De sidste par måneder, siden Charles død, havde bestemt ikke været nemme. En konstant kamp, om at bibeholde respekten fra besætningen på "The Cursed Ghost" gjorde det svært for Catherine at give et endegyldigt svar, til hende selv og besætningen om hvem der skulle overtage posten som kaptajn, på det førhen stolte piratskib. Hun var usikker på loyaliteten hos mændene, og var der nogen grund til at de skulle blive? Kun hvis de elskede det skib som de i årevis havde været en del af, og så havde det selvfølgelig også være Charles ønske, at hvis der skulle ske ham noget, at skibet så skulle bestå, med dets besætning.

Et tilfældigt møde på kroen i Piratbyen, havde givet hende en ny mulighed. Det var klart at ingen ville tale sandfærdigt, hvis hun spurgte dem direkte hvor deres loyalitet lå. Den havde været meget større hos Charles, og da Catherine første gang kom ombord på skibet som hans kone, måtte hun arbejde sten hårdt for at opnå den samme respekt, der var to personligheder hos mændende, hun fik en helt anden behandling når han ikke var til stede. Det havde været tydeligt i mange år at de ikke brød sig om hende.
Dette tilfældige møde, med Lynn, Kommandør i Lysets flåde, gav hende mulighed for at få en person ombord, som kunne infiltere hendes besætning indefra. Det ville give hende en mulighed for virkelig at sætte sig over besætningen, hvis det lykkedes hende at finde informationer som kunne hjælpe hende.

Solens stråler reflekterede i vandets overflade, i mens bølgerne slog imod skibets sider, som "The Cursed Ghost" skød afsted gennem vandet. Sejlene var strukket og rebene spændt, i mens viden gjorde dets forsøg på at holde et højt tempo for skibet, selvom Catherine gerne så dem have en højere fart, men den slags var op til moder natur.
Ved det store ror, havde hun sat en af de mange besætningsmedlemmer. Det var ikke nogen dårlig tjans at få, det hele skulle klares og lige nu havde hun taget rollen som kaptajn, og derfor havde hun ingen intentioner om selv at tage den rolle. Hun havde nok at se til. "Clark, send Lynn ind i min kahyt" kommanderede hun, som hun kiggede ned på dækket under hende, hvor en stor, skaldet mand stod og drev den af. Catherine vendte om, åbnede døren og forsvandt ind i kahytten og satte sig ved bordet.

Lynn havde almindeligt tøj på. Slidt, brunt, snavset, almindeligt tøj. Fandtes der noget værre? Måske at være flådeofficer og befinde sig på et piratskib.

Catherine Hagerty var en spændende kvinde, der for nyligt havde mistet sin mand. Mordet havde vagt interesse hos Lynn, da det lignede et par andre mord foruroligende meget, og den gerningsmand ville Lyset rigtig gerne have stoppet. Så Lynn var blevet sendt ud for at lede lidt. Det havde ikke været med hendes gode vilje, at hun havde befundet sig i piratbyen, men det var tydeligvis det eneste sted, hun sikkert havde kunnet få fat i Catherine - kvinden, Lynn var sikker på også havde en interesse i at opklare mordet. 
Hun havde fra starten af lagt alle sine kort på bordet. Hun var officer i flåden, kommandørkaptajn på Spor IV, og hvis hendes mandskab led nogen former for overlast på baggrund af hendes interageren med Catherine og hendes spøgelsesskib, ville der falde brænde ned.
Heldigvis for dem begge havde Catherine været en ganske fornuftig ung kvinde i sorg, og det havde tilmed været hendes idé at Lynn kunne infiltrere hendes besætning og se, om morderen skulle være blandt dem. Og selvfølgelig hjælpe den unge kvinde med at finde ud af, hvem der var loyale. Nå ja, Lynn havde jo et ret stort mor-hjerte, så det skulle hun ikke spørges om to gange. 

"Catherine vil se dig, Lynn," sagde Clark som Lynn passerede ham. 
"Kaptajnen, mener du vel," korrigerede Lynn ham, og ignorerede hans vrissen. Som ny på besætningen kunne hun tillade sig at holde lidt mere på formerne og det var godt til at prikke til hvem der tog det til sig og hvem der nægtede.

