Luften var kølig, og en smule sne havde faldet omkring Amazonitskovene. Bladene var for længst faldet af, og hvor den om sommeren virkede indbydende, kunne den næsten ligne sit gamle mørke jeg, nu når mørket allerede også var begyndt at falde ned i horisonten. Den var kun sen eftermiddag, men i disse tider gik solen tidligt ned.
En smule rusken kunne høres fra skovbrynet, og en mørke skikkelse begyndte ligeså stille at komme til syne, som den vaklede ud og lige på den anden side, faldt den endelig sammen. Man kunne under kappen se at det var en mørkhudet, sygelig tynd skikkelse, tydeligvis en mand. Det var Útíradien

Han kravlede hen, og fik sat sig op af et af træerne, og gispede efter vejret. Hætten var ved at glide ned fra de hvide hår, som viste de mælkehvide øje, men også blod der ligeså trillede ned fra tindingen og ned af kinden og hagen. Hans ene øje virkede også lidt hævet, men pga. den mørke hud var det svært at se hvor slemt det egentlig stod til.
Han havde været ude for en der bestemt ikke brød sig om mørkelvere, inde i skoven, og det var kun fordi manden havde troet at Útíradien var død, at han havde formået at undslippe med livet i behold, men det virkede ikke til at stå godt til. Han kunne mærke hvordan flere af hans knogler nok ikke var hele mere, selvom det svært at bedømme præcist hvad der var galt, når det gjorde ondt bare at trække vejret. Nu ville han ønske at han havde rigtig healende evner.

Hvad er du for en? Er du en af demonernes tjenere?
Det er en dværg i rød kappe der spørger. Han er kommet ud bag et par træt med et bundt brænde under armen og en økse i hånden. Brændet var til den lejer han havde slået lidt længere oppe af vejen.
Hmm... Du ligner mere en der har fået en ordentlig gang klø. Hvad med et du komme med mig, det er ikke så langt og så kan vi få gang i et bål. Du ligner ikke en som er bygget til råt vejr.
Dværgen begynder at gå i retning af hans lejer. 
Navnet er Rohan, dit?

Útíradien havde nok haft for travlt med at have ondt, til at han opdagede dværgens fodskridt der var kommet nærmere. Han havde dog også for ondt til at være overrasket over at nogen havde talt til ham i en relativ venlig stemme. Mørkelvere blev ikke ligefrem budt varmt velkommen de fleste steder.
"Tak for tilbuddet... meen.." han hvæste lidt, som han prøvede at bevæge sig og smerten i brystet bare blev værre. Det var svært for ham at bedømme hvor slemt det stod til. "Jeg kan ikke.. rigtig... bevæge mig så meget.." kom det ud i svære åndedræt.

"Útíradien.. Mit navn er Útíradien," sagde han så efterfølgende. Der var næppe meget Rohan kunne bruge hans navn til, og det føltes ikke rart at skulle ytre de ekstra ord for at navnet ud.

"Hmm... Ja du ser ikke så godt ud." Dværgen står og tænker sig om, men ender med en beslutning. "Jeg smider lige brændet af, og så kommer jeg og henter dig."
Kort tid efter er han tilbage igen og forsigtigt hjælper han Útíradien op og stå. Den stærke dværg tager så meget af mørke elevernes vægt på sig som han kan uden at påføre ham alt for meget smerte. 
Ved lejeren får Rohan gang i bålet, og Útíradien kan se hvordan et par af dværgens mange tatoverede runer lyser gløder et øjeblik, inden han mærker hvordan den varme luft fra bålet lægger sig omkring ham som en varm dyne. 

"Ja, det er det bedste jeg kan gøre dig sådan trolddoms mæssigt. Var der nogle der angreb dig, og kan jeg forvente at de kommer tilbage?" Rohan står ubevist og vægter sin økse.

Útíradien ville nok have været mere forvirret hvis han havde været klar over at det var en dværg der snakkede, men nu så det mest af alt ud som om at han bare havde accepteret sin skæbne. Ikke underligt når der ikke var meget han egentlig kunne gøre.

Da dværgen kom tilbage, lod han ham bare tage ham med mod lejren, dog ikke uden små utilfredse grunt, når der kom for meget vægt på en af skaderne på hans krop.
”Nej, de tror jeg er død… men tak…” kom det lidt hviskende fra Útíradien, og han lod den varme luft flyde ind over ham. Det var bedre end ingenting, men en healer ville nok være godt for ham.

//Ville være en god ide hvis du angiver mig som den næste i tråden, så den kommer op som et tag for mig ^_^

Den sårede elver ser ikke ud til at blevet meget bedre. Rohan er ved at tilberede en kanin over bålet. "Der er ikke så meget mere jeg kan gøre for dig. Jeg er demon jæger, ikke læge!" 

