Katirra

Katirra

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Dum

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 144 år

Højde / 172 cm

Kati 26.04.2020 10:17
Det var mørkt. Sådan helt kulsort. Kun gadelamperne kastede deres skær over den smalle gade. Katirra gik ned ad gaden og skuttede sig. Det var koldt for vinteren havde stadig taget i Krystallandet. Katirra var iklædt en tyk uldkappe og en mørkere kjole. Hun ville ikke påtage sig for meget opmærksomhed. Det var ikke tit hun befærdede sig her. Folk havde simpelthen ikke råd til en healer. Men Katirra arbejdede ofte udenfor Helbredelseshuset idet hun nød at hjælpe andre der havde behov for hende. Ergo hun tjente de fleste af sine krystaller sort. Hun fik et tip tidligere på aftenen om, at nogen var kommet til skade. Det var uden et navn, men hun valgte at tage af sted alligevel.

Hun vidste ikke præcis hvor hun skulle gå hen. Der stod i tippet at hun blot skulle ned til hovedgaden i Skumringskvarteret.  Hun tog hætten fra kappen godt over hovedet så ingen lagde mærke til hendes spidse elverører. Folk ville stille spørgsmål hvis de så en elver i dette kvarter. Hun skuttede sig igen. Der var ingen at se, men man vidste vel ikke hvem der gemte sig i gyderne. Hun stoppede op og ventede under en af gadelamperne.
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 26.04.2020 21:51
Pax lod blikket glide henover den kutteklædte skikkelse. Den hvide hud var kun synlig for et langt sekund, men det var tid nok; det måtte være hende, denne mystiske helbredere, der tog jadestykker og krystaller under bordet, for dem med… affære af en mere lyssky karakter.
I grunden var Ulven selv blevet overrasket, for det var ikke alt, man sagde om hende; lystige tunger kunne fortælle, at helbrederen var elver. Se, det var ikke hverdagskost, selv ikke for Pax der så lidt af hvert til daglig. Og dernæst syntes hun næsten troligt at afvente, hvad end hun havde fået besked på. Det kunne næsten ikke blive… bedre!

Bandelederen skubbede sig derefter fri af skyggerne og skridtede mod kvinden, i det han distræt signalerede mod en tilstødende hytte.
Følg med”, bad han dovent, hvorefter han førte kvinden ind i det tilstødende hus, og indtil den feberramte, blødende kvinde i den tomme stue.

Fiks hende.
Katirra

Katirra

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Dum

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 144 år

Højde / 172 cm

Kati 27.04.2020 19:57
Katirra gispede da hun så en mand bevæge sig over imod hende. Hun fulgte lydigt med uden at sige et ord. Hun fik ikke engang et lettere chok da hun så den blødende kvinde der lå på gulvet i den nærmest tomme stue. Hun stirrede på kvinden i et par sekunder før hun knælede ved kvindens side. 

”Jeg skal bruge kogende rent vand. Jeg har selv bandager med. Vær sød at fortælle mig hvad der er sket med hende. Jeg kan ikke helbrede en skade hvor jeg ikke kender omstændighederne,” sagde hun roligt. Underligt roligt. Hun vidste godt det var risikabelt at spørge, men hun blev nødt til at vide hvad hun havde at gøre med. Hun lod hånden hvile mod kvindens varme pande.
”Jeg skal også bruge tæpper. Jeg bliver nødt til at svede feberen ud,” sagde hun en anelse skarpt. Måske for skarpt? Hun fandt urter og bandager frem fra sin taske. Altid starte med det man kunne ordne gennem at være urtekyndig, tænkte hun for sig selv og hun kunne næsten hører helbredelseslederens ord for sit øre. Ens evne holdt ikke for evigt og det gjaldt om at spare på kræfterne.
Hun så på manden med et skarpt blik.
”Skynd dig!” sagde hun med en skingrende stemme. Denne kvinde havde ikke lang tid tilbage at leve i hvis der ikke blev handlet hurtigt. Hun fandt bælter frem fra sin taske og prøvede at lokalisere hvor blodet kom fra, men det var som om det var over det hele. Hun tørrede sin pande. Det ville blive en lang nat!
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 27.04.2020 21:48
Pax skyndte sig dog ikke, selvom han var modtageren af helbrederens ordre. I stedet lænede han sig op af trævæggen og lagde de tynde men muskuløse arme over kors. Han tog kortvarigt kvinden i nærmere øjesyn, men lod – med et enkelt nik – sine underordnede vide, at de skulle skaffe, hvad end hun havde brug for.
Bag ham hørtes der hastige skridt og for blot et øjeblik sænkede stilheden sig over de tre mennesker – eller, i hvert fald de to af dem og dernæst elveren…

Hun blev overfaldet. Vi troede egentlig ikke, at det var så slemt til en start, men feberen kom i løbet af en halv time… noget i den dur”, lød det næsten dovent fra Pax, hvis mørke øjne gled vurderende henover helbrederens tynde skikkelse. ”Jeg ved ikke, om de har spredt hendes ben mod hendes vilje. Det er måske værd at undersøge også. Hendes… veninde var med. De fulgtes sammen hjem. Hun kunne fortælle, at de slog og sparkede hende i hovedet.
Pax begyndte fraværende at pille ved en rusten dolk, han med et vrid fra hånden, havde frembragt fra sit ene ærme. I samme øjeblik gik døren op og tre mænd trådte indenfor med de remedier, helbrederen havde efterspurgt.