Hun lukkede døren ind til kahytten i, før hun sagde noget. Det var vigtigt, at deres samtaler forblev mellem de to. Det sidste Lynn havde i sinde var at blive opdaget som spion, og især blive opdaget som fra Lyset. Hun var uddannet officer - ikke spion, og hun ventede næsten bare på at træde forkert. Heldigvis havde hun været nok iblandt pirater og skumle typer til at det ikke var svært at spille en del af dem. 
"Du har ikke tænkt dig at sætte mig til at styre skibet på et tidspunkt har du?" spurgte hun som det første. Det var en reel frygt fra hendes side af. Styring af Spor IV tilfaldt deres navigator og de menige, han havde under sig. Lynn havde absolut ikke den fjerneste anelse om, hvordan hun skulle gebærde sig, hvis hun fik roret. Kun få gange havde hun hjulpet til, men hun kunne ikke stå der en hel dag uden at de med sikkerhed kom på vildspor.

Der gik ikke længe før at hun havde sendt bud efter Lynn, før døren til kahytten gik op og Lynn trådte ind og lukkede døren bag sig. Catherine havde haft lidt tanker om dette, at hive endnu en kvinde ind på skibet - hendes mænd havde det svært ved det andet køn på deres skib, det havde hun jo selv oplevet på egen hånd. Indtil videre havde hun dog ikke selv set eller hørt noget, men Lynn havde måske en anden mening eller andet at sige om den slags.
Kahytten var hendes sted, her hun sov og her hun planlagde deres næste togt - en kahyt som hun før havde delt med hendes mand, og han før i tiden havde styret alle disse ting, som hun nu havde måtte tage over med. Hun havde jo set ham gøre det så mange gange før, men det var aldrig det samme og det var stadigvæk svært.

Lynn var ikke langsom til at tage de første ord, "Bare rolig, jeg har en navigatør og en fast mand ved roret" kom det berolignede fra Catherine, "Jeg tænkte også at det måske ville gå imod, det at du er med Lyset, at styre og navigere et piratskib?" nej, Lynn skulle ikke være bange for at få den opgave, for Catherine havde en mand til at stå der, den samme som hendes egen mand havde valgt til opgaven, før i tiden og han gjorde det helt fint, så der var ingen problem der.
"Nej, kom det roligt fra hende og rejste sig fra stolen, som hun før havde siddet i ved bordet, gik om foran og lænede sig op ad det store bord, "Jeg sendte egentligt blot bud efter dig før at få en status, eller for at høre hvordan du har det her om bord?" hun havde nok ikke nået at høre ret meget, men Catherine ville gerne høre hvordan det gik med hende ombord på skibet, for besætningen kunne godt behandle nye og især kvinder, ret skidt. Men Catherine ville gerne høre, hvis det stod sådan til. "Men selvom, de måske ikke sætter pris på at du er her, så gør jeg" sagde hun med et smil.

Lynn åndede lettet op. Hun havde set mange piratskibe, hvor alle kunne alle opgaver, fordi det blev de nødt til, når de var længe til søs og havde for få hænder. Flåden havde sjældent for få hænder, så Lynn holdt sig til de opgaver, hun var god til - at lede skibets daglige gang og vide, hvordan de løste deres givne opgave. Lige nu følte hun sig som menig igen, der kun lige skulle til at lære skibet at kende for første gang. Det føltes så uvant, og hun prøvede samtidig ikke at tænke for meget på, at det var et piratskib. Nogle gange måtte man gå lidt på kompromis med sine principper for at fange forbryderne.

