Tid: 12:00 - Ca deromkring
Sted: Festivalpladsen - Medanien
Vejr: Solskin, varmt og lidt vind
Omgivelser: Bliver beskrevet i indlægget
Påklædning: Strikket kjole, matchende flade sko


Der var fantastisk vejr over hele festivalpladsen, der var mange mennesker. Dog ingen som Zoey lige kendte, eller havde set før. Der var boder sat op her og der, og der var generelt en god stemning på denne lunefuld dag. Hun havde vandret rundt imellem den ene bod, og den anden bod - Kun to af de boder der enlig var placeret rundt omkring. Hendes mørkeblå faldt på en bod der solgte blomster og krydderier, og hun var nød til at kigge nærmere på det. Da hun nåede derhen sendte hun manden bag boden et smil, og betragtede de mange forskellige slags krydderier, og blomster. Der var en god duft i luften fra krydderien, og blomsterne - Dog fangede blomsterne hende mest, og det var kun på grund af deres udseende. Zoey lagde hovedet lidt på skrå, og drejede så hovedet en smule for at se lidt mere rundt på pladsen s omgivelser. Her var virkelig hyggeligt, normalt var hun vild med at være i medanien, og denne solrige og varme dag, var bestemt heller ikke noget hun klagede over. 

Efter at have stået ved boderne, besluttede hun sig for at gå lidt videre, bare for at se hvad der ellers var. Der var jo rigtig mange boder sat op, og med gademusik fra nogle lokale der spillede føltes det nærmest endnu mere hyggeligt at være på hele pladsen. Et smil bredte sig over hendes læber, og hun nåede så hen til en bod der så ud til at sælge glas, det hurtigt hendes opmærksomhed. Glas i alle slags former, og figurer, det så virkelig flot ud"Wow"var det eneste ord der kom ud ad hendes mund, nærmest helt betaget af de flotte glas figurer, og former. Så hun blev stående, og lod øjnene glide hen over nærmest hver og en af glasfigurene og formerne, for det var svært at kigge væk. 

Ahhh medanien stedet hvor man altid kunne finde ro, hvis man havde mange ting i hovedet at spekulere over, olympus havde begivet sig i noget tid rundt omkring, for at finde et nyt sted til hans folk, et sted som vil give mening for hans folk, et sted hvor de kunne forblive til de ikke var her mere, Olympus havde virkelig brug for at få sine tanker et andet sted hen, så festivalspladsen havde fundet vej til hans færten, han var iført sine bukser men bar ingen bluse som altid, og nu når man bar sådan en overkrop som ham var der, mange kvinde der kiggede efter ham når han kom gående, han stoppede kort op for at købe et stykke brød, hvor efter han skimtede noget ud af øjenkrogen, han kiggede kort efter ryggen af en kvinde, og fjernede kort blikket igen hvor efter han betalte.

Han gik forbi en glas bod efter noget tid, og så igen den rødhåret kvinde som før, det var ikke til at tag fejl af, det var den samme.

Olympus stoppede kort op og kiggede på hende, hvor efter han gik hen for at kigge på det samme som hun kiggede på, han stillede sig ved siden af hende, og kiggede lidt rundt inden han tog en bid af hans brød, det var skam flot det hele.

En skummel flok af tyve nærmede sig boden de to stod ved, og olympus fangede godt at de nærmede sig “ dine venner “ sagde han roligt.

Helt betaget af glasfigurene, samt formerne havde hun slet ikke set at der var kommet en herhen ved siden af hende. De mørkeblå øjne faldt hen på kvinden bag boden, som så ud til at snakke med nogle kunder. Få sekunder efter hørte hun en stemme, som fik hende til at dreje hovedet. Hurtigt mødte hendes blik en mand hun aldrig havde set før, gad vide hvem han var. Kort gled hendes øjne ned over ham, bare for at se lidt nærmere på, hvordan han så ud. Hun drejede kroppen en lille smule, så hun stod med fronten mod ham, og skulle til at sige noget, men lyden af en flok tyve der kom løbende tiltrak hendes opmærksomhed. Var det nogle hun kendte, det virkede ikke sådan. Dog var hun nød til at kigge lidt mere på dem, bare for at se nærmere efter. 

Men det var ikke nogle hun kendte, så hun rystede på hovedet og vendte blikket tilbage på ham. Et smil bredte sig på hendes ansigt, og hovedet lagde hun på skrå"Nej jeg kender dem ikke, og jeg går ud fra du heller ikke kender dem"sagde hun og skulede kort hen imod den løbende flok, der nærmede sig mere og mere, det kunne næsten se ud som om deres kurs var sat imod dem. Skulle Zoey og denne mand rykke sig væk fra dem, men så ville de sikkert løbe imod, og ramme boden med de mange glasfigurer og former. Det ville næsten være synd, hvis de gik i stykker. Hun tænkte lidt som hun stod med blikket skiftende fra flokken, og denne mystiske mand, med det interessante ydre"Inden de rammer boden, burde vi måske stoppe dem eller gøre et eller andet"sagde hun med et løftet øjnebryn, og tænkte lidt som hun lagde en hånd i siden. 

