte hun undrende men stemmen havde tydeligt præg af nysgerrigheden. 

Uanstændigt? Jo - han kunne sikkert alt efter hvem hun var barn af, få dødsdommen for det. Men når han ikke bar en eneste kendskab til det, var han vel blot en mand som nød selskabet af en kvinde. Var det ikke? Det var vel blot, som hun købte det sorte stykkestof. Noget man bare måtte have, prøve, oplevelse, fornemme, dufte, smage. Det var en dyrisk ting at sige andet. Men han skulle vel svare hende før eller siden; "Ville alt andet ikke være uanstændigt?" spurgte han i håb om at hun selv kunne tænke sig til resten. 

Men han så også ned mod det sorte slike. Det matchede næsten hendes mørkebrune hår, men det var blot en strejfende tanke. 

Cillian gik en tand væk fra boden og så sig kort omkring, igennem alle menneske, handlerne og bare det hele. Men han så mod hende; "Fortræffeligt. Skal vi gå en runde?" spurgte han og hævede armen let op til hende, som en sand gentleman ville gøre. Eller det mente han da i hvert fald de ville gøre. Men hun valgte at give ham et spørgsmål på det han havde udtrykt, og han så kort på hende, før han lod blikket glide væk sammen med et smil. "Det som silken kunne dække til," sagde han og smilte stort og drilsk til hende, som han ventede på hende så de kunne vandre væk - videre igennem handlen, eller måske lidt væk fra det hele. 

Hans svar fik hendes kinder til at blive røde, som hun løftede en hånd op til hendes ansigt, og lod den hvile blidt imod hendes kind. Alt andet ville sikkert være uanstændigt, det kunne hun sagtens give ham ret i, og der dukkede da også den ene uanstændige tanke op, efter den anden. Det fik kun kinderne til at blive lidt mere røde, hvilket fik hende til at klappe sig blidt på hendes kind med hånden. Hun var nød til lige at få kontrol over sine tanker igen, og vende tilbage til det som de var igang med. Hendes øjne mødte hans blå øjne som hun sendte ham et smil"Det har du ret i, men uanstændige tanker gør måske også tingene meget mere interessant"svarede hun med en blid latter.

I nogle få sekunder gled hendes blik ned på det sorte silke stof hun havde i hendes favn, det var så blødt at røre ved. Det var svært ikke at få en masse idéer som hun betragtede stoffet, der var både idéer med noget til hende men hun fik enlig også en spontant tanke til Cillan. Ikke at hun lige fortalte ham det, for ville det ikke virke lidt underligt når de lige havde mødt hinanden? De brune øjne vendte ret hurtigt hen på den hævet arm, og hun lagde hendes hånd rundt om den som hun kiggede på ham med et stort smil"Det lyder som en glimrende idé, jeg kan da umuligt sige nej når de spørger mig så pænt"svarede hun imens hun blinkede til ham. Gid der fandtes flere gentleman som ham, det var nærmest alt for sjældent. Hun stod lidt tættere på ham som hun lod hendes hånd hvile blidt på hans arm, og imens de gik rundt lod hun hendes blik glide rundt på de flotte og hyggelige omgivelser. Indimellem kunne hun ikke undgå at møde nogle blikke fra nogle af de mennesker der gik rundt.

Som de gik lidt videre, og det virkede til at de gik lidt væk fra menneskemængden, dog ville det ikke gøre hende noget hvis de kom lidt væk fra det hele. Som hun hørte hans ord puffede hun blidt til ham med skulderen, og bed sig lidt uskyldigt i underlæben som hun lod hendes øjne hvile sig på hans ansigt. Kroen hvor hun havde lejet et værelse måtte nok være i nærheden, men hun vidste også der nok var nogle flotte omgivelser i nærheden af byen"Nysgerrig efter hvad der kan være under silken"drillede hun som hun blinkede til ham og holdte blikket lidt mere på ham før hun kiggede væk med et bredt smil.