"Det er faktisk mere fordi jeg ikke er god til det," svarede Lynn. "Jeg ville sejle os ind i alle de forkerte farvande. Jeg har ingen føling med strømmene overhovedet, medmindre jeg selv fysisk er i vandet. Der er ikke gået nogen god navigatør tabt i mig."
Hun  kom tættere på bordet, Catherine sad ved, mens hun talte. Der var ingen grund til at stå så tæt på døren og indbyde til at blive overhørt. 
"Mandskabet har behandlet mig godt indtil videre. Jeg tror ikke, de tør andet, fordi jeg er på alder med deres mødre," hun lo kort. Så sænkede hun stemmen og satte sig på den anden stol i rummet. "De har ingen respekt for dig, Catherine. De fleste af dem vil ikke engang kalde dig ved titel. Især Fehren virker... aggressiv. Der er noget ved hans stille samtaler med et par stykker af de andre, der får mig til at tro, at de planlægger noget, eller er sammen om at skabe mistillid ombord."

Catherine var klar over at det nok havde været en svær situation som hun havde sat Lynn i. Som en del af Krystalflåden, så var et piratskib nok ikke det man regnede med at få et tilbud om at blive en del af, godt nok var dette en anden situation og så længe at besætningen ikke vidste hvem de havde med at gøre, så burde der ikke komme så mange problemer.
Samtidig skulle Catherine passe på med at afsløre for mange af hendes fremtidige planer for skibet, Lynn var stadigvæk en del af lyset og hvis Catherine viste for meget af sig selv og skibets planer, så havde Lynn de bedste muligheder for at levere hende direkte til Lyset og dermed gøre hendes fremtid usikker, og hun havde ikke tænkt sig at bruge sine resterende dage i en fangekælder.

"Bare rolig Lynn, jeg har ingen intentioner om at sætte dig ved roreret, det skal de andre nok klare" beroligede hun hende roligt, "Jeg skal nok finde nogle passende roller og opgaver til dig, foruden din egentligt opgave. Vi skal selvfølgelig have dig til at passe godt ind i skibet" Catherine lænede sig tilbage i den bløde og behagelige stol, og lod sig blot lytte til den anden. Det var lidt hvad hun havde frygtet, men nok havde regnet med ville ske, at besætningen var ved at miste deres loyalitet til hende. "Det var lidt det jeg frygtede" kommenterede hun og kiggede på Lynn, "Det er selvfølgelig noget jeg må tage til tanke. Charles havde kontrol over disse mænd, hvor imod jeg altid har skulle kæmpe mig til det jeg har opnået. De respekterede mig ikke som deres kaptajns kone" Det tvang hende selvfølgelig til at tage action overfor dem, men hun havde ingen intention om at afsløre hende og Lynns aftale, så hun måtte se tiden an, "De må gerne sætte Dem, Lynn" kom det smilende fra hende, og pege på den polstrede stol, foran hende, på dne anden side af bordet.

Lynn satte sig i stolen og blev ikke meget lavere end hun havde været, da hun stod op. Hendes lange hvide trådlignende hår var flettet i en stram fletning, og kun hendes hvidlige hudfarve fortalte andre, at hun ikke var menneske. Den del havde besætningen dog taget pænere end de fleste, men på skibe var de fleste halvdyr med vandafstamning velkomne.
"Det kan være svært at opnå anseelse i et miljø hvor mænd er vant til at have styringen," svarede hun. Lynn kendte alt til at skulle arbejde for sin position. Det havde ikke været let at stige så højt i rang, som hun havde gjort i flåden - selv med sine halvdyrsfordele lige når det kom til vand. 
Hun havde været heldig, og det vidste hun godt. 

"Hvordan ønsker du jeg gå til den herfra?" fortsatte hun. "Vi bliver nødt til at finde ud af, om besætningen har tænkt sig noget, eller om de blot venter på at du skærer igennem. Hvis vi ikke kan regne med mandskabet ombord finder vi aldrig Charles' morder."
Og hvis morderen var en del af mandskabet... Så havde de muligvis endnu større problemer foran sig.

Halvdyr og andre racer end mennesket var ikke unormalt på et skib, og derfor havde det ingen betydning hvilken race Lynn tilhørte - selvom Cathrine ikke havde nogen stor kendskab til hendes race, det var faktisk første gang hun så en fra hendes race. Men det blev altid taget pænt, racen var underordnet - her betød køn åbenbart det meste. "Selvfølgelig kan det, det - det er det skam også. Kvinderne kommer ikke sovende til noget på et skib. Før i tiden var det uheld at have en kvinde ombord på et skib, og det tror jeg stadigvæk der er mange der tænker" alligevel så man flere og flere kvinder finde vej til skibene, så der var da en positivitet omkring dette.