Olympus kiggede på kvinden og smilede, normalt var han ikke typen der sloges men selvfølgelig kunne han godt se det fra hendes side af, det ville være træls hvis boden med glas gik i stykker, men igen så var han ikke helte typen som sådan, men igen han var en mand og man forventede det nok lidt af ham, Olympus gik et par skridt frem og placere sin hånd imod dem, “ jeg tror desværre at det ville være bedst at i smuttede her fra” sagde han roligt men stadig med en meget bestemt tone, som fremhævede hans meget stor maskulinitet, og det gjord det heller ikke nemmere når man kiggede på Olympus, så mam en krop uden lige og en meget veltrænet krop, dog var disse røver banditter kald dem hvad du vil ligeglad med Olympus dog var der en af dem der lige trak et par skidt tilbage.

Der gik ikke langtid før tyvende tog deres knive frem “” og du tror vi er bange for dig “” sagde den ene af tyvende og gik nærmest imod Olympus med kniven rettet mod ham, ” er du sikker på du vil gøre det der “ sagde han roligt, hvor efter han kiggede på kniven, og derefter på manden.

Manden stak ud efter Olympus og fra siden af liggende det at han ramte ham, men han nåde at gribe mandens hånd, og stod og holde fast i ham, inden han fik placerede en knytnæve i hovedet på ham, hvor han med det samme gik i gulvet, for en ting var sikkert Olympus var stærk som en okse, de to andre mænd tøvede lidt.

Hendes øjne var rettet på manden og hun skævede kort hen til kvinden der stod bagved boden. Det var tydeligt at se på hende, at hun var bekymret for hvad der skulle ske. Det kunne også godt se ud som om at hun frygtede hendes glas, ja alt det glas generelt der stod på boden ville blive ødelagt. Endnu engang var det svært for hende at kigge væk, for Zoey s blik var rettet på alt det glas der fangede hendes øjne. Det var så smukt, der var også noget inde i hende der fortalte hende at det kunne være spændende at lave sådan nogle glasfigurer. Men hun var også bange for at hun ville ende med at ødelægge det.

Så drejde hun hovedet helt hen imod manden, hun studerede ham som hun lagde en hånd i siden. Tyvende ville hvist gerne slås med ham, og det var ikke noget hun havde imod. Pludselig kunne hun skimte noget, noget der næsten glitrede på jorden ved boden. Hendes nysgerrighed blev større og større, hun var nød til at se hvad det var. Da hun nærmede sig kunne hun se, at det var en glasfigur, der var gået lidt i stykker. Hun samlede den op så forsigtigt hun kunne, selvom det ikke ville skade hende hvis hun blev skåret af det"Du tabte den her, den er gået lidt i stykker men ellers har den det fint"sagde hun en smule opmuntrende til kvinden bagved boden. 

Kvinden kiggede på Zoey, og tog imod figuren med et taknemmelig smil, og hun bukkede nærmest foran hende. Det fik Zoey til at vifte lidt med begge hænder, og hendes blik gled så hen på manden igen. Det så hvist ud til at tyvende ikke gav op, hvilket hun slet ikke forstod. Det så ikke ud til, at de havde en chance"Du behøver ikke bukke for mig, jeg er bare glad for at hjælpe"sagde hun med et bredt smil, imens hun skulede hen til kvinden bag boden. 

Det ene slag var nok til at resten af banden ikke ville nyde noget, så de smuttede fra stedet hvor efter Olympus smilede kort ” tænkte det nok “ sagde han med en mumlende stemme, inden han igen kiggede på den unge nydelige kvinde, der stod ved boden “ tak for hjælpen “ sagde han med et smil på læben, inden han kiggede rundt omkring på boden som ikke så ud til der var sket noget med, Olympus tog sig kort til siden og tog hånden hen foran sine øjne, og kunne han var på en eller anden måde bliver ramt af en kniv under angrebet, det var intet havde selv havde lagt mærke til, men han bløde fra hans side af og det var faktisk meget.

Han støtte sig op af en af boderne inden han rettede sig op igen “ nå jeg må også heller se at komme videre “ sagde han med en lidt mumlende stemme, for på grund af alt det blod han havde mistet, var det lidt svært for han at snakke, og som han begynde at gå lignede han nærmest en der var fuld, og nærmeste kunne falde om hvert et minut ser måtte gå.