Cillian valgte at lade sit blik glide kært omkring dem. Det var en fornøjelse selv for ham at se hendes rødme stige hende til hovedet fra maven af. Men noget stak i ham for et varigt sekund. Han virkede kortvarig fraværende fra deres dialog og undertonet seksuelle spændning i mellem dem. Hovedet så op mod skyerne til sidst og vinden trak kort i ham. Men hendes stemme kørt ind til ham, hendes sætning fremagnede et smil anderledes fra før. "Alt gør noget mere interessant for denne udfordring," svaret han og lod blikket mødes med hendes til trods for deres højde forskel. 
Hans fyrste datter ville nok være skuffet over hans langsomlighed, men heller det - end at have misset mødet med Hailey. 

Men det virkede til at begges blik faldt mod det sorte silkestof (som kunne bruges til så mange vidunderlige ting), men smilet falmet let i overgangen og han så til sidst bare på hende, om hun så det eller ej. Der var noget med hende som var lidt mere unikt, det var uforklarligt. Hun kom tættere, og det var som en bekræftelse på det i fremmede i mellem dem. Cillian nød at hendes hånd hvilet om hans arm, men hvis han skulle være ærlig, vil han foretrak hænderne var sammenflettet, for nu følte han sig blot som en gentleman uden mening. Beklagende måtte en mand vel godt være? "Det er godt De ikke sagde nej," erkendte han hurtigt. 

Folkemængden svandt langsomt bag dem - enkelte personer her og der gjorde nu heller ikke den store forskel. Det handlede om at hvile i sig selv og ikke bekymre sig med de små stik som bed i ham. Det hjalp lidt på det hele. Men han fulgte med hende, de kunne fare vildt eller fare til kroen uden han ville registere det, "Om jeg er?" spurgte han og lagde hovedet tilbage og smilede selvtilfredsstillende, "Ja, hvad kan være under silken - du eller jeg?" spurgte han kækt.  

Som hendes brune øjne efterhånden havde hvilet på silkestoffet i alt for lang tid, besluttede hun sig for at kigge hen på Cillian. Sendte ham et stort smil, som hun fortsat havde hendes hånd hvilende på hans arm. Det kunne godt se meget elegant, og høfligt ud for de folk omkring dem, og hun ville lyve overfor sig selv hvis hun ikke havde haft tanker om, at flette hendes fingre ind med hans. Det var svært at løbe væk fra de tanker, eftersom at hendes mandlige selskab, var så nydelig at se på, men også venlig overfor hende. Det var rart bare at nyde noget godt selskab, selvom hun slet ikke havde regnet med at møde så elegant, og høflig person som Cillian var.

"Udfordringer er også for det meste meget interessante"sagde hun efterfulgt af en blid latter, og hun puffede lidt til ham. Ikke særlig hårdt, men hun var lidt sikker på, at han godt ville kunne mærke det. Efter ganske få minutter faldt hendes blik hen på silkestoffet, de begge to havde kigget på. De brune øjne beundrede nærmest stoffet, for det var utrolig flot. Men i Hailey´s øjne var nærmest alle former for silke utrolig flotte. Næsten alt for meget opslugt af silkestoffet, havde hun også bemærket de seksuelle, og næsten intense undertoner der pludselig var dukket op. Det gjorde hende lidt genert, og hun prøvede med al hendes stædighed, at kigge lidt væk fra ham, så han ikke skulle se at hun rødmede lidt. 

Lyden af hans stemme, fik hende hurtigt til at dreje hovedet hen imod ham. Hun havde intet imod at de stod lidt tæt lige nu, og hun lagde hovedet lidt på skrå. Havde fortsat et smil på ansigtet, som de brune øjne nød synet af ham. Enlig kunne hun godt lide at kigge på ham, men det var ikke lige noget hun sagde, for hun var alt for genert lige nu. Men som hun havde kigget lidt mere på gik det op for hende, lige i samme øjeblik som hendes mave begyndte at rumle"Måske vi burde finde noget at spise"grinede hun som hun gav hans arm et blidt klem. Hendes blik faldt lidt hen imod kroen hun menes at have set, som de havde gået lidt rundt. Smilet på hendes ansigt spredte sig hurtigt, som hun hørte hans stemme, og hun blinkede til ham, som hun løftede den frie hånd op imod hans brystkasse, hvor hun prikkede ham blidt på brystet"Eller måske vi begge to kan være under silken"drillede hun som hun lod hendes blik fange hans.