Det var et godt spørgsmål, der var flere måder at gøre dette på fremadrettet, "Det er et godt spørgsmål, Lynn" svarede hun roligt, og lod tankerne flyde, "Der er selvfølgelig flere måder at gøre dette på, men som du siger, så skal vi have flere informationer om crewets tanker om mig" sådan overordnet kendte hun nok godt deres tanker, men mere om de havde tænkt sig at gøre noget, "Altså jeg kunne sagtens gå forrerest og tage handling og skille mig af med dem der er værst. Sætte et eksempel" dette kunne dog ende ud i et større mytteri, eller at de resterende ville følge hende, "Og ellers skal jeg finde en ny kaptajn, og ikke selv tage rollen. Det er nok den sidste løsning, og slet ikke en løsning som Charles ville sætte pris på"

"Rolig nu, ingen grund til at smide folk over bord endnu," lød det overraskede svar fra Lynn. Det ville være ganske upraktisk, hvis Catherine fik smidt morderen overbord, inden Lynn vidste, hvem det var - hvis han overhovedet var ombord - og så var det bare så typisk pirater at ty til voldsomme metoder fra start af og lige skære halen af flokken. Det gav ingen mening for Lynn hvorfor frygt og magt var den bedste måde at få loyalitet på, men nu var de jo også pirater. 
"Jeg kan forhøre mig lidt mere hos dem. De er kun lige begyndt at varme op til mig, så en dag eller to endnu og så vil samtalerne nok flyde lidt lettere. Jeg kan prøve at starte med ham dækdrengen - Teron? Teson? - hvad var det lige hans navn var? Han er ung og letpåvirkelig, så hvis nogen i mandskabet prøver at starte noget op, har de sikkert fået ham med på det."
Det stak lidt i Lynns hjerte at se en så ung dreng være endt på et piratskib. Han var vel ikke meget ældre end hendes døtre, og allerede var han uden for loven og hærgede som det passede kaptajnen. Hun sagde ikke noget, men det var til tider svært at holde det helt inde, hvor stor afskyen kunne være for pirater. Ikke kun fordi hun selv var lovens håndhæver, men også med hendes egen historie i bagagen.

Et lumsk smil bredte sig på hendes læber, "Bare rolig, jeg skal have mere information omkring hvad der sker på mig skib, inden jeg tager drastiske beslutninger" hun rejste sig for at gå hen til et lille bord, hvor hun tog proppen af en flaske og fyldt to glas med rom. Hun tog dem begge med tilbage, og satte det ene foran Lynn, inden hun satte sig ned igen.
De var helt sikkert uenige om hvordan det skulle foregå, hvis de fandt morderen ombord på skibet, Catherine vile dræbe ham og som en del af lyset ville Lynn, helt sikkert have ham for en dommer. Hvis morderen var en del af besætningen havde de helt sikkert et større problem end Cathreine måske var klar over - så stod de helt sikkert overfor en person som ønskede at tage skibet for sig selv. "Hvis vi står over for en besætning hvor morderen er i blandt, vil jeg mene at jeg står over for et større problem, for så er det helt sikkert en person som vil tage skibet, hvilket betyder min død - det betyder også at du ikke kan få ret mange dage, før vi må gøre et eller andet" hun stoppede, og drak af kruset og smagte på den stærke, dog bløde rom, "Men jo, Teron er meget påvirkelig og hopper nemt på de andres ord og planer, så ham skal vi have over på vores side først" de unge var nemme at forme, de så op til folket på skibet, dem som de hele tiden lænede sig tæt op ad, hvilket måske ikke var denne kaptajn.