Da han takkede hende sendte hun ham et smil, og strøg en hårtot bagved det ene øre. Før hun nåede at svare ham lagde hun mærke til blodet på hans ansigt. Af ren hurtig refleks skyndte hun sig hen foran ham, og rev et stykke stof af hendes kjole. Det var lidt hårdt stof men det lykkedes hende heldigvis, og hun lagde en stoffet hen over blodet"Det var så lidt, er du okay"sagde hun bekymret som hun betragtede blodet en smule. Zoey var ret hurtig til at begynde at tørre det væk, så det ikke ville bløde mere. 

Da han begyndte at gå fulgte hun efter imens hun betragtede ham. Lod hendes øjne følge hans bevægelser før hun nåede hen til ham. Uden at tænke over hvordan han ville reagere greb hun ud efter hans hånd. Han så ikke ud til at have det særlig godt, så hun var nød til at gøre et eller andet. Hun stod og tænkte lidt, hvorefter hun kiggede rundt. Der måtte da være en bænk eller kro i nærheden, hvor de kunne være. Bare for at sikre sig at han var okay. Et bekymret udtryk bredte sig, også selvom hun ikke kendte ham eller havde set ham før. Hun havde lyst til at hjælpe ham, lære ham bedre at kende. Bekymringerne begyndte efterhånden at strømme ind over hende, og hun lagde en af hans arme rundt om hendes nakke. Han var tungere end hende, men lige nu tænkte hun ikke så meget over det. 

Hendes blik gled rundt, og hun fik øje på en bænk i nærheden. Da de nåede derhen placerede hun ham på den. Studerede hans ansigt en smule, hvorefter hun drejede hovedet væk"Jeg henter noget at drikke og spise til dig, bare bliv siddende"sagde hun både bestemt men også bekymret. Hurtigt drejede hun rundt, og begyndte at gå hen til en bod hun vidste solgte mad og drikkelse. Efter få minutter kom hun tilbage og lagde hendes hånd med stoffet foran blodet. Tjekkede undervejs at det var væk, og imens hun gjorde det havde hun lagt maden og drikkelsen ved siden af ham. Hendes øjne gled kort ned over ham, og hun prøvede at få blodet til at forsvinde helt"Det er bedst du hviler dig lidt før du fortsætter"sagde hun med en venlig stemme og et smil på ansigtet. 

At det var ham så havde brug for hjælp, var for det meste aldrig en realitet, der var sket så meget på det seneste, han havde taget et drastisk valg omkring hans folk, dog var de stadig loyale overfor ham, dem der nu var men for at han kunne få hans folk op igen, måtte han offer nogle ting og det var blandt andet stedet at bo for dem, normalt var de vant til varme og solskin, men olympus havde tænkt sig at rykke hans folk meget mere nord på, men igen det var blot en ide.

Han lyttede til den unge kvinde som hjalp ham, og gjord så småt det hum sagde, men sulten var han ikke på nogen måde, han kiggede kort overgå hende med et smil på læben “ tak for hjælpen, men du behøver ikke at blive ved min side, jeg skal nok klare det “ sagde han og prøvede at rejse sig lidt op, men havde ikke set stor held.

“ hvad er deres navn frøken “ sagde han ud i det blå, for det var vigtigt for ham at kende hendes navn nu hvor hun tog sig så godt af ham.

Hendes blik hvilede sig på denne mand som hun var virkelig nysgerrig efter at lære at kende. Men lige nu handlede det om at hjælpe ham. Være sikker på at han havde det godt, og var okay. Hun valgte at sætte sig ned ved siden af ham. Hun lod hendes blik hvile sig på ham, og som han spurgte hende om hendes navn sendte hun ham et smil"Jeg hedder Zoey hvad er deres navn"spurgte hun med en høflig stemme. Man kunne vel ligeså godt have lidt gode manere.

Hun skulede hen imod boden med glasfigurene på, og lagde hovedet på skrå. Hun sukkede så lettet da der ikke var sket noget mere med boden. Det var heldigt at denne mand her ved siden af hende havde hjulpet, selvom han måtte have taget imod nogle slag. 

"Er du sikker på du ikke behøver min hjælp, jeg hjælper gerne"sagde hun med et bredt smil som hun lod hendes blik hvile sig på ham. Men efter få sekunder lod hun hendes øjne glide ned over ham bare for t se hvordan han så ud. Hurtigt vendte hun blikket op på hans ansigt igen

Han kiggede på hende med et lille smil stadig selvom det var svært for ham at holde smilet på læben, han kiggede ned i såret og så at det ikke bare var en normalt snit der var kommet i ham, manden der havde angrebet ham havde haft en kniv, med gift på som gjord at det havde spredt sig til olympus krop, og rundt om hans sår var der begyndt at blive blåt, som typisk var et tegn på
En ikke ret god ting.