Cillian var blind på mange måder. Han ænsede ikke hendes mulige beær som var så oplysende igen, en snudeløs hund ville kunne fornemme det, men Cillian var ingen person med sanselige kræfter. 
Hvis man så bort fra han ville kunne spå ens fremtid eller sin egen i små glimt og mareridt og drømme, så var han ellers som et moderigtigt hulemenneske. 

Men hun brød de få sekunders stilhed som kunne falde i mellem deres dialog. Alt kunne gøre udfordringen interessant, men de talte om det igen og igen - ville de gøre noget af det? Han så mod hende og blottet sine tænder i smil: "Udfordringer kan vi altid tale om, men hvad gør man med udfordringer som ikke udføres?" spurgte han. Det kunne være retorisk hvis man ville det. Han kunne hvert fald ikke give hende svaret på dette. Bolden lå i hendes favn for nu. Jorden støvede under dem og han så overhovedet på hende for at se om der var noget de skulle være opmærksomme på. Han havde nok lidt sine vaner fra Melika af i at være ekstra vågen på sigt. Det kom og gik som det ville. Men det kom! 

Men ideen om mad fik han til at lyse kort op, men hun fjernet hurtigt tanken om mad. Hun måtte have spist græshopper. Hun havde kastet bolden op og givet den et ordenligt spin. Skulle han reagere som han ville eller lade vær? (det var et spørgsmål, hvor svaret var åbenlyst for os alle). "Nu har du tilbudt det, så syntes jeg vi skal finde dit kro værelse og afprøve det," der blev ikke lagt noget i mellem det. Man kunne ikke tirre end mand for evigt, uanset hvor galant han var, så ville man gerne udforske tingene. Hun var smuk, tirrende og virkede fornuftig. Han var da sulten, ja - faktisk meget. 

Det var meget heldigt at hendes mave ikke var begyndt at rumle, alt for højt lige i øjeblikket. For sulten var begyndt at nærme sig langsomt, så det var nok blevet tid til at få noget at spise. Heldigvis var de tæt på en kro, så der var masser af mulighed for at få noget at spise. I det dejlige selskab som bestod af Cillian havde hun helt glemt, at hun havde et kroværelse på kroen. Måske det var en god idé at bringe ham med sig derind, så de kunne få noget at spise. Hendes blik hvilede sig på ham, som hun sendte ham et stort smil. Det var til tider svært at kigge væk fra ham, kun fordi han var en ganske nydelig mand. 

"Jeg tror man vil ærge sig over udfordringerne, hvis de ikke udføres"svarede hun som hun holdte blikket på ham, og gav ham et lille blidt puf, før hun efter ganske få minutter kiggede væk fra ham. Lod de brune øjne betragte de flotte og hyggelige omgivelser. Indimellem mødte hendes blik nogle af de folk der vandrede rundt, og hun gengældte et venligt smil til dem som kastede smil i hendes retning. Den frie hånd løftede hun så op til hendes ansigt, og strøg nogle af de mørke hårtotter væk fra ansigtet. Hans ord, om at de hellere måtte finde kro værelset, fik hende til at nikke, og hun begyndte at gå hen imod kroen. Den var ikke langt væk, fra hvor de stod så det var ganske fint. Så behøvede de heller ikke vandre rundt i alt for lang tid, selvom der nok var en masse at se. 

Hailey drejede hovedet hen imod ham, og mødte hans blik kort, som hun sørgede for at gå i samme tempo som ham"Sommetider kan udfordringer være spændende, og meget interessante"sagde hun som hun blinkede til ham, efterfulgt af et lille blidt grin. Lige nu holdte hun sin fulde opmærksomhed og fokus på ham, imens hun nærmede sig kroen sammen med ham. Dog efter nogle flere minutter kunne hun godt høre hendes mave begyndte at rumle, hvilket fik hende til at tilte hovedet lidt på skrå og hun løftede den frie hånd op til ansigtet, for at klø sig lidt på kinden"Min mave insisterer tydeligvis på noget mad, og min hjerne og nysgerrighed..."stoppede hun kort for at stoppe op henne foran døren til kroen. Hun vendte sig rundt imod ham, så hun stod med fronten til ham"Den insistere på nogle helt andre ting"sagde hun med lidt røde kinder, og sendte ham et stort smil. 