"Ellers skal jeg vinde dem.." startede hun stille ud og kiggede atter engang over på den anden, lidt mere intenst, "Hvis jeg kan finde dem et mål eller bytte, føre det ud i livet og give dem succes, at de på den måde vil give mig lidt mere respekt" hun vidste godt at det var farligt det her, Lynn var med lyset og sidde og snakke om noget som var så ulovligt, foran hende var risikabelt, "Men det er selvfølgelig ikke noget jeg kan føre i livet, ikke med dig ombord" afsluttede hun med et lille grin og sendte hende et smil, "Men du ved jo hvad pirater lever af" kom det ærligt fra hende.

Lyn smed benene op over bordet og tog imod glasset, som hun drak af, mens Catherine snakkede. Det var et ret stort dilemma, kvinden stod i. Det bedste for et piratcrew var sikkert at få lavet et ordentligt togt, men det ville kambolere rigtig meget med Lynns væren på skibet. Og det var ikke pointen med hendes visit. Hun skulle finde en morder og få ham eller hende slæbt for retten. Piraternes venskabslege kunne de udføre, når hun ikke var i nærheden af dem mere. 
Hun var stille og tænksom en rum tid efter Catherine var holdt op med at tale. Teron var helt sikkert en mulighed, men hvis han allerede var i lommen på Catherines modstand, ville det måske være skidt for dem at snakke med ham. Hvis han bare lyttede med alle steder kunne han også blive deres vigtigste brik i at finde ud af, om besætningen var loyale, eller mordere. 

Hun smagte lidt på rommen og sænkede så glasset. 
"Jeg tror det ville føre til bedst resultater, hvis..." 
Skibet gav et ryk og Lynn tabte glasset, der smadredes mod trægulvet. Døren sprang op og en af besætningsmændende farrede ind med et viltert udtryk i øjnene. Han var en af dem, Lynn ikke havde fået sat navn på endnu, fordi hun kun havde fået en kort præsentation af den del af arbejderne. Hun kendte mere til dem på dæk, og han virkede til at bruge meget tid på sejl og udkig. 
"Cath-Kaptajn!" sagde han og stoppede op i den pivåbne dør. Bag ham kunne man nu høre travlhed på dækket. "Fjendtligt skib i sigte, kaptajn! De har set os og kommer denne vej. Det er fra Flåden."

Som en del af lyset kunne Lynn helt sikkert ikke stå og se på at Catherine ville føre skibet, og dermed mandskabet ud i et togt, mens hun var en del af besætningen, det ville stå imod hendes principper og den del af hende som skal håndæve loven - og Catherine turde ikke gøre noget, det ville være for risikabelt. Det var klart at Lynn var her for at finde Charles morder, og nok ikke af ret megen anden grund. Hvad der skete mellem Catherine og hendes besætning, kunne hun jo være utrolig ligeglad med.
Lige nu var Teron nok deres bedste våben, hvis altså de kunne nå og få fat i ham, inden at de andre ville få ham over på deres side. De skulle bruge ham til at infilterere de andre, finde ud af hvem morderen var og hvad de havde af meninger om Catherine.

Catherine lyttede til hendes ord, inden hun blev afbrudt af et ryk i skibet og glasset røg mod gulvet, og splintrede ud over det store trægulv. Det næste sekund blev døren til hendes kahyt åbnet, og en af mændende advarede om skib tæt på dem, fra Lyset.
Catherine sprang op fra hendes stol og styrede med den åbne døråbning, hvor manden nu atter engang var væk. Udenfor løb mandskabet rundt for at finde deres positioner, Catherine strøg hen til roret og kiggede ud over dækket, "Alle til deres positioner, ild i pilene!" råbte hun, om folk så hørte efter og gjorde som der blev sagt, kunne hun jo kun håbe, ellers var det ikke sikkert at de ville overleve. og hvis Lyset havde tænkt at gøre noget, måtte hun give igen. "Hvor mange ved at du er ombord?" hun vendte sig om og rettede sig blik mod Lynn. Catherine vidste ikke om Lynn havde fortalt hendes plan, og om andre vidste at hun var ombord - ellers kunne det bestemt også blive for hende. Hun vendtede ikke på hendes svar, men vendte sig om mod dækket igen, "Gør pilene klar - hvis de nu skulle angribe" der var stadig en del meter mellem de to skibe, og derfor var begge i en god position til en salve af pile.