Han kiggede på hende igen “ ja jeg tror bare desværre ikke det her sår er så godt,” sagde han og kiggede på det igen, han lyttede til hendes navn som hun nævnte det for ham “ hvis du virkelig gerne ville hjælpe så tror jeg at jeg har noget medicin på mit værelse henne på kroen” sagde han og tog sig til siden, hvis han ikke snart fik hjælp kunne han ende med at dø, men det vidste han som sådan ikke, men igen han vidste godt jo mere blod han mistede jo mere ville chancen være for at gå i chok, og han vidste hun ikke kunne bære ham på grund af hans højde, og meget store muskuløse krop. 

Han prøvede igen at rejse sig, og fik til sidst rejst sig op sådan da, “ Olympus er mit navn “ sagde han og prøvede at tag det første skridt, men det var svært og smertefuldt.

Det var tydeligt at se på ham at han havde slemme smerter, og at han havde ondt. Hun var nød til at hjælpe ham, og hun havde virkelig meget lyst til at hjælpe. Imens hun tænkte over de mange muligheder der var for hende at hjælpe ham, hørte hun hans ord om at han havde noget medicin på hans værelse på kroen. Hun gav ham et nik, og tænkte lidt som hun prøvede at hjælpe ham med en støttende arm. Det ville nok ikke være noget problem at hente medicinen til ham, kroen lå hvist heller ikke langt fra der hvor de var"Jeg kan godt hente den, eller vi kan hente den sammen"sagde hun med en venlig stemme, og et bredt smil.

Som han nævnte at det sår ikke var særlig godt, kiggede hun i retningen af kroen. Den lå ikke så langt væk, så mon han kunne holde ud til de kom derhen. Zoey lod ham støtte sig til hende, selvom hun godt kunne mærke at det var lidt svært at holde ham. Hun ville ikke give op, slet ikke hun havde besluttet sig for at hjælpe ham"Det lyder som et specielt navn, jeg hedder Zoey"sagde hun med et smil og holdte blikket på ham. Hun var enlig klar til at gå, men ventede på hans svar om de skulle følges derhen eller om hun skulle hente medicinen til ham.

Denne kvinde var virkelig venlig og sød, det behagede ham virkelig, han nikkede til at de kunne hente det sammen, så kunne han også slappe af hvis det hjalp det medicin “ jeg kan intet forlange af dig, men ja hvis du bare vil følge mig der hen så skal jeg nok klare resten selv” sagde han og smilte så godt han kunne, hvor efter han rejste sig op med hjælp fra hende selvfølgelig, hvor efter de langsomt begynde at gå.

Som de havde gået noget tid var det kun blivet slemmer og slemmer det sår, og han havde blødt lidt igennem som de ramte kroen, han prøvede så godt han kunne at fortælle hvilet værelse han havde her i byen, og til sidst fik de snøvlet sig der op, medicinen lå på bordet, og han lagde sig i sengen og kiggede på hende “ zoey af hjertet tak jeg står i evig gæld til dig, måske du ville hælde det i mit sår, for det ville stoppe giften i at sprede sig, og rense såret men jeg ved ikke om ville kunne sy det sammen, for jeg ville nok besvime” sagde han og kiggede på hende, for han vidste det var for meget at bede om.

Da de var på værelset kiggede hun på ham og gav ham et nik til det han sagde, og hun var sikker på at hun godt kunne sy såret. Det skulle ikke være noget problem for hende, hun havde prøvet det før men hun kunne slet ikke huske hvor lang tid siden det havde været. Men mon ikke hun havde styr på det, så hun fandt udstyret klar og gik tættere på ham. Hun nikkede til ham, og begyndte at tage sig af hans sår.

Først hældte hun det i såret, som skulle i men det ville sikkert svige"Jeg ved det sviger lidt, og jeg skal nok sy det sammen det er intet problem"sagde hun og sendte ham et bredt smil. Det gjorde hende ikke noget, hun var glad for at hjælpe. Hun lod hendes øjne hvile sig på hans sår, før hun lagde hovedet lidt på skrå og begyndte at sy hans sår. Det var lang tid siden hun havde prøvet det, men det føltes ikke sådan som hun var igang med at sy såret efter hun fik renset det.

"Håber ikke det gør meget ondt"spurgte hun bekymret som hun fortsatte med at sy såret. Det var frygteligt at det skulle ske imod ham, det kunne næsten have været hende måske. Efter nogle sekunder blev hun færdig, og hun gik lidt væk som hun kiggede på såret. Hun gik hen til bordet tæt på dem, og lagde udstyret deprå"Jeg er glad for at kunne hjælpe"sagde hun med et bredt smil.