En tid er han fordybt i tanker. "Jeg ser to muligheder, nej tre. Jeg kan prøve at finde en healer til dig i morgen. Vi kan lade naturen gå sin gang og lader din krop klare sig selv."

Han skæver lidt til elveren. Er det her noget han skal forslå? "Vi kan også prøve at få min healings magi til at virke på dig. Jeg skulle tegne mindst 8 rune på dig, bruge en af de her to amuletter" Han viser to amuletter frem, som er skåret i ben. Den ene ligner en kanins skulderblad, hvor der er skåret runer i, farvet med aske. "Jeg kan ikke tatovere dig, så jeg må tegne på dig. Hvis jeg bruger frisk dyreblod kan det være at det virker, men jeg er ikke sikker!"

Flammernes lys fra bålet ser Rohan grav alvorlig ud. "Valget skal være dit, i bedste fald virker det, i værste fald, gør det mere skade en gavn. Mest sandsynlig sker der ingen ting."


\\ OCC: Will do! Jeg havde tænkt at jeg skulle spørge min kollega, som har introduceret krystallandet for mig, om det med tags :)
\\ OOC da han har 2 i kontrol over den healings magi der virker sammen med runerne, skyder jeg odsene til at være 20% du bliver healer, 70% der sker ingen ting, 10% det bliver værre

Útíradien kunne ikke rigtig se hvilken type han var stødt på, der var blot stemmen der kunne fortælle ham, hvilken slags person det var, og så at personen havde føltes meget lav da han havde hjulpet ham.
"Jeg kan ikke se hvad du viser mig," kom det svagt, næsten i håb om lidt humor blødte igennem hans stemme, selvom det ikke ligefrem virkede til at virke så fantastisk. Útíradien følte i hvert fald ikke selv at det virkede.

"En healer ville være en dårlig idé. Der er langt mellem dem der vil tage sig af en mørkelver.... din magi ville... ikke være en dårlig ting at forsøge. Jeg kan næppe få det værre," og selv hvis han gjorde, så tvivlede han på at han ville mærkbart lægge mærke til det, men på den anden side så var magi utilregnelig, han kendte det selv, med sine evner indenfor at se fremtiden. Den havde virkelig ikek gjort ham meget nytte i sin tid på jorden.

"Kan du ikke se?! Drat! Jeg havde ellers brug for din hjælp. "
Rohan sætter sig og polere sin økse og sin kniv. Når der er så blanke som det er muligt, tager han sin overtøj af så han står i bar overkrop. Men kniven i hånden forsøger han at spejle sig fra ryg, til øksehoved, som sidder fat i et træ, til kniv. Der er en rune på han ryg som han ikke helt kan huske.

Med de rå kanin rasterne og en pen, som Rohan har snittet, begynder han at tegne runer på Útíradien's krop med kanin blod. En over hjertet, en på hvert lår, en på halsen, og så den svære, den på rygraden. "Du må op og side nu. Den sidste på ryggen skal være der så amulettens magi har noget at gribe fast i. "

Takket være boblen af varm bål luft er det ikke utåleligt at sidde halvnøgen i den kolde skov. Da Rohan er færdig mærker Útíradien at får en knogle stukket i hånden. "Hold den og tænkt ordet sowulo! Det aktivere amuletten som arbejder sammen med runerne som jeg har tegnet på dig. Hvis det virker, bør runerne blive varme. For mig er det ikke slemt, men mine er tatoverede, og en del skarpere end hvad jeg har kunne lave med en pind og en smule dyre blod.

OOC hans krop er dækket i runer i denne stil

Rohan betragter forventningsfuldt de runer han har tegnet samt den amulet han har givet Útíradien. Har han ikke ikke selv været i stand til at aktivere amuletten? Hvis Rohan selv aktiverede den, ville healings magien gå i ham selv. 

Rohan havde gjort hvad han kunne for elveren. Når det blev morgen kunne han gå ud og lede efter en rigtig healer. Hvis elveren overlevede natten.

Útíradien sad og koncentrerede sig, som Rohan havde sagt han skulle gøre, men der skete intet. Smerten var der stadig og uanset hvor meget han sagde ordet til sig selv så skete der ingenting.
"Intet," sagde han så endelig, og lukkede øjnene lidt i, med et lidt usikkert åndedræt. Alting gjorde ondt, og nu var han også begyndt at blive koldt. I hvert fald på den side af kroppen der ikke var mod bålet. Der var ikke meget sul på kroppen af ham til faktisk at holde ham varm.
En healer ville nok være det bedste bud for at få ham igennem det.

"hmmm.... det sagde jeg var en sansynlighed. I morgen tidlige drager jeg videre og jeg vil lede efter en healer til dig. Det og give dig en sikker nat er det eneste andet jeg kan gøre"
Der på sætter dværgen sig til rette og fortaber sig i bålets flammer og gløder.

Dagen efter finder elveren et bundt brænde, men ingen dværg.