Lynn løb med op på dækket lige i Catherines hæle. Pis også. Det var overhovedet ikke en del af planen, at de skulle ende i kamp med Lyset. Det satte kun Lynn i en værre position, fordi hun enten ville skulle kæmpe mod sine egne, eller droppe sin mission. Og hun kunne vel næppe overtale Catherine til bare at stikke halen mellem benene og undgå konflikten. Det lå ikke rigtig til pirater at gøre den slags.

"Ingen burde vide at jeg er her," svarede hun, hvorefter hun vendte blikket udover havet og mod skibet, der bare Lysets flag og kom sejlende imod dem. 

Det funklende vand bar hendes tanker hen til det andet Vend om! Jeg er Lysets officer Lynn Valeriev ombord med en hemmlig mission - jeg gentager! ...
Lynn vidste ikke, hvem på skibet, hun ville sende informationerne til. Hvis hun havde vidst, hvem der var ombord, kunne hun have valgt vedkommende, men uden at kende besætningen, skød hun i blinde og ramte bare den, der havde det mest åbne sind.
Skibet fortsatte sin kurs. Lynn bandede lavmælt, men blev hevet ud af sine tanker, da en af besætningsmedlemmerne greb fat i hendes arm. Han var en stor mand med fuldskæg og langt, fedtet hår. 
"Hvad var det, I sagde?" spurgte han snerrende og spyttet fløj ud fra et hul i hans tandsæt. "Er der ingen der ved, at du er ombord? Kaptajn, har du taget en eftersøgt med ombord? Jeg forlanger en forklaring!"

Catherine havde ikke haft nogen idé om Lynn havde drøftet dette med andre i Lyset eller om hun havde fået en ordre om dette fra nogen, men som hendes svar nåede hende, så var det jo tydeligt at hun havde handlet på egen hånd og at der derfor ikke var nogen der kendte til denne plan og at Lynn var ombord på dette piratskib. Det gjorde det jo noget farligere for dem alle sammen, men især for Lynn, for enten, ja, så skulle hun kæmpe mod egne eller droppe sin mission. Hvis hun valgte det første var Catherine sikker på at de ville tage hende som dessertør eller illoyal, hvilket bestemt ikke var noget man havde lyst til, "Fantastisk" kom det blot fra hende, for det var usikkert.
Catherine kunne ikke trække sig, det ville satte hende i et dårligere lys hos mændende end hun allerede var, dette var forstort et bytte til at lade det slippe, om de så vandt eller ej, så ville de tage kampen op, og Catherine ville høre for det hvis hun ikke tog chancen - så hun håbede bestemt at Lyset ville vende om eller droppe dette angreb.

De blev afbrudt af en mændende som havde overhørt dem, hvilket egentligt ikke betød ret meget. Selvfølgelig vidste de ikke hvem hun var og at hun var med Lyset, det ville sætte hende i en stor fare, for mændene ville nok smide hende overbord eller det der var værrere. "Det er slet ikke din bekymring!" kom det hårdt og bestemt fra hende, "Vi er alle eftersøgte, der er ingen fra Lyset som bryder sig om pirater, så med mindre du ikke vil hænge fra en galje inden alt for længe, så synes jeg du skal finde din post og gøre klar til det mulige angreb - hvis der sker noget så angriber vi hårdt!" kommanderede hun og håbede at de ville makke ret, hun håber at det kunne give lidt respekt ved at være hård, "Og hvis vi vinder dette slag vil det være et af de største i flere årtier - DEt er utrolig længe siden nogen har nedlagt et skib i Lysets flåde, sikken rigdom i vil stå overfor!"