Katirra

Katirra

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Dum

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 144 år

Højde / 172 cm

Kati 28.04.2020 15:14
Åhh hvor kunne Katirra ikke lide denne mand. Han virkede så… arrogant og ligeglad. Hun kiggede ikke på ham men hævede øjenbrynet og håbede han ikke lagde mærke til det. Hendes opmærksomhed var på kvinden. Hun lokaliserede en flænge på siden af hovedet, og bandt den ene bandage efter den anden rundt om hendes hoved med smidige, hurtige bevægelser.
”Jeg skal nok undersøge det,” sagde hun distræt. Det vigtigste lige nu var at stoppe blødningen. Tæpperne kom med den mystiske mands håndlanger og hun lagde alle tæpperne rundt om kvinden. Måske blev hun alligevel nødt til at bruge sin healing, men igen kunne hun høre lederen fra Helbredelseshuset sige skarpt, at i sådanne situationer som hun var i nu, skulle man spare på kræfterne. Desuden vidste hun også der var en risiko, hvis denne arrogante mand fandt ud af at hun havde en magisk evne. Ikke at Katirra kunne komme i tanke om den risiko. Hun stod i forvejen med mudder til halsen. Hendes blik strejfede kniven. Var det en trussel?
Hun pressede på bandagerne og kvinden gav et støn fra sig. Det var et godt tegn, tænkte Katirra ved sig selv.
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 28.04.2020 21:15
Pax kunne ikke skjule en moret gnist, der sneg sig ind midt i alt det mørkegrå. ”Det er trods alt det, jeg betaler dig for”, svarede han, i det hans hoved gled let til den ene side. Stadig hvilede Pax’s øjne urokkeligt på helbrederen, til trods for kniven han fraværende jonglerede mellem sine beskidte, arrede fingre.
I det bandelederen bed mærke i kvindens skævende blik mod kniven, slog Pax klik med tungen. ”Den er ikke til dig, bare rolig. Jeg er bare… rastløs af natur”, forklarede han, men i den hæse stemme spillede en næsten spørgende klang – som spurgte han hende, om det i sandhed gav mening for sådan en som hende.

Dernæst skubbede han sig fri af væggen og begyndte med dovne skridt at cirkulere omkring hende. Helbrederen var dog forkert på den; Pax var ikke ligeglad med det blødende pigebarn på tæpperne. Det var dog ikke et faktum, han nogensinde ville indvie hende i.
Kan du redde hende?
Katirra

Katirra

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Dum

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 144 år

Højde / 172 cm

Kati 29.04.2020 16:21
Når, tænkte Katirra… Han har faktisk tænkt sig at betale mig. Hendes opmærksomhed var rettet mod kvinden. Hun lettede lidt på trykket af kvindens hoved for at tjekke at blødningen var stoppet. Det var den. Nu kom det ubehagelige. Enten skulle hun sy såret eller også skulle hun bruge sine kræfter. Hun følte sig nervøs over mandens konstante stirren. Hun tog en hurtig beslutning. Hun ville hele såret med sin evne. Forsigtigt rørte hun såret, og et lys brød frem. Der gik få minutter også var såret groet. Da hun var færdig med det, tjekkede hun under kvindens skørter. Der var blød. Hun væmmede sig. En mand havde forgrebet sig på denne stakkels kvinde.
”Hun klarer den, bare rolig. Men nogen har forgrebet sig på hende. Når jeg har helet de sår der er indvendigt kan vi bryde feberen også burde hun komme sig,” svarede Katirra roligt. Hun lagde en hånd på kvindens inderlår og lyset stod ud fra hendes hænder endnu engang.
Da hun var færdig følte hun sig en anelse svimmel. Men hun måtte fortsætte. Hun tog fadet med det kogende vand og vaskede al blodet af kvinden med en af de rene bandager.

”Er det muligt at fyre op herinde? Hvis vi skal svede feberen ud skal her være varmt,” sagde hun roligt.
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 02.05.2020 22:04
Pax fortsatte sin langsomme cirkulering, men i det helbrederen udbrød, at pigebarnet var blevet overgrebet, skar han en rasende grimasse. Bandelederens støvlebeklædte fødder stoppede for enden af den feberramte pige, hvorefter Pax selv satte sig på hug foran hende og løftede op i hendes kjole. Ganske rigtigt, tænkte han, som han tog pigens blødende køn i betragtning.
Det tolererer vi ikke”, bekendtgjorde han, hvorefter han sendte elveren et kortvarigt og tomt smil. Dernæst lagde han forsigtigt – næsten ømt – kjolen tilbage over pigens ben og klappede hende dernæst fraværende på skinnebenet. ”Det vil blive håndteret.