Benene førte sig stort set selv, mens blikkene fokuseret på andet end ruten de skulle. Han studsede let over tingene bag hende, men ikke nok til at miste sit fokus. Hun kunne være en årsag til at han ville snuble over småsten og hvad end der kunne være under fødderne på dem.

Snakken om udfordringer - blev det til en snak om en endnu en udfordring? Om han kunne fuldføre den udfordring de havde indledt, selvom han måtte erkende at han snart havde mistet udfordringens formål. Alt han ønskedde efterhånden var at få klæderne af hendes kropsdele for at tilfredsstille sig selv og hende - dem begge. Det var dyrisk og det var klassisk mænd, men hun havde fået ham dertil, og han havde en ide om hun også var der. Men der var sat kurs mod kroen for værelsets formål til disse unge mennesker. Det var dog alligevel interessant at se hvad der ville ske for dem. Hun kunne snildt have taget hans tunge som det var lige nu. Han var stille, opslugt så at sige. 

Hendes grin var sødt og han kunne ikke undlade at grine selv. Men hendes mave larmede nok for han kunne høre den. Han nåede at få en finger peget i mod hendes mave før hun ellers kom ham i forekøbet: "Ja, det kan jeg høre, men det gør heller intet," lo han let og smilede let. Men endnu en mild latter ramte ham; "Hjernen vil os kun det bedste," sagde han om end det var sandt eller ej. Cillian valgte at føre han til kroen og dens entre. 

Et kort øjeblik tillod Hailey sig at betragte omgivelserne, og nogle af de folk hun kunne se som kom gående forbi, og hun gik med et godt humør. Det kunne ikke undgås når hun gik sammen med Cillian, for det var ganske hyggeligt. Hvis ikke den elegante og høflige mand ved hendes side, havde nævnt hvad han var havde hun helt sikkert gættet sig frem til, at han måtte være adelig, måske en prins. Som hendes brune øjne gled lidt rundt, vendte hun sit blik hen på hendes mandlige selskab ved hendes side.

"Er de selv sulten, eller er det kun min larmende mave der snakker for mig"grinede hun hvorefter hun løftede en hånd op til hendes ansigt, flyttede lidt af det mørke hår væk fra ansigtet. Da de så kom indenfor på kroen, tog hun et kig rundt, og mødte krofatter's blik med et venligt smil. Efter lidt tid, vendte hun sin fulde opmærksomhed tilbage på Cillian, og endnu engang kunne høre hendes mave rumlede. Hun huskede slet ikke, hvor lang tid siden det havde været at hun havde fået noget at spise. Men hun skulle nødig ignorere at hun var sulten. 

Som hun betragtede Cillian lidt, kunne hun se en plads fri i et hjørne, og gik derhen sammen med ham. Havde fortsat et smil på ansigtet, for hun var i godt humør. Det var hun dog tit, det var så sjældent at hun var i dårligt humør"Jeg er meget frisk på noget at spise nu"grinede hun lidt som hun kiggede på Cillian me det stort smil. 

De nærmede sig kroen, men først havde hun nævnt hendes mavens mumlen - eller deres mavers mumlen. Men han nåede ikke at svare hende før de kom ind ad døren. De lokalkendte måtte vide at han var Kazimi-slægtens ansatte, og dette ville måske have været en dum beslutning, men han tænkte det ikke til vejs ende. Men han fulgte hende, som han var en ælling der fulgte sin moder, uagtet om det faktisk var den rigtige. 

Røven faldt i sædet i et hjørne af kroen og han så sig kort omkring før han så mod Hailey igen. "De vil få det forkerte indtryk, hvis de høre du omtaler mig så formelt," sagde han og sænkede sætningen et medynkende blink. Tænk hvis de som kendte Kazimi bare det mindste smule, gik og sagde han lod som om han var adelig eller fornem. Nok han havde ansigtet til det, men det var også bare det. Han så ned mod hendes mave; "Jeg kan desværre ikke anbefale noget, men hvad har du selv i tankerne?" spurgte han og rettede ryggen rakt op op som de sad ved bordet. Flere dele af hans krop talte til ham, men han vidste ikke hvad han skulle lytte til eller gøre lige nu.