Hun vendte sig om mod Lynn atter engang, da fyren var væk og havde fundet sin position, "Du er vel klar over at jeg ikke kan trække mig fra det her? Det ville give mig et meget dårligt lys"

Skibet kom tættere på. Lynn prøvede igen at sende et uhørt råb til dem om at vende om, men det blev tydeligvis enten ikke hørt eller ikke taget seriøst. 
"Ja, det er jeg klar over," svarede hun sammenbidt. 
I det mindste var besætningsmedlemmet smuttet, da Catherine havde beordret ham til det, men hans blik imod Lynn havde fortalt hende, at han ikke var færdig med den konfrontation. At være eftersøgt fordi man var pirat var ikke det samme som at være eftersøgt af Lysets Flåde specifikt. Og hvis besætningen troede, Lynn havde en stor sum på hovedet, fik de enten guldstykker i øjnene eller bekymringer i bagtankerne. At blive jagtet af flåden var de færreste piraters ønske. 
"Du er klar over, at der næppe er rigdom på skibet, ikke?" spurgte Lynn Catherine, mens hun tog sin armbrøst frem. Hun ville ikke skyde for at dræbe sine egne, men hun ville forsvare sig selv. "Højst et par tønder sild og noget pænere tøj fra besætningen. Hvis det kommer til at de overgiver sig... Jeg håber du vil overveje nåde og lade dette kun blive ved en plyndring og ikke unødvendige drab."

Flådeskibet havde taget til i hastighed, mens det blæste op over det bølgende vand. Sammenstød var uundgåeligt nu.

"Vi må se hvordan det kommer til at gå" indrømmede hun, det ville være en stor sejr hvis de plyndrede et af lysets skibe, det ville helt sikkert give gengang i byerne og blandt piraterne, det ville give hende en lidt mere sikkert ståplads, overfor hendes mænd.
Selvfølgelig var det to forskellige ting, at være eftersøgt som pirat og af lysets, men flere af piraterne var på nippen til allerede at blive eftersøgt lidt mere, så man kunne ligeså godt vænne sig til det og tage et standpunkt over for sådan et skib.
"Jeg har ingen idé om hvad de har med sig når de rejser, men hvis de ikke har rigdom, har de sikkert en masse andet som vi kan bruge nyttigt" her tænkte hun på papirer, pergamenter og andet som kunne hjælpe hende til at finde penge eller andre ting som man kunne bruge imod lyset, "Og så vil det at nedlægge og plyndre et skib fra Lyset, give gengang i blandt piraterne, det vil give mig en lidt bedre situation og vise folk at jeg ikke holder tilbage - som en pirat skal" Catherine kunne ikke love hvordan hendes mænd, ville opføre sig overfor deres modstander - de var hensynsløse og tøvede ikke med at slå eller kæmpe igen,

Det store skib nærmede sig, ellers så nærmede dig sig skibet. Det var svært at vide hvad Lyset ville gøre. Det var tydeligt at se at der var bevægelse, men lige nu handlede det om hvem der tog det første skridt.

Det gav et brag og et ryk som de to skibe stødte sammen. Flådeskibet bragede ind i siden på  The Cursed Ghost for så at rette op med en perfekt udført manøvre og ende side om side med dem. Der var ingen tvivl om, at der stod en yderst dygtig person ved roret. Hurtigt efter manøvren, blev en landgangsbro kastet ned mellem de to skibe for at forbinde dem, og en mand trådte op på den.

Lynn havde måttet gribe hårdt fast om rælingen, der hvor hun stod, for ikke at blive slynget henover dækket ved sammenstødet. Hun hævede hovedet nu for at se på manden, men det var ikke en hun kendte. Med mange væsner i flåden havde man ikke en chance for at lære alle at kende, og hun kunne se på ham hers uniform, at han ikke var den øverstkommanderende på skibet. Klogt valg. I tilfælde af at piraterne fik et godt skud ind, ville det være en pinlig måde at miste en leder på.
Han havde den klassiske flådeuniform på i dybrød og mørke farver, kort mørkt hår og et lille skjold til at afværge eventuelle pile. I hånden holdt han en sabel, som han hævede mod besætningen.
"Overgiv jer nu, og I vil få en retfærdig rettergang! Lad mig tale med jeres leder og forhandle en aftale!" råbte han højt og tydeligt. 
Ved guderne, tænkte Lynn. Lyder jeg sådan, når jeg taler til fjender?