Med de ord rejste Pax sig atter op og begyndte sin langsomme vej rundt, til han omsider nåede helbrederens ryg. Stadig jonglerede han med kniven mellem fingrene og i en vant bevægelse, vendte han bladet mod sin hånd, for at placerer skaftet under elverens ene øre. Med en næsten forsigtig bevægelse pressede hans kvindens imponerende hårpragt væk, så de spidse ører blev afsløret helt.
Hvorfor er du ikke i Elverly?”, spurgte Pax henslængt, i det han fjernede kniven og fortsatte forbi hende.
Katirra

Katirra

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Dum

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 144 år

Højde / 172 cm

Kati 03.05.2020 10:15
Dette var bestemt en ung kvinde, denne mand holdt af. Ellers ville han ikke skære en grimasse, der fik det til at løbe koldt ned af Katirras ryg. Hun blev forundret over at han kiggede under kvindens kjole, faktisk nærmere forarget. Hvem gjorde sådan noget? 
Hans udbrud skræmte hende, og hun følte næsten at det var hendes skyld at denne unge kvinde var blevet forulempet. Især da han så bevægede sig bag Katirra og hun pludselig kunne mærke koldt stål mod hendes øre. Hun stivnede. Hvorfor ville han vide hvorfor hun ikke var i Elverly? Fordi han ikke vidste at hun var halv elver. 
"Jeg blev født på gaden her i Dianthos. Jeg er kun halv elver og min moder efterlod mig for at dø," sagde Katirra med sin rolige stemme, men den rystede forræderisk. Hun var lettet over da han fjernede kniven igen. Hun brød sig ikke om det spil han spillede. Hvad det så end var for et spil. Hun valgte at fjerne feberen med healing, også selvom hun ikke havde meget energi eller kræfter tilbage. Hun rørte let kvindens pande og feberen forsvandt. 
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 04.05.2020 22:44
Pax betragtede halvelveren med ulæselige øjne, men nikkede dog, til trods for at hun ikke kunne se det. Han fortsatte omkring hende, hans skridt langsomme og for blot et øjeblik, det eneste der gav genlyd i den lille stue.
Det er en trist historie”, sagde bandelederen, uden i grunden at lyde særlig påvirket af historien. Der var trods alt ingen grund til at begræde helbrederskens skæbne. Hun sad trods alt, velnæret og ordentlig klædt på, på gulvbrædderne.

Ud af øjenkrogen så Pax, hvordan feberen forsvandt som ved et trylleslag og straks fløj de brede øjenbryn op i panden. ”Hvorfor gjorde du ikke det fra start?” 
Katirra

Katirra

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Dum

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 144 år

Højde / 172 cm

Kati 06.05.2020 10:11
Katirra kunne bestemt ikke lide hans tonefald. Altså hvem troede han at han var? Hun rejste sig langsomt op. Hendes muskler var anstrengte og trætte efter al den healing, og hun havde svært ved at holde balancen. "Ja det er en trist historie, men jeg lever trods alt," sagde hun en anelse koldt. Hun så ned på kvinden og blev pludseligt fyldt med en ligegyldighed. Hun var træt. Træt over det hele og hun ville bare gerne hjem under dynen. 
Hun gik med stavrende ben mod døren, hvor den mystiske mands håndlangere stod i vejen. 
"Fordi det tærer på mine kræfter," hvæsede hun. Hun var for træt til at styre sit temperament. Hun kunne ikke rigtig tænke på andet end sin dyne. Men hun var godt klar over at der ville gå flere timer før denne mystiske mand ville slippe hende fri. Han havde sikkert forretninger i hovedet. At det ikke var sidste gang hun skulle arbejde for ham, og det gav hende decideret kvalme. 
"Jeg vil gerne hjem nu," sagde hun med en tynd stemme. Den var næsten bedende.
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 06.05.2020 19:01
Pax nikkede, hvorefter han med en ligegyldig håndbevægelse lod vagterne vide, at helbrederen kunne gå. I grunden var han ikke synderlig interesseret i at betale hende, men det var nu god stil at overholde sine aftaler, hvormed han nikkede kort på hovedet. Det spæde nik resulterede i en lille læderpose, som klingede i det en af mændene ved døren, rakte den frem mod den mørkhårede halvelver.
Du bliver nødt til at opbygge en hvis tolerance, hvis du render rundt og arbejder sort for alskens rakkerpak”, formanede Pax, forinden at døren gik op.

Da halvelveren var gået satte lederen sig på hug foran den sovende pige og med et lille, rasende smil i mundvigen strøg han hende over håret. ”Vi tolererer ikke den slags”, gentog Pax lavmælt, næsten i en hvisken, før et lavmælt og moret fnys fulgte. 
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Tatti, jack, Lux , Echo
Lige nu: 4 | I dag: 12